Andre med tinnitus?

Hvis din krop gør ting den ikke burde, er dette stedet du kan snakke om det.
Fræksak
Indlæg: 892
Tilmeldt: 5. nov 2015, 19:06
Kort karma: 129
Likede indlæg: 1141

Andre med tinnitus?

Indlægaf Fræksak » 29. mar 2017, 17:56

Jeg har nu haft tinnitus i knap fire måneder og har gode og dårlige dage med det. Jeg har skrevet med en enkelt debattør herindefra om det, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om her er andre?

Først og fremmest er jeg egentlig bare ude efter at høre, hvordan andre dealer med det. Mit største problem er, at jeg indimellem stadig bliver grebet af panik over, at dette er mit nye liv. Men det kunne jeg klare, hvis nogen kunne garantere mig, at det ikke blev værre. Indtil videre er der både kommet flere lyde til og lidt mere volumen på i den tid, jeg har haft det, så derfor er jeg naturligvis bange for, at kurven fortsætter opad.

Jeg fortæller gerne mere og uddyber også gerne, hvad jeg vil vide, men indtil videre vil jeg gerne lige høre, om der overhovedet er andre herinde med samme problem?
0
abcd
Indlæg: 3779
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 132
Likede indlæg: 4266

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf abcd » 29. mar 2017, 18:20

Jeg har haft tinnitus i over 20 år - efter et uheld med fyrværkeri. Volumen er ikke så væsentlig, det væsentlige er om man kan lære at glemme det. På samme måde som man ikke hører vaskemaskinen køre eller køleskabet brumme. Når man lærer det, bliver det ligegyldigt. Jeg hører nogle gange min tinnitus og lytter lidt til det, og så glemmer jeg alt om det igen. De første år var jeg meget fokuseret på udsving i volumen og lyde, men nu fylder det næsten ingenting. Jeg har ingen særlige teknikker andet end at vente på at tiden afdramatiserer det.
4
Brugeravatar
Rikke
Indlæg: 2631
Tilmeldt: 10. sep 2015, 11:55
Kort karma: 861
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 8885

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Rikke » 29. mar 2017, 18:26

Jeg har den vildeste tinitus pt.

Jeg har i mange år periodevis (altså en halv til en hel time en gang eller to om måneden) haft en hyletone, men de sidste måneder har det udviklet sig i takt med tiltagende stress og hovedpine. Det hyler og/eller suser konstant og jeg er ved at blive idiot af det ind i mellem, men som abcd skriver, var det en tilvænningssag lig det at bo i nærheden af Kastrup Lufthavn. Jeg har vænnet mig lidt til det.
Der er en anden lyd, som plager mig langt mere, og som kan vække mig om natten. Det nærmeste jeg kan komme en beskrivelse er, at det lyder som at sidde i en lejlighed i en gammel bygning, hvor der udenfor holder en stor lastbil i tomgang. Det brummer og buldrer med en frekvens, som jeg kan mærke rent fysisk og som sagt vågner af. Dén er jeg træt af...

Jeg kender godt til din frustration over, om det her er mit nye liv. Om det virkelig er sådan, det skal være for mig fremover. Jeg håber dog, at nogle forskellige tiltag i mit liv ift stress og hovedpine også gør kål med tinitus, for det stinker.

Er der en udefrakommende årsag til at dit er eskaleret?
2
:whip:
TomKah
Indlæg: 1083
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 56
Likede indlæg: 844

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf TomKah » 29. mar 2017, 19:07

Jeg har tinnitus som følge af høreskade - så mit er anderledes, men man kan jo få sådan nogle tinnitus høreapparater - det har i hvert fald hjulpet meget på følelsen af min tinnitus (ikke på den reelle styrke) at jeg har fået behandlet mit høretab på en ny måde.
1
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 1146
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 76
Likede indlæg: 1412

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf lulu-p » 29. mar 2017, 20:22

Jeg har haft tinnitus på mit ene øre i snart 4 år. Jeg har ikke været udsat for høreskader, og min hørelse er 100% tip-top, så,det er ikke en fysisk skade. Formodentlig er det stressudløst.

Min ørelæge mente, at da der ikke var en fysisk årsag og jeg ikke havde været udsat for et høretraume, så ville det forsvinde af sig selv i løbet 9-12 måneder.

Det er ikke forsvundet, men jeg bemærker det ikke længere. Kun i perioder hvor jeg føler mig utilpas eller stresset har jeg svært ved at abstrahere fra det.

