Jeg ville næsten ønske, at jeg kunne sige, at jeg lod være med at barbere mig under armene, for at lave et feministisk statement (og samtidig er det dumt, at det overhovedet kan blive opfattet som et statement). I virkeligheden er det bare fordi, jeg er doven, så det sker ikke særlig tit.
Jeg er blevet mere ligeglad, så jeg kan sagtens gå i byen og gå med toppe og ikke have barberet mig, men hvis jeg skal til en pænere fest, f.eks. et bryllup eller en barnedåb, får armhulen lige en tur med skraberen.
Det er samme historie med benene og intimbarberingen. Mest af alt lader jeg være, fordi jeg er for doven.
Men jeg elsker følelsen af glatbarberede ben, og jeg synes, mine ben bliver pænere af det, så det gør jeg langt mere om sommeren end om vinteren. Jeg skal ikke udelukke, at hvis jeg skulle på date eller bare generelt møde nye mennesker, ville jeg prioritere anderledes - det er bare længe siden, det har været aktuelt.