Fucked op ledelse

[Fru Sunshine]

Du er for sej.

[Madam Pomfrey]

Hold nu kaje du er sej! Det var dælme godt gået at håndtere det på den måde, og være så "kold" og ærlig i din udmelding!

Tillader mig nu at sige tillykke med din fritstillelse, må den bekomme dig vel, og være vejen til det perfekte job.

[Kasper]

Jeg skal mødes med min mentor om halvanden time. Jeg er lidt nervøs, fordi jeg stadig er i tvivl om, hvordan jeg skal bruge ham. Jeg er slet ikke vant til at være i den modtagende ende af vejledning og det er vigtigt for mig, at det ikke får en snert af noget terapeutisk, men er en dialog. Men jeg ved ikke, hvordan dét skal løbe af stablen, når mine primære barrierer er usikkerhed på, om jeg må gøre de ting jeg gerne vil-agtigt. Det er svært for mig at blive rådgivet, fordi jeg normalt har tænkt de fleste ting på forhånd og derved føler, at jeg ender med at udstille, at den anden ikke rigtig kan hjælpe. Så ender jeg med at sidde og sige ting som, "ja, det kan godt være, at du har ret", og "Ja, det skulle jeg måske prøve". Jeg føler selv, at det virker arrogant og lidt usympatisk, men jeg kan bare ikke gøre for, at jeg for det meste allerede har været dér i mine tanker, hvor de foreslår, at jeg søger hen.

Men jeg må bare prøve.

Jeg håber det gik godt med mentor. Og det er jo ærlig snak at fortælle ham, at du ikke helt har tænkt det igennem, hvordan du får det bedste ud af at have ham som mentor - men at du håber på at han er med på at tage en god samtale med dig om det.

Man har jo netop en mentor for at lære og for at få nye input; hvis du i forvejen sidder med alle svarene og ved alt, så har du jo ikke brug for ham (eller også har du måske netop brug for ham, så du finder ud af, at du IKKE ved alt ).

[Spjaerten]

Så sejt

Men synes stadig de skal bøde for en usaglig opsigelse. Kan man ikke køre en sag i sådan en situation? (Jeg siger ikke TS at det skal du). My spørgsmål er mere generelt

[Tibbler]

I sidste ende kan det sagtens vise sig, at være langt den bedst løsning for dig.

Fedt, at du kunne gå fra mødet med oprejst pande

[Sophies-mor]

Du er "Biiiip" fannerme SEJ!
Jeg havde ikke turdet

[LaScrooge]

Jeg håber det gik godt med mentor. Og det er jo ærlig snak at fortælle ham, at du ikke helt har tænkt det igennem, hvordan du får det bedste ud af at have ham som mentor - men at du håber på at han er med på at tage en god samtale med dig om det.

Man har jo netop en mentor for at lære og for at få nye input; hvis du i forvejen sidder med alle svarene og ved alt, så har du jo ikke brug for ham (eller også har du måske netop brug for ham, så du finder ud af, at du IKKE ved alt ).

Jeg ved heldigvis overhovedet ikke alt hvilket jeg også fandt ud af. Jeg har bare en klar usikkerhed ved at være i den rolle og var bekymret over, hvordan det mon ville være. Men jeg nåede at fokusere lidt indad her i formiddags og besluttede, at det var meningen, at det skulle handle om mig. Så jeg formulerede nogle ting og vi snakkede os ind på det ud fra det. Han gav meget værdifuld sparring og der er en plan for det næste møde også. Jeg tror jeg kan bruge ham rigtigt meget og det lader til, at han også fandt det interessant. Og så er det bare så nice at det begynder lige nu, hvor opsigelsen er landet og jeg kan fokusere gratis på at finde ud af, hvad min retning skal være, de næste 3 måneder.

[LaScrooge]

Så sejt

Men synes stadig de skal bøde for en usaglig opsigelse. Kan man ikke køre en sag i sådan en situation? (Jeg siger ikke TS at det skal du). My spørgsmål er mere generelt

Sagen er den, at jeg på mandag har været ansat i præcis et år, hvis man ikke tæller de første 3 måneder med, hvor jeg var ansat gennem et vikarbureau. Har man været ansat mindre end 1 år kan man fyres uden saglig grund, dvs. også uden at have fået en advarsel, fx. Det tror jeg er grunden til, at de hastede mødet igennem.

Da jeg talte med fagforeningen sagde de, at de ting de typisk kan forhandle hjem som kompensation for usaglig fyring er 1) fritstilling i opsigelsesperioden og 2) godtgørelse. Men typisk det første. Det har jeg allerede fået, så jeg ved ikke, om der rigtigt er noget at hente. Det ville også forudsætte, at de 3 måneder talte med i ansættelsen - hvilket Djøfs umiddelbare vurdering var, at det ikke gjorde.