Mit bedste råd er at give det tid. Det er helt utroligt hvad man kan vende sig til.
3
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 6046
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 525
Likede indlæg: 8688

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Lemonella » 30. mar 2017, 07:06

Jeg har haft tinnitus i over 20 år. Det startede efter en bilulykke, hvor jeg fik et alvorligt piskesmæld.
Jeg har gode dage og dårlige dage, men jeg har lært, at leve med det. Det er svært, men det kan godt lade sig gøre.
Man kan vel sige, jeg har sluttet fred med min tinnitus.
Stress kan være en udløsende faktor, så jeg har lært mig selv, at slappe af og ikke lade dårlige ting gå mig på.

Det tager tid og i begyndelsen, troede jeg aldrig jeg ville kunne lære, at leve med det, men det gør jeg altså og det går faktisk godt.
1
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 2178
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 359
Likede indlæg: 2218

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Thestral » 30. mar 2017, 07:17

Jeg har tinnitus og har efterhånden lært at ignorere det. Der er dog dage hvor det er så højt at jeg bliver nervøs for at det er den nye lydstyrke men så efter et par dage går det "i sig selv" igen og bliver som før. Jeg var til en koncert for 25 år siden som gav en voldsom hyletone der efterhånden har ændret sig til en konstant susen. Jeg er efterfølgende for 7 år siden, blevet kronisk syg, hvilket har forstærket lydstyrken på den her susen og hylen. Jeg er lydfølsom oveni og kan ikke holde ud når der er for meget støj omkring mig da det forstærker min tinnitus når nævnte støj forsvinder.
1
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Fræksak
Indlæg: 892
Tilmeldt: 5. nov 2015, 19:06
Kort karma: 129
Likede indlæg: 1141

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Fræksak » 31. mar 2017, 04:46

Tak for jeres svar. På en måde hjælper det faktisk lidt at vide, at der går masser af mennesker rundt med samme udfordringer.

Jeg vender lige tilbage i aften, hvor jeg denne gang vil forsøge ikke at falde i søvn 20.30 når jeg putter den syvårige :P.
0
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 2453
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 367
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 3837

Re: Andre med tinnitus

Indlægaf Pjeps » 31. mar 2017, 08:21

Jeg har også tinnitus på det ene øre, dog kun som en øresusen som jeg kan få til at dæmpe sig ved at dreje hovedet. Det er i varierende styrke og er mest irriterende når jeg skal sove. Jeg kan abstrahere fra det med lyde, Jeg bruger en app med hvid støj (bølge brus, regnlyde, Skov lyde osv).
1
:ninja:
Brugeravatar
Ally
Indlæg: 1988
Tilmeldt: 2. sep 2015, 18:25
Kort karma: 313
Likede indlæg: 3050

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Ally » 31. mar 2017, 10:57

Jeg har også tinnitus og høreapparat pga. høretab. I starten skulle jeg virkelig vænne mig til begge dele, men høreapparatet hjælper naturligvis på høretabet. Tinnitussen er værst, når jeg skal sove, men jeg har lært at abstrahere fra det.
1
What if I fall? Oh, but my darling, what if you fly?
Brugeravatar
Avino
Indlæg: 632
Tilmeldt: 17. sep 2015, 15:58
Kort karma: 182
Likede indlæg: 975

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Avino » 5. apr 2017, 13:27

Rikke skrev:
Der er en anden lyd, som plager mig langt mere, og som kan vække mig om natten. Det nærmeste jeg kan komme en beskrivelse er, at det lyder som at sidde i en lejlighed i en gammel bygning, hvor der udenfor holder en stor lastbil i tomgang. Det brummer og buldrer med en frekvens, som jeg kan mærke rent fysisk og som sagt vågner af. Dén er jeg træt af...



Puhhh. Denne kan jeg nikke genkendende til :( Det har ikke noget med tinnitus at gøre, men det er SÅ generende.
Her i min lejlighed er det meget slemt.
Tror det er noget med infralyd /lavfrekvent støj.
Jeg mærker det ikke andre steder.
Folk, som kommer hos mig, kan ikke mærke det. Så jeg er lidt glad for, at der er andre (Rikke), som har det som mig. Har ofte tænkt, at jeg er vanvittig :(

Det er så voldsomt, at jeg- i perioder- bliver decideret fysisk dårlig af det.

https://ing.dk/artikel/infralyd-skal-tages-alvorligt-437

Undskyld det lige blev off topic, men det kan være lige så generende/ invaliderende som tinnitus.

