Hunkat skrev:Der ringer simpelthen så mange alarmklokker i mit hoved når jeg læser dine indlæg. Det kan godt være at han er syg på den ene eller anden måde, og at han ikke kan gøre for det, eller ikke gør det med vilje. Men han driver altså den vildeste psykologiske terror på dig.
Du giver dig selv skylden for at han ikke kan spilde vand på gulvet fordi hvis du nu havde gjort noget så kunne det (måske) være undgået? Han ved godt han er uretfærdig når han snerre af dig men kunne du ikke lige holde op med at være ked af det så han kan få trøst fordi det er synd for ham.
Kan du høre hvor sygt det lyder når jeg siger det? Selv hvis han føler sig som et offer så giver det ham ikke ret til at gøre dig til et reelt offer for hans luner og humørsvingninger.
Det er ikke normalt at have det sådan. Og han skal have hjælp, af den professionelle slags. Men han skal satme også holde op med at give dig skylden (direkte eller indirekte) for alt det dårlige i hans liv. Jeg synes ikke du skal pakke det ind når du siger det til ham, tværtimod. Han driver rovdrift på dig og dine følelser og det skal stoppe, lige nu.
Jeg kan udmærket se din pointe. Jeg giver nu, trods alt, ikke mig selv skylden for alt, hvad der går galt. Men ja, det er vældigt hårdt ikke at kunne fortælle ham, hvad der går mig på, uden at det også automatisk er synd for ham - og så kommer vi ligesom ikke videre.