Ufrivillig far

[Fuck.exe]

Du ignorerer den situation hvor kvinden siger at hun bruger p-piller, men lyver for at snyde sig til et barn. Det forekommer vist ret hyppigt. Manden kan selvfølgelig gardere sig imod det med kondom, men det er vel ikke rimeligt at sige at det er hans egen skyld hvis han stoler på at kvinden tager de piller hun siger hun tager?

Hvor ofte mener du det sker?

Jeg har ikke statistik, men at dømme efter den tråd en anden debattør har oprettet, er det ret almindeligt.

At en håndfuld debattører har oplevet det, betyder ikke at det går under kategorien "almindeligt". Jeg synes at der skal noget mere til end det.

Jeg er i øvrigt selv en af dem der har oplevet en kvinde snyde,og hun er absolut den eneste jeg har mødt eller hørt om, som har lavet det nummer. Det er min opfattelse at den slags sker meget sjældent.

[thomassneum]

Man bliver så trist når man ser hvor mange som synes at det er okay, at en mand kan fralægge sig ansvaret for sit eget barn. Blev nødt til at lade være med at læse kommentarerne på DR2's facebookside for blev så sur og skuffet. Tror vi alle forstår hvor hårdt det må være for de mænd som bliver fædre imod deres vilje (den lille procentdel), men nu er barnet jo en realitet og kan ikke forstå hvordan man bare kan nægte at anderkende det. Hvorfor er det så let at fravælge ens eget barn?

Det er jo netop IKKE en let beslutning, som en abort heller ikke er en let beslutning. Men muligheden for at tage det valg, må og skal da være der.

[Sjg]

Du ignorerer den situation hvor kvinden siger at hun bruger p-piller, men lyver for at snyde sig til et barn. Det forekommer vist ret hyppigt. Manden kan selvfølgelig gardere sig imod det med kondom, men det er vel ikke rimeligt at sige at det er hans egen skyld hvis han stoler på at kvinden tager de piller hun siger hun tager?

Hvor ofte mener du det sker?

Jeg har ikke statistik, men at dømme efter den tråd en anden debattør har oprettet, er det ret almindeligt.

At en håndfuld debattører har oplevet det, betyder ikke at det går under kategorien "almindeligt". Jeg synes at der skal noget mere til end det.

Jeg er i øvrigt selv en af dem der har oplevet en kvinde snyde,og hun er absolut den eneste jeg har mødt eller hørt om, som har lavet det nummer. Det er min opfattelse at den slags sker meget sjældent.

En engelsk undersøgelse har vist, at 10% af de adspurgte (ca. 3000-4000, så vidt jeg husker) kvinder, der alle var gravide, efter eget udsagn har snydt sig til graviditeten.

Det siger selvfølgelig ikke meget om de danske forhold, men umiddelbart stemmer det jo fint overens med afstemningsresultatet i tråden, der viser, at 11% med sikkerhed har kendskab til et sådant tilfælde, mens 13% "bare" har mistanke om snyd.

Hvis blot halvdelen af mistankerne har noget på sig, er 10% måske endda et lidt konservativt estimat.

[LaScrooge]

Det koster ikke samfundet noget.

Adoptanten overtager ansvaret for barnet og betaler i øvrigt bidrag til moderen/faderen (alt efter hvor barnet bor/hvem der adopterer) ved evt senere skilsmisse, da barnet juridisk er adoptantens.

Jeg kan se barnets oplysninger for mig, i en verden med juridisk abort/faderens ret til bortadoption til en ikke-konkret person:

Navn: Pedro Frandsen
Mor: Louise Frandsen
Far: Hjørring Kommune

Hjørring Kommunes indstiftede Forældererstatningskorps har så ret til indflydelse på hvor barnet skal gå i skole og om det må få en piercing inden det fylder 18.

