Børn - Er nye A- & B-hold ved at udvikle sig

[Wizzze]

Eller måske har de faktisk eksisteret længe ;

Politikken har med baggrund i en ny rapport fra Rockwool fonden, et par interessante artikler om arbejdsliv, prioriteter og børn.

"Studiet sammenligner den ulighed, man normalt måler, nemlig i familiernes indkomst, med den ulighed, der findes, hvis man måler forældrenes tidsforbrug med børnene, forklarer seniorforsker Jens Bonke.
»Tid er interessant, for selv om vi principielt alle har lige meget af den, nemlig 24 timer i døgnet, så er der store forskelle, når vi ser på, hvordan vi agerer overfor vores børn«.
Jens Bonke forklarer, at alle tidsmålinger viser, at det traditionelt er veluddannede, som bruger mest tid på deres børn.
»De veluddannedes børn er en luksusgruppe. De veluddannede arbejder mere og bruger mere tid på deres børn, så tiden bliver taget fra den tid, forældrene har til sig selv. Det handler både om holdninger til børneomsorg, og om at højtuddannede ofte har job med mere fleksible arbejdstider«, siger Jens Bonke.
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsst ... res-boern/

Er der ved at udvikle sig (endnu) et A- og et B-hold, på baggrund af uddannelse? De veluddannede har job med fleksible arbejdstider, mulighed for perioder med nedsat tid, eller bare økonomisk overskud til at arbejde mindre i perioder. Mens dem uden, eller med kort uddannelse, ikke har samme mulighed for at planlægge og styre deres tid med børnene?
Måske er det ikke engang noget nyt? måske har det altid været sådan?

Et par cases fra hverdagen, jeg synes især at den første er interessant, hvor personens mor bliver ked af, at det hun kæmpede for i 70´erne, at kvinder kunne komme ud på arbejdsmarkedet og væk fra at passe børnene, nu ser ud til at blive reverseret, og kvinderne vender tilbage til børnepasningen.
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsst ... lokken-15/

http://politiken.dk/forbrugogliv/livsst ... m-aftenen/

http://politiken.dk/forbrugogliv/livsst ... ndermotor/

Hvad siger I? Er en ny ulighed ved at udvikle sig, eller er det en der har eksisteret længe, der nu kastes lidt lys mod?

[No_Link]

Det har været sådan længe. Der er endda en antropolog, der har skrevet om det.

http://www.information.dk/558725

[Wizzze]

Det har været sådan længe. Der er endda en antropolog, der har skrevet om det.

http://www.information.dk/558725

Interessant artikel

[Fru Sunshine]

Det handler jo ikke bare om uddannelse for en selv, men også for en partner, der tjener nok til at man kan gå ned i tid.

Jeg var enlig mor på understøttelse - ikke den høje - og så er man nødt til at aflevere børn for at stå til rådighed. Der var ikke råd til at lade være.

[DetSorteCirkus]

Temaet minder mig om hvorfor, jeg i mange år ment, at det er vigtigere, at unge kvinder får en ungdomsuddannelse, end at unge mænd gør. Principielt er det underordnet, men hvis man ser på, hvad de to køn typisk vælger af job, er der for unge kvinder uden studentereksamen en større sandsynlighed for at komme ind i et erhverv, hvor lønnen er lav, fleksibiliteten lille og risikoen for nedslidning i en ung alder overhængende.
Kombineret med, at det især er moderens muligheder og prioriteringer, der tegner de vilkår, et barn vokser op under, kan uddannelse hurtigt blive en meget mere afgørende faktor end økonomi.

For den butiksansatte mor synes det umuligt at uddanne sig og dermed kvalificere sig til en bedre løn, da hun, gætter jeg på, til trods for, at hun arbejder fuldtid, har svært ved at spare større beløb op, så medmindre hun er villig til stort set resten af sine børns barndom at klare sig for en minimal indtægt, er hendes eneste chance for at få mere tid med børnene at finde sammen med en partner, der til dels kan og vil forsørge hende, og det er jo ikke noget, man selv kan planlægge.

De vilkår er virkeligheden oldgamle. Det nye er, at de ikke længere er gældende for alle, og at der dermed opstår en ekstra ulighed oveni den økonomiske.