Så de har været nedrige, men til gengæld har jeg fået en okay fin ordning. Jeg vil dog alligevel sende en forespørgsel til Djøf om det, tror jeg.

... på den anden side, skal jeg finde ud af, om jeg kan opgive min gamle chef som reference. Det kan hun godt undsige sig, hvis hun ikke synes, hun har noget godt at sige. Hvis jeg ikke skaber mere vrøvl er der nok en større chance for at hun vil være reference og sige noget der er loyalt overfor mig og mine faktiske kompetencer - også selvom jeg ikke faldt i god jord i det set-up hun har kørende.

[LaScrooge]

Og tusind tak, alle sammen! for opbakningen og de pæne ord! Jeg synes egentlig, alt taget i betragtning, at det var det bedste der kunne ske. Hvis jeg ikke var blevet opsagt, skulle jeg stadig tackle alle de rådne ting og ind imellem mildne mit liv med sygemeldinger, så jeg havde energien til at søge videre. Det ville blive rigtig hårdt. Denne proces bliver nok også hård, for det er ikke sikkert, at jeg kan finde et andet job på 3 måneder, og jeg skal passe på med at komme ind i dårlige dagligdagsvaner og glemme at fokusere på fremdriften. Det bliver hårdt arbejde

[Spasserinde]

1) Scrooge, du er sej.

Jeg er glad for, at det gik så godt som det nu engang kunne gå i denne situation. Indimellem havner man bare et sted, hvor stedet enten vitterligt ER crap, eller hvor man bare ikke trives. Jeg kan sagtens genkende din "idealisme" og ville også have svært ved at arbejde med noget eller på en måde som jeg fandt kontraproduktivt.

Som en eller anden sagde, synes jeg også der indimellem er gået lidt selvsving i leder-kritikken - det er altså ikke nemt at være leder heller, og hvis der er problemer i organisationen/virksomheden er det jo nok urealistisk at forvente at lederen absorberer hele molevitten og efterlader en fantastisk arbejdsplads til medarbejderne, når alt er ved at krakelere. Desuden har de fleste af os blinde vinkler hos os selv, hvor der kan gemme sig en del svagheder som klart kan være medvirkende til at opskalere konflikter. Men: Indimellem gange er folk også uegnede, utrænede eller bare halvdårlige til at være ledere. Og i det tilfælde må man prøve det bedste man kan med konstruktiv kritik, som det virker som om du har gjort - og hvis det ikke virker, så komme væk derfra. Som dig ville jeg også altid prøve at redde den synkende skude først.

Jeg har en i min familie, som ofte bliver headhuntet af firmaer, fordi han er dygtig til at vende bundlinjen fra noget semi-skod til noget positivt. Mange problemer bunder ifølge ham i, at ledelsen glemmer hvor stor en del af firmaets ressourcer der er bundet i mennesker. Han mener, at man som chef har misforstået sin position, hvis man tror, at en god chef er en der forsøger at holde finanserne sammen, imens man lader medarbejderstaben falde fra hinanden. Det betyder rent faktisk noget for en virksomhed, at medarbejderne er motiverede og bliver på arbejdspladsen, så jeg synes det er al ære værd, at du har forsøgt så godt som du kunne at pege på problemerne.

Så ja - tillykke med at du er kommet ud af en træls situation, og tillykke med, at du er en person der kæmper hårdt for at tingene skal blive bedre.

[LaScrooge]

1) Scrooge, du er sej.

Jeg er glad for, at det gik så godt som det nu engang kunne gå i denne situation. Indimellem havner man bare et sted, hvor stedet enten vitterligt ER crap, eller hvor man bare ikke trives. Jeg kan sagtens genkende din "idealisme" og ville også have svært ved at arbejde med noget eller på en måde som jeg fandt kontraproduktivt.

Som en eller anden sagde, synes jeg også der indimellem er gået lidt selvsving i leder-kritikken - det er altså ikke nemt at være leder heller, og hvis der er problemer i organisationen/virksomheden er det jo nok urealistisk at forvente at lederen absorberer hele molevitten og efterlader en fantastisk arbejdsplads til medarbejderne, når alt er ved at krakelere. Desuden har de fleste af os blinde vinkler hos os selv, hvor der kan gemme sig en del svagheder som klart kan være medvirkende til at opskalere konflikter. Men: Indimellem gange er folk også uegnede, utrænede eller bare halvdårlige til at være ledere. Og i det tilfælde må man prøve det bedste man kan med konstruktiv kritik, som det virker som om du har gjort - og hvis det ikke virker, så komme væk derfra. Som dig ville jeg også altid prøve at redde den synkende skude først.

