Har du nogensinde snydt til en eksamen?

[Fuck.exe]

På min ungdomsuddannelse snød jeg meget, men dog ikke til eksamen men til afleveringer. Ikke fordi jeg ikke kunne stoffet, jeg gad bare ikke. Jeg var mester i omskrivning af andres opgaver, og matematikafleveringer blev altid kopieret.

På universitetet har jeg semi-snydt til en 24 timers hjemme-eksamen hvor jeg løbende diskuterede opgaven med nogle af mine medstuderende. Selvom vi ikke kopierede fra hinanden, så er det jo stadig snyd at hjælpe hinanden med at løse en individuel opgave. Jeg så aldrig de andres opgaver, og de så aldrig min. Vores karakterer for denne eksamen lå spredt på hele skalaen, så nogle har selvfølgelig gjort det bedre end andre

Generelt forstår jeg ikke hjemme-eksaminer. Det er alt for nemt at snyde, og jeg kender et par stykker der har fået andre til at skrive opgaven for sig. Jeg kender en del der har skrevet opgaverne sammen, men bare har sørget for at skrive nogle sætninger om og bruge egne ord. Det blev ikke opdaget.
Det har aldrig faldet mig ind at snyde til skriftlige eksaminer hvor vi sidder samlet. Jeg kunne nok sagtens have gjort det uden problemer da det jo bare indebærer at dele opgaven over dropbox og så vente på svar. Der er overhovedet ingen kontrol med det.

[MOGA]

Nej, jeg har aldrig snydt til en eksamen.

Jeg har altid klaret mig godt i dansk i folkeskolen og gymnasiet, så da jeg i 2.G fik en ny dansklærer og mine karakterer pludselig dumpede fra 9-10 til 6-7, havde jeg på fornemmelsen, at det var noget personligt. Jeg overtalte derfor en veninde, som altid fik 9-10, til, at vi hver især skulle skrive en stil som vi plejede, sætte den andens navn på og aflevere. Og jeg fik ret - min veninde fik 10 for min aflevering, jeg fik 7 for hendes.

Derudover har jeg aldrig snydt, men har på min videregående uddannelse oplevet, at en medstuderende kopierede mig. Der fik jeg ørene i saksen og blev noget mere opmærksom på, hvem jeg lod hvad se. Det fik dog aldrig konsekvenser for mit studie.

[fisken80]

Nej, jeg har aldrig snydt til en eksamen.

Jeg har altid klaret mig godt i dansk i folkeskolen og gymnasiet, så da jeg i 2.G fik en ny dansklærer og mine karakterer pludselig dumpede fra 9-10 til 6-7, havde jeg på fornemmelsen, at det var noget personligt. Jeg overtalte derfor en veninde, som altid fik 9-10, til, at vi hver især skulle skrive en stil som vi plejede, sætte den andens navn på og aflevere. Og jeg fik ret - min veninde fik 10 for min aflevering, jeg fik 7 for hendes.

Derudover har jeg aldrig snydt, men har på min videregående uddannelse oplevet, at en medstuderende kopierede mig. Der fik jeg ørene i saksen og blev noget mere opmærksom på, hvem jeg lod hvad se. Det fik dog aldrig konsekvenser for mit studie.

Du kan ikke fortælle sådan en historie uden en slutning

Konfronterede I læreren? Hvis I gjorde, hvordan reagerede vedkommende så?

Jeg er selv gymnasielærer og for nogle år siden havde jeg en elev, som jeg simpelthen ikke kunne få til at forstå, hvorfor hun fik dumpekarakter for sine stile.
Til sidst blev jeg helt usikker på, om jeg virkelig havde dannet mig en forudindtaget mening om hendes opgaver, og derfor ikke bedømte dem retfærdigt, og derfor fik jeg to kolleger til at læse en af hendes stile igennem, uden at de selvfølgelig vidste, hvad jeg ville bedømme den til og uden at de fik grunden at vide. Jeg sagde bare, at jeg var i tvivl om karakteren og ønskede en sekond opinion.