[D.itsen]

Kan godt være det har været oppe at vende, men hvad hvis manden fortryder han har afskrevet sig barnet? Man har da hørt om fædre der i en periode har været fraværende og så er kommet tilbage og været glimrende fædre. Jeg ville synes det var rigtig synd for de børn og fædre, hvis den mulighed ikke var til stede

[D.itsen]

Du ignorerer den situation hvor kvinden siger at hun bruger p-piller, men lyver for at snyde sig til et barn. Det forekommer vist ret hyppigt. Manden kan selvfølgelig gardere sig imod det med kondom, men det er vel ikke rimeligt at sige at det er hans egen skyld hvis han stoler på at kvinden tager de piller hun siger hun tager?

Hvor ofte mener du det sker?

Jeg har ikke statistik, men at dømme efter den tråd en anden debattør har oprettet, er det ret almindeligt.

At en håndfuld debattører har oplevet det, betyder ikke at det går under kategorien "almindeligt". Jeg synes at der skal noget mere til end det.

Jeg er i øvrigt selv en af dem der har oplevet en kvinde snyde,og hun er absolut den eneste jeg har mødt eller hørt om, som har lavet det nummer. Det er min opfattelse at den slags sker meget sjældent.

En engelsk undersøgelse har vist, at 10% af de adspurgte (ca. 3000-4000, så vidt jeg husker) kvinder, der alle var gravide, efter eget udsagn har snydt sig til graviditeten.

Det siger selvfølgelig ikke meget om de danske forhold, men umiddelbart stemmer det jo fint overens med afstemningsresultatet i tråden, der viser, at 11% med sikkerhed har kendskab til et sådant tilfælde, mens 13% "bare" har mistanke om snyd.

Hvis blot halvdelen af mistankerne har noget på sig, er 10% måske endda et lidt konservativt estimat.

Med forbehold for at det kan være de samme tilfælde flere debattører kender til. Så bliver tallet lavere

[Animi]

Hvis mænd ved at det sker hyppigt at kvinder prøver at snyde mænd, så undrer det mig virkelig at de så ikke gør mere for at beskytte sig selv

[TomKah]

Skumfidusen har vel ikke oplevet det som jeg læser hans indlæg er han blevet ufrivillig far to gange, men han er ikke blevet snydt. Han har bare ikke passet på.

Jeg synes konceptet at man som mand skulle have mulighed for juridisk abort komplet vanvittig. Jeg kender granvoksne mænd som har fortrudt at de har gjort deres kæreste gravid med overlæg. Skal de så bare have lov at skride? Nej vel.
Hvis jeg var blevet gravid som 16 årig så kunne jeg have overvejet en abort, men abort holdt op med at være en mulighed så snart jeg var i stand til at varetage et barn på fornuftig vis. Sådan tror jeg at virkelig mange kvinder har det, men jeg kender også mange mænd som ikke forstår det. Man kan jo mærke man er gravid med det samme ens følelser bliver så påvirket at man faktisk føler tilknytning til det 6 uger gAmle foster. Jeg er normalt ikke et særlig følelsesmæssigt menneske men når jeg bliver gravid så sidder jeg og tuder bare en film, bog eller historie er minimalt sørgelig. Situationen/vilkårene for en reel abort for kvinder og en juridisk abort for mænd kan bare på ingen måde sidestilles.

[thomassneum]

Skumfidusen har vel ikke oplevet det som jeg læser hans indlæg er han blevet ufrivillig far to gange, men han er ikke blevet snydt. Han har bare ikke passet på.

Jeg synes konceptet at man som mand skulle have mulighed for juridisk abort komplet vanvittig. Jeg kender granvoksne mænd som har fortrudt at de har gjort deres kæreste gravid med overlæg. Skal de så bare have lov at skride? Nej vel.
Hvis jeg var blevet gravid som 16 årig så kunne jeg have overvejet en abort, men abort holdt op med at være en mulighed så snart jeg var i stand til at varetage et barn på fornuftig vis. Sådan tror jeg at virkelig mange kvinder har det, men jeg kender også mange mænd som ikke forstår det. Man kan jo mærke man er gravid med det samme ens følelser bliver så påvirket at man faktisk føler tilknytning til det 6 uger gAmle foster. Jeg er normalt ikke et særlig følelsesmæssigt menneske men når jeg bliver gravid så sidder jeg og tuder bare en film, bog eller historie er minimalt sørgelig. Situationen/vilkårene for en reel abort for kvinder og en juridisk abort for mænd kan bare på ingen måde sidestilles.

