Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Hvis din krop gør ting den ikke burde, er dette stedet du kan snakke om det.
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 2960
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 382
Likede indlæg: 7208

Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf HappyPaww » 20. mar 2017, 16:47

Opretter denne tråd, da jeg selv står i situationen, hvor jeg skal have et keglesnit, og mange desværre har erfaringer med celleforandringer mv.

Her kan erfaringsudveksles og spørges om råd mm.




Jeg trøster mig faktisk ret meget med, at jeg kender rigtig mange der har eller har haft celleforandringer og fået keglesnit - og blevet gravide og har født børn uden problemer...
1
Brugeravatar
Wolf
Indlæg: 86
Tilmeldt: 21. aug 2015, 16:59
Kort karma: 16
Likede indlæg: 131

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf Wolf » 20. mar 2017, 19:10

Godt initiativ !

Jeg har tid til keglesnit onsdag.
Har du lyst til at fortælle om dit forløb?
1
MOGA
Indlæg: 1421
Tilmeldt: 21. aug 2015, 20:34
Kort karma: 204
Likede indlæg: 2014

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf MOGA » 20. mar 2017, 19:42

Min positive historie må være, at jeg i en alder af 23 fik et keglesnit grundet carcinoma in situ. Det var et længere forløb, fordi randene ikke var fri, og fordi der blev ved med at være celleforandringer. Det er efterhånden ca et årti siden, jeg har siden bøvlet med mindre celleforandringer flere gange, men det er ikke blevet til mere. I løbet af årene er jeg blevet gravid, når jeg har ønsket det, og har ikke haft problemer med at holde på børnene.
2
Brugeravatar
Wolf
Indlæg: 86
Tilmeldt: 21. aug 2015, 16:59
Kort karma: 16
Likede indlæg: 131

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf Wolf » 20. mar 2017, 20:04

Jeg fik i januar lavet et smear hos lægen grundet 14 dages blødning udenfor normal cyklus.
Svaret var svære celleforandringer og jeg blev henvist til gynækolog i Randers. Her blev der taget smear igen, koloskopi og 4 biopsier. Jeg var skrækslagen, men mærkede intet til biopsierne.
Det var den 31. Januar og svaret kom i starten af marts - jeg har HSIL og CIN3 og fik tid til keglesnit i lokalbedøvelse d.30 marts.

Men da jeg er aldeles panisk, fik jeg ændret aftalen til fuld narkose d.22. marts. I torsdags var jeg til forsamtale (stadig panisk) og fik aftalt, at jeg får en angstdæmpede pille, når jeg møder ind til operation.

Min mor og min kæreste tager med på onsdag - de har været gode støtter hele vejen igennem.

Og så håber jeg på at de får alt med i keglesnittet og at jeg slipper for flere celleforandringer!

Hele processen har været forfærdelig, tankerne ubærlige og jeg er landet er sted mellem lettere deprimeret og aldeles rædselsslagen :(
0
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 2960
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 382
Likede indlæg: 7208

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf HappyPaww » 20. mar 2017, 21:08

Wolf skrev:Godt initiativ !

Jeg har tid til keglesnit onsdag.
Har du lyst til at fortælle om dit forløb?


Krydser fingre for at alt går godt for dig.

Jeg var til kontrol for celleforandringer i september hvor jeg også fik fjernet min spiral, med henblik på ny graviditet (har en søn fra 2013). Lægen syntes jeg blødte for meget så ville gerne have mig tjekket hos gynækolog. Selve testen var dog umiddelbart ikke positiv for celleforandringer, men nu havde jeg tiden.

Et par ugerne senere fik jeg foretaget biopsier ved gynækolog som ikke mente det så alvorligt ud. Et par uger senere kom svar om at der var lette forandringer, så jeg skulle ind igen efter et halvt år til yderligere test.

Det var jeg så for 14 dage siden og fik svar i dag om, at de har udviklet sig til moderat/svære, og jeg skal have keglesnit inden for 14 dage. Og det skal jeg så 6/4...

Håber bare sådan at de får fjernet det hele :( Og skal holde mig fra nettet og historier om unge kvinder og livmoderhalskræft - for det ER det jo ikke! Det mantra må man bare gentage: celleforandringer er IKKE kræft.
0
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 2099
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 420
Likede indlæg: 5112

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf Skralde » 21. mar 2017, 08:18

Min veninde har fået konstateret svære celleforandringer og skal inden længe have et keglesnit og alle de bekymringer og tanker som jeg har gjort mig, til trods for at det ingen gang er mig der er ramt, for mig i den grad til at have medfølelse for de af jer der står midt i det. Så masser af tanker til jer :kys:
0
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
Wolf
Indlæg: 86
Tilmeldt: 21. aug 2015, 16:59
Kort karma: 16
Likede indlæg: 131

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf Wolf » 21. mar 2017, 08:48

Jeg har valgt fuld narkose, fordi selve tanken om, hvad lægerne skal foretage sig med mit underliv gør, at jeg panikker. Jeg vil gerne melde mig ud af det hele - væk fra det !

Og nej, det er ikke cancer, men det er pokkers tæt på. Og det er nok, for tæt på, for farligt.
0
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 6056
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 527
Likede indlæg: 8719

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf Lemonella » 21. mar 2017, 09:30

Jeg fik foretaget et keglesnit da jeg var 27 år. Det foregik i lokalbedøvelse og gik fint.
Desværre viste det sig efterfølgende, at der ikke var fjernet nok og jeg fik kort tid efter fjernet min livmoder.
Gik til kontrol i et par år med jævne mellemrum, men der kom aldrig flere problemer og det er nu 36 år siden.

