Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Hvis din krop gør ting den ikke burde, er dette stedet du kan snakke om det.
Hende der
Indlæg: 78
Tilmeldt: 13. okt 2016, 18:10
Kort karma: 15
Likede indlæg: 446

Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Hende der » 1. dec 2017, 21:03

Nogen af jer har måske fulgt med i bruddet med min eks. Nu er der ro på den situation, til gengæld er mit hoved ved at sprænges over alt muligt andet...

Jeg har booket en tid hos lægen på mandag, for jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.

For lidt over et år siden begyndte jeg virkelig at få det skidt, jeg kunne ikke overskue noget og alt hobede sig op. Jeg tog nogle stress test på nettet, og de lå mellem, at jeg skulle være særligt opmærksom og måske skulle søge læge. Jeg fik skrabet en stor stressfaktor væk, men gjorde ellers ikke mere ved det. Til gengæld kom der to andre store vedvarende stressfaktorer til, og nu har jeg lige taget de der stress test igen. De er allesammen alarmerende... Nu bliver jeg nødt til at tage det alvorligt.

Om 10 dage skal jeg til eksamen, og jeg aner intet! Det er godt nok på c niveau, men jeg skal have styr på alle tekster og analysen. Det er helt uoverskueligt! Generelt er jeg virkelig langt bagud i alle fag, ikke fordi jeg ikke kan, men koncentration er en by i Rusland, og har været det længe! Jeg overvejer kraftigt at spørge efter en sygemelding, for jeg er ved at opgive fuldstændigt at få styr på noget, og følelsen af at halte efter overskygger.

Ikke kun praktiske ting presser på, men også oplevelser fra barndommen, omsorgssvigt og at kunne se, hvilken betydning det har for mig nu. Seksuelle overgreb af kærester i ungdommen. Oplevelsen af desperation og følelsen af at være misforstået i det psykiatriske system, voldsom medicinering med frygtelige bivirkninger, fastholdelse og fiksering. Følelsen af, at dem der skulle hjælpe ikke hjalp mig, jeg ved godt, at jeg ikke var nem at finde ud af, og jeg krævede stor tålmodighed. Men jeg ville så gerne have hjælp, jeg havde bare så svært ved at åbne op...

Jeg frygter samtalen på mandag. Jeg er skide bange! Det var sådan en samtale på samme lægehus, der startede hele turen i det psykiatriske. Jeg frygter, at lægen ikke tager mig alvorligt, eller går helt i den anden grøft. Jeg frygter, at hun bare kigger på den skizofreni diagnose, der står i journalen og sender mig videre for at opstarte medicin behandling.
Jeg har i første omgang bare brug for at tale med en, og derefter finde ud af, hvordan jeg kan bearbejde oplevelserne. Jeg skal aldrig igen have medicin! Jeg må nok bare sige det til lægen, som jeg har her... Men hold kæft den samtale er angstprovokerende!

Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her. Måske bare prøve at få lidt orden i tankerne...
0
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 3941
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1193
Likede indlæg: 9123

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Viskelæder » 1. dec 2017, 21:33

Har du fået det værre, siden du gjorde det forbi med din kæreste? Du skriver, det har været slemt i et års tid, men jeg kunne forestille mig, at det er blevet meget værre her efter bruddet? Er det mon rigtigt?
0
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 15081
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 839
Likede indlæg: 12025

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf dgd2007 » 1. dec 2017, 21:36

Mit billede faldt åbenbart ikke i god jord.
Det var ellers venligt ment. Men derfor slettet.
Det hjælper dog ikke så meget, når de, der har kritiseret det, selv genposter det.
Senest rettet af dgd2007 2. dec 2017, 03:05, rettet i alt 1 gang.
1
Hende der
Indlæg: 78
Tilmeldt: 13. okt 2016, 18:10
Kort karma: 15
Likede indlæg: 446

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Hende der » 1. dec 2017, 22:35

Det er blevet meget værre.
Som om jeg bare har kørt derudaf, slået hjernen fra og skubbet alle tanker væk.
Men nu fik jeg åbnet for nogle problemer, og nu vælter hele lortet sgu ned om ørerne på mig.
0
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10228
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14772

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Juki » 1. dec 2017, 22:42

dgd2007 skrev:...

En kende upassende..


TS det lyder rigtig godt at du er opmærksom på dig selv og søger læge! En sygemelding kunne bestemt være en løsning. Hvis jeg må komme med et råd så tag imod al den hjælp du kan få og sørg for at aflaste dig selv, om det så er at skrive ALT ned eller at bruge en diktafon, hvis det er mere overskueligt. En fast struktureret hverdag er ret vigtig for mig når jeg føler mig stresset eller har en stressreaktion.

God bedring!
Senest rettet af Juki 2. dec 2017, 09:58, rettet i alt 2 gange.
1
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 4423
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 484
Likede indlæg: 4024

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Sophies-mor » 1. dec 2017, 22:43

Hende der skrev:Det er blevet meget værre.
Som om jeg bare har kørt derudaf, slået hjernen fra og skubbet alle tanker væk.
Men nu fik jeg åbnet for nogle problemer, og nu vælter hele lortet sgu ned om ørerne på mig.