Som ufrivillig far, må jeg bare sige at jeg, naturligvis, ikke kan påstå at følelserne og påvirkningerne er de samme. Men jeg kan så oplyse dig, at det absolut ikke er noget som os mænd, 'bare' kan vælge og vrage koldt og kynisk imellem.

En juridisk abort, er absolut ikke vanvittigt.. Ikke at have noget valg, overhoved, eller nogen juridisk ret. Det er vanvittigt.

Jeg taler ikke for at en juridisk abort, skal opfattes som et 'get out of jail'- kort, som kan trækkes når det er belejeligt. Manden skal have muligheden for at fraskrive sig barnet, under de samme vilkår, som kvinden har. Vælger kvinden ikke at gøre brug af sin mulighed for abort, så må hun tage konsekvenserne ved denne beslutning. Igen.. ingen påstår at det er en nemt valg.. men kvinden har altså et selvbestalt ansvar i den situation.

[TomKah]

Skumfidusen har vel ikke oplevet det som jeg læser hans indlæg er han blevet ufrivillig far to gange, men han er ikke blevet snydt. Han har bare ikke passet på.

Jeg synes konceptet at man som mand skulle have mulighed for juridisk abort komplet vanvittig. Jeg kender granvoksne mænd som har fortrudt at de har gjort deres kæreste gravid med overlæg. Skal de så bare have lov at skride? Nej vel.
Hvis jeg var blevet gravid som 16 årig så kunne jeg have overvejet en abort, men abort holdt op med at være en mulighed så snart jeg var i stand til at varetage et barn på fornuftig vis. Sådan tror jeg at virkelig mange kvinder har det, men jeg kender også mange mænd som ikke forstår det. Man kan jo mærke man er gravid med det samme ens følelser bliver så påvirket at man faktisk føler tilknytning til det 6 uger gAmle foster. Jeg er normalt ikke et særlig følelsesmæssigt menneske men når jeg bliver gravid så sidder jeg og tuder bare en film, bog eller historie er minimalt sørgelig. Situationen/vilkårene for en reel abort for kvinder og en juridisk abort for mænd kan bare på ingen måde sidestilles.

Som ufrivillig far, må jeg bare sige at jeg, naturligvis, ikke kan påstå at følelserne og påvirkningerne er de samme. Men jeg kan så oplyse dig, at det absolut ikke er noget som os mænd, 'bare' kan vælge og vrage koldt og kynisk imellem.

En juridisk abort, er absolut ikke vanvittigt.. Ikke at have noget valg, overhoved, eller nogen juridisk ret. Det er vanvittigt.

Jeg taler ikke for at en juridisk abort, skal opfattes som et 'get out of jail'- kort, som kan trækkes når det er belejeligt. Manden skal have muligheden for at fraskrive sig barnet, under de samme vilkår, som kvinden har. Vælger kvinden ikke at gøre brug af sin mulighed for abort, så må hun tage konsekvenserne ved denne beslutning. Igen.. ingen påstår at det er en nemt valg.. men kvinden har altså et selvbestalt ansvar i den situation.

Okay, men jeg har på fornemmelse (og set eksempler på) at mange/nogle mænd tager lettere på en fysisk abort end kvinder. Derfor mener jeg stadig at konceptet er absolut vanvittigt.

[thomassneum]

Skumfidusen har vel ikke oplevet det som jeg læser hans indlæg er han blevet ufrivillig far to gange, men han er ikke blevet snydt. Han har bare ikke passet på.

