Kraftedeme også kræft ...

[Frandsen]

Tak. For jeres ord og tanker.

Jeg kan mærke, at jeg har et behov for at læsse af. At der er nogen, der lytter. Det hjælper faktisk lidt på bearbejdningen af alt det her. Og der er det en kæmpe fordel, at I er 'fremmede' og ikke er lige så følelsesmæssigt forbundet til mig som ex min mand og søster.

Jeg er så bange. Og sur. Og alle mulige andre følelser. Men jeg kan ikke give mig hen til de følelser over for mine nærmeste, for så tror jeg simpelthen, jeg bryder sammen og går så meget i tusind milliarder stykker, at jeg ikke bliver til at samle igen. Så jeg holder på mig selv. Tillader kun en lille krakelering ad gangen.

[Frandsen]

Min store pige kunne ikke sove til aften.
'Jeg er bange for, du dør, mor'.

Det er jeg fandme også! Og jeg nægter at lyve over for hende og love hende, at jeg ikke dør af det her. For det ved jeg ikke, om jeg gør. I stedet siger jeg ting som 'jeg vil heller ikke dø af den her sygdom', 'lægerne gør alt, de kan' og alt muligt andet crap.

[Frandsen]

Og nu er der fem timer til, at jeg får dommen.
At jeg får vished omkring omfanget.

Det er sgu lidt underligt, at man på det her tidspunkt har det sådan, at man faktisk bliver glad, hvis man får besked om, at der kun er kræft i brystet og ingen andre steder.

[Annione]

Du læsser bare af, alt det du vil!!! Debatten har brede skuldre!

Jeg ved at Kræftens Bekæmpelse også har en debat. Måske det kunne være noget? Jeg ved ikke om du har behov for ligesindede, synes bare du skulle vide det.

Jeg håber du får et godt svar, om 5 timer. Jeg sidder og tænker på dig der!

[Frandsen]

Vi har tænkt os at være meget åbne omkring sygdommen. Det bliver vi nødt til, når vi i forbindelse med eksempelvis børnenes fritidsaktiviteter kommer meget ud blandt andre mennesker, der jo hurtigt vil se, at jeg for det første drosler rigtig meget ned for deltagelsen i diverse og for det andet kommer til at se syg ud (mister håret).

Jeg tænker, at jeg derfor eksempelvis vil skrive det i den Facebook-gruppe, vi har lavet til forældrene i den stores klasse. Ville I synes, det var mærkeligt? Altså jeg tænker, at jeg hellere vil melde det ud én gang, end at forældrene går og hører ting og sager fra deres børn og selv skal gætte på, hvad der er fakta, og hvad der er fantasi.

Og så overvejer jeg at lave en online dagbog, som jeg kan opdatere løbende. Den vil jeg henvise perifær familie og anden omgangskreds til. Så slipper de også for at gå og spekulere over, om det nu går godt, hvor jeg er i forløbet osv. Noget, som de måske ikke kan lide at ringe og spørge om i tide og utide.

[Annione]

Vi har tænkt os at være meget åbne omkring sygdommen. Det bliver vi nødt til, når vi i forbindelse med eksempelvis børnenes fritidsaktiviteter kommer meget ud blandt andre mennesker, der jo hurtigt vil se, at jeg for det første drosler rigtig meget ned for deltagelsen i diverse og for det andet kommer til at se syg ud (mister håret).

Jeg tænker, at jeg derfor eksempelvis vil skrive det i den Facebook-gruppe, vi har lavet til forældrene i den stores klasse. Ville I synes, det var mærkeligt? Altså jeg tænker, at jeg hellere vil melde det ud én gang, end at forældrene går og hører ting og sager fra deres børn og selv skal gætte på, hvad der er fakta, og hvad der er fantasi.

Nej, jeg synes ikke det ville være mærkeligt. Men der er nok flere, der ikke aner, hvad de skal svare, og derfor undlader at svare. Der er folk, der er bange for kræft, fordi de ikke ved, hvordan de skal reagere. Så du skal nok være indstillet på, at flere bare vil tie det ihjel.
Men jeg tror også det er rigtig sundt, at forældre får snakket med deres børn om det.

Ang. Berøringsangst.
Da jeg sad på en café med min veninde, og hun spurgte om det var okay hun flashede sin skaldede isse, blev jeg overrasket. Overrasket over, at hun spurgte. For jeg er stolt af hende, også da hun sad der, med sit skaldede hoved. Men hold da op, hvor var der folk, der gloede... Det er som om sygdom skal gemmes væk - men der sad hun og var kold i røven.

