Skal manden have ret til at fraskrive sig al ansvar for barnet indtil abortgrænsen?

[Fru Sunshine]

Det kan da godt ske at risikoen ved abort er lille rent statistisk, men jeg kender f.eks. til flere tilfælde, hvor en medicinsk abort alligevel er endt med stærke smerter og efterfølgende kirurgisk abort/udskrabning.
Skulle jeg så (i tilfældet jeg fik behov for en abort) tænke; "nå, men risikoen er lille, siger lægen. Så skal jeg ikke bekymre mig om, at trods lille risiko skulle både Dorte, Hanne og Kirsten have en kirurgisk abort efter den medicinske/de havde stærke smerter" ..

Kender du ligefrem til flere tilfælde?
Ricikoen er så minimal, at læger råder til ikke at gøre det til en afgørende faktor, og alligevel kender du til flere tilfælde. wauw!

Det gør jeg da også.

[LaScrooge]

Særlige omstændigheder:

Hvis manden er blevet voldtaget, bør han kunne få juridisk abort.(...)

Min holdning: Hvis manden er blevet voldtaget, skal kvinden straffes med fængsel og manden skal have forældermyndigheden.

[Spasserinde]

Manden skal have et valg, fordi der i dag er eksempler på at han bringes ind i en rolle han ikke ønsker.
Kvinden kan tage dette valg, uanset forbehold og omstændigehder. I dag er der minimal risiko forbundet ved et afbrudt svangerskab, så minimalt, at lægerne ikke mener at det skal have betydning for ens valg. Valget vil få betydning for manden, resten af hans liv, og nå noget påvirker ham i den grad, så bør han under de her omstændigheder, også have et valg.

Jeg kan satme garantere dig for, at der også er mange gravide kvinder der er bragt i "en rolle de ikke ønsker".

Vi kan så bare ikke underskrive os ud af det.

[Modesty Blame]

Okay, lad mig stille et andet spørgsmål. Hvorfor skal mænd kunne slippe med en underskrift, vs. et kirurgisk eller medicinsk indgreb med en vis risiko? Hvad er det ved mandens del i det her, der skal give manden ret til at nøjes med en underskrift?

Er det fordi mandens del er så ubetydelig?

Hvis man godtager argumentet med at mænd ikke har bryster og argumentet med at mænd ikke kan amme, så giver det ikke mening at ville ligestille aborten med den juridiske indsats ligeså.

Skulle man have fat i en skalpel og skære i manden "bare fordi" der også er gjort et indgreb imod kvindens krop? Nej. Det er et punkt hvorpå vi er forskellige og manden har ikke noget med en graviditet at gøre fysisk efter undfangelsen.

Jeg er ikke uenig med dig i de betragtninger. Men hvis manden skal have ret til at betingelsesløst afskrive alt ansvar i en periode fra undfangelse til 9-10. uge. Så bliver det en ligestilling, der effektivt bliver en ny skævvridning - og igen til mandens fordel, ligesom det altid har været. Og det forstår jeg ikke, hvordan man kan argumentere for, medmindre det er fordi de personer, der argumenterer for det, mener, at mandens del er ubetydelig, irrelevant, ligegyldig.

Altså igen - fuldstændigt betingelsesløs ansvarsfraskrivning?

I øvrigt - sundhed.dk - som er en lidt bedre kilde end netdoktor, angiver risikoen for komplikationer ved kirurgisk abort 2-5 %, og risikoen for, at en medicinsk abort alligevel kræver en kirurgisk abort er 5 %. Det er højere end risikoen for at et korrekt anvendt kondom fejler.

[Fru Sunshine]

Hvis manden kunne vælge den fysiske abort på egen krop, ville der jo slet ikke være et problem.

[Precaseptica]

Er et afbrudt svangerskab, ved indgreb "naturligt"? Nej.. vel.. men det er kvindes valg.
Mandens juridiske abort er ved gud heller ikke "naturlig", men jeg kan ikke se hvad det har med sagen at gøre?

