Skal manden have ret til at fraskrive sig al ansvar for barnet indtil abortgrænsen?

[thomassneum]

Jeg snakker ikke fysiske umuligheder.
Det burde også være gået op for dig nu.

Jeg snakker om at have et valg omkring svangerskabet. UDEN at sidestille det 100%.

Citat:

Når mand og kvinde ikke er enige om at et svangerskab skal gennemføres, uanset omstændighederne, så skal kvinden have et valg, som manden naturligvis også skal have et valg. Kvinden er så eneste som kan belutte om det betyder at stoppe svangerskabet, eller om hun vil tage ansvaret for gennemførelsen. Hun har et valg, som hun har kæmpet for at få, og som heldigvis er en realitet i dag. Det valg skal manden, kva hvor vi står omkring risiko, og fysisk belastning i dag, også have.
Beslutningens konsekvenser er så omfattende, at det ikke er rimeligt, i dag, at kvinden har det eneste at sige.

Nej, men det gør JEG, og det er lige præcis det her, jeg synes der er et kæmpe problem: At du og visse andre mener, at I skal indsnævre den komplekse situation, en uønsket graviditet er, til hvorvidt kvinden har en teoretisk mulighed for abort - og så misbruge dette ene aspekt med det formål at kræve muligheden for at trække jer helt og aldeles ud. Upåagtet at kvinder står ufordelagtigt af pommern til på en lang række områder "men det er jo ikke det, diskussionen handler om". JO, det er det - diskussionen handler om det HELE.

Det er altså ikke op til dig at bestemme, hvilke aspekter af en ufrivillig graviditet der skal udgøre grundlaget for lovgivningen.

Og når jeg ser på det samlede billede, så ser jeg, at konsekvenserne for mænd ved en ufrivillig graviditet I FORVEJEN langt fra står mål med de konsekvenser, det har for kvinden, og derfor kan jeg på ingen måde se rimeligheden i, at del, der trods alt findes for ham, skal kunne annulleres ved en underskrift.

Muligehden er ikke teoretisk.
Jeg påstår heller ikke, at jeg skal bestemme kommende lovgivning? - Jeg debatterer.

Jeg nedgør ikke nogle omstændigheder omkring konsekvenserne ved en abort - overhoed. Jeg forstår at debatten er følelsesladet, og med god grund, men tror mig.. jeg ønsker ikke at pådutte, eller påfører nogen smerte og ubehag. Jeg advokerer for en valg, som jeg personligt finder rimeligt. Jeg respekterer til fulde, at du er uenig.

[Spasserinde]

En abort er muligvis kvindens valg.

Men derfor er et eksisterende barn altså stadig begges ansvar.

Kvinden kan vælge at redde din røv med en abort, men hvis hun ikke gør det, så er du altså stadig forpligtet af den fejl, du har begået.

[thomassneum]

Men problemet er jo at hvis det at der går et menneske rundt af mandens kød og blod imod hans vilje og det er det der påvirker ham psykisk, så vil det jo påvirke ham resten af hans liv - juridisk abort eller ej, for om han betaler eller ej, så er mennesket der jo stadigvæk. Medmindre det er ude af pengepung, ude af sind. Vi kan jo ikke bare fjerne mennesket ved at skrive under på et papir.
Virkeligheden er jo ikke sådan at hvis vi bare lukker øjnene så er den der ikke.
Jeg forstår godt det er træls som mand at kunne blive far uden at ønske det - der er bare ikke så meget at gøre ved det. Manden er jo stadig far selvom han ikke betaler til barnet og ikke ser det.
Jeg synes nu alligevel du fornedre omstændigheder - for jo abort er ikke risikofrit. Selvom en abort som oftest går fint, så ER det altså ikke helt uden risiko.

Jeg advokerer kun for, at han bør have et valg. Uanset om du, eller jeg ved hvad beslutningsgrundlaget er.

[thomassneum]

Jeg anerkender fuldt ud, at det er frygteligt at vide at man er blevet narret af en person man havde tillid til - som du fx er, Thomas. Uden selv at være blevet narret med noget så stort, så kan jeg - og de fleste vel - godt relatere til det. Min vej til identifikation går gennem simpelthen at forestille mig at det var mig. Min modstand mod juridisk abort bunder på ingen vis i en negligering af situationen, dens alvor og de konsekvenser den har for offeret.

