Hvad kan/kunne du tilgive (børn/forældre-relation)

[icelady]

Så Station2 her til aften, hvor de bla besøgte faderen til den hollandske dømte mand fra pædofilisagen.

Faderen snakkede stadig med sønnen, ligeså vel som TBKs søn (TBK er manden fra Randers) også deltog i programmet og fortalte han havde besøgt sin far i fængslet.

Det fik tankerne til at køre. Hvad jeg kunne tilgive og om der evt var noget jeg ikke kunne tilgive, om det så var begået af et af mine børn eller en af mine forældre.



Det er jo 1000 gange nemmere at dømme, når man står følelsesmæssigt på sidelinjen, men når man er på græsset er det noget helt andet og derfor ved jeg ikke præcis hvor min grænse går; om det er pædofili, mord, voldtægt eller noget helt fjerde.
Men jeg kender mig selv så godt at jeg ikke ville kunne tilgive deres gerning, men jeg ville nok ikke kunne afskrive dem.

Er der tilfælde, hvor I kunne afskrive børn/forældre? Eller kan man leve med ens nærmeste har begået en grum gerning?

[Lurende Peber]

Jeg mener, at der er himmelvid forskel på at tilgive børn/forældre en grusom forbrydelse, og på at frasige sig enhver kontakt med dem.
Jeg ville nok altid håbe på et glimt, af det barn jeg kendte og elskede, i det monster jeg besøgte i fængslet/på anstalten.
For ikke at begynde på de oceaner af undskyldninger, mennesker kan bilde sig selv ind som forklaring på de grimmeste ting.

Ups.... der var jo specifikke spørgsmål. Crap... kan ikke se de andre indlæg ved rettelse
Hvad kan jeg ikke tilgive .....???
Mine forældre: For onde handlinger mod mine børn, min partner eller den anden forælder.
Mine børn: ..... pas sådan lige på stående fod.

[Animi]

Jeg elsker min familie ekstremt højt, og jeg tror de kunne gå ud og myrde, voldtage osv, uden at det ville ændre på det. Jeg ville aldrig tilgive deres handlinger, men jeg ville nok fortsat se dem.

Det eneste der ville kunne gøre at jeg fuldkommen cuttede kontakten, ville nok være hvis en i min familie, gjorde en anden i familien ondt. Fx har jeg en bekendt hvis far slog moderen ihjel. Så ville jeg aldrig se personen igen.
Min bekendte har så sagt, at selvom hun aldrig vil se sin far igen og selvom hun aldrig kan tilgive ham og hader ham for det, så elsker hun ham alligevel stadigvæk. Sådan tror jeg også at jeg ville have det.

[vibbsen]

Mine forældre: For onde handlinger mod mit barn eller mod andre børn. Jeg tror ovenikøbet at jeg ville kunne tilgive hvis de begik overgreb mod den anden forældre
Mit barn : Intet. Jeg beklager, men på stående fod kan jeg simpelthen ikke komme på noget mit barn kunne gøre som ville få mig til at vende hende ryggen. Hun er mit kød og blod. Uanset hvor ond hun måtte være.....
Mig selv : Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv hvis jeg fuckede mit barn op i sådan en grad, at hun blev ond. Jeg tror ikke på at man fødes ond. Det er noget med miljø.

[Annione]

Jeg har rigeligt svært ved at tilgive min mor hendes behandling af mig. Men jeg elsker hende stadig og har,stadig en smule kontak til hende.
Min far er vist over det stadie, hvor han kan gøre noget utilgiveligt. Han sidder og savler på et plejehjem - det er bare trist.

Jeg har ikke børn, men jeg tror jeg kunne bære over med alt.

Min bror kan jeg umiddelbart tilgive alt.

[Tanten]

Jeg tænker også, der er meget stor forskel på, ikke at kunne tilgive og så at afskære kontakten.

Jeg tror faktisk, pædofile overgreb, voldtægt, vold mod børn, mord og grov vold mod andre ville få mig til at se så anderledes på selv mine børn, at relationen for evigt ville være ændret radikalt af det. Det betyder ikke, at jeg ville stoppe med at elske dem eller med at have en eller anden form for kontakt, men der er handlinger mod andre, der er utilgivelige.

Måske føler jeg også, at jeg har ret til at tilgive på mine egne vegne, dvs. hvis de begår uret mod mig - men ikke på andres.

[Torn]

Jeg kan ikke komme i tanke om en handling, der ville få mig til at holde op med at elske. Men tilgivelse og måske endda kontakten kunne godt forsvinde.