Det har vel med sagen at gøre, at det var en del af dit argument. "Hvis kvinden har skal manden også have. Naturligvis."

Hvortil jeg så påpeger, at det netop ikke er naturligt. Så der må skulle argumenteres på anden facon, for det argument lader ikke til at være gyldigt. Og det har du i øvrigt også gjort. Derfor tog jeg kun den del og kommenterede på.

[thomassneum]

Jeg anerkender fuldt ud, at det er frygteligt at vide at man er blevet narret af en person man havde tillid til - som du fx er, Thomas. Uden selv at være blevet narret med noget så stort, så kan jeg - og de fleste vel - godt relatere til det. Min vej til identifikation går gennem simpelthen at forestille mig at det var mig. Min modstand mod juridisk abort bunder på ingen vis i en negligering af situationen, dens alvor og de konsekvenser den har for offeret.

Til gengæld har jeg svært ved at relatere til det fokus på det økonomiske der er. For mig ville det værste ikke være at blive belastet med en fast økonomisk udgift hver måned. Det krænkende ville ligge i at vide, at mit afkom, barn af min krop, fandtes derude og levede og blev opdraget af en person, jeg måske ikke havde respekt for og som jeg ikke selv ville have valgt som medforælder. En person jeg måske regnede som uegnet og under mine standarter. Jeg ville have det dårligt over at se mit kød og blod tvunget til at vokse op med en person, jeg ikke selv ville have valgt, uden at jeg kunne gøre noget ved det. Det ville jeg opfatte som den ultimative magtesløshed. For jeg ønsker for mine børn at de skal have de bedste vilkår og muligheder overhovedet. At de skal opdrages med værdier jeg kan stå inde for. At de skal formes, støttes og elskes på den måde, jeg synes er den bedste.

Hvis jeg kunne se, at barnet voksede op hos gode forældre ville jeg kunne leve med det. Men det modsatte ville være en pinsel uden lige. Det ville krible i mig for at beskytte mit barn og hjælpe det så godt jeg kunne. For det barn ville eksistere, det ville være et menneske der skulle finde sin plads i verden, et menneske, der skulle lære at elske sig selv og som skulle have et dejligt liv. Det ville være MIT stærkeste ønske.

Og derfor forstår jeg slet, slet ikke at fokus er på hvor uretfærdigt det er, at man ikke som det er kan slippe for at betale til det. Ligegyldigheden overfor hvad der ellers sker med det barn er mig helt ubegribelig.

Jeg forstår dit focus.
Det ændrer bare ikke ved præmissen. Kvinder har i dag en valg, hvor manden intet valg har. Der er ikke vægtige argumenter, længere, for at kvinden ikke selv kan stå med ansvaret for det valg. Hun har mulighed for at afbryde svangerskabet, og ønsker hun ikke det, så er det et valg hun må tage konsekvensen af. manden bør have et valg når resultatet vil påvirke ham resten af livet.

Det er et kæmpe ansvar at tage, og jeg respekterer fuldt ud, når kvinder vælger IKKE at tage dette ansvar, uanset havd manden ønsker. Omvendt bør kvinden også respekterer, når manden ikke vil tage dette ansvar.

[thomassneum]

Manden skal have et valg, fordi der i dag er eksempler på at han bringes ind i en rolle han ikke ønsker.
Kvinden kan tage dette valg, uanset forbehold og omstændigehder. I dag er der minimal risiko forbundet ved et afbrudt svangerskab, så minimalt, at lægerne ikke mener at det skal have betydning for ens valg. Valget vil få betydning for manden, resten af hans liv, og nå noget påvirker ham i den grad, så bør han under de her omstændigheder, også have et valg.

Jeg kan satme garantere dig for, at der også er mange gravide kvinder der er bragt i "en rolle de ikke ønsker".

Vi kan så bare ikke underskrive os ud af det.