Du har brugt en klassisk forsvarsmekanisme.
Skub problemerne væk og tænk på dem "i morgen"...
Nu er det så blevet "i dag", som før var "i morgen" og der er INGEN skam i at få noget hjælp.
Jeg tænker, at du skal være ærlig og skrive, at du med din tidl. psykiatriske diagnose er bange for, at de overfortolker og tænker "lukket afd. P med det samme" (og ja, jeg overdriver lidt) - men vær ærlig. Sig, at det kun drejer sig om dette her issue og bed om hjælp.

Ingen kan bære hele tiden at udsætte til i morgen og køre på autopilot. På et eller andet tidspunkt skal man have brændstof på, og så kommer regningen.
Jeg har selv brugt den mekanisme dér. Derfor skriver jeg, som jeg gør.
Få hjælp :ae:
0
Hæklerier på hjernen :cool:
Hende der
Indlæg: 78
Tilmeldt: 13. okt 2016, 18:10
Kort karma: 15
Likede indlæg: 446

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Hende der » 1. dec 2017, 22:56

Jeg er vidst ved at indse, at jeg bliver nødt til at tage imod al den hjælp jeg kan få. Jeg må lægge facaden, og lade folk hjælpe. Jeg har altid været frygteligt slem til at synes, jeg skulle klare tingene selv, men nu er det på tide at gøre noget andet.
Det lyder som en god idé også at melde min frygt ud til lægen, for nogle læger får automatisk 1000 alarmer kørende, og så lytter de ikke til, hvad man egentlig siger, og jeg kender ikke den læge jeg skal ind til, da jeg jo måtte skifte lægehus.
1
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10228
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14772

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Juki » 1. dec 2017, 23:06

Hende der skrev:Jeg er vidst ved at indse, at jeg bliver nødt til at tage imod al den hjælp jeg kan få. Jeg må lægge facaden, og lade folk hjælpe. Jeg har altid været frygteligt slem til at synes, jeg skulle klare tingene selv, men nu er det på tide at gøre noget andet.
Det lyder som en god idé også at melde min frygt ud til lægen, for nogle læger får automatisk 1000 alarmer kørende, og så lytter de ikke til, hvad man egentlig siger, og jeg kender ikke den læge jeg skal ind til, da jeg jo måtte skifte lægehus.

Uden at det skal lyde alt for flabet, men hvordan har den taktik med at du skulle klare alt virket?

Jeg synes tit det er ens egen stolthed der er med til at spænde ben for en. På et tidspunkt kommer man bare til et punkt/stadie hvor man er villig til at prøve alt for at få det bedre, for hvad har man at miste?

Jeg er ked af at høre at du er kommet derud, men samtidig lyder det som om at du har erkendt og accepteret at du har brug for hjælp. I stedet for at se det som et nederlag kan du måske se det som et skridt i den rigtige retning :)
0
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 3941
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1193
Likede indlæg: 9123

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Viskelæder » 1. dec 2017, 23:16

Efter at have fulgt med i din anden tråd om bruddet med ekskæresten, så kan jeg forestille mig, at det hele forværres nu, fordi du har det her redder-kompleks, og bruddet har udløst nogle følelser af, at du er mislykkes. Jeg ved ikke, om det giver mening, og måske passer det slet ikke, men jeg kan genkende en del af dig i, hvordan jeg tidligere har været.

Jeg har indtryk af, at rigtig meget af din identitet er bygget op omkring at skulle være en pleaser - en, der gør, hvad alle andre vil have hende til, en, der ikke var i vejen i sin opvækst. Så møder man partnere, hvor man gentager dette mønster, og når det forhold så på et tidspunkt går itu, så sidder man tilbage med en identitetskrise blandet med alle de følelser, som har været i en op til bruddet. Hvis man så i forvejen er psykisk sårbar, som du er, så er man på røven. Det er opskriften til et psykisk meltdown. For hvem er du nu? Udover en, der oversvømmes af følelser af uduelighed og af at være intet værd.
Jeg ved ikke, om du kan genkende noget af det?

Jeg kan kun opfordre dig til at være helt ærlig og lægge kortene på bordet overfor din læge. Giv udtryk for dine bekymringer om ikke at blive taget alvorligt og ikke få nogen at snakke med, når du taler med ham/hende. Sig det, som du forklarer det for os herinde. En læge må ikke medicinere dig, hvis du ikke ønsker det. Sig at du ønsker et forløb med en psykolog eller psykiater, hvor fokus er at tale om dine følelser. Gerne et længere forløb, da du sikkert også har svært ved at få tillid til behandlere og åbne op for dem efter din erfaring.
Måske vil det hjælpe dig at tage en med, der kender dig, og som kan forklare for dig, hvis du går i stå?