Til gengæld har jeg svært ved at relatere til det fokus på det økonomiske der er. For mig ville det værste ikke være at blive belastet med en fast økonomisk udgift hver måned. Det krænkende ville ligge i at vide, at mit afkom, barn af min krop, fandtes derude og levede og blev opdraget af en person, jeg måske ikke havde respekt for og som jeg ikke selv ville have valgt som medforælder. En person jeg måske regnede som uegnet og under mine standarter. Jeg ville have det dårligt over at se mit kød og blod tvunget til at vokse op med en person, jeg ikke selv ville have valgt, uden at jeg kunne gøre noget ved det. Det ville jeg opfatte som den ultimative magtesløshed. For jeg ønsker for mine børn at de skal have de bedste vilkår og muligheder overhovedet. At de skal opdrages med værdier jeg kan stå inde for. At de skal formes, støttes og elskes på den måde, jeg synes er den bedste.

Hvis jeg kunne se, at barnet voksede op hos gode forældre ville jeg kunne leve med det. Men det modsatte ville være en pinsel uden lige. Det ville krible i mig for at beskytte mit barn og hjælpe det så godt jeg kunne. For det barn ville eksistere, det ville være et menneske der skulle finde sin plads i verden, et menneske, der skulle lære at elske sig selv og som skulle have et dejligt liv. Det ville være MIT stærkeste ønske.

Og derfor forstår jeg slet, slet ikke at fokus er på hvor uretfærdigt det er, at man ikke som det er kan slippe for at betale til det. Ligegyldigheden overfor hvad der ellers sker med det barn er mig helt ubegribelig.

Jeg forstår dit focus.
Det ændrer bare ikke ved præmissen. Kvinder har i dag en valg, hvor manden intet valg har. Der er ikke vægtige argumenter, længere, for at kvinden ikke selv kan stå med ansvaret for det valg. Hun har mulighed for at afbryde svangerskabet, og ønsker hun ikke det, så er det et valg hun må tage konsekvensen af. manden bør have et valg når resultatet vil påvirke ham resten af livet.

Det er et kæmpe ansvar at tage, og jeg respekterer fuldt ud, når kvinder vælger IKKE at tage dette ansvar, uanset havd manden ønsker. Omvendt bør kvinden også respekterer, når manden ikke vil tage dette ansvar.

Men det er jo reelt kun det økonomiske ansvar, du slipper for ved en juridisk abort.
Opdragelsesansvaret kan du jo sagtens løbe fra - det er der fine eksempler på.
Og hvis kvinden vælger at få barnet, så ER dit afkom jo derude et sted. Det ændrer sig ikke ved en underskrift på et stykke papir. Og jeg kan ikke se, at en underskrift på et papir kan ændre mandens følelser for et uønsket barn, han ikke ser. Det eneste der ændrer sig er, at han hver måned slipper for irritationen over at skulle betale børnepenge til den kvinde, der har snydt ham.

Jeg syens jeg her være over dette..

Igen.. jeg advokerer kun for at han bør have et valg, som kvinden har et valg i dag. Omstændighederne for det valg, er jeg ikke så interesseret i.

[Stars]

Manden skal have et valg, fordi der i dag er eksempler på at han bringes ind i en rolle han ikke ønsker.
Kvinden kan tage dette valg, uanset forbehold og omstændigehder. I dag er der minimal risiko forbundet ved et afbrudt svangerskab, så minimalt, at lægerne ikke mener at det skal have betydning for ens valg. Valget vil få betydning for manden, resten af hans liv, og nå noget påvirker ham i den grad, så bør han under de her omstændigheder, også have et valg.

Jeg kan satme garantere dig for, at der også er mange gravide kvinder der er bragt i "en rolle de ikke ønsker".

Vi kan så bare ikke underskrive os ud af det.

En mand kan gå med sin kæreste ind på fødestuen, se sig omkring, og sige "Ej, det her vil jeg ikke alligevel", og dreje om på hælen og aldrig have noget med barnet at gøre. Han kan højst blive pålagt at betale nogle penge til barnet.

Hvis et barn ønsker at få kontakt til sin biologiske far, bliver moren indkaldt til et møde i Statsforvaltningen. Faren bliver inviteret.

Og ja, vi kan vist roligt konstatere, at mødre bliver bragt i en rolle, de ikke ønskede, fordi faren ikke har lyst til at være far alligevel.

Selvfølgelig har kvinden også et valg.
Hun kan bare være ligeså p*sseligeglad med barnets tarv som faderen og aflevere det på et børnehjem

[LadyFox]

Men problemet er jo at hvis det at der går et menneske rundt af mandens kød og blod imod hans vilje og det er det der påvirker ham psykisk, så vil det jo påvirke ham resten af hans liv - juridisk abort eller ej, for om han betaler eller ej, så er mennesket der jo stadigvæk. Medmindre det er ude af pengepung, ude af sind. Vi kan jo ikke bare fjerne mennesket ved at skrive under på et papir.
Virkeligheden er jo ikke sådan at hvis vi bare lukker øjnene så er den der ikke.
Jeg forstår godt det er træls som mand at kunne blive far uden at ønske det - der er bare ikke så meget at gøre ved det. Manden er jo stadig far selvom han ikke betaler til barnet og ikke ser det.
Jeg synes nu alligevel du fornedre omstændigheder - for jo abort er ikke risikofrit. Selvom en abort som oftest går fint, så ER det altså ikke helt uden risiko.

