Terminstråd - alle er velkomne :)

[Snowdrop]

Det burde det ikke være, for vi har selv meldt tydeligt ud fra starten af at vores engel IKKE skal være tabu og vi taler selv gerne om ham.

Jeg fandt aldrig ud af hvordan man tagger (hvis man overhovedet kan ) så nu bliver det til en quote i stedet.

Hold da op, Gerbil, jeg forstår slet ikke den reaktion fra dine omgivelser. Hvordan kan man dog få sig selv til fuldstændigt at negligere at I har fået et englebarn?? Det er alligevel den værste reaktion bare at lade som ingenting. Det skærer i mit hjerte at høre.

Jeg forstår godt at man kan have berøringsangst, selvfølgelig kan man da det, men mon ikke de fleste ville forstå hvis man så bare lige prøvede at sætte ord på, f.eks: "Jeg vil gerne anerkende at I har fået et englebarn, men jeg har simpelthen så svært ved at tale om det, så du må undskylde hvis jeg er lidt akavet når emnet kommer på bane". Det ville være tusind mil bedre end bare at forholde sig tavs.

Jeg mistede en lillesøster da jeg var omkring 5-6 år. Hun var kun 12 uger gammel. Jeg kan ikke huske det stemningen selv, men min mor fortalte at tavsheden var den værste og at hun havde én veninde som spurgte rigtig meget ind til det hele. Min mor synes det var sådan en enorm lettelse at der var nogen der havde mod på at spørge uden forbehold. Jeg HÅBER der er nogen i jeres liv, der har samme mod!

[Nuttede-Nuser]

Nuttede-nuser: Jeg mener da at man først kan udfylde faderskabserklæringen efter fødslen? Tror nok vi skulle skrive sønnens cpr-nummer på nemlig. Og det har man jo først efter fødslen.

Det ville være smart at kunne gøre det før fødslen. Det er jeg enig i. Der er så meget lige efter.

Gerbilwoman: Jeg kan godt forstå at du er skuffet over at folk ikke anerkender at i fik søn som ikke er her mere. Det lyder som et virkelig hårdt forløb, og det ville sikkert være en større hjælp hvis folk var åbne og turde tale om det.

Danseprinsesse: Ved du hvorfor du har det sådan ambivalent/svært med graviditeten? Det lyder som om du er hårdt spændt for med mange tanker i hovedet.

Hmm det må jeg lige hører min jordmoder om næste gang, kommer i tanke om nu at hun snakkede om omsorgs og ansvarserklæringen, er det mon det samme som faderskabserklæring? Men som jeg lige kan se, så giver den første også forældremyndighed til faderen.

[KatKatten]

Nuttede-nuser: faderskabseerklæringen er først efter fødsel - men det er ret nemt gjort

Danse prinsesse: lyder hårdt for dig - håber det er positivt hos psykologen

Sorens pige: jeg forstår ikke folk der skal ytre hvilket køn der skal komme - man elsker jo baby uanset hvad!

[Mittemis]

Danseprinsesse: Jeg kan til dels godt sætte mig ind i din situation. Jeg startede selv til psykolog her i januar. Opsøgte min læge med hvad jeg troede var stress i oktober. Gik så til et par samtaler hos egen læge, og hun endte med at mene at det måske var en lille depression eller en efterfødsels reaktion fra min søn i 2014. Jeg fandt så ud af i november at jeg var gravid igen. Men alle de tanker og rod omkring alt i mit hoved lige nu, gør også at jeg har svært ved at forholde mig til min nuværende graviditet. Og har ikke købt noget eller på den måde glædet mig voldsomt over det. Jeg synes det er meget dårlig timing, både personligt, og for vores forhold. Men jeg arbejder benhårdt på at finde en årsag og en løsning på mit dårlige humør og total manglende overskud.

Jeg håber virkelig at psykologen kan hjælpe dig. Det er virkelig svært at have det sådan. For samtidig plages man også af en dårlig samvittighed over sin manglende glæde.

Nuttede-nuser: Ved ikke om det er den samme erklæring. Men god ide at spørge jordemoderen.

Jeg skal til jordemoder første gang imorgen. Er lidt spændt på det, da jeg denne gang er blevet tilmeldt et "special-forløb" ved jordemoder pga højt bmi. Det hedder gravid og sund, og er vist noget med at man bliver tilbudt træningstimer med en fys eller lignende. Glæder mig til at høre hvad det er de præcist vil tilbyde. Omvendt også lidt nervøs for at det bliver én stor fat-shaming session. Det er jo ikke fordi jeg ønskede at blive gravid igen med højt bmi. Jeg var igang med et forløb med en personlig træner og havde lige tabt 15 kg da jeg blev gravid. Nu har jeg udskudt mit forløb med træneren til efter fødsel.