Nej... men HELDIGVIS har I et valg.

[LaScrooge]

Ved befrugtning:

Kvinders valgmuligheder:
-abort (hvis det graviditeten opdages i tide)
-gennemføre graviditeten og beholde barnet
-gennemføre graviditeten og bordtadoptere, åben adoption
-gennemføre graviditet og bortadoptere, lukket adoption

Mandens valgmuligheder:
-påtage sig det sociale forælderansvar og være en del af barnets liv
-fraskrive sig det sociale forælderansvar og kun betale til barnets underhold

For manden kan følgende ting i øvrigt gøre sig gældende:
-kvinden friholder ham fra både det sociale og det økonomiske ansvar
-kvindens fremtidige partner kan adoptere barnet og derved afsluttes den biologiske fars økonomiske forpligtelser

[LadyFox]

Jeg kvæler den næste mand, der omtaler abort som noget man bare gør.

Abort er noget man bare gør. Kom an.

Jeg skal ikke gøre en abort til noget man bare gør. Det er det absolut ikke, men den fysiske risiko er minimal. Psykisk er det en udfordring, men her skal man altså ikke underkende, at det er det altså også for manden. Portrættet af at mænd er nogle følelsløse narrøve, som bare vil kneppe og skride fra ansvaret, er simpelthen for tåbeligt.

Faktum er at kvinden har et valg, ikke et let valg, men dog et valg. Et valg som vil/kan påvirke en resten af livet. Manden SKAL simpelthen have noget at sige i dag.

Lidt om risiko ved abort:

Hvis du er uventet og måske uønsket gravid, melder der sig straks en masse tanker og følelser, om hvordan du skal tackle situationen både på kort og langt sigt.

Beslutning om at gennemføre graviditeten eller at vælge abort er under alle omstændigheder svær. Derfor er det vigtigt at du giver dig tid til at tænke din situation grundigt igennem og tid til at tale med dine nærmeste om det. Du har brug for hjælp til at træffe den for dig rigtige beslutning. Det kan jeg ikke hjælpe dig med, for det vil kræve en samtale. Den kan du få ved en fagperson. Nærmest er din egen læge, som også vil orientere dig om muligheden for en støttesamtale om din livssituation, dit parforhold, dine familieforhold, dine økonomiske og sociale forhold og om dig selv og hvad du tænker og føler. Du skal have lejlighed til at sætte ord på dine overvejelser for og imod. Du kan også få en støttesamtale for eksempel i Mødrehjælpen.

Dit spørgsmål til mig går på noget meget konkret, som kun er en lille del af de overvejelser, som er naturlige for dig i situationen; nemlig om der ved abortindgrebet er bivirkninger, som kan skade dit underliv.

I Danmark har en kvinde ret til at få foretaget abort inden udgangen af 12. graviditetsuge regnet fra sidste menstruations første dag.Hvis du bliver enig med din læge om, at denne løsning er den rigtige for dig, skal du selvfølgelig også have at vide, hvilken fysisk risiko, der er forbundet med abortindgrebet.

Heldigvis bor du i Danmark, hvor abort foretages under kontrollerede omstændigheder, så risikoen for at noget går galt er minimal. Risikoen for blødning eller underlivsbetændelse er nogle få procent og skade på livmoderen ses kun hos nogle få promille. Derfor er risikoen for at du tager skade i forhold mulighed for blive gravid igen også ganske lille.

Men den slags vurderinger er også kun relative i forhold til dig og dit liv, dine ønsker og drømme. Hvis du f.eks ikke ønsker at få børn på et senere tidspunkt, ja så vil jeg slet ikke tage den lille risiko med i betragtning i forhold til den store beslutning det trods alt er for enhver kvinde at vælge abort. Har du derimod ønsket og prøvet på at blive gravid længe eller har aborteret af dig selv flere gange, ja så tænker jeg nok, at du skal tage den lille risiko med i dine tanker og din endelige beslutning.