Jeg synes konceptet at man som mand skulle have mulighed for juridisk abort komplet vanvittig. Jeg kender granvoksne mænd som har fortrudt at de har gjort deres kæreste gravid med overlæg. Skal de så bare have lov at skride? Nej vel.
Hvis jeg var blevet gravid som 16 årig så kunne jeg have overvejet en abort, men abort holdt op med at være en mulighed så snart jeg var i stand til at varetage et barn på fornuftig vis. Sådan tror jeg at virkelig mange kvinder har det, men jeg kender også mange mænd som ikke forstår det. Man kan jo mærke man er gravid med det samme ens følelser bliver så påvirket at man faktisk føler tilknytning til det 6 uger gAmle foster. Jeg er normalt ikke et særlig følelsesmæssigt menneske men når jeg bliver gravid så sidder jeg og tuder bare en film, bog eller historie er minimalt sørgelig. Situationen/vilkårene for en reel abort for kvinder og en juridisk abort for mænd kan bare på ingen måde sidestilles.

Som ufrivillig far, må jeg bare sige at jeg, naturligvis, ikke kan påstå at følelserne og påvirkningerne er de samme. Men jeg kan så oplyse dig, at det absolut ikke er noget som os mænd, 'bare' kan vælge og vrage koldt og kynisk imellem.

En juridisk abort, er absolut ikke vanvittigt.. Ikke at have noget valg, overhoved, eller nogen juridisk ret. Det er vanvittigt.

Jeg taler ikke for at en juridisk abort, skal opfattes som et 'get out of jail'- kort, som kan trækkes når det er belejeligt. Manden skal have muligheden for at fraskrive sig barnet, under de samme vilkår, som kvinden har. Vælger kvinden ikke at gøre brug af sin mulighed for abort, så må hun tage konsekvenserne ved denne beslutning. Igen.. ingen påstår at det er en nemt valg.. men kvinden har altså et selvbestalt ansvar i den situation.

Men var du virkeligt i tvivl om, du kunne blive far, når du havde sex med en kvinde?

Kvinden burde ikke kunne få børn overhoved, grundet kirurgiske indgreb. (Hvilket så var en løgn)

[thomassneum]

Skumfidusen har vel ikke oplevet det som jeg læser hans indlæg er han blevet ufrivillig far to gange, men han er ikke blevet snydt. Han har bare ikke passet på.

Jeg synes konceptet at man som mand skulle have mulighed for juridisk abort komplet vanvittig. Jeg kender granvoksne mænd som har fortrudt at de har gjort deres kæreste gravid med overlæg. Skal de så bare have lov at skride? Nej vel.
Hvis jeg var blevet gravid som 16 årig så kunne jeg have overvejet en abort, men abort holdt op med at være en mulighed så snart jeg var i stand til at varetage et barn på fornuftig vis. Sådan tror jeg at virkelig mange kvinder har det, men jeg kender også mange mænd som ikke forstår det. Man kan jo mærke man er gravid med det samme ens følelser bliver så påvirket at man faktisk føler tilknytning til det 6 uger gAmle foster. Jeg er normalt ikke et særlig følelsesmæssigt menneske men når jeg bliver gravid så sidder jeg og tuder bare en film, bog eller historie er minimalt sørgelig. Situationen/vilkårene for en reel abort for kvinder og en juridisk abort for mænd kan bare på ingen måde sidestilles.

Som ufrivillig far, må jeg bare sige at jeg, naturligvis, ikke kan påstå at følelserne og påvirkningerne er de samme. Men jeg kan så oplyse dig, at det absolut ikke er noget som os mænd, 'bare' kan vælge og vrage koldt og kynisk imellem.

En juridisk abort, er absolut ikke vanvittigt.. Ikke at have noget valg, overhoved, eller nogen juridisk ret. Det er vanvittigt.