Jeg har en i min familie, som ofte bliver headhuntet af firmaer, fordi han er dygtig til at vende bundlinjen fra noget semi-skod til noget positivt. Mange problemer bunder ifølge ham i, at ledelsen glemmer hvor stor en del af firmaets ressourcer der er bundet i mennesker. Han mener, at man som chef har misforstået sin position, hvis man tror, at en god chef er en der forsøger at holde finanserne sammen, imens man lader medarbejderstaben falde fra hinanden. Det betyder rent faktisk noget for en virksomhed, at medarbejderne er motiverede og bliver på arbejdspladsen, så jeg synes det er al ære værd, at du har forsøgt så godt som du kunne at pege på problemerne.

Så ja - tillykke med at du er kommet ud af en træls situation, og tillykke med, at du er en person der kæmper hårdt for at tingene skal blive bedre.

Hvor er det skønt at du er her!

Jeg synes det er meget spændende og lærerigt at tænke på situationen fra min leders perspektiv også. For det er klart, at også hun agerer i en virkelighed og at det er med til at betinge hendes ledelse på forskellig vis. Det var meget hurtigt tydeligt for mig, at hun var trængt på især tidsmæssige ressourcer. Det var af mange grunde et problem, men særligt fordi den medarbejdergruppe hun havde stykket sammen i høj grad havde brug for supervision og tydelighed. Dels på grund af manglende kontinuitet og struktur i organiseringen af arbejdet og dels fordi ikke alle var lige selvledende.

Jeg har forsøgt at få fornemmelse af, hvad hendes dagligdag bestod af, så jeg kunne navigere på en måde, der frigav flest muligt at hendes ressourcer. Jeg har tænkt meget over, hvordan og med hvad jeg skulle henvende mig til hende. Jeg fandt ud af, at hun er typen, der ikke kan tage stilling selvstændigt (fordi hun mangler indsigt), med reagerer bedre på, at man fortæller hende hvordan virkeligheden er og præsenterer en færdig løsning hun kan sige ja eller nej til. Et problem i dette tilfælde var dog, at der var ganske få hun havde tillid til og jeg var ikke en af dem. Jeg er ikke sikker på hvorfor, og det nager mig selvfølgelig, for det kunne måske have endt anderledes, hvis jeg havde kunnet vinde hendes tillid.

I forhold til det sidste afsnit, så tror jeg, at problemet med det ofte bunder i, at der ansættes forkerte ledertyper til forskellige typer ledelsesopgaver. Dygtige strategiske ledere er ikke altid gode til personalehåndtering -- og sikkert vice versa. Min chef var formentlig ansat til at få udnyttet vækstpotentialet i en virksomhed, som agerede på et marked med masser af uudnyttet potentiale. Hun var rigtig god til at skaffe nye kunder til biksen. Til gengæld havde hun ikke tid til at fordybe sig i hvordan hun skabte de bedste forudsætninger for, at vi kunne følge med den vækst og oven i hatten praktiserede hun en sær blanding af laissez faire-ledelse og en autoritativ ledelsesstil, som dels gjorde, at hun ikke reagerede tilstrækkeligt på behovene for driftsstyring, og dels at hun ikke lyttede, men dikterede så snart hun løb tør for tid.

Der er meget mere i det. Men klart er det, at der er en logik bag hendes handlinger, ligesom der er bag alle andres, og det var nødvendigt at prøve at forstå den, for også at forstå hvorfor der skete de ting der skete - og hvorfor der var en masse ting der ikke skete.

[LaScrooge]

Argh. Det jeg frygtede er ved at indfinde sig. Dagene går lidt til spilde og jeg har brug for at finde en fornuftig struktur på dem, så jeg føler at jeg får noget gjort og har fornuftigt indhold derudover. Hvis jeg ikke har en nogenlunde fast struktur begynder det at skride.

Hvad synes I man skal/bør gøre, når man er arbejdsløs?
Hvilken dagsstruktur ville det være en god idé at følge?
Jeg kan godt lave en selv, men det vil hjælpe, hvis nogen vil kommentere og komme med andre overvejelser - så kan jeg føle større tillid til, at det er en god idé og lissom have andre end mig selv at binde det op på.

Målet skal være god samvittighed og følelse af proaktivitet uden at det betyder, at jeg skal være aktiv med jobsøgningsrelaterede aktiviteter 12 timer om dagen for at kunne sove roligt om natten.

