dykkersild skrev:En ting som jeg ikke var forberedt på, var faktisk en nedtur efter omkring 3 mdr. Der blev jeg sådan lidt; hvorfor ikke bare begynde igen, jeg kan jo bare stoppe hvis jeg vil. Min psyke fuckede seriøst med mig. Jeg festrøg faktisk nogle år (sådan 3-4 gange pr. år) - indtil jeg havde en snak med mig selv og læste lidt i min ikke-ryger-hæfte. Der var jo for feden en grund til at jeg stoppede. Min sidste festsmøg var for 9 år siden.
Lige den der "jeg kan jo bare stoppe igen", kan jeg huske så tydeligt - OG den efterfølgende vej til at blive "rigtig" ryger igen, selvom det tog et par år.
Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg (indeni mi selv, forstås) gået og været et arrogant-nedladende-overbærende-røvhul, når venner og bekendte for gud ved hvilken gang har proklameret, at NU skulle de stoppe med at ryge. Det blev jo altid sådan noget "jamen så ryger jeg kun til fester/om mandagen/før 10 eller efter 19.30/når jeg har lyst og kan finde på en passende undskyldning", og jeg har ikke kunnet tage det sådan rigtig seriøst. Hvis de så samtidig har suppleret med en medfølende-bedrevidende "du burde virkelig også holde op - navnlig med dit helbred", er jeg gået helt i baglås og har fået lyst til at definere betydningen af både "også" og "holde op" for dem
Det åndssvage er jo bare, at uanset hvor fjollet jeg finder deres frem-og-tilbage-tilgang til rygning, så har de mest ivrige af dem de facto røget noget mindre end mig de seneste år. Selvom det på mange måder ikke betyder det store, når de i sidste ende ikke holder op, har de alt andet lige hældt færre giftstoffer indenbords. Det ændrer bare ikke på, at jeg i tilfælde af "du burde følge mit glorværdige eksempel"-foredrag bliver 5 år indeni og får lyst til at tænde 5 smøger samtidig, skrige "JAMEN DU STARTER JO IGEN LIGE OM LIDT" og puste røgen i fjæset på Helligfrans af Vendekåbeland
Er der en ting, jeg er sikker på (...selvom min hjerne med det samme siger "neeeej, det kan du da ikke vide" ), er det, at det der on/off-pjat er uholdbart.