To fester på samme dag

[Aima]

Det er ikke fordi, jeg synes en hvid løgn ville være en katastrofe, men er det overhovedet nødvendigt? Jeg mener, fødselar nr. 1 lægger vel omtrent det samme i jeres relation, som du gør, altså hun ved vel lige så godt som dig, at jeres bekendtskab mest er den lidt perifere og overfladiske slags, så hvis du forklarede at én af dine tætte veninder uheldigvis havde lagt sin runde fest på samme dag, og at du, omend du meget gerne ville deltage i fødselar nummer 1's fest, simpelthen, grundet den tættere relation, ønskede at prioritere den anden fest i denne omgang, tror du så ikke, hun ville forstå det? Det ville jeg i hvert fald.

Altså, jeg er all in for, at man tager de invitationer man får alvorlig, og under alle mulige omstændigheder er det der princip om, at man møder op til det, man først har sagt ja til, også vældigt fint som tommelfingerregel, men under visse omstændigheder synes jeg altså det er i orden at slække lidt på principperne og tilvælge det, der har størst personlig værdi. Din semi-bekendte skal jo nok få en god damefest alligevel.

Ja, med mindre fire af de andre 10 inviterede også lige finder noget bedre ... og en bliver syg og en tredje kaldt på arbejde.. så ender man pludselig med at sidde der 2-4 stykker, selvom man har inviteret i god tid... og ja ja, bevares, det skal nok blive hyggeligt alligevel, men det var måske ikke just det man havde forventet ...

Altså, det er ikke fordi, jeg ikke forstår pointen, men igen bliver det et spørgsmål om principper og teori, når man bruger den der 'hvis alle gjorde sådan'-tese, men virkeligheden er ofte en anden. I praksis er det nok ret urealistisk at 10 mennesker bailer en fest for en anden fest samme aften. Når det handler om mennesker, foretrækker jeg at forholde mig nogenlunde til potentiel praksis fremfor principiel teori.

Generelt synes jeg nok bare, mennesker har en tendens til at have principper for princippernes skyld, og helt ærligt synes jeg bare det bliver for noller og unødvendigt i en del tilfælde. Jeg har det i hvert fald sådan, at jeg langt hellere vil lade mig guide af egen moralkodeks, dømmekraft og mavefornemmelse, end jeg vil gøre og mene alt muligt, fordi det er en eller anden objektiv rettesnor for, hvordan man bør tænke og ræsonnere, når man træffer sine valg. Nuancerne er så mange. Havde vi været inviteret tre-fire mennesker, havde jeg som eksempel ikke meldt afbud, heller ikke, hvis festen var den kommende eller næstkommende weekend, men en facebookinvitation fra et menneske, jeg kun kender ganske overfladisk, til en fest der ligger flere måneder ude i tiden, og hvor jeg med ret stor sandsynlighed ved, at min tilstedeværelse ikke vil påvirke værtindens aften synderligt, kunne jeg godt finde på at melde afbud til under særlige omstændigheder, men som sagt ville jeg melde klart ud.

Jeg har ofte holdt sådan nogle fester, hvor jeg har inviteret mennesker, jeg kun kendte overfladisk, oftest fordi vi havde en fælles ven/veninde der skulle med. Hvis en af dem havde meldt afbud til min fest, fordi en tættere og vigtigere relation blev prioriteret, ville jeg hverken føle mig forfordelt eller trådt på. Jeg ville helt oprigtigt synes at det rigtige var at gøre, hvad man selv følte mest for, for jeg ville udmærket kunne forstå og det ville ikke påvirke min lyst til at invitere en anden gang, jeg ville på ingen måde tage det personligt.

Men mennesker er forskellige, og vi tager jo nok hver især udgangspunkt i egne følelser, tror jeg. Jeg har det sådan, at jeg ville finde det åndssvagt at nogen dukker op til min fest af pligt, hvis de meget hellere vil være et andet sted, og jeg ville finde det møgnederen, hvis de som alternativ havde stukket en løgn, for at slippe. Som vært ville jeg foretrække ærlighed, og det ville jo så være mit udgangspunkt for mit valg, hvis dilemmaet var mit.

