Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

[Mus84]

Han er lidt en nar omkring rengøring. Han hader det, og det er fair nok. Jeg er ikke fantatisk, men trives bedst med et rent og ryddeligt hjem, og jeg ser helst, at der bliver gjort rent en gang om ugen. Det er for mig en del af gamet i en husholdning på linje med opvask, indkøb og den slags. Ikke sjovt, men det skal gøres. Hans manglende interesse i rengøring betyder, at jeg skal drive det og sørge for at indkalde ham i kalenderen, når der skal gøres rent (hans eget ønske). Det, der irriterer mig, er, at han synes, jeg ødelægger hans aften, når jeg insiterer på, at vi skal overholde vores plan. Siger ofte til ham, at det er ok, at han venter med sin del, hvis han ikke orker det den aften (han har selv været med til at sætte tidspunktet). Men hvis jeg så gerne vil have min del overstået, så synes han, at jeg ødelægger hans afslapning. Jeg vil gerne have en rengøringshjælp, og synes, det er en oplagt løsning på problemet, men det vil han ikke, for han mener, at det er pinligt, og at jeg skal blive bedre til at trives med rod

Overvejer bare at booke en rengørinshjælp selv, for det andet er simpelthen SÅ irriterende!

Kan kun anbefale rengøringshjælp. Det sparer os for mange konflikter.

Præcis! For mig er det en no brainer, når nu vi ikke gider og godt kan finde pengene til det. Men han er slet ikke med på den. Han ville heller ikke have en opvaskemaskine, men har fuldstændigt overgivet sig nu, hvor vi har fået en. Så jeg er sikker på, at hvis først, vi får en, så bliver han glad for det.

Netop, hvis I kan finde pengene er jeg også sikker på han kommer til at elske det.
Har det faktisk lidt som din kæreste, jeg kan heller ikke slappe af hvis andre arbejder - så synes jeg at jeg skal hjælpe.

[Sangius]

Min mand er 100% mand i forhold til vores lille projekt baby. Første gang jeg blev gravid, og stod med et kæmpe smil og en positiv test, for at fortælle at der var bid - hvad siger manden? ... 'øøøhm... OK.'

Hvad ville jeg gøre uden veninder... O.o

[Mi55y]

I morges...

Han fik mig rimelig meget op at køre, men da jeg havde gjort ham færdig med et blow, så var han ligesom færdig og kunne godt sove lidt mere, men jeg kunne da gå hen efter morgenmad... Oveni er jeg på nu andet døgn som røgfri, og det hjælper lige som ikke at smide seksuel frustration oveni bøtten... Asshat!

[Sangius]

Han er lidt en nar omkring rengøring. Han hader det, og det er fair nok. Jeg er ikke fantatisk, men trives bedst med et rent og ryddeligt hjem, og jeg ser helst, at der bliver gjort rent en gang om ugen. Det er for mig en del af gamet i en husholdning på linje med opvask, indkøb og den slags. Ikke sjovt, men det skal gøres. Hans manglende interesse i rengøring betyder, at jeg skal drive det og sørge for at indkalde ham i kalenderen, når der skal gøres rent (hans eget ønske). Det, der irriterer mig, er, at han synes, jeg ødelægger hans aften, når jeg insiterer på, at vi skal overholde vores plan. Siger ofte til ham, at det er ok, at han venter med sin del, hvis han ikke orker det den aften (han har selv været med til at sætte tidspunktet). Men hvis jeg så gerne vil have min del overstået, så synes han, at jeg ødelægger hans afslapning. Jeg vil gerne have en rengøringshjælp, og synes, det er en oplagt løsning på problemet, men det vil han ikke, for han mener, at det er pinligt, og at jeg skal blive bedre til at trives med rod

Overvejer bare at booke en rengørinshjælp selv, for det andet er simpelthen SÅ irriterende!

Kan kun anbefale rengøringshjælp. Det sparer os for mange konflikter.