Hvis du beslutter dig for abort og har fået dine tanker og overvejelser om fysisk skade ved indgrebet på plads, så skal du stole på, at den del af indgrebet kommer til at forløbe rimelig let og uden skade. Bagefter har du måske brug for at få snakket det hele igennem en gang til. Også på det tidspunkt er der tilbud om støttesamtale. Tag imod det tilbud, hvis du har brug for det.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i gynækologi

LINK: http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200985.htm

Jeg siger ikke at det ikke kan være en svær beslutning at tage for en mand, men jeg køber ikke den med at der psykisk er det samme på spil for en mand ved en juridisk abort, som der er for en kvinde i en rigtig abort - dels fordi ved en rigtig abort tages der stilling til at fjerne noget der kunne blive til ens rigtige barn - for nogen vil det føles som at dræbe et barn, ved den juridiske abort fjerner man ikke noget, der kommer et barn, man slipper bare for at betale. Ved en rigtig abort skal man igennem et indgreb der for de fleste er rigtig ubehageligt uanset hvor store eller små risikoen er - et indgreb jeg vil vurdere får de fleste får tingene til at føles MEGET virkeligt.
Man skal også huske at se på de konsekvenser der er ved IKKE t vælge aborten - en kvinde skal igennem 9 måneder graviditet og hvad der følger med til sådan en, derefter skal hun enten bortadoptere (som ved gud ikke er nemt) eller have ansvaret for et andet menneske de næste 18 år, og stadig være mor til sin død - mens en mand kan nøjes med at støtte økonomisk, hvishan fravælger en juridisk abort.
Jeg kan slet ikke hvordan man kan mene at der er bare tæt på lige meget på spil, som man og kvinde ien graviditet.
Så kan det godt være at du synes jeg underkender de psykiske genere en juridisk abort kan give en mand, jeg synes så til gengæld at du underkender det psykiske der er på spil for en kvinde i den situation.

Som en kvinde der har fået en abort - så ville jeg da ønske det havde kunne ordnes med en underskrift fremfor en tur i narkose, og det ville faktisk også virke mere tiltalende at slippe med at betale et mindre beløb hver måned.

Som sagt.. så finder jeg en juridisk abort rimelig, op til uge 9. hvor en medicinsk abort er muligt.

En juridisk abort vil ikke nødvendigvis lede til fødslen af at barn. Det vil så være op til kvinden om hun ønsker at gennemfører. Humlen er jo netop at manden ønsker en abort.
Hvis kvinden ønsker at gennemfører, så må hun også tage det ansvar der følger med. En gennemførelse bliver ikke mindre, eller mere fysisk hård, om manden er der eller ej. Igen.. det er kvindens valg.

Jeg påstår ikke at kunne sætte mig ind i de følelser en kvinde går igennem, men så bør I heller ikke påstår at vide hvad en mand går igennem.

Du har så ikke fået en medicinsk abort, hvilket jeg advokerer for, kunne være tilsvarende for en juridisk abort.

Men manden for jo altså IKKE en abort ved juridisk abort. Mænd kan ikke få aborter.
Og nej, jeg har ikke fået en medicinsk abort, men jeg ved fra veninder at medicinsk abort OGSÅ påvirker både psykisk og fysisk, og også føles som et indgreb. Hagen ved medicinsk abort er så at det ikke er lige så sikker som den kirurgiske og derfor kan ende ud med at man både skal igennem den medicinske og derefter den kirurgiske - og derfor er den medicinske ikke nødvendigvis en lettere mulighed en den kirurgiske.

[Precaseptica]

Jeg er ikke uenig med dig i de betragtninger. Men hvis manden skal have ret til at betingelsesløst afskrive alt ansvar i en periode fra undfangelse til 9-10. uge. Så bliver det en ligestilling, der effektivt bliver en ny skævvridning - og igen til mandens fordel, ligesom det altid har været. Og det forstår jeg ikke, hvordan man kan argumentere for, medmindre det er fordi de personer, der argumenterer for det, mener, at mandens del er ubetydelig, irrelevant, ligegyldig.

