Kvinde, fjerner du håret under armene?

[Pityt]

Egentlig fatter jeg slet ikke, at det er et emne til diskussion

Jeg ville gerne diskutere det, fordi jeg oplever i min generation (jeg er 25 år) at kropsbehåring bliver set som noget ulækkert, usoigneret. Hvis jeg valgte armhulebehåring ville det blive opfattet som et feministisk statement. Og det synes jeg er skørt. For det er jo bare hår. Men vi opfører os som om, at der er noget langt større på spil. Det er en diskurs omkring (det naturlige) kvindekøn og den vil jeg gerne debattere.

Det var nu heller ikke dit debatoplæg jeg stillede spørgsmålstegn ved, men mere at det overhovedet er et issue. Jeg forstår ikke den tendens til at gå så meget op i hvad andre gør og jeg forstår virkelig ikke, at andre menneskers personlige valg f.eks. i forhold til hårfjerning kan være så interessante, at det bliver emne for klummer og hvad har vi

[Torn]

Egentlig fatter jeg slet ikke, at det er et emne til diskussion

Jeg ville gerne diskutere det, fordi jeg oplever i min generation (jeg er 25 år) at kropsbehåring bliver set som noget ulækkert, usoigneret. Hvis jeg valgte armhulebehåring ville det blive opfattet som et feministisk statement. Og det synes jeg er skørt. For det er jo bare hår. Men vi opfører os som om, at der er noget langt større på spil. Det er en diskurs omkring (det naturlige) kvindekøn og den vil jeg gerne debattere.

Det var nu heller ikke dit debatoplæg jeg stillede spørgsmålstegn ved, men mere at det overhovedet er et issue. Jeg forstår ikke den tendens til at gå så meget op i hvad andre gør og jeg forstår virkelig ikke, at andre menneskers personlige valg f.eks. i forhold til hårfjerning kan være så interessante, at det bliver emne for klummer og hvad har vi

En af årsagerne kan måske være, at det ikke anses som et personligt valg, i den forstand, at det er dikteret ud fra normer, kultur og mode. At valget u udgangspunktet er taget personligt, men på baggrund af social stigma eller ligefrem undertrykkelse af fx kvindekroppen.

[twinkle]

Ja, jeg barberer mig under armene. De skyldes både hygiejne og forfængelighed. Jeg synes jeg lugter markant mere, når jeg ikke barberer mig under armene - og det er ikke særlig nice, når man i forvejen har tendens til at svede lidt mere end gennemsnittet. Og så synes jeg ikke det er pænt, at have hår under armene. Hvilket vel er lige så meget en subjektiv præference, som hvilke sko man synes er pæne og ikke pæne.

Jeg intimbarberer mig også, lige som at jeg sætter pris på, at min partner holder sit intimområde trimmet. Det har intet med skam at gøre, for mig. Men jeg synes bare det er lidt mere lækkert og jeg føler, at jeg fremstår mere attraktiv for min partner ift. vores sexliv (og der er mindre risiko for hår i munden). Og det har altså intet at gøre med, at han har trang til små piger
Nu hvor jeg tænker over det har han aldrig bedt mig om at jeg skulle intimbarbere mig, så jeg gør det vel i og for sig mest for min egen skyld.

I vinterhalvåret er jeg ret ligeglad med at barbere ben, jeg gør det en gang imellem men langt fra slavisk. Om sommeren barberer jeg mig ikke hver dag, men vel et par gange i ugen.

[lillebjoern]

Ja, jeg fjerner det, for det klør hvis det begynder at vokse lidt ud. Jeg synes heller ikke det er feminint – og det er helt sikkert et resultat af noget samfundsmæssigt. Men det går mig nu ikke på.

[Pityt]

Egentlig fatter jeg slet ikke, at det er et emne til diskussion

Jeg ville gerne diskutere det, fordi jeg oplever i min generation (jeg er 25 år) at kropsbehåring bliver set som noget ulækkert, usoigneret. Hvis jeg valgte armhulebehåring ville det blive opfattet som et feministisk statement. Og det synes jeg er skørt. For det er jo bare hår. Men vi opfører os som om, at der er noget langt større på spil. Det er en diskurs omkring (det naturlige) kvindekøn og den vil jeg gerne debattere.

