Pink_Panther89 skrev:OberstNasig skrev:Pink_Panther89 skrev:OberstNasig skrev:Tænk også på, hvor mange tusinder af danskere, der lider af tinnitus. Det er en decideret folkesygdom og så tænk på, hvor få af disse, som har fået ødelagt deres liv af dette. Hvis de alle var helt ødelagte af det, ville det være 10 procent af den danske arbejdsstyrke, der ikke kunne fortsætte med at arbejde.
Jeg har læst, og det tror jeg på, at dem der oplever tinnitus som meget truende og invaliderende, også er dem, der har mest aktivitet i deres angstcenter. Hvilket også er klart, men jeg synes det er et stærkt budskab. Nemlig at kroppen reagerer ved at gå i alarmberedskab, når man gør sig en masse forfærdelige tanker om, hvad den kan gøre ved een. Det er simpelthen nøglen til at komme sig. At man får kontrol over sine tanker, der påvirker ens følelser, som så igen fører til angst.
Jeg er helt med på, at der er nogle ganske få procent, der har en buldrende tinnitus, der kan lyde som et tog i en tunnel og de har selvfølgelig langt mere at kæmpe med, fordi de altid kan høre lyden.
Jeg har nok det, som man vil kategorisere som en mild tinnitus. Jeg kan kun høre den, når der er helt stille omkring mig og så også, når der er ophold i lyden i fx et tv-program. Så kommer lyden imellem sætningerne. Min tinnitus er underlig, fordi den dæmpes meget af, at jeg sætter en øreprop i det øre, hvor jeg har sådan en buldrende lyd. I det andet øre har jeg noget hvid støj og indimellem lette hyletoner.
Jeg bliver kun lydfølsom, hvis jeg er max presset psykisk, fx som da jeg manglede søvn over flere dage, både fordi jeg frivilligt blev længe oppe, men også fordi jeg skulle sove helt nye steder i et rum med et menneske, jeg ikke plejede at sove med. Det triggede det.
Mediation er iøvrigt godt at øve sig i. Det kræver træning som alt andet, før det giver resultater og i starten kan det være angstprovokerende, men man lærer at styre sin angst ved at se tanker som tanker og at alt er foranderligt. At det du oplever nu, kan være helt anderledes om bare 5 minutter fra nu.
Jeg vil stadig fastholde, at jeg er et lysende eksempel på, at man kan få livsglæden tilbage og fortsætte sit almindelige liv. Jeg var ellers sygemeldt i 6 uger og tabte mig flere kilo, så jeg næsten kom ned på 50 kg. fordelt på 170 cm. Så jeg var i en stor krise og ønskede faktisk ikke at leve mere. Jeg ønskede heller ikke at dø, men jeg kunne bare ikke udholde virkeligheden.
Det eneste jeg indimellem kan frygte er, at det bliver værre, men nu passer jeg rigtig godt på mine ører, så i virkeligheden belaster jeg dem nok mindre i løbet af et helt liv, end dem, der ikke har fået denne lidelse i så tidlig en alder som jeg. Jeg har også læst, at der ikke er forskning der viser, at det bare bliver gradvist værre. Tværtimod bliver det bedre, blandt andet også fordi, at man vænner sig så meget til det, at man simpelthen ikke lader sig optage af det mere. Så bliver lyden altså mindre. Min lyd bliver markant mindre, hvis jeg har haft en dag med gode aktiviteter og mit dejlige arbejde. Hvis jeg har haft en dag, hvor jeg har haft det halvskidt, så er den højere.
Jeg er sikker på, at har ret.
Jeg synes min hyletone er meget høj lige nu, hvor jeg bare ligger på sofaen og ser tv, men det handler helt sikkert også om opmærksomhed. Jeg har faktisk haft en god aften, hvor den har fyldt væsentligt mindre i mit hoved, end den gjorde i går og i forgårs.
Jeg kan godt følge din beskrivelse af en krop, der fyldes med angst. Jeg har haft absolut ingen appetit og dårlig mave i flere dage nu, og jeg ammer endda, så det har godt nok også sendt mig lidt på slankekur. Men jeg satser på, at jeg snart får lidt mere styr på mine tanker. Det gavner i hvert fald helt sikkert at læse, at de fleste af jer fungerer fint i det daglige. Som du selv skriver, så er det jo noget der minder om en folkesygdom.
Hvor gammel var du, da det begyndte?
Jeg selv fylder 30 om halvanden måned..