Jeg taler ikke for at en juridisk abort, skal opfattes som et 'get out of jail'- kort, som kan trækkes når det er belejeligt. Manden skal have muligheden for at fraskrive sig barnet, under de samme vilkår, som kvinden har. Vælger kvinden ikke at gøre brug af sin mulighed for abort, så må hun tage konsekvenserne ved denne beslutning. Igen.. ingen påstår at det er en nemt valg.. men kvinden har altså et selvbestalt ansvar i den situation.

Okay, men jeg har på fornemmelse (og set eksempler på) at mange/nogle mænd tager lettere på en fysisk abort end kvinder. Derfor mener jeg stadig at konceptet er absolut vanvittigt.

Det er jeg med på.
Men alternativet er da lige så vanvittigt.

Kvinden har en mulighed for abort, selvom det er/kan være, et svært valg. Manden.. han har intet valg... overhoved.

[thomassneum]

Skumfidusen har vel ikke oplevet det som jeg læser hans indlæg er han blevet ufrivillig far to gange, men han er ikke blevet snydt. Han har bare ikke passet på.

Jeg synes konceptet at man som mand skulle have mulighed for juridisk abort komplet vanvittig. Jeg kender granvoksne mænd som har fortrudt at de har gjort deres kæreste gravid med overlæg. Skal de så bare have lov at skride? Nej vel.
Hvis jeg var blevet gravid som 16 årig så kunne jeg have overvejet en abort, men abort holdt op med at være en mulighed så snart jeg var i stand til at varetage et barn på fornuftig vis. Sådan tror jeg at virkelig mange kvinder har det, men jeg kender også mange mænd som ikke forstår det. Man kan jo mærke man er gravid med det samme ens følelser bliver så påvirket at man faktisk føler tilknytning til det 6 uger gAmle foster. Jeg er normalt ikke et særlig følelsesmæssigt menneske men når jeg bliver gravid så sidder jeg og tuder bare en film, bog eller historie er minimalt sørgelig. Situationen/vilkårene for en reel abort for kvinder og en juridisk abort for mænd kan bare på ingen måde sidestilles.

Som ufrivillig far, må jeg bare sige at jeg, naturligvis, ikke kan påstå at følelserne og påvirkningerne er de samme. Men jeg kan så oplyse dig, at det absolut ikke er noget som os mænd, 'bare' kan vælge og vrage koldt og kynisk imellem.

En juridisk abort, er absolut ikke vanvittigt.. Ikke at have noget valg, overhoved, eller nogen juridisk ret. Det er vanvittigt.

Jeg taler ikke for at en juridisk abort, skal opfattes som et 'get out of jail'- kort, som kan trækkes når det er belejeligt. Manden skal have muligheden for at fraskrive sig barnet, under de samme vilkår, som kvinden har. Vælger kvinden ikke at gøre brug af sin mulighed for abort, så må hun tage konsekvenserne ved denne beslutning. Igen.. ingen påstår at det er en nemt valg.. men kvinden har altså et selvbestalt ansvar i den situation.

Men var du virkeligt i tvivl om, du kunne blive far, når du havde sex med en kvinde?

Hvilke kirurgiske indgreb?

Kvinden burde ikke kunne få børn overhoved, grundet kirurgiske indgreb. (Hvilket så var en løgn)

Hun sagde at hun, grundet problemer med en tidligere graviditet, havde fået fjernet dele af underlivet.. og at hun som resultat heraf, ikke længere kunne få børn. (Hun blev bla. meget ked af, at hendes søster blev gravid.. fordi det var noget hun selv ikke ville komme til at opleve.)

[thomassneum]

Ville det ikke give bedre mening at kunne dømme kvinden for sine handlinger, så hun modtog dom for at have bedraget dig og påført dig en økonomisk forpligtelse? Så hun selv stod med den?

Stod med hvad?

[thomassneum]

Skumfidusen har vel ikke oplevet det som jeg læser hans indlæg er han blevet ufrivillig far to gange, men han er ikke blevet snydt. Han har bare ikke passet på.