Altså igen - fuldstændigt betingelsesløs ansvarsfraskrivning?

I øvrigt - sundhed.dk - som er en lidt bedre kilde end netdoktor, angiver risikoen for komplikationer ved kirurgisk abort 2-5 %, og risikoen for, at en medicinsk abort alligevel kræver en kirurgisk abort er 5 %. Det er højere end risikoen for at et korrekt anvendt kondom fejler.

Nu må jeg erkende, at jeg har ikke læst alle indlæg i tråden, men jeg opfattede debatten således at den gik på den juridiske abort og netop ikke den fysiske. Altså, debatterer jeg kun de tilfælde, hvor en fysisk abort ikke kommer på tale, men hvor faren til barnet ikke ønsker at forpligtige sig.

Når vi taler om de tilfælde mener jeg du har helt ret i, at man ikke betingelsesløst skal kunne afskrive sig noget som helst. Men der fra og så til at hoppe over i den modsatte ekstrem og sige at man under INGEN omstændigheder kan finde belæg for en såkaldt juridisk abort, synes jeg er lige så kejtet.

Som jeg skrev tidligere så kan det ikke passe, at der er nul tilfælde, hvor en juridisk abort giver mening. Hvad hvis manden har nedsat mental kapacitet? Hvad hvis manden ingen indkomst har? Som Zombie skriver tidligere i tråden giver børnepenge mindre mening (relativt set) i en verden hvor kvinder er på arbejdsmarkedet.

Jeg har ikke tænkt over det her før jeg så tråden i går, men jeg vil mene, at det bør undersøges om der er specielle omstændigheder der kan gøre sig gældende, som bør kunne udløse en jurdisk abort.

[LaScrooge]

Jeg forstår dit focus.
Det ændrer bare ikke ved præmissen. Kvinder har i dag en valg, hvor manden intet valg har. Der er ikke vægtige argumenter, længere, for at kvinden ikke selv kan stå med ansvaret for det valg. Hun har mulighed for at afbryde svangerskabet, og ønsker hun ikke det, så er det et valg hun må tage konsekvensen af. manden bør have et valg når resultatet vil påvirke ham resten af livet.

Det er et kæmpe ansvar at tage, og jeg respekterer fuldt ud, når kvinder vælger IKKE at tage dette ansvar, uanset havd manden ønsker. Omvendt bør kvinden også respekterer, når manden ikke vil tage dette ansvar.

Men hvordan kan det være så nemt at føle absolut intet ansvar og intet engagement i det lille menneske, som trods alt er en del af dig? Hvis man lige lægger alt det til side der handler om, at det er uretfærdigt at manden ikke har et valg - hvordan kan en mand så være ligeglad med hvad der sker med hans barn?

[Spasserinde]

Er et afbrudt svangerskab, ved indgreb "naturligt"? Nej.. vel.. men det er kvindes valg.
Mandens juridiske abort er ved gud heller ikke "naturlig", men jeg kan ikke se hvad det har med sagen at gøre?

Men det stenede er jo, at du vil have ansvarsfraskrivelse for mænd ift. de kvinder, der netop VÆLGER den naturlige vej - netop at få barnet, som sådan set har været det, der har været konsekvensen af sex igennem hundreder af tusinde år. De kvinder skal straffes med, at manden fraskriver sig ansvaret. Det er da mærkeligt, at fordi nogle kvinder vælger abort, så er "ligestilling", at de resterende, der IKKE vælger det, skal straffes? Hvorfor skal Åse straffes med ansvarsfraskrivelse, fordi Else valgte en abort?

Mit forslag er, at mænd kan få lov til at bruge "juridisk" abort i de tilfælde hvor kvinden også vælger fysisk abort. Fair and square!

[thomassneum]

Jeg kvæler den næste mand, der omtaler abort som noget man bare gør.

