Xeen-ia skrev:Rigtig god ide
Og faktisk en vi har allerede qua de udfordringer vi har haft de sidste par år.
Og tak alle sammen for tillykkerne
Det er godt nok stadig svært at fatte at vi faktisk gør det og meget kan jo gå galt endnu når jeg pt. kun er 5 uger henne. Men vi håber på det bedste og må holde tand for tunge indtil vi har været til NF-scanning.
Det sværeste bliver næsten at sige det til den kommende storebror - nu har han haft os "alene" i 8 år. Hvordan forklarer man sådan en størrelse at alt vil blive anderledes og vi vil samtidig gøre alt hvad vi kan for at han ikke skal lide afsavn...
Hjertelig tillykke med beslutningen, jeg håber det bliver en rigtig god og positiv oplevelse for jer, at få et barn mere!
jeg har som nævnt udelukkende oplevet positive reaktioner fra vores større børn, ifht. familieforøgelse, og de store har virkelig nydt at have en baby i huset, den omsorg der har været der - på deres præmisser, når de ønskede at give den, det har været fantastisk.
Og vores store drenge har været rigtig gode til at læse og tolke deres småbrødre, - om det bare var pjevs og utilfredshed, om det var sult, træthed m.m.
De hjulpet med det første bad, nusset, har taget dem op af barnevognen (ja der lukker man bare øjnene
) plantet massevis af kys på små runde kinder, grinet over forsøget på at stoppe en skefuld grød i munden på en lillebror, holdt i hånden, trænet med at lære at gå, jublet, opmuntret, skubbet gynger, vist, forklaret, indviet, lært dem at sige "sååå stor"
I dag gør de det samme med deres små kusiner
og de ville gerne ha en baby mere.
De har selvfølgelig også øffet over lige at måtte vente 20 minutter, en lillebror der rodede, ødelagde, irriterede m.m.
Ja tingene bliver anderledes, men ikke dårligere, ja tingene forandrer sig for ham, men de forbliver også på mange måder det samme
Afsavn på måske nogle punkter, giver berigelser på andre