Det var nu heller ikke dit debatoplæg jeg stillede spørgsmålstegn ved, men mere at det overhovedet er et issue. Jeg forstår ikke den tendens til at gå så meget op i hvad andre gør og jeg forstår virkelig ikke, at andre menneskers personlige valg f.eks. i forhold til hårfjerning kan være så interessante, at det bliver emne for klummer og hvad har vi

En af årsagerne kan måske være, at det ikke anses som et personligt valg, i den forstand, at det er dikteret ud fra normer, kultur og mode. At valget u udgangspunktet er taget personligt, men på baggrund af social stigma eller ligefrem undertrykkelse af fx kvindekroppen.

Hmm...så kan ALT jo diskuteres! Modetøj, makeup, hårfarvning...alt det er vel i lige så høj grad undertrykkelse af kvindekroppen, da det jo også handler om at gøre sig tiltrækkende.

[Torn]

Egentlig fatter jeg slet ikke, at det er et emne til diskussion

Jeg ville gerne diskutere det, fordi jeg oplever i min generation (jeg er 25 år) at kropsbehåring bliver set som noget ulækkert, usoigneret. Hvis jeg valgte armhulebehåring ville det blive opfattet som et feministisk statement. Og det synes jeg er skørt. For det er jo bare hår. Men vi opfører os som om, at der er noget langt større på spil. Det er en diskurs omkring (det naturlige) kvindekøn og den vil jeg gerne debattere.

Det var nu heller ikke dit debatoplæg jeg stillede spørgsmålstegn ved, men mere at det overhovedet er et issue. Jeg forstår ikke den tendens til at gå så meget op i hvad andre gør og jeg forstår virkelig ikke, at andre menneskers personlige valg f.eks. i forhold til hårfjerning kan være så interessante, at det bliver emne for klummer og hvad har vi

En af årsagerne kan måske være, at det ikke anses som et personligt valg, i den forstand, at det er dikteret ud fra normer, kultur og mode. At valget u udgangspunktet er taget personligt, men på baggrund af social stigma eller ligefrem undertrykkelse af fx kvindekroppen.

Hmm...så kan ALT jo diskuteres! Modetøj, makeup, hårfarvning...alt det er vel i lige så høj grad undertrykkelse af kvindekroppen, da det jo også handler om at gøre sig tiltrækkende.

Det er jeg egentligt ikke uenig i. Altså, at alt vi gør, som ud ad til virker som et personligt valg, er dikteret af samfundsnormer. Der hvor jeg mener problematikken opstår, er når den naturlige behåringen dikteres som ulækker og usoigneret og derfor skal fjernes, frem for blot en stemning om hvad man synes er pænt/klæder en.

[Pityt]

Egentlig fatter jeg slet ikke, at det er et emne til diskussion

Jeg ville gerne diskutere det, fordi jeg oplever i min generation (jeg er 25 år) at kropsbehåring bliver set som noget ulækkert, usoigneret. Hvis jeg valgte armhulebehåring ville det blive opfattet som et feministisk statement. Og det synes jeg er skørt. For det er jo bare hår. Men vi opfører os som om, at der er noget langt større på spil. Det er en diskurs omkring (det naturlige) kvindekøn og den vil jeg gerne debattere.

Det var nu heller ikke dit debatoplæg jeg stillede spørgsmålstegn ved, men mere at det overhovedet er et issue. Jeg forstår ikke den tendens til at gå så meget op i hvad andre gør og jeg forstår virkelig ikke, at andre menneskers personlige valg f.eks. i forhold til hårfjerning kan være så interessante, at det bliver emne for klummer og hvad har vi

En af årsagerne kan måske være, at det ikke anses som et personligt valg, i den forstand, at det er dikteret ud fra normer, kultur og mode. At valget u udgangspunktet er taget personligt, men på baggrund af social stigma eller ligefrem undertrykkelse af fx kvindekroppen.