De er simpelthen så dygtige i dag og mange klarer det fint og får ikke flere problemer efter et keglesnit. Så pøj pøj til jer der skal igennem det. jeg er sikker på, det nok skal gå godt.
2
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2510
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 629
Likede indlæg: 8144

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf Zombie » 21. mar 2017, 11:04

Jeg har et eller andet mellemstadie af celleforandringer. Min gyn vil gerne vente og se det an, men jeg skal have foretaget keglesnit før eller siden. Jeg overvejer nu at presse på for at få det overstået.

Det hører måske med til forklaringen, at jeg nærmer mig de 31 år og jeg sagde under samtalen, at jeg får mit første barn senest når jeg er 33-34 år. Jeg tror måske, hun har medregnet dette ift. keglesnit og risiko for at føde for tidligt, men jeg ved det ikke.

Jeg synes, det er sært at vide, at jeg har noget, som ubehandlet kunne udvikle sig til noget rigtig grimt. Men udsigterne er så "langt ude i fremtiden" agtigt, at der sagtens kan nås at skrides ind inden.

Jeg er i øvrigt HPV vaccineret a to omgange, da jeg var testperson for den første version af vaccinen. Men den dækkede ikke så godt som den endelige version, så den købte jeg selv.
0
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 231
Likede indlæg: 2710

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf girl_beat » 21. mar 2017, 11:17

Jeg fik lavet et lille keglesnit pga. moderate celleforandringer, da jeg var i midten af 20'erne. Det satte en del tanker i gang, og jeg var da også nervøs i dagene op til, men jeg kan slet ikke genkende tonen af panik, behov for fuld narkose osv.

Indgrebet tog en lille halv time, ubehaget var til at overkomme, og blødningen bagefter var præcis, som gynækologen havde forberedt mig på. Min kæreste sad i venteværelset og kørte mig hjem bagefter. Det gik først op for ham dagen efter, at det faktisk var en operation, jeg var inde til, fordi det hele foregik så stille og roligt. Efterfølgende blev jeg tjekket hvert år, og nu er jeg tilbage i rytmen med det sædvanlige indkald hver 3. år. Har lige fået svar at celleprøverne stadig er helt normale :)
1
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Wolf
Indlæg: 86
Tilmeldt: 21. aug 2015, 16:59
Kort karma: 16
Likede indlæg: 131

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf Wolf » 21. mar 2017, 12:44

Tja, vi reagerer jo alle forskelligt.
Jeg skal ikke være til stede mentalt, mens de skærer og brænder i mit underliv. Så jeg er glad for muligheden for fuld narkose. Ligesom jeg er glad for muligheden for at få noget angstdæmpede, da jeg er fobisk hvad angår nåle. Ikke den bedste kombination :(
1
IrmaPigen
Indlæg: 3389
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 336
Likede indlæg: 4060

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf IrmaPigen » 21. mar 2017, 17:56

Zombie skrev:Jeg har et eller andet mellemstadie af celleforandringer. Min gyn vil gerne vente og se det an, men jeg skal have foretaget keglesnit før eller siden. Jeg overvejer nu at presse på for at få det overstået.

Det hører måske med til forklaringen, at jeg nærmer mig de 31 år og jeg sagde under samtalen, at jeg får mit første barn senest når jeg er 33-34 år. Jeg tror måske, hun har medregnet dette ift. keglesnit og risiko for at føde for tidligt, men jeg ved det ikke.

Jeg synes, det er sært at vide, at jeg har noget, som ubehandlet kunne udvikle sig til noget rigtig grimt. Men udsigterne er så "langt ude i fremtiden" agtigt, at der sagtens kan nås at skrides ind inden.

Jeg er i øvrigt HPV vaccineret a to omgange, da jeg var testperson for den første version af vaccinen. Men den dækkede ikke så godt som den endelige version, så den købte jeg selv.


Hvis jeg vidste jeg skulle have et keglesnit "før eller siden" ville jeg vælge "før", dvs nu.

Hellere få et snit nu, hvor celleforandringerne ikke gå ud til kanten, end at tage chancen til det har udviklet sig til mere.
1
Brugeravatar
Wolf
Indlæg: 86
Tilmeldt: 21. aug 2015, 16:59
Kort karma: 16
Likede indlæg: 131

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf Wolf » 22. mar 2017, 16:36

Så er jeg hjemme efter keglesnit.
Det foregik i fuld narkose på Randers Sygehus og de var ufatteligt gode mod mig derinde!

Jeg er træt og lidt svimmel, men har ingen blødning og ingen smerter.
7
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 2960
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 382
Likede indlæg: 7208

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf HappyPaww » 22. mar 2017, 20:07

Wolf skrev:Så er jeg hjemme efter keglesnit.
Det foregik i fuld narkose på Randers Sygehus og de var ufatteligt gode mod mig derinde!

Jeg er træt og lidt svimmel, men har ingen blødning og ingen smerter.

Det var godt :) Hvad har de sagt ift. sygemelding, heling, risici osv?
0
Brugeravatar
Wolf
Indlæg: 86
Tilmeldt: 21. aug 2015, 16:59
Kort karma: 16
Likede indlæg: 131

Re: Den store tråd om celleforandringer, keglesnit, HPV osv.

Indlægaf Wolf » 23. mar 2017, 04:29

Jeg har sygemeldt mig idag og fredag.
De sagde at jeg skal forvente blødning en uges tid og igen om 10-12 dage, når såret falder af. (Jeg bløder så overhovedet ikke endnu)
Jeg må godt lave alm dagligdags ting, men ikke anstrenge mig.
1

Tilbage til "Helbred"