Jeg vil gerne have følgende ting ind i dagen:

[*]Jobsøgningsrelaterede aktiviteter. Dvs. finde stillinger, skrive ansøgninger.
[*]Opkvalificerende aktiviteter og netværksprægede aktiviteter. Dvs. kurser der kan være relevante (det kan også være onlinekurser), arrangementer med relevans for jobsøgning - hvad kunne det være?
[*]Fysisk aktivitet. Pt består det i at planke i 2 minutter når jeg har været i bad og den aktivitet der foregår under rengøring og indkøbsture - og hvis jeg er ude om aftenen.
[*]Sociale aktiviteter. Jeg går i stenermode over at være hjemme hele dagen og alle andre arbejder. Glæder mig til min kæreste kommer hjem og det bliver så vigtigt, at vi har en god aften.
[*]Lidt variation. Pt står jeg op (som regel ved 9-tiden), laver kaffe, tænder computeren, tjekker mail, face, debatten, aviserne... spiser morgenmad (kl. 11.00), sidder lidt mere og roder spredt rundet med ting, går i bad (kl. 13), planker, rydder op/gør rent, sidder ved computeren igen... Så kommer min dejlige kæreste hjem og så laver vi med og går måske ud. Og så starter det forfra næste dag. Så selvom jeg faktisk også får ting fra listen fra hånden, så føles det alligevel sygt ens det hele. Hvordan bryder jeg det?

[Peanutbutt]

Er du sådan én, der kunne lide at studere på biblioteker? Så kan du jo evt. lave din egen arbejdsdag på et bibliotek, hos din a-kasse, på jobcentret eller på en café.

Du kan lave en kulturel ting ofte. Udnytte tiden til at gå på museum, gå i biografen/cinemateket, læse en bog (evt. på en cafe eller lign.), finde byens bedste croissant eller kaffe eller smoothie (så der er et slags formål).
Du kan også gå en tur i en ny park hver dag/cykle til noget nyt natur hver dag. Eller en ny kirke. Eller en ny bydel. Eller loppemarked.
Måske følge et slags træningsprogram? Ikke så meget for træningen, måske, men mere for at føle, der sker en udvikling? Eller træne løb, så du kan løbe længere. Eller løfte vægte i et træningscenter, så du kan løfte mere. Eller svømme, så du kan svømme længere.
Du kan lære et nyt sprog via lydfiler (evt. mens du går ture).
Du kan sy en kjole, male et maleri, indspille en sang, lære at spille guitar, tage bedre fotos, dyrke krydderurter, optage og klippe en film, lære det gambianske køkken bedre at kende, lave dine egne øreringe, optage din egen podcast, starte en blog eller skrive en novelle (hvis du kan skrive en sexy én, så kan det også være, du kan blive rig ved at selvudgive den).
Du kan lave frivilligt arbejde - på et krisecenter, hos fødevarebanken eller som lektiehjælper. Du kan f.eks. også være med i et fødevarefællesskab og tage nogle vagter.
Har du venner på barsel eller som arbejder fleksibelt, kan du jo aftale at spise frokost eller drikke kaffe med dem.

Jeg har en veninde, som tog med til enormt mange arrangementer hos både egen og andres a-kasser. Jeg tror ikke, hun 'måtte' tage med til arrangementerne hos de andre, men hun kom altså med på den ene eller anden måde.
Man kan jo lære alt fra jobsamtaleteknik til photoshop til projektledelse til præsentationsteknikker og budgethåndtering via online kurser. Og en del virksomheder holder åbne fredagsbarer, gå-hjem-møder og netværksarrangementer. Jeg er sikker på, at man kan google sig til en del.

Du kan måske hver fredag lægge et skema for næste uge?

[Guldfisk]

Argh. Det jeg frygtede er ved at indfinde sig. Dagene går lidt til spilde og jeg har brug for at finde en fornuftig struktur på dem, så jeg føler at jeg får noget gjort og har fornuftigt indhold derudover. Hvis jeg ikke har en nogenlunde fast struktur begynder det at skride.

Hvad synes I man skal/bør gøre, når man er arbejdsløs?
Hvilken dagsstruktur ville det være en god idé at følge?
Jeg kan godt lave en selv, men det vil hjælpe, hvis nogen vil kommentere og komme med andre overvejelser - så kan jeg føle større tillid til, at det er en god idé og lissom have andre end mig selv at binde det op på.

Målet skal være god samvittighed og følelse af proaktivitet uden at det betyder, at jeg skal være aktiv med jobsøgningsrelaterede aktiviteter 12 timer om dagen for at kunne sove roligt om natten.