[Rapfisk]

[...]en fest der ligger flere måneder ude i tiden, og hvor jeg med ret stor sandsynlighed ved, at min tilstedeværelse ikke vil påvirke værtindens aften synderligt, kunne jeg godt finde på at melde afbud til under særlige omstændigheder, men som sagt ville jeg melde klart ud.

Jeg har ofte holdt sådan nogle fester, hvor jeg har inviteret mennesker, jeg kun kendte overfladisk, oftest fordi vi havde en fælles ven/veninde der skulle med.

Men lad os så tage det konkrete tilfælde:
Ina ved ikke med nogen stor sandsynlighed, at værtinden ikke bliver påvirket. Sandsynligheden taler nærmere for, at værtinden bliver påvirket.

Er der særlige omstændigheder, jeg ikke kan få øje på?

Der er ikke en fælles veninde, som Ina er inviteret på grund af.

Hvis vi skal tale teori er jeg helt enig i, at der kan være gråzoner eller tidspunkter, hvor det er okay at ændre sit tilsagn om at komme til et arrangement. Jeg kan bare ikke se, at det skulle gælde i denne situation.

[Aima]

[...]en fest der ligger flere måneder ude i tiden, og hvor jeg med ret stor sandsynlighed ved, at min tilstedeværelse ikke vil påvirke værtindens aften synderligt, kunne jeg godt finde på at melde afbud til under særlige omstændigheder, men som sagt ville jeg melde klart ud.

Jeg har ofte holdt sådan nogle fester, hvor jeg har inviteret mennesker, jeg kun kendte overfladisk, oftest fordi vi havde en fælles ven/veninde der skulle med.

Men lad os så tage det konkrete tilfælde:
Ina ved ikke med nogen stor sandsynlighed, at værtinden ikke bliver påvirket. Sandsynligheden taler nærmere for, at værtinden bliver påvirket.

Er der særlige omstændigheder, jeg ikke kan få øje på?

Der er ikke en fælles veninde, som Ina er inviteret på grund af.

Hvis vi skal tale teori er jeg helt enig i, at der kan være gråzoner eller tidspunkter, hvor det er okay at ændre sit tilsagn om at komme til et arrangement. Jeg kan bare ikke se, at det skulle gælde i denne situation.

Altså, jeg synes jo netop, omstændighederne og relationens karakter taget i betragtning, at der med overvejende sandsynlighed er grund til at satse på, værtinden ikke bliver såret eller ked af det. Hvis jeg vurderede der var særlig stor risiko for det, havde min holdning været anderledes.

Jeg tager udgangspunkt i Inas beskrivelse af relationen. Hun betegner den som overfladisk og fortæller, at hun hverken ses privat eller har yderligere kontakt med værtinden, end de par gange om året, hvor de ses til større sammenkomster. Jeg antager, relationen er ligeværdig, og at kvindens opfattelse er tilsvarende Inas, altså jeg tager ikke højde for en eller anden hypotetisk mulighed for, at kvinden lægger meget mere i relationen end Ina. Og fordi det er sådan, og fordi Ina er én blandt en større venindeflok, der er inviteret OG fordi der er så lang tid til festen at Inas afbud intet messer up, finder jeg det bare ikke sandsynligt, at kvinden der holder festen, bliver såret over Inas prioritering af en anden relation. For hvorfor skulle hun blive dét? Hvad er der at blive såret over? At en perifer bekendt skifter mening to måneder før festen, fordi der findes relationer der er mere, end i 'perifer bekendt'-katagorien og derfor appellere mere? Eller fordi hun slet og ret tillader sig at melde afbud til noget, hun først har sagt ja til? Altså, måske har man selv de der principper, hvor man for alt i verden siger B, hvis man har sagt A, men det er jo så ens egne principper, dem må man gerne have, og man må også gerne undre sig over, hvis andre mennesker ikke har dem i ligeså kompromisløs forstand, men jeg kan ikke forstå, man skulle blive decideret såret eller ked af det over det.

Min grundholdning er ikke, at man bare giver en fuck for andre menneskers villighed og initiativ. Aldrig. Men jeg synes også der er grænser for, hvor pligtopfyldende man behøver at være under private forhold, og hvis man skønner det er for alles bedste at slække lidt på principperne i visse, konkrete tilfælde, så er det ok, synes jeg. I det her tilfælde mener jeg helt oprigtigt det er bedst for alle, også værtinden. Såfremt hun bliver ked af det er det smadderærgerligt, men jeg synes ikke det på noget tidspunkt var oplagt at tro.

