Gerbilwoman skrev:
Det burde det ikke være, for vi har selv meldt tydeligt ud fra starten af at vores engel IKKE skal være tabu og vi taler selv gerne om ham.
Jeg fandt aldrig ud af hvordan man tagger (hvis man overhovedet kan ) så nu bliver det til en quote i stedet.
Hold da op, Gerbil, jeg forstår slet ikke den reaktion fra dine omgivelser. Hvordan kan man dog få sig selv til fuldstændigt at negligere at I har fået et englebarn?? Det er alligevel den værste reaktion bare at lade som ingenting. Det skærer i mit hjerte at høre.
Jeg forstår godt at man kan have berøringsangst, selvfølgelig kan man da det, men mon ikke de fleste ville forstå hvis man så bare lige prøvede at sætte ord på, f.eks: "Jeg vil gerne anerkende at I har fået et englebarn, men jeg har simpelthen så svært ved at tale om det, så du må undskylde hvis jeg er lidt akavet når emnet kommer på bane". Det ville være tusind mil bedre end bare at forholde sig tavs.
Jeg mistede en lillesøster da jeg var omkring 5-6 år. Hun var kun 12 uger gammel. Jeg kan ikke huske det stemningen selv, men min mor fortalte at tavsheden var den værste og at hun havde én veninde som spurgte rigtig meget ind til det hele. Min mor synes det var sådan en enorm lettelse at der var nogen der havde mod på at spørge uden forbehold. Jeg HÅBER der er nogen i jeres liv, der har samme mod!