Begge dumpede også hendes stil og dermed vidste jeg, at der ikke var tale om noget personligt. Det havde jeg nu heller ikke forventet, men jeg synes det er enormt vigtigt, at man som lærer altid er opmærksom på den slags.

[Joe]

Ikke eksamener.
Jeg har ved i gymnasiet lånt andres biologiopgaver og lignende, og skrevet dem om, så det så ud som, det var mig der var nået frem til resultaterne. En anden gang lavede min daværende kæreste en hel opgave for mig. Og andre gange lavede jeg dem så selv, og klarede mig stadig udmærket.

Men det har aldrig faldet mig ind at snyde til eksamener. I virkeligheden var jeg også langt mere doven end jeg var dum, så jeg kunne jo i virkeligheden godt selv, jeg gad bare ikke lige.

På min videregående uddannelse har jeg aldrig snydt. Mulighederne for snyd var vist også ret begrænsede, så skulle vi i hvert fald være ude i noget med at opfinde kilder, og det har jeg aldrig lige følt for.

[MOGA]

Nej, jeg har aldrig snydt til en eksamen.

Jeg har altid klaret mig godt i dansk i folkeskolen og gymnasiet, så da jeg i 2.G fik en ny dansklærer og mine karakterer pludselig dumpede fra 9-10 til 6-7, havde jeg på fornemmelsen, at det var noget personligt. Jeg overtalte derfor en veninde, som altid fik 9-10, til, at vi hver især skulle skrive en stil som vi plejede, sætte den andens navn på og aflevere. Og jeg fik ret - min veninde fik 10 for min aflevering, jeg fik 7 for hendes.

Derudover har jeg aldrig snydt, men har på min videregående uddannelse oplevet, at en medstuderende kopierede mig. Der fik jeg ørene i saksen og blev noget mere opmærksom på, hvem jeg lod hvad se. Det fik dog aldrig konsekvenser for mit studie.

Du kan ikke fortælle sådan en historie uden en slutning

Konfronterede I læreren? Hvis I gjorde, hvordan reagerede vedkommende så?

Jeg er selv gymnasielærer og for nogle år siden havde jeg en elev, som jeg simpelthen ikke kunne få til at forstå, hvorfor hun fik dumpekarakter for sine stile.
Til sidst blev jeg helt usikker på, om jeg virkelig havde dannet mig en forudindtaget mening om hendes opgaver, og derfor ikke bedømte dem retfærdigt, og derfor fik jeg to kolleger til at læse en af hendes stile igennem, uden at de selvfølgelig vidste, hvad jeg ville bedømme den til og uden at de fik grunden at vide. Jeg sagde bare, at jeg var i tvivl om karakteren og ønskede en sekond opinion.

Begge dumpede også hendes stil og dermed vidste jeg, at der ikke var tale om noget personligt. Det havde jeg nu heller ikke forventet, men jeg synes det er enormt vigtigt, at man som lærer altid er opmærksom på den slags.

Vi gjorde ikke noget ved det, det var vist først midt i 3.G jeg kom på det. Egentlig handlede det mest om at få bevist overfor mig selv, at der ikke var noget galt med det, jeg skrev. Jeg fik da også 9 til skriftlig eksamen, hvor der jo var censor på.

Derudover tror jeg ikke min veninde havde været vild med at afsløre vores lille eksperiment, det var jo ikke helt fint i kanten.

[Delfin]

Nej.

I 3. real var der en del snak om, hvor man kunne skrive et par formler i matematik. Det var sådan lidt sejt at finde på smarte steder, men jeg tror reelt ikke, der var ret mange, der gjorde det.

[Dingo]

-

[Lucia]

Jeg har aldrig haft behov for at snyde (eller samvittighed til det).