[godtnavn]

Jeg synes i øvrigt ikke det er kontroversielt at melde fra til noget man oprindelig har sagt ja til - uanset grunden - hvis man ellers gør det inden su-fristen.

Jeg har respekt for det arbejde, de penge og den energi folk ligger i at arrangere en fest, så jeg mener som udgangspunkt at man skal stå ved sit ja, efter su-fristen. Men indtil synes jeg at man har ret frie tøjler.

Jeg regner med at når folk siger ja, så kommer de, uanset hvornår de siger det, ligesom jeg også tager afbud som afbud om det er 2 måneder før su eller på dagen for su. Bliver jeg inviteret til noget hvor jeg er i tvivl om jeg vil komme så venter jeg med at svare til fristen, og står så ved mit svar.

Nogle nævner at tage videre til den anden fest, det synes jeg selv er så nederen når gæster gør, jeg vil hellere have folk bliver væk end at de kommer 2 timer og tager til en anden fest. Så må man vælge. Hvis det jeg har inviteret til ikke er interessant nok at bruge aftenen på så burde de blive væk. Medmindre det selvfølgelig er meldt ud fra start, ala "skal til en anden fest om aftenen, men vil gerne komme forbi et par timer og fejre dig" men det er også noget andet end et ja der bliver lavet om til et par timer fordi der lige dukkede noget bedre op.


Jeg tror nr1 har inviteret fordi vedkommende ønsker en tætter kontakt og ser veninde-potentiale i ts, jeg inviterer selv nogle gange folk jeg ikke kender vildt godt, hvis det er personer jeg finder interessante og gerne vil være mere end bekendte med, så selvom det ikke er nære venner så er deres afbud et "tab" for festen. Dog ville jeg altid forstå hvis jeg fik en besked ala "Min gode veninde har lagt sin store runde fødselsdag samtdig med din, så jeg må desværre melde afbud" dog ville det gøre mig glad hvis vedkommende i samme besked forslog at ses til en kop kaffe el.lign. for det ville indikerer at vedkommende, ligesom mig, ønskede mere kontakt.

[Akehurst2]

Det må være fedt at tro det ikke rigtigt er noget sker i praksis, for det betyder man aldrig har været udsat for det. Personligt har jeg dog prøvet præcis det nok gange til at jeg mener det er langt mere en realitet end end en teori.

Jeg har stået og gjort klart til den helt store fest - mere end en gang - og så ende med et mandetal fra 10-20 stykker, til 3-4 stykker i sidste ende - det er for mig en af de mest nedern følelser i verden ... og derfor mener jeg også det er ekstremt nedern at melde fra efter man har sagt ja, med mindre man reelt bliver syg, skal til begravelse eller bliver kaldt på arbejde. Det strider i mod midt moralkodeks og hvordan jeg synes man bør opføre sig.

Jeg synes i hvert fald, man oftere kan opleve afbud til større arrangementer, fordi det virker som om, folk tænker "nå, men der kommer jo så mange, så én fra eller til gør ikke den store forskel" - og så kan man netop stå tilbage med en decimeret fest.

[Fuck.exe]

Jeg ville ikke blive sur eller såret hvis en semi-bekendt meldte afbud til min fest fordi der var en 30-års fødselsdag i hendes tætte vennekreds. Jeg skulle i hvert fald nok få en dejlig aften med dem der kom, i stedet for at sidde og være bundulykkelig over dem som -af eller anden årsag- ikke kom.

[ina]

Jeg er ret overrasket over at hun bliver sur/ked af det (hvis hun er det). Jeg var i tvivl om det var ok, at melde fra, men jeg troede ikke at min tilstedeværelse ville gøre hverken fra eller til (heller ikke sikkert at den gør den). Jeg kan sige - helt ærligt - at hvis det var omvendt og hun havde sendt sådan en besked, så havde jeg svaret hende ærligt, at hun selvfølgelig skulle tage til den anden fest. Måske hun ser anderledes på vores relation end jeg gør, men hun har altså aldrig lagt op til at vi skulle ses mere, hun har aldrig sendt sms'er eller lignende for at høre hvordan det går osvosv, så det undrer mig i så fald.

