Respekten for de døde mangler i trafikken

[Maoam]

Folk holde ikke tilbage for rustvogne og ligtog, og det er for galt i følge nogle præster. Hvad mener I?

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-01-2 ... -trafikken

Jeg udstiller lige min egen uvidenhed. Jeg ville aldrig have overvejet, at man bør gøre noget særligt og har fx aldrig hørt om et ligtog (nævnt i facebook kommentarerne).

Er det hvis man kører fra kirken til kirkegården? Hvordan genkender man et ligtog? Hvordan ser man, hvor stort det er?

[Hunkat]

Jeg troede faktisk det var ulovligt at bryde ind i et ligtog.

Helt generelt synes jeg man skal vise respekt for den slags, også selv om den døde jo selvfølgelig er ligeglad. Det er de pårørende altså ikke. Der er også en grund til at rustvogne (som jo er biler i erhvervsøjemed) kører på hvide plader frem for gule.

Nu har jeg ikke kørekort men jeg bilder mig ind at jeg ville kunne genkende et ligtog og så ville jeg holde tilbage. Så har jeg heller ikke mere travlt.

[icelady]

Jeg er af den ældre skole, hvor man selvfølgelig holder tilbage.

Når jeg ser et ligtog stiller jeg mig ikke op, men jeg tænker da lige kort over at der ligger en afdød i rystvognen.

Min ældste søn dumpede sin første køreprøve, fordi han ikke kunne bedømme, hvornår ligtoget sluttede. (det var i en rundkørsel... og hvordan den køresagkyndige kunne vide det ved jeg heller ikke.)

[Madam Pomfrey]

I mine mere end 15 år med kørekort, mindes jeg at have oplevet et ligtog en enkelt gang.

Og så har jeg selv været med i et, da min farfar døde.
Der havde vi en højtidelighed med præsten i min farmor og farfars hjem, og han blev sunget ud.
Da fulgte vi efter rustvognen fra deres hjem, og de små 20 kilometer til kapellet.

Et ligtog kører gerne væsentligt langsommere en trafikken normalt, og med rustvognen forrest. Jeg tænker at man ret hurtig ville bemærke en ændring i trakfikken, og at noget var anderledes.
Bemærkede jeg et ligtog, så ville jeg da nok tænke et hensyn ind, og ikke bare blæse forbi, eller på nogen måde forsøge at indidkere til følget at de var en hæmsko i trafikken. Den respekt synes jeg man bør vise.


Men det jeg synes der springer i øjnene i artiklen, er ikke så meget ligtoget i trafikken.
Det er der hvor udefra kommende mennesker træder ind i det særlige, intime, følelsesladte rum, omkring en rustvogn, uden at der tages nogen form for hensyn. Jeg har ikke megen erfaring med begravelser, men jeg kan godt forstå hvad det er præsterne kalder det et kulturtab. Faktisk vil jeg kalde det respektløs, de beskrevne situationer, at man bare vader tankeløst ind i dette - uden omtanke, uden respekt.
Jeg ville også blive påvirket og ked af det, hvis jeg stod som sørgende, og oplevede den form for forstyrrelse.

I min verden er det almen pli at man vælger modsatte fortov, eller hvis det ikke er umuligt, så lige stå stille lister sig bagom, uden at gøre væsen af sig, at man retter ind og viser omtanke og respekt.

[dykkersild]

Jeg ville til hver en tid holde tilbage - og jeg cykler for det meste.
Jeg ville som gående ikke stoppe op men aldrig krydse vejen midt i ligtog.

Jeg syntes ikke, at det er gammeldags - jeg syntes det er god pli.

[Kattefjæs]

Det er desværre et problem mange steder. På Assistens kirkegård oplever personale, præster og begravelsesfølger ligeledes at blive råbt af og ringet med klokken efter af aggressive cyklister som mener at Poppelalléen er en cykelsti og at de har mere ret til at færdes der end de døde og deres pårørende.

Generelt synes jeg at danskere er rigtig dårlige til at tage hensyn til andre i sorg. Det er selvfølgelig en generalisering og der er nok mange som ikke kan genkende sig selv i det, hvilket dybest set kun er godt. Min egen erfaring herhjemme vs. udlandet er dog at danskere har en tendens til at være ligeglade hvis ikke det påvirker dem selv direkte. I stort set alle spørgsmål vedrørende døden hører man folk argumentere med at "de døde er sgu da ligeglade" som en retfærdiggørelse af egen dårlige opførsel. Som om man ikke behøver opføre sig anstændigt overfor pårørende og kirkeligt personale bare fordi den døde ikke kan protestere.