Abort er noget man bare gør. Kom an.

Jeg skal ikke gøre en abort til noget man bare gør. Det er det absolut ikke, men den fysiske risiko er minimal. Psykisk er det en udfordring, men her skal man altså ikke underkende, at det er det altså også for manden. Portrættet af at mænd er nogle følelsløse narrøve, som bare vil kneppe og skride fra ansvaret, er simpelthen for tåbeligt.

Faktum er at kvinden har et valg, ikke et let valg, men dog et valg. Et valg som vil/kan påvirke en resten af livet. Manden SKAL simpelthen have noget at sige i dag.

Lidt om risiko ved abort:

Hvis du er uventet og måske uønsket gravid, melder der sig straks en masse tanker og følelser, om hvordan du skal tackle situationen både på kort og langt sigt.

Beslutning om at gennemføre graviditeten eller at vælge abort er under alle omstændigheder svær. Derfor er det vigtigt at du giver dig tid til at tænke din situation grundigt igennem og tid til at tale med dine nærmeste om det. Du har brug for hjælp til at træffe den for dig rigtige beslutning. Det kan jeg ikke hjælpe dig med, for det vil kræve en samtale. Den kan du få ved en fagperson. Nærmest er din egen læge, som også vil orientere dig om muligheden for en støttesamtale om din livssituation, dit parforhold, dine familieforhold, dine økonomiske og sociale forhold og om dig selv og hvad du tænker og føler. Du skal have lejlighed til at sætte ord på dine overvejelser for og imod. Du kan også få en støttesamtale for eksempel i Mødrehjælpen.

Dit spørgsmål til mig går på noget meget konkret, som kun er en lille del af de overvejelser, som er naturlige for dig i situationen; nemlig om der ved abortindgrebet er bivirkninger, som kan skade dit underliv.

I Danmark har en kvinde ret til at få foretaget abort inden udgangen af 12. graviditetsuge regnet fra sidste menstruations første dag.Hvis du bliver enig med din læge om, at denne løsning er den rigtige for dig, skal du selvfølgelig også have at vide, hvilken fysisk risiko, der er forbundet med abortindgrebet.

Heldigvis bor du i Danmark, hvor abort foretages under kontrollerede omstændigheder, så risikoen for at noget går galt er minimal. Risikoen for blødning eller underlivsbetændelse er nogle få procent og skade på livmoderen ses kun hos nogle få promille. Derfor er risikoen for at du tager skade i forhold mulighed for blive gravid igen også ganske lille.

Men den slags vurderinger er også kun relative i forhold til dig og dit liv, dine ønsker og drømme. Hvis du f.eks ikke ønsker at få børn på et senere tidspunkt, ja så vil jeg slet ikke tage den lille risiko med i betragtning i forhold til den store beslutning det trods alt er for enhver kvinde at vælge abort. Har du derimod ønsket og prøvet på at blive gravid længe eller har aborteret af dig selv flere gange, ja så tænker jeg nok, at du skal tage den lille risiko med i dine tanker og din endelige beslutning.

Hvis du beslutter dig for abort og har fået dine tanker og overvejelser om fysisk skade ved indgrebet på plads, så skal du stole på, at den del af indgrebet kommer til at forløbe rimelig let og uden skade. Bagefter har du måske brug for at få snakket det hele igennem en gang til. Også på det tidspunkt er der tilbud om støttesamtale. Tag imod det tilbud, hvis du har brug for det.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i gynækologi