Hmm...så kan ALT jo diskuteres! Modetøj, makeup, hårfarvning...alt det er vel i lige så høj grad undertrykkelse af kvindekroppen, da det jo også handler om at gøre sig tiltrækkende.

Det er jeg egentligt ikke uenig i. Altså, at alt vi gør, som ud ad til virker som et personligt valg, er dikteret af samfundsnormer. Der hvor jeg mener problematikken opstår, er når den naturlige behåringen dikteres som ulækker og usoigneret og derfor skal fjernes, frem for blot en stemning om hvad man synes er pænt/klæder en.

Jamen det ER sgu da også fuldstændig vanvittigt, det kan vi hurtigt blive enige om. Men er tricket så ikke, at lære at være pisseligeglad med hvad andre tænker om ens hår under armene?

[Torn]

Egentlig fatter jeg slet ikke, at det er et emne til diskussion

Jeg ville gerne diskutere det, fordi jeg oplever i min generation (jeg er 25 år) at kropsbehåring bliver set som noget ulækkert, usoigneret. Hvis jeg valgte armhulebehåring ville det blive opfattet som et feministisk statement. Og det synes jeg er skørt. For det er jo bare hår. Men vi opfører os som om, at der er noget langt større på spil. Det er en diskurs omkring (det naturlige) kvindekøn og den vil jeg gerne debattere.

Det var nu heller ikke dit debatoplæg jeg stillede spørgsmålstegn ved, men mere at det overhovedet er et issue. Jeg forstår ikke den tendens til at gå så meget op i hvad andre gør og jeg forstår virkelig ikke, at andre menneskers personlige valg f.eks. i forhold til hårfjerning kan være så interessante, at det bliver emne for klummer og hvad har vi

En af årsagerne kan måske være, at det ikke anses som et personligt valg, i den forstand, at det er dikteret ud fra normer, kultur og mode. At valget u udgangspunktet er taget personligt, men på baggrund af social stigma eller ligefrem undertrykkelse af fx kvindekroppen.

Hmm...så kan ALT jo diskuteres! Modetøj, makeup, hårfarvning...alt det er vel i lige så høj grad undertrykkelse af kvindekroppen, da det jo også handler om at gøre sig tiltrækkende.

Det er jeg egentligt ikke uenig i. Altså, at alt vi gør, som ud ad til virker som et personligt valg, er dikteret af samfundsnormer. Der hvor jeg mener problematikken opstår, er når den naturlige behåringen dikteres som ulækker og usoigneret og derfor skal fjernes, frem for blot en stemning om hvad man synes er pænt/klæder en.

Jamen det ER sgu da også fuldstændig vanvittigt, det kan vi hurtigt blive enige om. Men er tricket så ikke, at lære at være pisseligeglad med hvad andre tænker om ens hår under armene?

Jo, det er et rigtig godt trick. Jeg kan dog ikke efterleve det. Jeg ville føle, at jeg gjorde opmærksom på mig selv, hvis jeg lod håret gro under armene. Det er selvfølgelig mit problem, men derfor anfægter jeg stadig, at min problem opstår fordi samfundet ser min armhulehår som noget ulækkert eller som et feministisk statement.

[Aima]

Egentlig fatter jeg slet ikke, at det er et emne til diskussion

Jeg ville gerne diskutere det, fordi jeg oplever i min generation (jeg er 25 år) at kropsbehåring bliver set som noget ulækkert, usoigneret. Hvis jeg valgte armhulebehåring ville det blive opfattet som et feministisk statement. Og det synes jeg er skørt. For det er jo bare hår. Men vi opfører os som om, at der er noget langt større på spil. Det er en diskurs omkring (det naturlige) kvindekøn og den vil jeg gerne debattere.

Det var nu heller ikke dit debatoplæg jeg stillede spørgsmålstegn ved, men mere at det overhovedet er et issue. Jeg forstår ikke den tendens til at gå så meget op i hvad andre gør og jeg forstår virkelig ikke, at andre menneskers personlige valg f.eks. i forhold til hårfjerning kan være så interessante, at det bliver emne for klummer og hvad har vi

En af årsagerne kan måske være, at det ikke anses som et personligt valg, i den forstand, at det er dikteret ud fra normer, kultur og mode. At valget u udgangspunktet er taget personligt, men på baggrund af social stigma eller ligefrem undertrykkelse af fx kvindekroppen.