Omvendt ser jeg at mig og fødselar 2 kan få et tættere forhold (vi har allerede meget mere kontakt end mig og fødselar 1), og derfor vil jeg på en måde hellere til hendes fødselsdagsfest.

Jeg ved ikke.. Tror jeg holder fast i, at deltage i fødselsdagsfest 2, og så eventuelt sende en buket blomster til fødselar 1 på dagen.

[Fuck.exe]

Jeg er ret overrasket over at hun bliver sur/ked af det (hvis hun er det). Jeg var i tvivl om det var ok, at melde fra, men jeg troede ikke at min tilstedeværelse ville gøre hverken fra eller til (heller ikke sikkert at den gør den). Jeg kan sige - helt ærligt - at hvis det var omvendt og hun havde sendt sådan en besked, så havde jeg svaret hende ærligt, at hun selvfølgelig skulle tage til den anden fest. Måske hun ser anderledes på vores relation end jeg gør, men hun har altså aldrig lagt op til at vi skulle ses mere, hun har aldrig sendt sms'er eller lignende for at høre hvordan det går osvosv, så det undrer mig i så fald.

Omvendt ser jeg at mig og fødselar 2 kan få et tættere forhold (vi har allerede meget mere kontakt end mig og fødselar 1), og derfor vil jeg på en måde hellere til hendes fødselsdagsfest.

Jeg ved ikke.. Tror jeg holder fast i, at deltage i fødselsdagsfest 2, og så eventuelt sende en buket blomster til fødselar 1 på dagen.

Det synes jeg der lyder som en helt fin løsning

[Akehurst2]

Jeg er ret overrasket over at hun bliver sur/ked af det (hvis hun er det). Jeg var i tvivl om det var ok, at melde fra, men jeg troede ikke at min tilstedeværelse ville gøre hverken fra eller til (heller ikke sikkert at den gør den). Jeg kan sige - helt ærligt - at hvis det var omvendt og hun havde sendt sådan en besked, så havde jeg svaret hende ærligt, at hun selvfølgelig skulle tage til den anden fest. Måske hun ser anderledes på vores relation end jeg gør, men hun har altså aldrig lagt op til at vi skulle ses mere, hun har aldrig sendt sms'er eller lignende for at høre hvordan det går osvosv, så det undrer mig i så fald.

Omvendt ser jeg at mig og fødselar 2 kan få et tættere forhold (vi har allerede meget mere kontakt end mig og fødselar 1), og derfor vil jeg på en måde hellere til hendes fødselsdagsfest.

Jeg ved ikke.. Tror jeg holder fast i, at deltage i fødselsdagsfest 2, og så eventuelt sende en buket blomster til fødselar 1 på dagen.

Nu spørger jeg måske dumt, men hvorfor tror du egentlig, du er blevet inviteret? Mon ikke, det var fordi, hun gerne ville se dig og at det derfor gør "fra eller til" om du er til stede?

[DetSorteCirkus]

Jeg er ret overrasket over at hun bliver sur/ked af det (hvis hun er det). Jeg var i tvivl om det var ok, at melde fra, men jeg troede ikke at min tilstedeværelse ville gøre hverken fra eller til (heller ikke sikkert at den gør den). Jeg kan sige - helt ærligt - at hvis det var omvendt og hun havde sendt sådan en besked, så havde jeg svaret hende ærligt, at hun selvfølgelig skulle tage til den anden fest. Måske hun ser anderledes på vores relation end jeg gør, men hun har altså aldrig lagt op til at vi skulle ses mere, hun har aldrig sendt sms'er eller lignende for at høre hvordan det går osvosv, så det undrer mig i så fald.

Omvendt ser jeg at mig og fødselar 2 kan få et tættere forhold (vi har allerede meget mere kontakt end mig og fødselar 1), og derfor vil jeg på en måde hellere til hendes fødselsdagsfest.

Jeg ved ikke.. Tror jeg holder fast i, at deltage i fødselsdagsfest 2, og så eventuelt sende en buket blomster til fødselar 1 på dagen.