LINK: http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200985.htm

Jeg siger ikke at det ikke kan være en svær beslutning at tage for en mand, men jeg køber ikke den med at der psykisk er det samme på spil for en mand ved en juridisk abort, som der er for en kvinde i en rigtig abort - dels fordi ved en rigtig abort tages der stilling til at fjerne noget der kunne blive til ens rigtige barn - for nogen vil det føles som at dræbe et barn, ved den juridiske abort fjerner man ikke noget, der kommer et barn, man slipper bare for at betale. Ved en rigtig abort skal man igennem et indgreb der for de fleste er rigtig ubehageligt uanset hvor store eller små risikoen er - et indgreb jeg vil vurdere får de fleste får tingene til at føles MEGET virkeligt.
Man skal også huske at se på de konsekvenser der er ved IKKE t vælge aborten - en kvinde skal igennem 9 måneder graviditet og hvad der følger med til sådan en, derefter skal hun enten bortadoptere (som ved gud ikke er nemt) eller have ansvaret for et andet menneske de næste 18 år, og stadig være mor til sin død - mens en mand kan nøjes med at støtte økonomisk, hvishan fravælger en juridisk abort.
Jeg kan slet ikke hvordan man kan mene at der er bare tæt på lige meget på spil, som man og kvinde ien graviditet.
Så kan det godt være at du synes jeg underkender de psykiske genere en juridisk abort kan give en mand, jeg synes så til gengæld at du underkender det psykiske der er på spil for en kvinde i den situation.

Som en kvinde der har fået en abort - så ville jeg da ønske det havde kunne ordnes med en underskrift fremfor en tur i narkose, og det ville faktisk også virke mere tiltalende at slippe med at betale et mindre beløb hver måned.

Som sagt.. så finder jeg en juridisk abort rimelig, op til uge 9. hvor en medicinsk abort er muligt.

En juridisk abort vil ikke nødvendigvis lede til fødslen af at barn. Det vil så være op til kvinden om hun ønsker at gennemfører. Humlen er jo netop at manden ønsker en abort.
Hvis kvinden ønsker at gennemfører, så må hun også tage det ansvar der følger med. En gennemførelse bliver ikke mindre, eller mere fysisk hård, om manden er der eller ej. Igen.. det er kvindens valg.

Jeg påstår ikke at kunne sætte mig ind i de følelser en kvinde går igennem, men så bør I heller ikke påstår at vide hvad en mand går igennem.

Du har så ikke fået en medicinsk abort, hvilket jeg advokerer for, kunne være tilsvarende for en juridisk abort.

Men manden for jo altså IKKE en abort ved juridisk abort. Mænd kan ikke få aborter.
Og nej, jeg har ikke fået en medicinsk abort, men jeg ved fra veninder at medicinsk abort OGSÅ påvirker både psykisk og fysisk, og også føles som et indgreb. Hagen ved medicinsk abort er så at det ikke er lige så sikker som den kirurgiske og derfor kan ende ud med at man både skal igennem den medicinske og derefter den kirurgiske - og derfor er den medicinske ikke nødvendigvis en lettere mulighed en den kirurgiske.

Hvem påstår at manden får en abort, ved en juridisk abort?
At fraskrive sig et barn, er altså også en psykisk belastning - mænd består altså ikke bare at hjernelamme, ansvarsløse, ufølsomme idioter.
Jeg sammenligner ikke de psykiske påvirkninger, men påpeger bare at mænd, naturligvis, også bliver ramt. Det bliver de desuden også, når kvinder vælger abort, uanset grund og omstændigheder, som er deres valg og ret. Igen.. manden har intet at sige. (forståeligt her) - Men når kvinden reelt har et valg, uden større komplikationer (uden at fornedre omstændigehder), så bør manden altså have noget at sige, i valg som vil påvirke ham resten af livet. Hvis det valg KAN være fornuftigt for kvinden, så KAN det valg også være fornuftigt for manden - og det valg bør og skal han have.

[Spasserinde]

Nej... men HELDIGVIS har I et valg.

Og I kan medvirke til en graviditet uden nogen sinde at skulle gennemgå en abort, og uden at det ændrer på hvem der bidrager økonomisk. Det skal vi også kunne. Bum.

Dit eget "hvis I skal kunne skal vi også kunne"-argument, lige dér, vendt om, så det nu betyder det modsatte.