Jeg advokerer kun for, at han bør have et valg. Uanset om du, eller jeg ved hvad beslutningsgrundlaget er.

Hvordan vil du sikre dig at barnet ikke opsøger farmand senere i livet? Og hvordan er fars familie stillet hvis de godt gider barnet?

(bare af ren nysgerrighed).

[LadyFox]

Og hvis det handler om valg - hvad gør man så i det tilfælde hvor mor får en abort, og far godt vil have et barn? De mænd har vel også ret til at valg?

[thomassneum]

En abort er muligvis kvindens valg.

Men derfor er et eksisterende barn altså stadig begges ansvar.

Kvinden kan vælge at redde din røv med en abort, men hvis hun ikke gør det, så er du altså stadig forpligtet af den fejl, du har begået.

Hvis hun ikke gør det, så må hun tage ansvaret for det valg.

[thomassneum]

Og hvis det handler om valg - hvad gør man så i det tilfælde hvor mor får en abort, og far godt vil have et barn? De mænd har vel også ret til at valg?

I dette tilfælde, har jeg det fint med at kvinden ubestridt bestemmer. Netop fordi gennemførelsen af svangerskabet, er en enorm påvirkning af din krop, og konsekvenserne er så store for hende, resten af livet. Manden bør have en tilsvarende/lignende mulighed.

[thomassneum]

Men problemet er jo at hvis det at der går et menneske rundt af mandens kød og blod imod hans vilje og det er det der påvirker ham psykisk, så vil det jo påvirke ham resten af hans liv - juridisk abort eller ej, for om han betaler eller ej, så er mennesket der jo stadigvæk. Medmindre det er ude af pengepung, ude af sind. Vi kan jo ikke bare fjerne mennesket ved at skrive under på et papir.
Virkeligheden er jo ikke sådan at hvis vi bare lukker øjnene så er den der ikke.
Jeg forstår godt det er træls som mand at kunne blive far uden at ønske det - der er bare ikke så meget at gøre ved det. Manden er jo stadig far selvom han ikke betaler til barnet og ikke ser det.
Jeg synes nu alligevel du fornedre omstændigheder - for jo abort er ikke risikofrit. Selvom en abort som oftest går fint, så ER det altså ikke helt uden risiko.

Jeg advokerer kun for, at han bør have et valg. Uanset om du, eller jeg ved hvad beslutningsgrundlaget er.

Hvordan vil du sikre dig at barnet ikke opsøger farmand senere i livet? Og hvordan er fars familie stillet hvis de godt gider barnet?

(bare af ren nysgerrighed).

Det kan ikke sikres.
Hvad har fars familie at skulle sige?

[thomassneum]

En abort er muligvis kvindens valg.

Men derfor er et eksisterende barn altså stadig begges ansvar.

Kvinden kan vælge at redde din røv med en abort, men hvis hun ikke gør det, så er du altså stadig forpligtet af den fejl, du har begået.

Hvis hun ikke gør det, så må hun tage ansvaret for det valg.

Ligesom at I mænd må tage ansvaret for ikke at beskytte jer bedre eller?

Beskyttelse er begges ansvar.

[LadyFox]

Men problemet er jo at hvis det at der går et menneske rundt af mandens kød og blod imod hans vilje og det er det der påvirker ham psykisk, så vil det jo påvirke ham resten af hans liv - juridisk abort eller ej, for om han betaler eller ej, så er mennesket der jo stadigvæk. Medmindre det er ude af pengepung, ude af sind. Vi kan jo ikke bare fjerne mennesket ved at skrive under på et papir.
Virkeligheden er jo ikke sådan at hvis vi bare lukker øjnene så er den der ikke.
Jeg forstår godt det er træls som mand at kunne blive far uden at ønske det - der er bare ikke så meget at gøre ved det. Manden er jo stadig far selvom han ikke betaler til barnet og ikke ser det.
Jeg synes nu alligevel du fornedre omstændigheder - for jo abort er ikke risikofrit. Selvom en abort som oftest går fint, så ER det altså ikke helt uden risiko.

Jeg advokerer kun for, at han bør have et valg. Uanset om du, eller jeg ved hvad beslutningsgrundlaget er.

Hvordan vil du sikre dig at barnet ikke opsøger farmand senere i livet? Og hvordan er fars familie stillet hvis de godt gider barnet?

(bare af ren nysgerrighed).