Hmm...så kan ALT jo diskuteres! Modetøj, makeup, hårfarvning...alt det er vel i lige så høj grad undertrykkelse af kvindekroppen, da det jo også handler om at gøre sig tiltrækkende.

Det er jeg egentligt ikke uenig i. Altså, at alt vi gør, som ud ad til virker som et personligt valg, er dikteret af samfundsnormer. Der hvor jeg mener problematikken opstår, er når den naturlige behåringen dikteres som ulækker og usoigneret og derfor skal fjernes, frem for blot en stemning om hvad man synes er pænt/klæder en.

Jamen det ER sgu da også fuldstændig vanvittigt, det kan vi hurtigt blive enige om. Men er tricket så ikke, at lære at være pisseligeglad med hvad andre tænker om ens hår under armene?

Joeh, og det kan man jo også godt være sådan på egne vegne. Personligt er jeg ligeså kold, som jeg er hårfri, i røven, over, hvad tilfældige mennesker på nettet måtte mene om, at JEG har armhuler/ben/fisse med eller uden hår. Til gengæld er jeg ikke ligeglad med gang på gang at opleve, hvordan mennesker tillader sig selv at omtale og fordømme andre menneskers meget personlige valg. Og særligt når det handler om kvinders måde at være kvinder på, synes jeg til tider, både holdninger og retorik fortjener at blive påtalt og debatteret. Jeg har forlængst vænnet mig til, at kvinder dømmes og shames for deres måde at præferere, prioritere og se ud på, jeg tager det ikke personligt, når det bare er fra random onlinetyper, men jeg synes det er en meget, meget uhensigtsmæssig tendens, og så længe den findes, er den i mine øjne væsentlig at anerkende, påpege og tale om.

[Grissebassen]

Jeg tror at mange fjerner hår af skam.
Jeg fjerner selv hår. Men egentlig mest for min egen skyld. Jeg glemmer tit at barbere mig, og så gider jeg altså ikke skulle dække mig til, bare fordi der er lidt hår.

[Torn]

Egentligt er der et tosidet problem her. På den ene fløj er kvindelig (krops)behåring ulækkert og usoigneret, på den anden fløj er manglende kvindelig (køns)behåring slutty og "lillepiget".

[Tanten]

Ja, jeg fjerner hår under armene, og jeg gør det, fordi jeg er klar over, at det ville afvige mere, end jeg har lyst til, fra de nugældende samfundsnormer, hvis jeg havde hår under armene, og det har jeg ikke lyst til at udsætte mig selv for.

Personligt finder jeg på ingen måde kropsbehåring frastødende og fjerner f.eks. ikke min kønsbehåring foran (var også ung i 80'erne og forbinder en bar kusse med noget porno-agtigt, som jeg ikke har lyst til, mine med-vinterbadere eller de andre kvinder i svømmehallen skal se) - men jeg fjerner den kropsbehåring, der kan ses af uvedkommende personer, dvs. under armene og på benene.

[Tanten]

Hvis alle var HELT ligeglade med min behåring og der intet ydre pres var, så ville jeg aldrig nogensinde barbere mig.

Jeg er meget bevidst om, jeg her ligger under for en norm i samfundet, der i den grad præger mit selvbillede.

Jeg har det direkte skidt med at overføre det til min uspolerede, ligeglade teen. Men jeg VED, folk taler om behåringen. Og det kan jeg slet ikke have.

Det er en følekse af at ville give hende lov til at "falde i et med mængden" og ikke blive peget ud, fordi hun ser forkert ud. Blandet med en trang til at lange alle mennesker en flad, fordi de mener, en 10-årig (f.eks.) kan se forkert ud.

Min yngste søn er lige så sorthåret som jeg, og har en flot og frodig kropsbehåring - og han blev i 1. g af en af sine mandlige klassekammerater spurgt, om han ikke skulle fjerne sine hår på brystet og maven, mens de stod under bruseren efter idræt. Det var meget ubehageligt for min søn, men han holdt stand og beholdt sit pikslips.