Jeg vil gerne have følgende ting ind i dagen:

[*]Jobsøgningsrelaterede aktiviteter. Dvs. finde stillinger, skrive ansøgninger.
[*]Opkvalificerende aktiviteter og netværksprægede aktiviteter. Dvs. kurser der kan være relevante (det kan også være onlinekurser), arrangementer med relevans for jobsøgning - hvad kunne det være?
[*]Fysisk aktivitet. Pt består det i at planke i 2 minutter når jeg har været i bad og den aktivitet der foregår under rengøring og indkøbsture - og hvis jeg er ude om aftenen.
[*]Sociale aktiviteter. Jeg går i stenermode over at være hjemme hele dagen og alle andre arbejder. Glæder mig til min kæreste kommer hjem og det bliver så vigtigt, at vi har en god aften.
[*]Lidt variation. Pt står jeg op (som regel ved 9-tiden), laver kaffe, tænder computeren, tjekker mail, face, debatten, aviserne... spiser morgenmad (kl. 11.00), sidder lidt mere og roder spredt rundet med ting, går i bad (kl. 13), planker, rydder op/gør rent, sidder ved computeren igen... Så kommer min dejlige kæreste hjem og så laver vi med og går måske ud. Og så starter det forfra næste dag. Så selvom jeg faktisk også får ting fra listen fra hånden, så føles det alligevel sygt ens det hele. Hvordan bryder jeg det?

Sæt konkrete mål og giv hver ugedag et tema:
Fx mandag: opkvalificering. Mål for første mandag: find mindst et kursus, som du kan være interesseret i.
Tirsdag: netværk. Mål1: klarlæg dit netværk, mål2: aftal møde med mentor.
Onsdag: jobannonce-dag. mål: find to jobannoncer, du vil søge og reasearch virksomhederne.
Torsdag: skrivedag. Mål: Skriv ansøgningerne.

Du ved bedst selv, hvor omfangsrige hver dags mål kan være for at det er realistisk, mens du føler, du får noget ud af det.
Du kan evt. opdele i formiddag/eftermiddag for at få mere variation ind.

Og mht. det sociale: har du nogen venner, der har tid til at mødes midt på dagen, for så smid nogle frokost- og kaffeaftaler i kalenderen. Det lyder som om, du er træt af at kæresten er hele dit sociale liv.
Nogle a-kasser eller fagforeninger tilbyder, at man kan sidde i deres lokaler og skrive ansøgninger + få sparring. Det kunne også være en mulighed.
Eller tilmeld dig et fitnesscenter, og brug en time der et par gange om ugen, fx på hold. Dels kommer du ud, dels får du motion lagt ind. Samtidig er det fleksibelt nok til at, du kan tilpasse det til dagens skema.

[vibbsen]

Har du snakket med din fagforening om det med, at de tvinger mødet igennem og endda ændrer det til endnu kortere varsel? Det kunne godt være, at de havde et par ord at sige om dén approach.

Ja, det har jeg, og det har de desværre lov til. Man skal være så syg, at man ikke kan forlade sengen eller er indlagt, for man kan modsætte sig at møde op til sådan et møde. Og hvis man alligevel ikke gør, så sender de bare opsigelsen pr brev, det må de også gerne.

Det er faktisk ikke korrekt. Jeg har lige været i gennem en sygemelding med stress. Og jeg blev direkte rådet af fagforeningen til at sige at jeg var for syg til at deltage i et planlagt møde. Og så få min læge til at lave en frihåndsattest hvori det fremgår at jeg var for syg til at deltage i møder i virksomheden. Den kan de ikke komme uden om.

Det forsøgte de heller ikke. Mit møde gik på hvordan man hurtigst muligt fik mig - en medarbejder der var ramt af en voldsom belastningsreaktion - tilbage på fuld tid så hurtigt så muligt. Underforstået: Uden at man skulle igennem den meget langsomme opstart over 3-4 måneder som læge og psykolog begge havde understreget var en forudsætning for min tilbagevenden.

Men det forhindrer dem jo ikke i at fyre en....Man kan sagtens fyres under sygdom. Det skal bare være en saglig fyring.

Min historie : Jeg endte med at blive fyret. Og det uden en saglig begrundelse. Til gengæld så har jeg været der så længe at jeg får løn frem til 30/4. Og er fritstillet. Det var præcis det jeg havde satset på. Deres udspil var ellers at jeg skulle sige op selv hvis jeg ikke mente at være istand til at varetage jobbet på de (totalt urimelige) vilkår der nu en gang var for dette.....Det ville jeg ikke. Og både min fagforening, min læge, min psykolog og kommunens sygedagpenge afsnit gav mig ret i at det skulle jeg naturligvis ikke.