Det kan ikke sikres.
Hvad har fars familie at skulle sige?

Men der er da ikke meget abort over at ungen kan komme rendende i tide og utide som det lige passer?
Altså hvis nu far vil have en juridisk abort - farmor vil gerne være farmor, må hun så det?

[Spasserinde]

Her er en lille historie. :-)

Karlo og Spasserinden stjæler et rokokomaleri fra den lokale kunstsamler og bliver taget.

Under afhøringen regner Spasserinden med, at Karlo bare siger, at de slet ikke VAR i byen den skæbnesvangre dag, men i stedet sad i ørkenen og tilbad Keller.

Karlo, derimod, siger: "Ja. Det var os, der gjorde det."

....! Spasserinden er tabt for ord. Det var slet ikke dette, hun havde regnet med! Hun havde da regnet med, at Karlo ville få dem ud af suppedasen!

På grund af Karlos tilståelse, bliver Spasserinden og Karlo hver tildelt 18 års samfundstjeneste og en bøde på 100 rigsdaler.

I sidste øjeblik rækker Spasser dog hånden op og siger: "Kære hr. Dommer! Jeg synes det er mega uretfærdigt, at Karlo ikke gav os et alibi. Hvorfor tror I på HAM og ikke MIG? Når nu Karlo har haft VALGET om ikke at give os et alibi, så synes jeg, at I bare skulle give ham 36 år og hele bøden i stedet. Hvis Karlo må tage det valg, må jeg også tage et valg om ikke at tage del i straffen. Han må selv stå til ansvar for konsekvenserne af sit valg."

"Hold da op," siger dommeren, "mage til skarp bevisførelse har jeg sjældent set! Hvilket ræsonnement! Hvilken etisk fingerfærdighed! Hvilken overvældende og uimodståelig argumentationsteknik og sans for retfærdighedens detaljer! En ren Justitia ser jeg hermed manifestere sig for mit tørre blik, i det omfang jeg kan se ud under min pudrede 1700-tals paryk! Karlo, du er hermed idømt 36 års samfundstjeneste."

Så spørgsmålet er: Er det forventeligt, at Karlo tager min straf, bare fordi han valgte ikke at redde min røv?

[thomassneum]

Men problemet er jo at hvis det at der går et menneske rundt af mandens kød og blod imod hans vilje og det er det der påvirker ham psykisk, så vil det jo påvirke ham resten af hans liv - juridisk abort eller ej, for om han betaler eller ej, så er mennesket der jo stadigvæk. Medmindre det er ude af pengepung, ude af sind. Vi kan jo ikke bare fjerne mennesket ved at skrive under på et papir.
Virkeligheden er jo ikke sådan at hvis vi bare lukker øjnene så er den der ikke.
Jeg forstår godt det er træls som mand at kunne blive far uden at ønske det - der er bare ikke så meget at gøre ved det. Manden er jo stadig far selvom han ikke betaler til barnet og ikke ser det.
Jeg synes nu alligevel du fornedre omstændigheder - for jo abort er ikke risikofrit. Selvom en abort som oftest går fint, så ER det altså ikke helt uden risiko.

Jeg advokerer kun for, at han bør have et valg. Uanset om du, eller jeg ved hvad beslutningsgrundlaget er.

Hvordan vil du sikre dig at barnet ikke opsøger farmand senere i livet? Og hvordan er fars familie stillet hvis de godt gider barnet?

(bare af ren nysgerrighed).

Det kan ikke sikres.
Hvad har fars familie at skulle sige?

Men der er da ikke meget abort over at ungen kan komme rendende i tide og utide som det lige passer?
Altså hvis nu far vil have en juridisk abort - farmor vil gerne være farmor, må hun så det?

Det har været debatteret om "abort" er et dækkende navn. Det mener flere ikke det er. "Bortadoption" er måske mere rammende, i dag man overlader det juridiske ansvar og følger heraf, til moderen.

Hvad farmor vil være, er sagen uvedkommende.

Den juridiske abort, er i første omgang, at kunne fraskrive sig ethvert juridisk ansvar, eller nærmere, at pålægge dette kvinden, i og med, at ingen kan tvinge kvindet til noget aktivt valg.

"Abort" er ikke en rammende beskrivelse, men er nu engang kendt under det navn, så det giver ingen mening at ændre på navnet nu og her.

[thomassneum]

Beskyttelse er begges ansvar.

Men når det glipper, er det kun den ene, der skal tage ansvaret ved enten at gennemgå en abort eller tage sig af det fælles barn alene, uden nogen form for økonomisk støtte. Sounds legit......

Nej.. når det glipper og de ikke er enig om at gennemfører svangerskabet. Så skal begge have mulighed for at trække stikket. I dag har KUN kvinden den mulighed.