Præcis! For mig er det en no brainer, når nu vi ikke gider og godt kan finde pengene til det. Men han er slet ikke med på den. Han ville heller ikke have en opvaskemaskine, men har fuldstændigt overgivet sig nu, hvor vi har fået en. Så jeg er sikker på, at hvis først, vi får en, så bliver han glad for det.

Ville han ikke have en opvaskemaskine?????

Han er jo helt gennembagt!

Vores opvaskemaskine var i stykker i 8 dage her i januar, og det var lige ved at koste os vores ægteskab!

[Luffegås]

Han har fået genoplivet min gamle Nintendo NES som jeg svor var død. Det var mig selv der egentligt ville, pga. introverthed, lade ham forsøge uden at det skulle lykkes at starte maskinen, så jeg kunne få lidt alene tid ved computeren. Nu spiller han så Mario for fuld smadder og jeg må ikke være med Og den har bare ikke virket for mig i 10 år eller noget. Det er fuldstændig som når ens fætre ikke ville lade en være med i noget som barn, haha.

[FruKuk]

Lige nu.
Han besøger en ven her i weekenden, hvilket er helt fint. Aftalen når man er afsted med overnatning er, at man altid kan nås på telefon hvis der nu er noget. Det er der heldigvis sjældent, men i nat er der altså noget. Tre af fire børn er syge og græder, hvilket de også gjorde natten til lørdag, så jeg har i løbet af de sidste to døgn sovet 45 minutter. Jeg er ved at være træt.
Det giver sig bl.a. udslag i at jeg mildest talt ikke har meget tålmodighed med ungerne og jeg blev ikke glad da den raske af dem bestemte sig for at begynde at græde højlydt lige da de tre andre var faldet i søvn. I skrivende stund er to børn vågne og skriger på skift.
Long story short: han skal holde vores aftale og tage den forbandede telefon så jeg kan få ham hjem nu i stedet for i morgen kl. halv ni.
Den yngste har så meget feber og trækker vejret så dårligt at en vurdering ved vagtlægen heller ikke ville være hysteri.

Så jeg er en smule irriteret på ham lige nu. Hvis det så bare var første gang, men det er det ikke. Undskyldningen er hver gang "jamen, jeg ringer da ikke til dig hvis de er syge når du ikke er hjemme!". Det er sgu da sagen totalt uvedkommende, asshat. Måske skulle du begynde at gøre det i stedet for at holde på din ret til martyrium (en anden ting hvor han er en nar. Jeg magter det faktisk ikke rigtig).

Det er sgu også virkelig narrøvs opførsel. Hvordan går det med den lille i dag?

[Muspel]

Min kæreste- Som nok egentligt ikke helt er en kæreste endnu - har lidt været en nar i denne weekend.
Vi har været sammen siden før jul. I denne weekend skulle han i sommerhus med en flok venner. Fredag skrev jeg en 'yeay god weekend. Hils Vesterhavet fra mig og hav det sjovt' SMS. Der fik jeg et 'tak- i lige måde'. I går skrev jeg en godnatsms med 'tænker på dig og sender et kys bla bla'. Stadig ingen svar her søndag kl 18.25. Åh jeg føler mig bare så værdsat ... Hvis man er glad for en person. Har man så ikke lyst til at svare?

[bluetof1]

Lige nu.
Han besøger en ven her i weekenden, hvilket er helt fint. Aftalen når man er afsted med overnatning er, at man altid kan nås på telefon hvis der nu er noget. Det er der heldigvis sjældent, men i nat er der altså noget. Tre af fire børn er syge og græder, hvilket de også gjorde natten til lørdag, så jeg har i løbet af de sidste to døgn sovet 45 minutter. Jeg er ved at være træt.
Det giver sig bl.a. udslag i at jeg mildest talt ikke har meget tålmodighed med ungerne og jeg blev ikke glad da den raske af dem bestemte sig for at begynde at græde højlydt lige da de tre andre var faldet i søvn. I skrivende stund er to børn vågne og skriger på skift.
Long story short: han skal holde vores aftale og tage den forbandede telefon så jeg kan få ham hjem nu i stedet for i morgen kl. halv ni.
Den yngste har så meget feber og trækker vejret så dårligt at en vurdering ved vagtlægen heller ikke ville være hysteri.