Og så vil jeg bare sige, at det er så overdrevent sejt af dig, at du skriver herinde til os, hvordan du har det. Det vidner om en styrke, som jeg er sikker på, du selv tvivler på, du har lige nu. Det har du.
Det lyder til, du har været igennem rigtig rigtig meget, så du klarer også det her.
4
Brugeravatar
catnip
Indlæg: 610
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:47
Kort karma: 62
Likede indlæg: 1917

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf catnip » 2. dec 2017, 01:01

dgd2007 skrev:
Billede


Ej vel?

Det er faktisk ikke ok.
0
Hende der
Indlæg: 78
Tilmeldt: 13. okt 2016, 18:10
Kort karma: 15
Likede indlæg: 446

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Hende der » 2. dec 2017, 03:58

Viskelæder - du har vidst regnet mig ret godt ud! :)

Jeg er så meget en pleaser, at selvom jeg ikke stolede på mænd, og selvom jeg i bund og grund ikke havde lyst til et nyt forhold, så var min eneste mission i halvandet år, indtil jeg mødte min eks, at finde en ny kæreste. Jeg kunne ikke holde ud at være alene, jeg følte mig intet værd, når jeg ikke kunne tage mig af nogen, jeg kunne vade rundt i netto i en time udelukkende for at finde ud af, hvad jeg skulle have til aftensmad, og dagene havde intet indhold. Jeg gjorde ikke noget, for hvad skulle jeg? Jeg var jo ligegyldig. ...nu står jeg lidt samme sted, og alligevel ikke helt, for nu er jeg klar over, at hvis jeg fortsætter som jeg plejer, så ødelægger jeg mig selv. Men jeg har svært ved at håndtere at have fejlet, at have hevet tæppet væk under min eks, en stor del af mig har lyst til at blive ved med at gøre alt for ham, men jeg ved jo godt, at det ikke duer.
Jeg er også klar over, at jeg er nødt til at opbygge min egen identitet, men lige nu er det jo helt uoverskueligt. Jeg ved godt, at det er et skridt i den rigtige retning, men fuck det er skræmmende at indse, at jeg ikke skal fortsætte som jeg plejer. Nu skal jeg på virkelig usikker grund, og nu skal jeg tage imod hjælp og have fokus på mig. ...jeg får kvalme ved tanken, fordi jeg altid har følt det voldsomt ubehageligt at sætte mig selv først, og nu er det det jeg skal!

Og ja, jeg må nok bare lægge de forbandede kort på bordet! :) Fortælle lægen alle de tanker og bekymringer, og sige klart, hvad det er jeg har brug for. ...selv det får det til at vende sig i mig. Suk! Men nu må jeg sgu spidse albuerne lidt for min egen skyld!
2
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10228
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14772

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf Juki » 2. dec 2017, 10:02

dgd2007 skrev:Mit billede faldt åbenbart ikke i god jord.
Det var ellers venligt ment. Men derfor slettet.
Det hjælper dog ikke så meget, når de, der har kritiseret det, selv genposter det.

Selvom det er venlig ment kan det godt virke upassende og stødende. Især når der ikke er en umiddelbar forklaring med.

Jeg har redigeret mit indlæg nu og fjernet dit billede.
1
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
VanillaQueen
Indlæg: 119
Tilmeldt: 7. dec 2017, 20:32
Kort karma: 4
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 54

Re: Jeg er bange for, at jeg snart knækker...

Indlægaf VanillaQueen » 8. dec 2017, 09:47

Jeg vil rådgive dig at glemme din ex selvom det er nemmere sagt end gjort men idioten har spildt x antal år af dit liv (eller måneder) jeg ved ikke hvor lang tid i har været sammen men ikke lade ham spilde endnu mer af dit liv. Du er slået op med ham, han var manipulerende, og det var slet slet ikke et sundt forhold. Jeg vil holde fest hver dag hvis jeg var dig, er glad for du slap fra ham og du burde egentlig også være det men istedet er du bekymret og stresser omkring diverse ting.

Lade mig fortælle dig en ting, den måde du har det på er normalt, der er ingen menneske på denne her planet der slår op med en ex og har det "fint". Du er forvirret, ked af det, bekymret osv og det er en del af et brud.

Og hvis du føler du har mistet dig selv, så begynd at finde dig selv igen, gør de ting som gør dig glad.

Når man har været i et forhold med en manipulerende mand er det ikke en overraskelse du mister dig selv.. manden har tydeligvis vidst hvad for nogle knapper han skulle trykke på for at få dig til at gøre el sige de ting han havde lyst til at høre. Og mht du valgte at slå op med ham er det bedste valg du har gjort, i hele dit liv!

se det som en positiv ting, jeg ved godt det kan være svært og alt føles tåget.. men tro mig du er på rette vej :) og det finder du også selv ud af når tiden går og heler dine sår.

-kram-
1
I don't mind being described as vanilla in certain ways.

Tilbage til "Helbred"