Jer med tinnitus klarer det så fint, ud fra det I beskriver
0
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 6046
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 525
Likede indlæg: 8688

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Lemonella » 5. apr 2017, 13:41

Avino skrev:
Rikke skrev:
Der er en anden lyd, som plager mig langt mere, og som kan vække mig om natten. Det nærmeste jeg kan komme en beskrivelse er, at det lyder som at sidde i en lejlighed i en gammel bygning, hvor der udenfor holder en stor lastbil i tomgang. Det brummer og buldrer med en frekvens, som jeg kan mærke rent fysisk og som sagt vågner af. Dén er jeg træt af...



Puhhh. Denne kan jeg nikke genkendende til :( Det har ikke noget med tinnitus at gøre, men det er SÅ generende.
Her i min lejlighed er det meget slemt.
Tror det er noget med infralyd /lavfrekvent støj.
Jeg mærker det ikke andre steder.
Folk, som kommer hos mig, kan ikke mærke det. Så jeg er lidt glad for, at der er andre (Rikke), som har det som mig. Har ofte tænkt, at jeg er vanvittig :(

Det er så voldsomt, at jeg- i perioder- bliver decideret fysisk dårlig af det.

https://ing.dk/artikel/infralyd-skal-tages-alvorligt-437

Undskyld det lige blev off topic, men det kan være lige så generende/ invaliderende som tinnitus.

Jer med tinnitus klarer det så fint, ud fra det I beskriver


Nu sidder jeg så her med åben mund og hagen nede på brystkassen. Jeg er målløs. Nu endelig, ved jeg, at den underlige rystende, brummende lyd jeg kan høre om natten, ikke er indbildning. Den findes og ikke kun i mit hoved.

Udover den der infernalske, skingrende lyd af min tinnitus, oplever jeg også den der brummende lyd. Har utallige gange bedt kæresten lytte efter, men han kan ikke høre det og jeg har spurgt nogle af naboerne om de kan høre den og nej det kan de ikke.

Ind til nu, har jeg troet det bare var noget jeg bildte mig ind, men jeg kan jo læse mig til, at jeg ikke er alene.

Tak for linket til artiklen Avino. :kram:
1
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Avino
Indlæg: 632
Tilmeldt: 17. sep 2015, 15:58
Kort karma: 182
Likede indlæg: 975

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Avino » 5. apr 2017, 13:50

Lemonella skrev:
Avino skrev:
Rikke skrev:
Der er en anden lyd, som plager mig langt mere, og som kan vække mig om natten. Det nærmeste jeg kan komme en beskrivelse er, at det lyder som at sidde i en lejlighed i en gammel bygning, hvor der udenfor holder en stor lastbil i tomgang. Det brummer og buldrer med en frekvens, som jeg kan mærke rent fysisk og som sagt vågner af. Dén er jeg træt af...



Puhhh. Denne kan jeg nikke genkendende til :( Det har ikke noget med tinnitus at gøre, men det er SÅ generende.
Her i min lejlighed er det meget slemt.
Tror det er noget med infralyd /lavfrekvent støj.
Jeg mærker det ikke andre steder.
Folk, som kommer hos mig, kan ikke mærke det. Så jeg er lidt glad for, at der er andre (Rikke), som har det som mig. Har ofte tænkt, at jeg er vanvittig :(

Det er så voldsomt, at jeg- i perioder- bliver decideret fysisk dårlig af det.

https://ing.dk/artikel/infralyd-skal-tages-alvorligt-437

Undskyld det lige blev off topic, men det kan være lige så generende/ invaliderende som tinnitus.

Jer med tinnitus klarer det så fint, ud fra det I beskriver


Nu sidder jeg så her med åben mund og hagen nede på brystkassen. Jeg er målløs. Nu endelig, ved jeg, at den underlige rystende, brummende lyd jeg kan høre om natten, ikke er indbildning. Den findes og ikke kun i mit hoved.

Udover den der infernalske, skingrende lyd af min tinnitus, oplever jeg også den der brummende lyd. Har utallige gange bedt kæresten lytte efter, men han kan ikke høre det og jeg har spurgt nogle af naboerne om de kan høre den og nej det kan de ikke.

Ind til nu, har jeg troet det bare var noget jeg bildte mig ind, men jeg kan jo læse mig til, at jeg ikke er alene.

Tak for linket til artiklen Avino. :kram:


Bortset fra at det er frygteligt generende- er jeg alligevel glad for, at andre kan "mærke/høre" det.

Kan også mærke det på mit arbejde. Mine kolleger kan ikke.

Det der har afholdt mig fra at blive vanvittig er- at jeg ikke kan mærke det andre steder. Alligevel undrer det jo .