Så jeg er en smule irriteret på ham lige nu. Hvis det så bare var første gang, men det er det ikke. Undskyldningen er hver gang "jamen, jeg ringer da ikke til dig hvis de er syge når du ikke er hjemme!". Det er sgu da sagen totalt uvedkommende, asshat. Måske skulle du begynde at gøre det i stedet for at holde på din ret til martyrium (en anden ting hvor han er en nar. Jeg magter det faktisk ikke rigtig).

Det er sgu også virkelig narrøvs opførsel. Hvordan går det med den lille i dag?

Det viste sig så at der var en god forklaring (siger han), men jeg har oplevet så tit at han bare ikke er til at komme i kontakt med når han er afsted at jeg ikke helt tror på ham. Af forskellige årsager har han nemlig noget at vinde ved at dreje sandheden en smule lige nu.

Anyway, jeg fik sovet 0 minutter, men lillen har det bedre i dag, tak

[Novella]

Klokken fem minutter over midnat. Da ringede vores vejrstation fra helvede nemlig IGEN. Den har åbenbart en alarmfunktion, som vi er for ubegavede til at slå fra - og den er sat til midnat, så helvedesmaskinen giver sig til at bippe infant inde i stuen alle mulige random nætter. Han drønende ind for at slå den fra, men evnede åbenbart kun at sætte den på snooze. Klokken 0.05 vågnede jeg så med et sæt igen - og nu er den død, kan jeg understrege, men nu er jeg til gengæld også helt vågen. Og det er fucking hans skyld, ja. Og han sover naturligvis fortræffeligt igen nu.

[gro71]

I går aftes. Vi har begge haft vores respektive unger i weekenden (han har 2 piger på hhv. 7 og 9, og jeg har en pige og en dreng på hhv. 11 og 12). Kæresten har været en del væk med sine unger (skolearrangementer, besøg hos bedsteforældre m.v.), så de har egentlig ikke været der så meget. Der har slet ikke været nogen konflikter overhovedet - faktisk har de alle 4 hygget sig rigtig meget.

Alligevel havde hans eks-heks så opsnappet et eller andet om, at min datter skulle have talt "beskidt" til hans yngste datter, ligesom hun åbenbart også skulle have slået hans ældste datter i bagdelen, så denne nu havde ondt i halebenet.

Den "beskidte" tale var egentlig bare noget smådrilleri om at sidde på en seng, som måske maks. varede 3 minutter og som overhovedet ikke blev nævnt efterfølgende af nogen af dem. Og slaget i bagdelen var øjensynligt under en omgang fælles "slåskamp" mellem de 3 piger og min kæreste - altså i virkeligheden bare en vild leg og intet andet.

Pointen er, at eks-heksen farer i blækhuset ved det absolut mindste, og så skal JEG stå skoleret overfor kæresten, når han får de her latterlige sms'er fra hende. Det er ikke bare en gang imellem - det er hver eneste effing gang, de unger har været her på weekend. Hver gang er det min datter, der er problemet - for hans unger er jo nogle små, søde englebørn, der aldrig gør noget galt...

Nøj, jeg blev gal på ham i går, da han igen begyndte på det der, fordi hans idiotiske eks-heks starter en storm i et glas vand for 120. gang. Så gal, at jeg faktisk ikke har vekslet ét ord med ham efterfølgende. Og jeg er stadig pissed-off over det.

