Indlægaf LaScrooge » 29. jan 2016, 11:46
Jeg er som forventet blevet opsagt, men mod forventning også fritstillet i opsigelsesperioden. Min chef begrundede det med, at vi ikke kunne få samarbejdet til at fungere og at arbejdsopgaverne var, som de nu var. HR-damen supplerede med, at jeg ikke trives; at der havde været mange møder hvor man havde forsøgt at løse problemerne, men at jeg ikke trivedes med miljøet på arbejdspladsen.
Jeg replicerede med, at det jo ikke er, og ikke på noget tidspunkt har været, hverken opgaverne, mængende af dem eller det generelle tempo og arbejdspres der var et problem for mig; at jeg er engageret ud over det sædvanlige, at jeg levere højeste kvalitet, at jeg tager ansvar, at jeg har en tårnhøj stresstærskel og generelt er et kæmpe aktiv for virksomheden, - hvilket hun kun kunne give mig ret i. Derved udstillede jeg hendes begrundelse som tom. Til HR-damen bemærkede jeg, at det er besynderligt at fyre en person, fordi de ikke trives med et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og at det jo er dét, der er tilfældet: at det psykiske arbejdsmiljø er vanvittigt dårligt. Til det mumlede HR-damen "Jamen, det er vi jo også i gang med at arbejde på nu..."
Jeg nævnte også, at det primære problem var den dårlige ledelse, hvilket min chef selvfølgelig tog anstød af, men fuck hende, det er rigtigt. Hun beskyldte mig for ikke at samarbejde, hvilket jeg tilbageviste med, at jeg ikke blot samarbejdede med mine kollegaer men også med hende ved kontinuerligt at kommunikere til hende (hun kommunikerede ikke tilbage, hvorfor det ikke kan være et med) hvordan vi kunne løse de udfordringer der viste sig, forbedre processer, prioritere opgaver etc. Det havde hun ikke noget svar til.
Generelt havde de intet på mig der egentlig kunne berettige fyringen og jeg talte godt for mig selv. Tomheden i begrundelserne blev udstillet og tilbage stod lysende bøjet i neon, at min leder bare ikke foretrækker mig. Jeg knejsede med nakken hele vejen igennem. Tillidsrepræsentanten syntes det var gået rigtig godt og vi sad længe bagefter og talte om situationen. Han syntes det var indlysende, at jeg skal et sted hen, hvor der enten er lydhørhed overfor mine ideer og plads til mit engagement, eller selv skal lede.
Så alt i alt var det en fin oplevelse, så fin sådan en oplevelse nu kan være.
26
And we both know: I will be delicious