Edit: Samtidig er undersøgelsen også tidstypisk. At have mulighed for mere tid sammen med sine børn behøver ikke at betyde, at man automatisk vælger at benytte sig af det. I perioder med stor materialisme ville man måske i stedet tale om et A- og B-hold indenfor forbrugsgoder, rejser og luksus-oplevelser.

[Akehurst2]

Det er vel bare endnu et punkt, hvor ressourcestærke forældre har en fordel.

Det er også en fordel af vokse op et sted, hvor man har gode boligforhold, sund kost, korrekt påklædning, stimulerende fritidsinteresser, støtte til skolegangen, tryghed i hverdagen og så videre.

Spørgsmålet er så, hvordan man kan rette op på lige netop det her med tid til børnene. Lektiecafeer og skolemad og medlemsskaber i fodboldklubben, nærværende lærere og pædagoger, boligstøtte og børnetilskud til lavindkomstfamilier er jo alle tiltag, der kan bidrage til at skellet mellem børnene udjævnes (kan, siger jeg - ikke at det nødvendigvis sker), men det er virkelig svært at sikre, at alle har fleksible arbejdsvilkår og/eller mulighed for at gå ned i tid. Og man kan jo dårligt tilpligte de forældre, der kan tilbringe mere tid med deres børn, at lade være med det af hensyn til de andre børn.

[Wizzze]

Temaet minder mig om hvorfor, jeg i mange år ment, at det er vigtigere, at unge kvinder får en ungdomsuddannelse, end at unge mænd gør. Principielt er det underordnet, men hvis man ser på, hvad de to køn typisk vælger af job, er der for unge kvinder uden studentereksamen en større sandsynlighed for at komme ind i et erhverv, hvor lønnen er lav, fleksibiliteten lille og risikoen for nedslidning i en ung alder overhængende.
Kombineret med, at det især er moderens muligheder og prioriteringer, der tegner de vilkår, et barn vokser op under, kan uddannelse hurtigt blive en meget mere afgørende faktor end økonomi.

For den butiksansatte mor synes det umuligt at uddanne sig og dermed kvalificere sig til en bedre løn, da hun, gætter jeg på, til trods for, at hun arbejder fuldtid, har svært ved at spare større beløb op, så medmindre hun er villig til stort set resten af sine børns barndom at klare sig for en minimal indtægt, er hendes eneste chance for at få mere tid med børnene at finde sammen med en partner, der til dels kan og vil forsørge hende, og det er jo ikke noget, man selv kan planlægge.

De vilkår er virkeligheden oldgamle. Det nye er, at de ikke længere er gældende for alle, og at der dermed opstår en ekstra ulighed oveni den økonomiske.

Edit: Samtidig er undersøgelsen også tidstypisk. At have mulighed for mere tid sammen med sine børn behøver ikke at betyde, at man automatisk vælger at benytte sig af det. I perioder med stor materialisme ville man måske i stedet tale om et A- og B-hold indenfor forbrugsgoder, rejser og luksus-oplevelser.

Den situation har vi vel været i, mere eller mindre siden yuppie 80´erne ? Hvor A- & B-holds debatten meget har gået på dem der har, og dem der ikke har, og det meget handlede om hvem der kunne give sine børn hvad, og om man var en dårlig forældre, hvis barnet ikke kom på ferie i udlandet, eller gik i tøj med små krokodiller Nu er det så tid, overskud, at bage kager osv. der er statussymbolet.

[Akehurst2]

Edit: Samtidig er undersøgelsen også tidstypisk. At have mulighed for mere tid sammen med sine børn behøver ikke at betyde, at man automatisk vælger at benytte sig af det. I perioder med stor materialisme ville man måske i stedet tale om et A- og B-hold indenfor forbrugsgoder, rejser og luksus-oplevelser.

Den situation har vi vel været i, mere eller mindre siden yuppie 80´erne ? Hvor A- & B-holds debatten meget har gået på dem der har, og dem der ikke har, og det meget handlede om hvem der kunne give sine børn hvad, og om man var en dårlig forældre, hvis barnet ikke kom på ferie i udlandet, eller gik i tøj med små krokodiller Nu er det så tid, overskud, at bage kager osv. der er statussymbolet.

Netop - i 80'erne og 90'erne var det jo smart at have vildt travlt og en fyldt kalender, for så var man vigtig. Nu er det så et andet ideal.