[Zombie]

I går aftes. Vi har begge haft vores respektive unger i weekenden (han har 2 piger på hhv. 7 og 9, og jeg har en pige og en dreng på hhv. 11 og 12). Kæresten har været en del væk med sine unger (skolearrangementer, besøg hos bedsteforældre m.v.), så de har egentlig ikke været der så meget. Der har slet ikke været nogen konflikter overhovedet - faktisk har de alle 4 hygget sig rigtig meget.

Alligevel havde hans eks-heks så opsnappet et eller andet om, at min datter skulle have talt "beskidt" til hans yngste datter, ligesom hun åbenbart også skulle have slået hans ældste datter i bagdelen, så denne nu havde ondt i halebenet.

Den "beskidte" tale var egentlig bare noget smådrilleri om at sidde på en seng, som måske maks. varede 3 minutter og som overhovedet ikke blev nævnt efterfølgende af nogen af dem. Og slaget i bagdelen var øjensynligt under en omgang fælles "slåskamp" mellem de 3 piger og min kæreste - altså i virkeligheden bare en vild leg og intet andet.

Pointen er, at eks-heksen farer i blækhuset ved det absolut mindste, og så skal JEG stå skoleret overfor kæresten, når han får de her latterlige sms'er fra hende. Det er ikke bare en gang imellem - det er hver eneste effing gang, de unger har været her på weekend. Hver gang er det min datter, der er problemet - for hans unger er jo nogle små, søde englebørn, der aldrig gør noget galt...

Nøj, jeg blev gal på ham i går, da han igen begyndte på det der, fordi hans idiotiske eks-heks starter en storm i et glas vand for 120. gang. Så gal, at jeg faktisk ikke har vekslet ét ord med ham efterfølgende. Og jeg er stadig pissed-off over det.

Hvis jeg var i dine sko, ville jeg nok melde ret klart ud, at nu hvor man kan se et mønster i eks'ens skriverier og at kæresten stiller dig skoleret, så må de der weekend-arrangementer ophøre eller sættes på pause.

Jeg synes, det lyder urimeligt, at du og dine børn skal hænges ud på den måde, når din kæreste samtidig ikke formår at være blot en anelse kilde-kritisk.
Særligt fordi det ikke lyder som om, at I har en god snak om det. Han kan jo sagtens spørge ind til de her ting, uden at du skal føle at du igen-igen skal "stå skoleret". I burde stå sammen om det her, og formulere et pænt og kort svar hvor I får manet tingene i jorden og opfordrer til besindighed.

Eks'en er ikke som sådan problemet her - eks'er skaber sig, det er vist en naturlov af en art hvis man har børn sammen. Problemet er din kæreste, og jeg håber at når du er færdig med at være vred (som du med rette er), at I kan have en snak om dette her uheldige mønster, og aftale klart og åbent, hvordan I tackler eks'ens sms'er fremover.

[Zombie]

Jeg har også en til denne tråd, desværre.

Min kæreste og jeg har jo hund sammen, og som jeg tidligere har beskrevet, ser vi ret forskelligt på hundeopdragelse.

Vi har, i kølvandet på andre gnidninger, haft nogle gode snakke og havde fundet et kompromis, som jeg syntes fungerede nogenlunde.
Jeg følte stadig, at kæresten var temmelig hård og negativ i sin måde at opdrage hunden på. Men han har droslet kraftigt ned på det, har taget nogle af mine metoder til sig (fordi han kan se, at de virker og faktisk virker bedre sådan helt generelt ift. hunden og min tilknytning, hvor tilknytningen mellem hunden og ham halter lidt, fordi hans metoder simpelthen ikke er de mest befordrende for dette).

Jeg har derfor været i stand til at holde tand for tunge, og har vurderet at situationerne hvor min kæreste trådte i karakter, ikke var skadelige for hunden rent psykisk og ikke gjorde hende bange som sådan.