Og jeg har læst flere steder, at den for mange bliver (opleves) lavere med årene. Det håber jeg også er tilfældet for mig! Ind til de finder en kur
Jeg sværger, at du har det meget bedre om bare et par måneder. Tiden er også en del af at komme sig. Vores hjerner er fantastiske og plastiske. Hjernen er vanvittig til at sortere og filtrere i indtryk. Tænk bare på, at du aldrig mærker, at du har tøj på. Det er fordi hjernen ikke er optaget af det. Mennesker, fx autister, der ikke har dette filter, kan nærmest finde det smertefuldt at have tøj på. Det er det samme med tinnitus. Lyden bliver på et tidspunkt så uinteressant og ikke-truende, at hjernen filtrerer det fra.
Og så husk på at tinnitus er en lyd. Verden er ikke lydfri. Verden er fyldt med lyde, men du lægger kun mærke til dem af betydning, fx en sirene eller et grædende barn, fordi vi ved, at det kan være noget, vi skal reagere på.
Du har allerede oplevet en aften, hvor det fyldte mindre, så er du er allerede på vej i den rigtige retning, men det ér en bølgedal i starten. Der er ikke noget bedring, der bare går op ad heletiden. Det er to skridt frem og et tilbage, men en dag er det så normal en del af din hverdag, at du ligefrem skal koncentrere dig om at høre den.
Og altså, du kan stadig nå at blive tinnitus-fri, fordi det er så nyt. Der er masser af eksempler på mennesker, hvor det forsvinder spontant, selv efter flere år. Jeg har fx en kollega, der har haft tinnitus i flere år og idag er det helt væk.
Jeg var 30, da det startede. Så derfor tænker jeg også, at jeg har mange år til at vænne mig til det. Så det er i og for sig godt. Jeg har også brugt det til at aktivere mig selv mere i hverdagen og fokusere endnu mere på at have et tilfredsstillende liv, så i virkeligheden har jeg det næsten bedre nu, end for et år siden, hvor jeg ikke havde tinnitus.
Du har helt ret i, at hjernen er fantastisk på det punkt. Jeg forsøger virkelig også at holde fast i, at både min mor og moster har tinnitus, men ingen af dem har altså opgivet deres liv og lagt sig til at dø. Og de er endda ramt af massivt høretab oven i. Så jeg skal bare spænde ballerne.
Det der med at det kan forsvinde igen mistede jeg til gengæld troen på nærmest med det samme. Det listes ikke som en mulighed nogen som helst steder, så jeg troede faktisk aldrig, at det forekom.
Lige nu håber jeg, at min hjerne hurtigt bliver sej nok til at sortere det fra langt størstedelen af tiden, og så må der gerne komme en kur inden for de næste par år
Det lyder til gengæld som om din tinnitus er det de kalder somatisk (eller noget derhenad), fordi du selv kan påvirke den i en hvis udstrækning. Skulle det ikke være lidt nemmere at behandle fordi det kan skyldes spændinger etc.?
Præcis, det er IKKE en dødsdom. De tanker man gør sig om sin tinnitus, kan være afgørende for, hvor meget den fylder. Som sagt har jeg allerede bare fx 3 i egen familie, der har det. Alle har eller har haft gode jobs i sit liv og levet et fuldstændig almindeligt liv med opture og nedture. Jeg anede ikke, at de havde det, før jeg selv luftede, at jeg havde det meget svært med min (i starten).
Jeg har stadig ikke vænnet mig fuldstændig til lyden. Den generer mig, men som sagt forhindrer den mig ikke i noget, måske lige bortset fra koncerter og byture i for stort antal. Dem holder jeg mig for det meste fra, men jeg har sandeligt også nået at få min andel i mine 30 år på jorden.
Man skal ikke håbe på, at den forsvinder, fordi så glemmer man at fokusere på at gøre livet godt, SELVOM man har tinnitus
Jeg tror ikke, at min nogensinde forsvinder, men jeg tror på, at jeg får et godt liv- jeg har allerede et godt liv. Selvfølgelig savner jeg stilheden, men jeg ved også, at der er andre mennesker i denne verden, der klarer sig trods langt mere invaliderende lidelser. Fx når jeg ser en blind eller handicappet i kørestol, så sætter det fandme tingene i perspektiv.
Ja, min er helt sikkert påvirket af noget somatisk og også noget psykisk. Egentlig også blodtryk. Når jeg har højt blodtryk, er der nærmest ekko i mit hoved af min puls. Der skal ikke meget til. Når jeg fx har haft sex, så fløjter det i mine ører som en gammeldags the-kedel.
Når jeg har hovedet ned ad, bliver det højere.