[Panton]

Mine forældre, tja dem har jeg aldrig elsket ihvertfald ikke hvad jeg husker. Jeg blev skilt fra dem i mine teenageår og jeg tilgav dem aldrig for hvad de bød mig som barn. De er begge døde nu.

Mit barn, jeg kan tilgive alt. Kærligheden til ham er betingelsesløs men der ville være episoder hvor jeg nok ville spørge mig selv om jeg kunne have gjort det anerledes hvis han skulle evt. begå et overgreb mod et barn. Jeg er mor i medgang og modgang.

[Q-beben]

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville kunne stoppe med at have kontakt til mine børn. De er ligesom mit DNA - en del af mig - på godt og ondt.

Mine forældre, min kæreste, mine søskende... umiddelbart føler jeg, at det er noget helt andet end mine børn. Men jeg ved det selvfølgelig ikke - for jeg har aldrig været udsat for noget, der kunne gøre, at jeg ville stoppe med at have kontakt til dem. Heldigvis

[heysamaysa]

jeg ville modsat de fleste herinde godt kunne cutte kontakten (tror jeg) hvis der var tale om overlagte handlinger som koldblodigt mord, incest, pædofili eller gentagende voldshandlinger. sådanne mennesker kan jeg ikke være sammen med og så er blodet for mig bare ikke længere meget tykkere end vand.

men nu har jeg så heller ikke (levende) børn så om min tanker omkring det engang kunne ændres ved jeg ikke, men det kunne jeg ikke forestille mig. Jeg har det ekstremt anstrengt med mennesker der har et moralkodeks langt fra mit eget.

[LadyFox]

Jeg har ingen børn.
Men min far har jeg fornyligt tilgivet for aldrig at være der, hverken i fysisk eller psykisk forstand. Men netop fordi jeg aldrig har kendt ham og den eneste kontakt jeg har haft med ham er et par ligegyldige samtaler på facebook inden for de sidste par måneder, ville jeg ikke tilgive ham for særlig meget andet - vi har jo ingen relation.

Min mor ville jeg kunne tilgive alt der ikke er gjort imod mig eller min søster, jeg kunne ikke forstille mig hvad der skulle få mig til at vænne hende ryggen, hun har trods alt altid været der for mig, og aldrig vendt mig ryggen trods jeg har været et sandt helvede at have en relation med, hun har virkelig flyttet bjerge for mig, og det samme har min stedfar og ham tror jeg også jeg ville kunne tilgive det meste.

[Mani]

Min mor vidste hendes ex var voldelig mod mig og misbrugte mig. Jeg har ikke tilgivet hende, men ser hende af og til - og ved hendes psykiske sygdom er en del af grunden til hun ikke magtede at handle. Havde det været mine børn havde hun aldrig set mig eller dem igen!

Jeg tror, at jeg ville forsætte med at se mine børn ligegyldig hvad de gjorde, men der ville være ting, jeg ikke kunne tilgive v

[Vlad Kalashnikov]

Der var en ung mand der havde udført et af de spontane bestialske/torturligende kvindemord der var nogle af i 80erne. Hans søster besøgte ham ugentligt i fængslet – "for han havde jo ikke andre end hende." Lundins talrige piger har åbenlyst også tilgivet at han har dræbt og parteret et par børn og to voksne kvinder.

På den anden side var der et skoleskyderi i UK(?) hvor en del børn blev dræbt – her udtalte morderens far at det var bedre om sønnen aldrig var blevet født. Det er der også nogle af forældrene til ISIS rekrutter der har udtalt. Og er jeg rimelig sikker på vil være min reaktion på f.eks. et skoleskyderi/Islamist halshugningsvideo. Om det så er min søn, så ville jeg cutte kontakt og aldrig tilgive.

[hotlips]

jeg har cuttet min far,ikke fordi han har gjort noget voldsomt slemt,men han kan og vil ikke forstå at vi lever vores liv efter nogen væsentligt andre værdier end jeg voksede op under,og det skal der ikke komme andre og forsøge at beslutte på vores vegne hvorvidt de nu synes det er ok vi gør det og forsøge at presse noget andet igennem.

mine forældre er meget forskellige,min far er sådan en der biver meget voldsomt vred og gør det jævnligt,så ting gjort i affekt gider jeg ikke prøve at tilgive ham,han kunne bare have gjort noget ved det for længst,han er over 60 og det burde være gået op for ham at der ikke er andre voksne der ter sig på den måde.

min mor er venligheden selv,hun bliver gal en gang hver 15 år eller deromkring,så hvis hun har mistet besindelsen så vil mit udgangspunkt være at det må der være en rimelig grund til,