Og at det nu er mere prestigefyldt at tage sig tid til børnene og familien er i mine øjne mere positivt end det modsatte. Ikke dermed sagt at man skal være blind for det pres, det lægger på andre forældre uden samme både økonomiske og tidsmæssige overskud (der måske i overforbrugstiden kunne støtte sig til, at de i det mindste var nærværende hos børnene).

[Bimmerdyret]

Det er vel bare endnu et punkt, hvor ressourcestærke forældre har en fordel.

Det er også en fordel af vokse op et sted, hvor man har gode boligforhold, sund kost, korrekt påklædning, stimulerende fritidsinteresser, støtte til skolegangen, tryghed i hverdagen og så videre.

Spørgsmålet er så, hvordan man kan rette op på lige netop det her med tid til børnene. Lektiecafeer og skolemad og medlemsskaber i fodboldklubben, nærværende lærere og pædagoger, boligstøtte og børnetilskud til lavindkomstfamilier er jo alle tiltag, der kan bidrage til at skellet mellem børnene udjævnes (kan, siger jeg - ikke at det nødvendigvis sker), men det er virkelig svært at sikre, at alle har fleksible arbejdsvilkår og/eller mulighed for at gå ned i tid. Og man kan jo dårligt tilpligte de forældre, der kan tilbringe mere tid med deres børn, at lade være med det af hensyn til de andre børn.

Selvom jeg kan sagtens kan følge det du skriver, så er der nogle pseudo-opfattelser (ikke af dig), men generelt der tilkobles en udjævning, men ikke nødvendigvis på den måde, man forventer.
Skolemaden kan give nogle et bedre kostindtag, men i ligeså høj grad det modsatte.
Det samme med lektiecafér, hvor mange kan bruge tiden og mange vil spilde tiden.

Det er et dilemma, at man gerne vil hæve et område og den eneste måde man kan gøre det på er ved den politiske korrekthed, at lade en del få ringere vilkår.

[Bimmerdyret]

Egentlig, så synes jeg at det ofte er så markant at man beskæftiger sig med de småbørnsfamilierne.
Jo, det er da vigtigt at være der når børnene er små, men det er da i høj grad - og måske endnu mere (hvis man spørger de unge selv) vigtigt at man er der som forældre når ungerne kommer i teenagealderen.

[Akehurst2]

Selvom jeg kan sagtens kan følge det du skriver, så er der nogle pseudo-opfattelser (ikke af dig), men generelt der tilkobles en udjævning, men ikke nødvendigvis på den måde, man forventer.
Skolemaden kan give nogle et bedre kostindtag, men i ligeså høj grad det modsatte.
Det samme med lektiecafér, hvor mange kan bruge tiden og mange vil spilde tiden.

Det er et dilemma, at man gerne vil hæve et område og den eneste måde man kan gøre det på er ved den politiske korrekthed, at lade en del få ringere vilkår.

Jeg er fuldstændig enig i, at fælles løsninger kan blive laveste fællesnævner og bestemt ikke hæve niveauet for dele af gruppen.

Det var mere som eksempler på områder, hvor "samfundet" kan gå ind og påvirke, hvor det er virkelig svært at tvinge nogen til at tilbringe mindre tid med deres børn end de har mulighed for og lyst til.

[Bimmerdyret]

Selvom jeg kan sagtens kan følge det du skriver, så er der nogle pseudo-opfattelser (ikke af dig), men generelt der tilkobles en udjævning, men ikke nødvendigvis på den måde, man forventer.
Skolemaden kan give nogle et bedre kostindtag, men i ligeså høj grad det modsatte.
Det samme med lektiecafér, hvor mange kan bruge tiden og mange vil spilde tiden.

Det er et dilemma, at man gerne vil hæve et område og den eneste måde man kan gøre det på er ved den politiske korrekthed, at lade en del få ringere vilkår.

Jeg er fuldstændig enig i, at fælles løsninger kan blive laveste fællesnævner og bestemt ikke hæve niveauet for dele af gruppen.

Det var mere som eksempler på områder, hvor "samfundet" kan gå ind og påvirke, hvor det er virkelig svært at tvinge nogen til at tilbringe mindre tid med deres børn end de har mulighed for og lyst til.

Folkeskolereformen er desværre et eksempel på at forældre har fået tvangsmæssigt mindre tid med deres børn