Det nærmeste jeg kommer er, at jeg til skriftlig spansk eksamen genbrugte et par sætninger fra en stil, jeg tidligere havde skrevet og dermed fået rettet, så jeg vidste de var rigtige, men det var tilladt at medbringe hjælpemidler inkl. gamle opgaver, så der var jo ikke noget snyd i det som sådan.

Ellers har jeg også en enkelt gang genbrugt en af mine egne folkeskolestile, da vi havde fristil i gymnasiet. Der følte jeg mig godt nok lidt lusket, men i situationen var jeg doven nok til at springe over hvor gærdet var lavest. Og så længe det bare var mig selv jeg kopierede, led samvittigheden ikke så voldsomt under den manøvre.

[fisken80]

Jeg har aldrig haft behov for at snyde (eller samvittighed til det).

Det nærmeste jeg kommer er, at jeg til skriftlig spansk eksamen genbrugte et par sætninger fra en stil, jeg tidligere havde skrevet og dermed fået rettet, så jeg vidste de var rigtige, men det var tilladt at medbringe hjælpemidler inkl. gamle opgaver, så der var jo ikke noget snyd i det som sådan.

Ellers har jeg også en enkelt gang genbrugt en af mine egne folkeskolestile, da vi havde fristil i gymnasiet. Der følte jeg mig godt nok lidt lusket, men i situationen var jeg doven nok til at springe over hvor gærdet var lavest. Og så længe det bare var mig selv jeg kopierede, led samvittigheden ikke så voldsomt under den manøvre.

Nu ved jeg ikke hvor længe det er siden, men i dag er det at betragte som snyd at bruge noget, der tidligere har været bedømt.

[Lucia]

Jeg har aldrig haft behov for at snyde (eller samvittighed til det).

Det nærmeste jeg kommer er, at jeg til skriftlig spansk eksamen genbrugte et par sætninger fra en stil, jeg tidligere havde skrevet og dermed fået rettet, så jeg vidste de var rigtige, men det var tilladt at medbringe hjælpemidler inkl. gamle opgaver, så der var jo ikke noget snyd i det som sådan.

Ellers har jeg også en enkelt gang genbrugt en af mine egne folkeskolestile, da vi havde fristil i gymnasiet. Der følte jeg mig godt nok lidt lusket, men i situationen var jeg doven nok til at springe over hvor gærdet var lavest. Og så længe det bare var mig selv jeg kopierede, led samvittigheden ikke så voldsomt under den manøvre.

Nu ved jeg ikke hvor længe det er siden, men i dag er det at betragte som snyd at bruge noget, der tidligere har været bedømt.

Det fik vi intet at vide om dengang, men det er også ved at være en del år siden. Tror heller ikke jeg afskrev sætningerne fuldstændig, men det blev i hvert fald ikke påtalt på noget tidspunkt.

[Precaseptica]

Nej.

Men jeg har konstateret at det trådløse netværk stadig var så ganske funktionelt og anvendeligt under vores skriftlige eksamener på mit universitet. Så hvis jeg ville snyde kunne jeg helt sikkert have både gjort det og være sluppet godt fra det.

[Thestral]

Nej

[OberstNasig]

Naaaaarhj, men jeg har da brugt metoder, der kan diskuteres. Blandt andet kontaktede jeg manden bag en artikel, jeg skulle analysere. Jeg ville gerne vide, hvad hans formål med den var. Så var det ligesom lettere for mig at analysere den. Den var nok lige på kanten.
I skriftlig spansk var jeg på røven, så jeg hapsede bare sætninger fra min bog og satte andre ord ind strategiske steder. Jeg fik da 7 efter den nye skala, så det har været en god investering.

Sådan begrænser mit snyderi sig.

[tregetours]

Nej, men jeg har haft lyst til det.

[Bimmerdyret]

Never...
Men på seminariet til engelsk bestået/ikke bestået eksamensprøve i lydskrift, gik læreren bare ud af lokalet og var væk stort set hele prøvetiden.
Så folk snakkede da.
Den indfødte englænder og 3 andre bestod ikke..hvilket kan undre..