Jeg synes konceptet at man som mand skulle have mulighed for juridisk abort komplet vanvittig. Jeg kender granvoksne mænd som har fortrudt at de har gjort deres kæreste gravid med overlæg. Skal de så bare have lov at skride? Nej vel.
Hvis jeg var blevet gravid som 16 årig så kunne jeg have overvejet en abort, men abort holdt op med at være en mulighed så snart jeg var i stand til at varetage et barn på fornuftig vis. Sådan tror jeg at virkelig mange kvinder har det, men jeg kender også mange mænd som ikke forstår det. Man kan jo mærke man er gravid med det samme ens følelser bliver så påvirket at man faktisk føler tilknytning til det 6 uger gAmle foster. Jeg er normalt ikke et særlig følelsesmæssigt menneske men når jeg bliver gravid så sidder jeg og tuder bare en film, bog eller historie er minimalt sørgelig. Situationen/vilkårene for en reel abort for kvinder og en juridisk abort for mænd kan bare på ingen måde sidestilles.

Som ufrivillig far, må jeg bare sige at jeg, naturligvis, ikke kan påstå at følelserne og påvirkningerne er de samme. Men jeg kan så oplyse dig, at det absolut ikke er noget som os mænd, 'bare' kan vælge og vrage koldt og kynisk imellem.

En juridisk abort, er absolut ikke vanvittigt.. Ikke at have noget valg, overhoved, eller nogen juridisk ret. Det er vanvittigt.

Jeg taler ikke for at en juridisk abort, skal opfattes som et 'get out of jail'- kort, som kan trækkes når det er belejeligt. Manden skal have muligheden for at fraskrive sig barnet, under de samme vilkår, som kvinden har. Vælger kvinden ikke at gøre brug af sin mulighed for abort, så må hun tage konsekvenserne ved denne beslutning. Igen.. ingen påstår at det er en nemt valg.. men kvinden har altså et selvbestalt ansvar i den situation.

Men var du virkeligt i tvivl om, du kunne blive far, når du havde sex med en kvinde?

Hvilke kirurgiske indgreb?

Kvinden burde ikke kunne få børn overhoved, grundet kirurgiske indgreb. (Hvilket så var en løgn)

Hun sagde at hun, grundet problemer med en tidligere graviditet, havde fået fjernet dele af underlivet.. og at hun som resultat heraf, ikke længere kunne få børn. (Hun blev bla. meget ked af, at hendes søster blev gravid.. fordi det var noget hun selv ikke ville komme til at opleve.)

Jeg kan godt forstå, du troede på det, når I var i et forhold.

Tilbage til næste del af spørgsmålet: ville det ikke give bedre mening at kunne sagsøge hende for bedrageri, så du kunne blive holdt økonomisk skadesfri og hun kunne modtage en dom?

Så ville du stadig være far. Men. Det er du jo også. Uanset hvor mange papirer, du skriver på.

Puha!.. Det er ret svært at svare på.
Jeg forholder mig jo til min faktiske situation, hvor følelsen af magtesløshed var den bærende faktor.

Jeg mindes faktisk ikke at økonomien var den bærende faktor, i min frustration. Og jeg tror heller ikke at jeg ønskede hende 'dømt' for sin ugerning.. hvis man kan sige det sådan. Jeg manglede muligheden for at kunne sige fra, at kunne trække mig fra hendes 'spil', så ansvart for hendes beslutninger, blev leveret til hende, og ikke noget jeg var tvunget med i. Det er ikke ansvaret for at ville være far eller ej, det ansvar har alle uanset, men mere en mulighed for at kunne placerer ansvaret, hos den som vælger omstændighederne. I mit tilfælde, belv jeg bedraget og løjet for, uden det havde nogle konsekvenser (umiddelbart) for modparten. Den følelse af uretfærdighed, kan jeg stadig huske fornemmelsen af. Den vil jeg gerne sikre at andre ikek behøver at opleve.

Jeg ønsker faktisk ikke at min datters mor, skal have en dom hængende over hoved.