Hvad pokker er det dog, der gør, at vi er så sensitive ?

Tak for kram, Lemonella. Du får straks et tilbage
:kram:
1
Fræksak
Indlæg: 892
Tilmeldt: 5. nov 2015, 19:06
Kort karma: 129
Likede indlæg: 1141

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Fræksak » 6. apr 2017, 16:32

abcd skrev:Jeg har haft tinnitus i over 20 år - efter et uheld med fyrværkeri. Volumen er ikke så væsentlig, det væsentlige er om man kan lære at glemme det. På samme måde som man ikke hører vaskemaskinen køre eller køleskabet brumme. Når man lærer det, bliver det ligegyldigt. Jeg hører nogle gange min tinnitus og lytter lidt til det, og så glemmer jeg alt om det igen. De første år var jeg meget fokuseret på udsving i volumen og lyde, men nu fylder det næsten ingenting. Jeg har ingen særlige teknikker andet end at vente på at tiden afdramatiserer det.


Jeg er glad for at høre, at man kan lære at glemme det. Altså det har jeg læst om, men jeg har godt nok svært ved at forestille mig, at det kan blive sådan.

Må jeg spørge, hvilken lyd du hører? Og jer andre for den sags skyld?

Jeg synes egentlig mit største problem er, at mit svinger meget - både i volumen men især ift hvilke lyde, jeg hører. Og naturligt nok bliver jeg bange helt forfra igen, når der støder en ny lyd til. Da det startede, var det bare en lille, tynd lyd-tråd, hvis man kan sige det sådan. Som et lysstofrør, der "knitrer" eller to fjernsyn, der flimrer. Hvis det giver mening? Nu er der både dybe ringelyde (ikke så generende, fordi de er dybe), højfrekvente hylelyde og så den samme "knitre/flimre"-lyd som i starten, som dog er blevet højere og nærmest lyder som en hvæsen i ørerne.

På gode dage kan jeg faktisk godt glemme det måske en halv time ad gangen og flere gange på en dag, og på dårlige dage er det fuldstændigt umuligt at overhøre og dermed glemme. Hver gang, der kommer ny lyd til, bruger jeg et par dage på at være bange og gå og lytte efter, om den er forsvundet eller kommet for at blive. Jeg ved, at jeg skal lade være at tænke over det og forsøge at fokusere på noget andet, men jeg synes, det er svært - det indrømmer jeg!
0
Fræksak
Indlæg: 892
Tilmeldt: 5. nov 2015, 19:06
Kort karma: 129
Likede indlæg: 1141

Re: Andre med tinnitus?

Indlægaf Fræksak » 6. apr 2017, 16:35

Rikke skrev:Jeg har den vildeste tinitus pt.

Jeg har i mange år periodevis (altså en halv til en hel time en gang eller to om måneden) haft en hyletone, men de sidste måneder har det udviklet sig i takt med tiltagende stress og hovedpine. Det hyler og/eller suser konstant og jeg er ved at blive idiot af det ind i mellem, men som abcd skriver, var det en tilvænningssag lig det at bo i nærheden af Kastrup Lufthavn. Jeg har vænnet mig lidt til det.
Der er en anden lyd, som plager mig langt mere, og som kan vække mig om natten. Det nærmeste jeg kan komme en beskrivelse er, at det lyder som at sidde i en lejlighed i en gammel bygning, hvor der udenfor holder en stor lastbil i tomgang. Det brummer og buldrer med en frekvens, som jeg kan mærke rent fysisk og som sagt vågner af. Dén er jeg træt af...

Jeg kender godt til din frustration over, om det her er mit nye liv. Om det virkelig er sådan, det skal være for mig fremover. Jeg håber dog, at nogle forskellige tiltag i mit liv ift stress og hovedpine også gør kål med tinitus, for det stinker.

Er der en udefrakommende årsag til at dit er eskaleret?


Hvor er det træls, at dit også har udviklet sig! Og så lyder det godt nok anstrengende med den dér dybe lyd/følelse.

Mit er kommet af stress og er kommet snigende. Jeg har måske haft 4-5 gange 1-2 minutter over nogle måneder, hvor der har været lyd, men pludselig en dag blev det bare siddende. Dengang var det dog, som jeg skrev i forrige indlæg, rimeligt lavt. Nok til at freake mig ud, men ret lavt.

Jeg har fået lavet to høreprøver og har tilsyneladende en supergod hørelse. Der er heller ikke andet (væske, ørevoks el. lign.) at se overhovedet. Alt ser helt fint og perfekt ud.
0

Tilbage til "Helbred"