[Snowdrop]

Jeg skal til jordemoder første gang imorgen. Er lidt spændt på det, da jeg denne gang er blevet tilmeldt et "special-forløb" ved jordemoder pga højt bmi. Det hedder gravid og sund, og er vist noget med at man bliver tilbudt træningstimer med en fys eller lignende. Glæder mig til at høre hvad det er de præcist vil tilbyde. Omvendt også lidt nervøs for at det bliver én stor fat-shaming session. Det er jo ikke fordi jeg ønskede at blive gravid igen med højt bmi. Jeg var igang med et forløb med en personlig træner og havde lige tabt 15 kg da jeg blev gravid. Nu har jeg udskudt mit forløb med træneren til efter fødsel.

Jeg kan ikke forestille mig at det kommer til at blive en "fat-shaming session" som du kalder det - awesome udtryk i øvrigt
Du er jo tydeligvis ikke én af de gravide der er fuldkommen ligeglad med sin egen krop og dermed babys sundhed, og det tror jeg nemt de kan fornemme. Nogle gravide har sikkert brug for flere skub i den rigtige retning end andre andre, men alt andet lige så lyder det som et super tilbud og helt perfekt i forhold til at du faktisk allerede var igang med et forløb med træner, så behøver du måske ikke sætte det helt på hold nu hvor du får nogle timer med fys

[primle]

Mittemis - jeg forsvor også at jeg igen skulle være gravid med et for højt BMI (mit er i den lave ende af højt, men det var alligevel vigtigt for mig). Men sådan skulle det ikke være. Jeg tabte mig efter abort nummer to, men det gik så i stå igen, da vi begyndte at prøve på at blive gravide.
Overskuddet har ikke været til det.

Jeg synes et vægttab på 15 kg er vildt flot Og som snowdrop er jeg også sikker på, at det ikke kommer til at være fat-shaming.

Men jeg forstår dine tanker. Jeg hader at blive vejet hos læge og jm og jeg gider i bund og grund ikke tale om min vægt.

[Sorenspige]

Min læge er heldigvis ret afslappet med både tallet på vægten og vægtøgninger.

Jeg er aldrig blevet vejet hos JM, og jeg håber, det bliver det samme denne gang.

Jeg tabte mig ca 11 kg i foråret, men der er røget en del af dem på igen.

[Sorenspige]

Hov, 15 kg er da et vildt flot vægttab .

[Sorenspige]

Jeg/vi har heller ikke købt noget til baby, og det havde vi heller ikke på nuværende tidspunkt sidste gang.

Jeg købte de første to små ting et par uger efter MD (jeg turde ikke før).
Første gang jeg trådte ind i Baby Sam fik jeg direkte åndenød og måtte gå igen med det samme. Nu kommer jeg der ret hjemmevant .

Jeg/vi købte de fleste ting, da jeg var gået på barsel, og jeg tror også først, at det er der, vi får styr på tingene denne gang.

[Dr_bp]

Prøvligeathørher alle "tykke" mødre: I er dejlige og sunde præcis som i er. Husk nu på at I gror et barn, og at I ikke behøver være perfekte.
Jeg husker tydeligt hvor ked af det jeg var da jeg ventede min datter og havde et BMI på 29, men altså. Lever du ellers ok varieret, gør du dig fornuftige tanker om din og babys helbred, og træffer du fornuftige valg i forhold til din egen sundhed, så lad være med at slå dig selv ovebi hovedet med de ekstra kilo. De skal nok ryge af en dag din krop og sind ikke længere er i undtagelsestilstand

[Dr_bp]

Jeg/vi har heller ikke købt noget til baby, og det havde vi heller ikke på nuværende tidspunkt sidste gang.

Jeg købte de første to små ting et par uger efter MD (jeg turde ikke før).
Første gang jeg trådte ind i Baby Sam fik jeg direkte åndenød og måtte gå igen med det samme. Nu kommer jeg der ret hjemmevant .

Jeg/vi købte de fleste ting, da jeg var gået på barsel, og jeg tror også først, at det er der, vi får styr på tingene denne gang.

Jeg købte ikke en eneste ting før jeg var lige oppe over med vores første. Barnevognen blev købt 4 uger før, og tøjet blev først indkøbt da redebygger-moden satte ind. Jeg tror det er meget forskelligt hvornår det sker Jeg har veninder der nærmest har købt tøj og barnevogn før de var gravide, og så har jeg veninder der har udsat det til babyen var kommet.