[Fru Sunshine]

Det ville ikke være mærkeligt, at skrive det ud. Så er det sagt.

Og hvor er jeg ked at af høre, at du også er ramt

[Annione]

Jeg ved forøvrigt ikke om du så linket jeg postede til vappepigen, det med melatonin og kræft?

[landsbytossen]

Kræft er en lortesygdom.

Der er mange måder at reagere på, som patient er der ingen forkert måde. Vil du fortælle åbent om det, så gør det. Mærk efter, hvad du har behov for. En onlinedagbog kan være en god måde at kommunikere til omgangskredsen.

Vi reagerer meget forskelligt på kemo. Fra egen erfaring ved jeg, at det kan tage meget af ens energi - lægerne var ikke fedtede, jeg fik 3 forskellige behandlinger på en gang (jeg havde en anden form for kræft end dig). Jeg ville sidst i forløbet næppe have overskud til en onlinedagbog.

Det værste ved sygdommen og behandlingsforløbet var hverken selve diagnosen eller kemoen. Det var reaktionen blandt venner, kolleger og anden omgangskreds. Folk trak sig væk. De var bange for at snakke, måske fordi de var bange for at sige noget forkert. Faktisk var det værste de kunne sige, ikke at sige noget. Det fik mig til at føle mig mere syg, end de bivirkninger jeg oplevede ved kemoen. Der var kun én, der spurgte til sygdom og behandling som var det en dagligdags ting som, hvordan man vasker tøj eller lignende. Og det var endda en kollega, jeg absolut ikke havde et nært forhold til. Jeg var meget glad for hans reaktion, fordi jeg blev behandlet som et menneske og ikke en syg person på vej i graven.

Min egen sygdom er så mange år siden, at jeg meget sjældent tænker på det. Det er ikke længere en del af mine tanker. Frygten for sygdommen vender tilbage er helt væk,
En jeg kender blev behandlet for brystkræft i 93/94. Hun lever stadig og har kun de problemer med helbredet, der er normalt for hendes alder. Hun er blevet en halvgammel kone.

Det, jeg ville med dette indlæg, er, at der er et liv på den anden side, når sygdommen er bekæmpet. Så længe, der er håb, skal man tro på det.

Der findes mange positive historier om behandlig af kræft. Jeg håber, du bliver en af dem.

[FrøkenM]

Lortesygdom

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste overhovedet

[xxx---xxx]

jeg håbede sådan at du ikke var ramt af det samme da du skrev i vappes tråd.
Det er fandme uretfærdigt. Og hvad sker der lige for næsten ens forløb :o

Jeg håber du får et godt svar i dag. Og at dit forløb bliver nænsomt for dig

[Skralde]

Tanker og spandevis af kram din vej

[Skralde]

Jeg bliver sgu lidt ked af at høre om folks reaktion (eller mangel på samme) når én i omgangskredsen får kræft Jeg håber dæleme at der snart sker en ændring i det!

[dykkersild]

Søde Fransen - det var da dagens dårlige nyhed jeg kom ind til her.

Jeg ilder straks med gode vibes og så den gode historien om den skønne gl. dame jeg har gået til gymnastik med i flere år. Hun står glad og fro i omklædningen med kun et bryst og et livshumør uden lige. Og jeg har helt seriøst lige læst i Illustreret videnskab i morges (ja hvad skal man ellers lave når man spiser morgenmad), at brystkræft er den kræftform som har størst overlevelsesprocent - næsten 94%. Det er sådan noget du skal huske - og hvis du kan, så drop det der Google - det giver dig hjernemylder på den dårlige måde.

Min barndomsveninde blev også syg - en anden form - de havde god brug af denne her pjece når de skulle tale med og forstå deres børns reaktioner:

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/boer ... -familier/

Jeg sender mange gode, positive tanker herfra.

[MissDitte]

Det gør mig ondt at læse, at du har fået den lortesygdom
Dog synes jeg der er flere gode ting. At du har opdaget det så hurtigt og at det ikke har spredt sig til lymfekirtlerne må nødvendigvis være positivt!

Jeg kender nogle stykker der har haft brystkræft og som er blevet raske igen. JEg kender faktisk ingen, der ikke er blevet det. Jeg ved selvfølgelig godt de findes, men jeg tror det bedste for dig også!