[HerErJeg]

Det gik nu meget godt da min far skulle fra sygehuset til kapellet. En tur på 30 km. tror jeg.
Der var omtrent 10 biler bagefter rustvognen, så helt lille var det ikke. Men vi holdt sammen hele turen og blev ikke splittet op, Generelt var man også OBS på, at køre noget tættere end normalt, netop for at undgå at nogle skulle klemme sig ind.
Der var heller ingen problemer med venstresving, der holdt trafikken tilbage, selvom man kunne have frygtet problemer der.

[Rapfisk]

Jeg troede faktisk det var ulovligt at bryde ind i et ligtog.

Det var det i hvert fald, da jeg tog kørekort for 15 år siden. Jeg ved ikke, hvad reglerne er for fodgængere, men jeg forestiller mig, at det er tilsvarende.

[Purple Haze]

Et spørgsmål herfra.

Men hvad skal et lig-tog til for?
Spørger da jeg kun har oplevet at den døde er kørt "anonymt" fra hjem/sygehus til kapellet/kirken - og derefter videre til opbevaring/krematorium, og der har vi fulgt bilen gående ud gennem kirkegården, hvor den så er kørt videre.

[fisken80]

Et spørgsmål herfra.

Men hvad skal et lig-tog til for?
Spørger da jeg kun har oplevet at den døde er kørt "anonymt" fra hjem/sygehus til kapellet/kirken - og derefter videre til opbevaring/krematorium, og der har vi fulgt bilen gående ud gennem kirkegården, hvor den så er kørt videre.

Det er en afsked og en måde at følge den afdøde på vej.

Da min far døde skulle han køres fra sit hjem til kirken, og det skete med familie og nærmeste venner i procession efter (gående, da der ikke var ret langt). Og det var meget smukt og højtideligt og sørgeligt og på en eller anden måde føltes det også nødvendigt.

Det er svært at forklare, men der ligger mange følelser bag det, og det skal man sgu respektere.

[didas]

Et spørgsmål herfra.

Men hvad skal et lig-tog til for?
Spørger da jeg kun har oplevet at den døde er kørt "anonymt" fra hjem/sygehus til kapellet/kirken - og derefter videre til opbevaring/krematorium, og der har vi fulgt bilen gående ud gennem kirkegården, hvor den så er kørt videre.

Min mor blev jordbegravet og skulle jo så ikke til krematoriet. Kirkegården lå ikke i forbindelse med kirken, så der kørte vi ligtog fra kirken til gravstedet (fra Nørrebro til Bispebjerg). Det gik uden problemer og folk udviste fin respekt i forhold til lyskryds osv., så vi kunne været samlet hele vejen.

[Buller]

Jeg tror på at de levende kommer før de døde, til hver en tid. De døde har haft deres tur, nu er det andre der har tur. Og det ændrer sig ikke af at der er en eller anden kristen forkynder der har ondt i måsen over det.

Hvis man gerne ville påvirke opførslen skal man nok hellere se lidt på de levende efterladte og deres følelser i stedet for at prøve at argumenter for respekt for en død ting. Men det lyder selvfølgelig mindre "guddommeligt" at snakke om levende end døde.

[Akehurst2]

Men ligtoget er jo netop også for de levende. Det er de pårørende, der kører i det.

[Buller]

Men ligtoget er jo netop også for de levende. Det er de pårørende, der kører i det.

ja, det ved jeg-..men problemet er at præsten hyler op om respekt for de døde. Og det åbner for hele den diskussion om at den døde er død og færdig prut med det.

Snakkede han i stedet om de levende så var det meget sværere bare at afvise det med et logisk argument. Så skulle man have en diskussion om hvad man kan tillade sig overfor levende mennesker og deres sorg. Det ville være et godt udgangspunkt for en holdningsdannelse.

[Purple Haze]

Et spørgsmål herfra.

Men hvad skal et lig-tog til for?
Spørger da jeg kun har oplevet at den døde er kørt "anonymt" fra hjem/sygehus til kapellet/kirken - og derefter videre til opbevaring/krematorium, og der har vi fulgt bilen gående ud gennem kirkegården, hvor den så er kørt videre.

Min mor blev jordbegravet og skulle jo så ikke til krematoriet. Kirkegården lå ikke i forbindelse med kirken, så der kørte vi ligtog fra kirken til gravstedet (fra Nørrebro til Bispebjerg). Det gik uden problemer og folk udviste fin respekt i forhold til lyskryds osv., så vi kunne været samlet hele vejen.

Så giver det mening.

Tænkte på det som en slags "se os, vi har en død", hvilket jeg synes ville være noget usmageligt