[primle]

Damer, et spørgsmål.

Min datter har jo lige været syg i weekenden. Feber, snot og hoste. Og lørdag fandt vi ud af hun har mellemørebetændelse. Hun er helt feberfri nu og har været det i tre døgn.
Men hun hoster SÅ meget. Hele tiden. Og især selvfølgelig når hun leger osv, som ikke foregår i et roligt tempo.
Jeg er i tvivl om, om de vil sende hende hjem fra børnehaven når hun hoster så meget. Og jeg er i tvivl om hun skal kigges på igen. Hendes velbefindende er helt fint og hun klager ikke over smerter eller noget. Hun trænger til at komme afsted kan vi mærke. Det er svært synes jeg. Hvad ville i gøre?

[Skinkehunden]

Det burde det ikke være, for vi har selv meldt tydeligt ud fra starten af at vores engel IKKE skal være tabu og vi taler selv gerne om ham.

Jeg fandt aldrig ud af hvordan man tagger (hvis man overhovedet kan ) så nu bliver det til en quote i stedet.

Hold da op, Gerbil, jeg forstår slet ikke den reaktion fra dine omgivelser. Hvordan kan man dog få sig selv til fuldstændigt at negligere at I har fået et englebarn?? Det er alligevel den værste reaktion bare at lade som ingenting. Det skærer i mit hjerte at høre.

Jeg forstår godt at man kan have berøringsangst, selvfølgelig kan man da det, men mon ikke de fleste ville forstå hvis man så bare lige prøvede at sætte ord på, f.eks: "Jeg vil gerne anerkende at I har fået et englebarn, men jeg har simpelthen så svært ved at tale om det, så du må undskylde hvis jeg er lidt akavet når emnet kommer på bane". Det ville være tusind mil bedre end bare at forholde sig tavs.

Jeg mistede en lillesøster da jeg var omkring 5-6 år. Hun var kun 12 uger gammel. Jeg kan ikke huske det stemningen selv, men min mor fortalte at tavsheden var den værste og at hun havde én veninde som spurgte rigtig meget ind til det hele. Min mor synes det var sådan en enorm lettelse at der var nogen der havde mod på at spørge uden forbehold. Jeg HÅBER der er nogen i jeres liv, der har samme mod!

Jeg forstår det jo heller ikke selv, man behøver jo faktisk ikke gøre så meget andet end at lytte og sige at det gør én ondt. Og så anerkende ham lidt ved at like når jeg har delt billeder fra besøg ved graven, bl.a. da vi fik sat hans sten på graven - noget der var så vigtigt for mig at jeg for én gangs skyld taggede familien, blot for at få kommentarer om at de da ikke havde været der De reagerede slet ikke da jeg sagde at jeg blev ked af at det var dét de valgte at kommentere på

Det ER nemlig rigtig dejligt når folk tør spørge ind til det og ellers bare lytte Blev inviteret på kaffe hos en af knægtens skolekammeraters mor en dag og som det mest naturlige i verden spurgte hun ind til forløbet og så lyttede hun ellers bare og spurgte evt lidt mere ind til nogle af tingene. Og det var så skønt at få lov at snakke om det, uden at føle sig dømt eller upassende

[Skinkehunden]

Damer, et spørgsmål.

Min datter har jo lige været syg i weekenden. Feber, snot og hoste. Og lørdag fandt vi ud af hun har mellemørebetændelse. Hun er helt feberfri nu og har været det i tre døgn.
Men hun hoster SÅ meget. Hele tiden. Og især selvfølgelig når hun leger osv, som ikke foregår i et roligt tempo.
Jeg er i tvivl om, om de vil sende hende hjem fra børnehaven når hun hoster så meget. Og jeg er i tvivl om hun skal kigges på igen. Hendes velbefindende er helt fint og hun klager ikke over smerter eller noget. Hun trænger til at komme afsted kan vi mærke. Det er svært synes jeg. Hvad ville i gøre?

Min dreng på 11 havde 10 dage med en strid virus i januar og han hoster stadig fuldstændig sindssygt men er ellers frisk så han kommer afsted hver dag i skole. Hoste kan man jo nemt døje med i mange uger efter sådan en omgang så er barnet ellers frisk ville jeg sende afsted

[KatKatten]

Nogen af jer der oplever at baby ryster/kramper inde i maven? Min tager nogle ordentlige ture hvor alt simpelthen ryster! Jeg er 30+0 idag.