Jeg har dog hele tiden vedholdt, at jeg på ingen måde overhovedet kan acceptere NOGEN former for fysisk afstraffelse eller afretning, og jeg vil heller ikke have at hunden bliver decideret bange.
Det er min grænse, og den kan ikke rykke sig en tøddel.

I går aftes da vi skal til at sove, sætter hunden sig så ved siden af sengen og piver, i et anfald af "Giv mig opmærksomhed og nus nu!" (hun kan godt være ret needy med den slags, uanset hvor meget opmærksomhed og nus hun får i løbet af dagen).
Jeg tysser på hende og får lagt hende til ro.
Men hun piber lige en sidste gang.

Det tænder åbenbart min kæreste af, for han tager fast i nakkeskindet på hende (ikke så det gør ondt på hende - hun markerer altid på smerte, så man er ikke i tvivl) og siger meget højt og strengt: "TI SÅ STILLE!"

Jeg siger med det samme: "Jeg vil ikke have, at du tager fat i hende!"
Ham: "Jeg tog fat i hendes halsbånd!"
Mig: "Hun har ikke noget halsbånd på - og jeg VIL ikke have, at du tager fat i hende!"

Min kæreste vender sig om med ryggen til, og lægger sig til at sove.

Her til morgen skulle vi begge afsted, så vi fik sagt god dag osv. til hinanden uden at snakke om det.
Men jeg er nødt til at tage snakken her i eftermiddag.


I forvejen bider jeg mig i tungen dagligt, fordi jeg synes, at han gør det forkert med hende nogle gange. Men jeg husker på vores kompromis, kigger på hunden som har det okay, og tager en dyb indånding.

Men han skal ikke tage fat i hende som en del af opdragelsen, og så er jeg ligeglad med om det bare er ubehageligt eller om det gør ondt. Han skal heller ikke tage fat i hendes halsbånd, hvis hun havde haft et.

Hvis han ikke kan forstå det, så ender det med at jeg går fra ham. Der er ingen kompromiser her, og jeg vil være KNUST, men jeg hverken kan eller vil bo sammen med en mand, der lægger hånd på hunden på den måde. Der er ingen forklaringer eller undskyldninger, der kan godtgøre det --- og så ødelægger det UGERS træning af tillid og tryghed, fordi hunden i forvejen har nogle udfordringer da hun er tidligere gadehund fra Rumænien.

JEG VIL IKKE HAVE DET OG HAN VAR EN NAR!

Og jeg er nødt til at understrege det i dag, så han forstår alvoren i dette her. For det ender med, at jeg mister al tillid til ham ift. hunden når jeg ikke er der, og jeg mister respekten for ham - og så er forholdet dødt alligevel.

[vibbsen]

Jeg svarer her for hr.vibbsen:

Min kone var sidst en KÆMPE NAR da hendes kommentar da hun havde klippet 2 gigantiske huller i mit nakkehår var : Jeg regner da for fanden ikke med at du giver mig en klipper hvor du har taget afstandsstykket af. Det plejer du da aldrig at gøre.

Man er altså lidt en narrøv når man bare kaster klippemaskinen ind på hovedet af manden uden at tjekke om der er afstandsstykke på...

[Fru Sunshine]

Jeg har også en til denne tråd, desværre.

Min kæreste og jeg har jo hund sammen, og som jeg tidligere har beskrevet, ser vi ret forskelligt på hundeopdragelse.

Vi har, i kølvandet på andre gnidninger, haft nogle gode snakke og havde fundet et kompromis, som jeg syntes fungerede nogenlunde.
Jeg følte stadig, at kæresten var temmelig hård og negativ i sin måde at opdrage hunden på. Men han har droslet kraftigt ned på det, har taget nogle af mine metoder til sig (fordi han kan se, at de virker og faktisk virker bedre sådan helt generelt ift. hunden og min tilknytning, hvor tilknytningen mellem hunden og ham halter lidt, fordi hans metoder simpelthen ikke er de mest befordrende for dette).