Medmindre hun bevidstløst har inviteret hele raden af koner og kærester til mandens kammerater med, går jeg ud fra, at hun gerne har ville se dig specifikt. Måske, som nogle af de andre foreslår, for at lære dig bedre at kende. Hvis hun er blevet stødt eller såret over dit spørgsmål, hvilket jeg som sagt anser som muligt ud fra hendes besked, kan årsagen også være, at flere har meldt afbud, lavt selvværd eller andet, der ikke direkte har med dig at gøre, men som ikke desto mindre har betydet, at hun er blevet ked af din udmelding.
For mig ville det veje tungest, når alternativet "bare" var en sjovere fest hos en god, men ikke meget tæt relation, men sådan er vi jo så forskellige

Om ikke andet forstår jeg ikke, at du valgte at forme din besked som et spørgsmål, hvis modtagerens svar reelt ikke rigtig påvirker din beslutning.
Som Milisa skriver et sted, var det på forhånd rimelig usandsynligt, at hun ville svare "Det sårer mig virkelig meget, så jeg forventer, at du kommer".

[Akehurst2]

Medmindre hun bevidstløst har inviteret hele raden af koner og kærester til mandens kammerater med, går jeg ud fra, at hun gerne har ville se dig specifikt. Måske, som nogle af de andre foreslår, for at lære dig bedre at kende. Hvis hun er blevet stødt eller såret over dit spørgsmål, hvilket jeg som sagt anser som muligt ud fra hendes besked, kan årsagen også være, at flere har meldt afbud, lavt selvværd eller andet, der ikke direkte har med dig at gøre, men som ikke desto mindre har betydet, at hun er blevet ked af din udmelding.
For mig ville det veje tungest, når alternativet "bare" var en sjovere fest hos en god, men ikke meget tæt relation, men sådan er vi jo så forskellige

Om ikke andet forstår jeg ikke, at du valgte at forme din besked som et spørgsmål, hvis modtagerens svar reelt ikke rigtig påvirker din beslutning.

Som Milisa skriver et sted, var det på forhånd rimelig usandsynligt, at hun ville svare "Det sårer mig virkelig meget, så jeg forventer, at du kommer".

Jeg går ret meget op i at man holder aftaler med mig (og er derfor også meget på Søren Pind-reglen den anden vej, selvom det nogle gange er lidt af pligt), og det hænger blandt andet sammen med, at jeg let føler mig afvist ved afbud. Også selvom det er på grund af sygdom, allerede lagte planer, arbejde eller den slags.

Og ja, det er noget, der foregår ovre i mig, men det er nu engang min følelse. Man kan ikke regne med, at folk ikke kan have sådanne følelser, uanset om ikke selv har dem.

[oOxXxOo]

Jeg ser det som værende to kvinder, som du reelt set ikke har super nært forhold til, men som du har lært at kende igennem din mand. Derfor, til trods for, at du ser mere til kvinde 2, vil jeg mene at du skal tage til den fest som du først har sagt ja tak til!
Jeg kunne forstå det, hvis der var tale om din egen tætte veninde, der kom med en invitation på samme dag som fest nr 1.
Men sådan som jeg læser det, så mener du, at fest nr. 2 bliver sjovere end nr 1, og det synes jeg på ingen måde er grundlag nok for, at fortælle at melde afbud når du allerede har sagt ja.
Desuden så risikerer du at kvinde 1 opdager du takker nej til hendes fest, for at deltage i kvinde 2's fest, eftersom begge kvinder har relation til din mand.

[ina]

Jeg er ret overrasket over at hun bliver sur/ked af det (hvis hun er det). Jeg var i tvivl om det var ok, at melde fra, men jeg troede ikke at min tilstedeværelse ville gøre hverken fra eller til (heller ikke sikkert at den gør den). Jeg kan sige - helt ærligt - at hvis det var omvendt og hun havde sendt sådan en besked, så havde jeg svaret hende ærligt, at hun selvfølgelig skulle tage til den anden fest. Måske hun ser anderledes på vores relation end jeg gør, men hun har altså aldrig lagt op til at vi skulle ses mere, hun har aldrig sendt sms'er eller lignende for at høre hvordan det går osvosv, så det undrer mig i så fald.

Omvendt ser jeg at mig og fødselar 2 kan få et tættere forhold (vi har allerede meget mere kontakt end mig og fødselar 1), og derfor vil jeg på en måde hellere til hendes fødselsdagsfest.

Jeg ved ikke.. Tror jeg holder fast i, at deltage i fødselsdagsfest 2, og så eventuelt sende en buket blomster til fødselar 1 på dagen.

