godtnavn skrev:Jeg har haft kæmpe tudetur i dag, er så latterlig bange for ikke at være gravid denne måned. Er jo sidste måned hvis jeg skal nå længere end sidst før min tidligere termin. Da vi begyndte at prøve igen tænkte jeg at selvfølgelig nåede vi det, der var jo 5 måneder, men nu sidder jeg her 5 måneder efter og er måske endnu ikke gravid.
Ydermere blev jeg jo undersøgt af gyn, alt var normalt i følge ham og en masse blodprøver, men har haft så ondt i underlivet de sidste dage. Så medmindre jeg rent faktisk er gravid, og smerter er ligamentssmerter, (som dog først kom senere sidst jeg var gravid, men der udviklede fosteret sig jo også for langsomt) så skal jeg åbenbart bare leve med de her smerter. Jeg synes verden er noget værre bæ.
Jeg synes der er alt for lang tid til fredag hvor jeg har planlagt at teste, men omvendt så frygter jeg også fredag så jeg håber den dag aldrig kommer, og jeg aldrig vil få at vide hvis det ikke lykkes.
Jeg ved godt at mange i tråden har prøvet længere tid end mig, men er nået til et punkt hvor jeg bare ikke gider være i min krop mere.
Kan godt følge dig. Da jeg mistede i juni, forventede jeg også at være gravid nu inden min termin nu her. Og det var egentlig med til at holde modet oppe hos mig. Lige nu har jeg ramt et punkt hvor jeg er 'ligeglad", jeg gider ikke teste mere for æl, jeg gider ikke mere pligtsex i denne måned og jeg prøver at tænke på alt muligt andet, for jeg orker ikke være mere ked af det nu.
Min første veninde der "overhalede", har lige født (for tidligt) og jeg forventede at være gravid når hun fødte, men jeg er overrasket over hvor lidt det rørte mig. Måske jeg er blevet hærdet. Eller også kommer der tilbage senere.