Jeg har derfor været i stand til at holde tand for tunge, og har vurderet at situationerne hvor min kæreste trådte i karakter, ikke var skadelige for hunden rent psykisk og ikke gjorde hende bange som sådan.

Jeg har dog hele tiden vedholdt, at jeg på ingen måde overhovedet kan acceptere NOGEN former for fysisk afstraffelse eller afretning, og jeg vil heller ikke have at hunden bliver decideret bange.
Det er min grænse, og den kan ikke rykke sig en tøddel.

I går aftes da vi skal til at sove, sætter hunden sig så ved siden af sengen og piver, i et anfald af "Giv mig opmærksomhed og nus nu!" (hun kan godt være ret needy med den slags, uanset hvor meget opmærksomhed og nus hun får i løbet af dagen).
Jeg tysser på hende og får lagt hende til ro.
Men hun piber lige en sidste gang.

Det tænder åbenbart min kæreste af, for han tager fast i nakkeskindet på hende (ikke så det gør ondt på hende - hun markerer altid på smerte, så man er ikke i tvivl) og siger meget højt og strengt: "TI SÅ STILLE!"

Jeg siger med det samme: "Jeg vil ikke have, at du tager fat i hende!"
Ham: "Jeg tog fat i hendes halsbånd!"
Mig: "Hun har ikke noget halsbånd på - og jeg VIL ikke have, at du tager fat i hende!"

Min kæreste vender sig om med ryggen til, og lægger sig til at sove.

Her til morgen skulle vi begge afsted, så vi fik sagt god dag osv. til hinanden uden at snakke om det.
Men jeg er nødt til at tage snakken her i eftermiddag.


I forvejen bider jeg mig i tungen dagligt, fordi jeg synes, at han gør det forkert med hende nogle gange. Men jeg husker på vores kompromis, kigger på hunden som har det okay, og tager en dyb indånding.

Men han skal ikke tage fat i hende som en del af opdragelsen, og så er jeg ligeglad med om det bare er ubehageligt eller om det gør ondt. Han skal heller ikke tage fat i hendes halsbånd, hvis hun havde haft et.

Hvis han ikke kan forstå det, så ender det med at jeg går fra ham. Der er ingen kompromiser her, og jeg vil være KNUST, men jeg hverken kan eller vil bo sammen med en mand, der lægger hånd på hunden på den måde. Der er ingen forklaringer eller undskyldninger, der kan godtgøre det --- og så ødelægger det UGERS træning af tillid og tryghed, fordi hunden i forvejen har nogle udfordringer da hun er tidligere gadehund fra Rumænien.

JEG VIL IKKE HAVE DET OG HAN VAR EN NAR!

Og jeg er nødt til at understrege det i dag, så han forstår alvoren i dette her. For det ender med, at jeg mister al tillid til ham ift. hunden når jeg ikke er der, og jeg mister respekten for ham - og så er forholdet dødt alligevel.

Jeg tør da slet ikke tænke på, hvordan det bliver, hvis I får børn.
Jeg ved godt, at du har dine holdninger, men ærligt talt, så kan du altså ikke kræve af ham, at han bare skal lystre.

[Muspel]

Min kæreste- Som nok egentligt ikke helt er en kæreste endnu - har lidt været en nar i denne weekend.
Vi har været sammen siden før jul. I denne weekend skulle han i sommerhus med en flok venner. Fredag skrev jeg en 'yeay god weekend. Hils Vesterhavet fra mig og hav det sjovt' SMS. Der fik jeg et 'tak- i lige måde'. I går skrev jeg en godnatsms med 'tænker på dig og sender et kys bla bla'. Stadig ingen svar her søndag kl 18.25. Åh jeg føler mig bare så værdsat ... Hvis man er glad for en person. Har man så ikke lyst til at svare?

Han er lidt en nar endnu. Han svarede endelig søndag aften. Med en aflysning af vores aftale i dag ...