Mittemis skrev:Danseprinsesse: Jeg kan til dels godt sætte mig ind i din situation. Jeg startede selv til psykolog her i januar. Opsøgte min læge med hvad jeg troede var stress i oktober. Gik så til et par samtaler hos egen læge, og hun endte med at mene at det måske var en lille depression eller en efterfødsels reaktion fra min søn i 2014. Jeg fandt så ud af i november at jeg var gravid igen. Men alle de tanker og rod omkring alt i mit hoved lige nu, gør også at jeg har svært ved at forholde mig til min nuværende graviditet. Og har ikke købt noget eller på den måde glædet mig voldsomt over det. Jeg synes det er meget dårlig timing, både personligt, og for vores forhold. Men jeg arbejder benhårdt på at finde en årsag og en løsning på mit dårlige humør og total manglende overskud.
Jeg håber virkelig at psykologen kan hjælpe dig. Det er virkelig svært at have det sådan. For samtidig plages man også af en dårlig samvittighed over sin manglende glæde.
Nuttede-nuser: Ved ikke om det er den samme erklæring. Men god ide at spørge jordemoderen.
Jeg skal til jordemoder første gang imorgen. Er lidt spændt på det, da jeg denne gang er blevet tilmeldt et "special-forløb" ved jordemoder pga højt bmi. Det hedder gravid og sund, og er vist noget med at man bliver tilbudt træningstimer med en fys eller lignende. Glæder mig til at høre hvad det er de præcist vil tilbyde. Omvendt også lidt nervøs for at det bliver én stor fat-shaming session. Det er jo ikke fordi jeg ønskede at blive gravid igen med højt bmi. Jeg var igang med et forløb med en personlig træner og havde lige tabt 15 kg da jeg blev gravid. Nu har jeg udskudt mit forløb med træneren til efter fødsel.
Jeg er ked af at høre, at du også har nogle svære tanker og følelser omkring din graviditet. Har det hjulpet dig med psykolog indtil nu?
Jeg har mest dårlig samvittighed over for min kæreste. Føler jeg ødelægger noget af hans oplevelse ved at skulle have et barn. Det har jeg det rigtig svært med.
Og så er jeg bare så bange for, at det ikke når at "vende" i løbet af graviditeten - eller at det udvikler sig til en fødselsdepression.
Godt gået med vægttabet, tænk hvor meget bedre et udgangspunkt din krop har med 15 kg mindre. Det må du ikke tage fra dig selv.
På torsdag skal jeg prøve noget akupunktur hos min læge, så jeg er lidt spændt på om det kan hjælpe lidt på det. Eller i hvertfald gøre så jeg kan holde mine dage og nætter ud. 
Og så tror jeg da lige jeg skal have overlægen til at tjekke min livmorhals, for der må da ske noget med den, med alle de skrappe plukveer og mensmurren døgnet rundt 
Slimproppen er også gået - en stor lækker klat "rå æggehvide" + flere mindre klatter de sidste par uger 
Maven er også sunket ret så tydeligt den sidste uges tid 
Ligger lige som hun skal og klar til når det bliver tid 