OberstNasig skrev:Tænk også på, hvor mange tusinder af danskere, der lider af tinnitus. Det er en decideret folkesygdom og så tænk på, hvor få af disse, som har fået ødelagt deres liv af dette. Hvis de alle var helt ødelagte af det, ville det være 10 procent af den danske arbejdsstyrke, der ikke kunne fortsætte med at arbejde.
Jeg har læst, og det tror jeg på, at dem der oplever tinnitus som meget truende og invaliderende, også er dem, der har mest aktivitet i deres angstcenter. Hvilket også er klart, men jeg synes det er et stærkt budskab. Nemlig at kroppen reagerer ved at gå i alarmberedskab, når man gør sig en masse forfærdelige tanker om, hvad den kan gøre ved een. Det er simpelthen nøglen til at komme sig. At man får kontrol over sine tanker, der påvirker ens følelser, som så igen fører til angst.
Jeg er helt med på, at der er nogle ganske få procent, der har en buldrende tinnitus, der kan lyde som et tog i en tunnel og de har selvfølgelig langt mere at kæmpe med, fordi de altid kan høre lyden.
Jeg har nok det, som man vil kategorisere som en mild tinnitus. Jeg kan kun høre den, når der er helt stille omkring mig og så også, når der er ophold i lyden i fx et tv-program. Så kommer lyden imellem sætningerne. Min tinnitus er underlig, fordi den dæmpes meget af, at jeg sætter en øreprop i det øre, hvor jeg har sådan en buldrende lyd. I det andet øre har jeg noget hvid støj og indimellem lette hyletoner.
Jeg bliver kun lydfølsom, hvis jeg er max presset psykisk, fx som da jeg manglede søvn over flere dage, både fordi jeg frivilligt blev længe oppe, men også fordi jeg skulle sove helt nye steder i et rum med et menneske, jeg ikke plejede at sove med. Det triggede det.
Mediation er iøvrigt godt at øve sig i. Det kræver træning som alt andet, før det giver resultater og i starten kan det være angstprovokerende, men man lærer at styre sin angst ved at se tanker som tanker og at alt er foranderligt. At det du oplever nu, kan være helt anderledes om bare 5 minutter fra nu.
Jeg vil stadig fastholde, at jeg er et lysende eksempel på, at man kan få livsglæden tilbage og fortsætte sit almindelige liv. Jeg var ellers sygemeldt i 6 uger og tabte mig flere kilo, så jeg næsten kom ned på 50 kg. fordelt på 170 cm. Så jeg var i en stor krise og ønskede faktisk ikke at leve mere. Jeg ønskede heller ikke at dø, men jeg kunne bare ikke udholde virkeligheden.
Det eneste jeg indimellem kan frygte er, at det bliver værre, men nu passer jeg rigtig godt på mine ører, så i virkeligheden belaster jeg dem nok mindre i løbet af et helt liv, end dem, der ikke har fået denne lidelse i så tidlig en alder som jeg. Jeg har også læst, at der ikke er forskning der viser, at det bare bliver gradvist værre. Tværtimod bliver det bedre, blandt andet også fordi, at man vænner sig så meget til det, at man simpelthen ikke lader sig optage af det mere. Så bliver lyden altså mindre. Min lyd bliver markant mindre, hvis jeg har haft en dag med gode aktiviteter og mit dejlige arbejde. Hvis jeg har haft en dag, hvor jeg har haft det halvskidt, så er den højere.
Jeg er sikker på, at har ret.
Jeg synes min hyletone er meget høj lige nu, hvor jeg bare ligger på sofaen og ser tv, men det handler helt sikkert også om opmærksomhed. Jeg har faktisk haft en god aften, hvor den har fyldt væsentligt mindre i mit hoved, end den gjorde i går og i forgårs.
Jeg kan godt følge din beskrivelse af en krop, der fyldes med angst. Jeg har haft absolut ingen appetit og dårlig mave i flere dage nu, og jeg ammer endda, så det har godt nok også sendt mig lidt på slankekur. Men jeg satser på, at jeg snart får lidt mere styr på mine tanker. Det gavner i hvert fald helt sikkert at læse, at de fleste af jer fungerer fint i det daglige. Som du selv skriver, så er det jo noget der minder om en folkesygdom.
Hvor gammel var du, da det begyndte?
Jeg selv fylder 30 om halvanden måned..
Og jeg har læst flere steder, at den for mange bliver (opleves) lavere med årene. Det håber jeg også er tilfældet for mig! Ind til de finder en kur