Der er altså også en anden norm i dag for, hvad de unge åbenbart synes, det kan tillade sig at kommentere helt åbenlyst på mht. andres krop - det havde været totalt uhørt at sige sådan noget, da jeg gik i 1. g tilbage i 1984.

[Pityt]

Egentlig fatter jeg slet ikke, at det er et emne til diskussion

Jeg ville gerne diskutere det, fordi jeg oplever i min generation (jeg er 25 år) at kropsbehåring bliver set som noget ulækkert, usoigneret. Hvis jeg valgte armhulebehåring ville det blive opfattet som et feministisk statement. Og det synes jeg er skørt. For det er jo bare hår. Men vi opfører os som om, at der er noget langt større på spil. Det er en diskurs omkring (det naturlige) kvindekøn og den vil jeg gerne debattere.

Det var nu heller ikke dit debatoplæg jeg stillede spørgsmålstegn ved, men mere at det overhovedet er et issue. Jeg forstår ikke den tendens til at gå så meget op i hvad andre gør og jeg forstår virkelig ikke, at andre menneskers personlige valg f.eks. i forhold til hårfjerning kan være så interessante, at det bliver emne for klummer og hvad har vi

En af årsagerne kan måske være, at det ikke anses som et personligt valg, i den forstand, at det er dikteret ud fra normer, kultur og mode. At valget u udgangspunktet er taget personligt, men på baggrund af social stigma eller ligefrem undertrykkelse af fx kvindekroppen.

Hmm...så kan ALT jo diskuteres! Modetøj, makeup, hårfarvning...alt det er vel i lige så høj grad undertrykkelse af kvindekroppen, da det jo også handler om at gøre sig tiltrækkende.

Det er jeg egentligt ikke uenig i. Altså, at alt vi gør, som ud ad til virker som et personligt valg, er dikteret af samfundsnormer. Der hvor jeg mener problematikken opstår, er når den naturlige behåringen dikteres som ulækker og usoigneret og derfor skal fjernes, frem for blot en stemning om hvad man synes er pænt/klæder en.

Jamen det ER sgu da også fuldstændig vanvittigt, det kan vi hurtigt blive enige om. Men er tricket så ikke, at lære at være pisseligeglad med hvad andre tænker om ens hår under armene?

Joeh, og det kan man jo også godt være sådan på egne vegne. Personligt er jeg ligeså kold, som jeg er hårfri, i røven, over, hvad tilfældige mennesker på nettet måtte mene om, at JEG har armhuler/ben/fisse med eller uden hår. Til gengæld er jeg ikke ligeglad med gang på gang at opleve, hvordan mennesker tillader sig selv at omtale og fordømme andre menneskers meget personlige valg. Og særligt når det handler om kvinders måde at være kvinder på, synes jeg til tider, både holdninger og retorik fortjener at blive påtalt og debatteret. Jeg har forlængst vænnet mig til, at kvinder dømmes og shames for deres måde at præferere, prioritere og se ud på, jeg tager det ikke personligt, når det bare er fra random onlinetyper, men jeg synes det er en meget, meget uhensigtsmæssig tendens, og så længe den findes, er den i mine øjne væsentlig at anerkende, påpege og tale om.

Det er nu heller ikke fordi jeg synes, at det ikke skal diskuteres når nu det ER der...jeg forstår bare ikke, at det er der

[Aima]

^ Nej Jeg er helt enig i det kan være svært at forstå, hvorfor mennesker anfægter og kritiserer andre menneskers valg, især fordi den anfægtelse og negative kritik ofte er aldeles overflødig og ukonstruktiv og ingen hverken kan eller skal bruge den til noget. I bund og grund handler det vel i mange tilfælde om, at vi, når vi peger på andre menneskers måde at gøre, gebærde eller se ud på, og på samme tid siger det er forkert (uagtet måden det er formuleret på), bekræfter os i måden vi selv er og gør og ser ud på. Tror jeg.