Medmindre hun bevidstløst har inviteret hele raden af koner og kærester til mandens kammerater med, går jeg ud fra, at hun gerne har ville se dig specifikt. Måske, som nogle af de andre foreslår, for at lære dig bedre at kende. Hvis hun er blevet stødt eller såret over dit spørgsmål, hvilket jeg som sagt anser som muligt ud fra hendes besked, kan årsagen også være, at flere har meldt afbud, lavt selvværd eller andet, der ikke direkte har med dig at gøre, men som ikke desto mindre har betydet, at hun er blevet ked af din udmelding.
For mig ville det veje tungest, når alternativet "bare" var en sjovere fest hos en god, men ikke meget tæt relation, men sådan er vi jo så forskellige

Om ikke andet forstår jeg ikke, at du valgte at forme din besked som et spørgsmål, hvis modtagerens svar reelt ikke rigtig påvirker din beslutning.
Som Milisa skriver et sted, var det på forhånd rimelig usandsynligt, at hun ville svare "Det sårer mig virkelig meget, så jeg forventer, at du kommer".

Jeg spurgte hvad hun ville synes om, at jeg meldte afbud til hendes fødselsdag, fordi jeg havde fået en anden invitation også, ogs stod i et dilemma. Hertil svarer hun, at hun selvfølgelig er ked af hvis jeg ikke kommer, men at hun synes at jeg skal tage til den anden fødselsdag, hvis jeg føler for det.

Kan godt være det var usandsynligt, at hun ville svare anderledes, hvis hun synes det modsatte af det hun skrev. men det ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre med..

Det er en vennekreds på 4 par, som vi er en del af, hvor mændene kender hinanden for mange år tilbage. Hun har inviteret de to andre koner også, hvoraf den ene har meldt afbud. Som den eneste overhovedet af de inviterede iøvrigt.

[ina]

Jeg ser det som værende to kvinder, som du reelt set ikke har super nært forhold til, men som du har lært at kende igennem din mand. Derfor, til trods for, at du ser mere til kvinde 2, vil jeg mene at du skal tage til den fest som du først har sagt ja tak til!
Jeg kunne forstå det, hvis der var tale om din egen tætte veninde, der kom med en invitation på samme dag som fest nr 1.
Men sådan som jeg læser det, så mener du, at fest nr. 2 bliver sjovere end nr 1, og det synes jeg på ingen måde er grundlag nok for, at fortælle at melde afbud når du allerede har sagt ja.
Desuden så risikerer du at kvinde 1 opdager du takker nej til hendes fest, for at deltage i kvinde 2's fest, eftersom begge kvinder har relation til din mand.

Begge kvinder har godt nok relation til min mand, men ikke til hinanden på nogen måde. Og nu har jeg jo også fortalt fødselar 1 om fødselar 2's fest.

[Evapeva]

Jeg spurgte hvad hun ville synes om, at jeg meldte afbud til hendes fødselsdag, fordi jeg havde fået en anden invitation også, ogs stod i et dilemma. Hertil svarer hun, at hun selvfølgelig er ked af hvis jeg ikke kommer, men at hun synes at jeg skal tage til den anden fødselsdag, hvis jeg føler for det.

Det synes jeg også er en temmelig klodset måde at nævne dit (kodeord: dit, ikke hendes!) dilemma på, og det ville jeg også irritere mig ret meget over som modtager/værtinden, der netop har tænkt godt om dig og derfor inviteret dig til sin fest.

Når du spørger hende, hvad hun synes om dit dilemma, lægger du lorten hos hende, så at sige. HUN skal skrive "jamen selvfølgelig, du er fri, smut bare!", for at du bliver tilfreds med svaret, men hey: Hun er nok skuffet over, at I ikke skal hygge, I 4 kærester/koner (og de øvrige gæster).

Det lyder i diverse af dine indlæg, som om du nærmest undres over, at du er inviteret, fordi jeres relation ikke er tæt. Men hvordan pokker kommer man tættere på folk, hvis ikke man tager initiativet til det, som fødselaren måske har gjort her? Hun vil måske gerne være tættere med dig og de andre kærester/koner. Hvis du ikke vil det, jamen - hvorfor i alverden takkede du så ja i første omgang? Af pligt?