Hvad er din øvre grænse for at blive gravid?

[Urtekussen]

Jeg har altid sagt, når naturen sagde stop.

Men nu har jeg en mand, som er 13 år ældre end mig, så jeg har revideret til "gravid senest når han er 50".

[Nomnom]

Hmm jeg tror egentlig at jeg førhen har tænkt at 35-36 år nok ville være det seneste for mig.
Nu er jeg 35 har en baby på 5 måneder, som sover hele natten og har gjort det nærmest fra fødslen og pludselig kan jeg godt mærke at vi jo nok godt kunne klare en 3'er

Så nu har jeg skubbet den lidt så det nok nu er nærmere i begyndelsen af fyrrerne

[hotlips]

Det ved jeg ikke. Jeg har da ikke opgivet tanken om flere endne men jeg vil også hellere være ældgammel end jeg vil have flere helt små på samme tid, jeg kender ikke nogen der har fået velfungerende børn når de får dem tæt så det er klart min største bekymring.

Men min mor og mormor kom sent i overgangsalderen og jeg kan ikke rigtig tro jeg vil være positivt indstillet hvis jeg står og er gravid når jeg er 52. Men teoretiske og praktiske graviditeter er jo ikke helt det samme, jeg har også svært ved at tro jeg kan få mig til at få en abort hvis det ser ud til at være sundt og rask.

[Kakadu]

Når naturen siger stop.
Min mand er 50 lige om lidt. Det er ingen alder imo

[DannyZuko]

Jeg er 36 og har to børn, umiddelbart ingen planer om flere.
Jeg synes faktisk jeg er ved at nå min grænse. Føler mig simpelthen for gammel og træt til at have en baby igen.
Vi har så også to dårlige sovere, så jeg har ikke fået en god, uafbrudt nattesøvn siden 2015 (undtaget få gange, hvor ungerne har været passet med overnatning). Det spiller ret meget ind på energiniveauet.

[Tibbler]

For mig var det ikke et spørgsmål om alder - mere at jeg aldrig har villet have mere end 2 børn. Så det gav jo en naturlig afslutning.

Jeg var i øvrigt hhv 30 og 36, da jeg fødte mine børn.

[Joe]

Når jeg ikke naturligt kan undfange og bære et barn, tænker jeg. Det kunne da være fedt at have voksne eller næsten voksne børn, når jeg er omkring de 50, men det er egentlig ikke fordi jeg har nogle specifikke planer.

Jeg fik min søn som 28-29-årig. Jeg havde altid troet, jeg ville være yngre end det ved første barn, men ting går ikke altid efter planerne.

[Allmost_Famous]

19

[AgentPixie]

30-35 ish. Er 32 og har fået de børn jeg skal have.
Min far var næsten 41 da jeg blev født, det synes jeg er virkelig sent at få børn.

[POCKETKITTEN]

Efter jeg har rundet 30 - fortsat som barnløs - har jeg skubbet den til 40. Ikke for førstefødte, helst for sidste.

[MrsHyacinth]

Well. Jeg nåede at blive 38 et par uger inden terminsdatoen for den første.

Hvis han da en dag beslutter sig for også at komme ud, og jeg i øvrigt ikke bliver helt kvast af barselsperioden, kunne jeg sikkert godt finde på en mere indenfor et par år. Selve graviditeten har - udover efterhånden at føles som elefantlængde - været helt og aldeles ukompliceret, og min krop har klaret det bedre end jeg havde turdet håbe på.

[MrsHyacinth]

40 for mig. Jeg har en gammel mand og det er næppe superfedt at stå som folkepensionist med et barn i indskolingen.

Enig. Det spiller ind her, at min mand er samme alder som mig. Var han ældre, ville min egen grænse være påvirket af hans alder.

[Selma156]

Jeg har ingen aktuelle planer om at få børn, men kan da godt mærke, at alderen efterhånden er noget, jeg skal tage stilling til.

Jeg fylder snart 30, og såfremt jeg skulle finde en mand i fremtiden, vil jeg rigtig gerne have et barn inden de 35. Ellers tror jeg simpelthen ikke, jeg får nogen. Hvilket lige nu føles helt okay, men måske ikke på sigt.

[hotlips]

40 for mig. Jeg har en gammel mand og det er næppe superfedt at stå som folkepensionist med et barn i indskolingen.

Enig. Det spiller ind her, at min mand er samme alder som mig. Var han ældre, ville min egen grænse være påvirket af hans alder.

Vi talte faktisk om det forleden, fordi den ældste går i klasse med en, hvis forældre er sidst i 50'erne, så lidt hovedregning siger, at de må have fået pigen omkring de 45-47. Det er sikkert sådan deres liv har flasket sig, men jeg er ikke sikker på, at jeg om 10 år gad starte med en baby, når jeg er 47, jeg kan mærke, at jeg bliver helt træt ved tanken.

Jeg havde absolut ikke tænkt mig at jeg skulle være meget over de 25,og den eneste ældre mor jeg kender var virkelig til skræk og advarsel, det var min moster der var 38 og det var noget jeg havde et ret firkantet syn på at jeg skulle ikke være en gammel mor.

Når jeg tænker på det nu virker det lidt fjollet jeg ved jo udmærket godt at mine forældre aldrig ville være blevet som hende og at hun havde været en skod mor uanset alder.

Men verden ændrer sig,, og det gør man også selv, jeg endte med at være 33, næsten 34 før jeg fik Benjamin og som det nu blev er jeg ikke i tvivl om det har været en god ting for ham. Man bliver bedre til at sortere i hvad der er godt og skidt at bruge krudt på og alle de der små ting jeg ser mange og især unge mødre slås med, jeg kan blive helt træt bare af at læse om at mange af dem betragter det som en fast tilstand at gå og være bekymret for sine børn.

Men folk ældes også i forskelligt tempo, og noget af det der følger med kan godt være fordele i forhold til børn, der er ikke noget der smitter af på dem som usikre eller urolige voksne, og jeg synes som hovedregel folk får mere ro på med alderen det fik jeg også selv, og jeg har også meget mere styr på mig selv uanset om jeg er rasende, har ondt eller hvad, så kan jeg i næsten alle tilfælde gemme det nok væk til at holde hovedet koldt og lade være med fks at råbe fordi jeg bliver stresset eller lignende, det ville jeg aldrig have kunnet i nær samme grad hvis ikke jeg var blevet en halvgammel krage.

Der er jo folk der bliver tidligt gamle, uanset alder og set i bakspejlet var min drengs far allerede for gammel da han var de der 34 år, han kunne ikke engang affinde sig med at det fik indflydelse på hans spisetid at der var kommet en baby og det er det normale at vores dreng ikke har været udenfor siden han kom fredag når han tager hjem derfra søndag. Han er lige blevet 44.
Men min ene ex er 54 og han kører på arbejde på skateboard fordi han vil lære at køre på ramper. Ham og iøvrigt også min far der er 66 er stadig aktive og ude og se på verden, jeg kan ikke forklare rigtig hvordan det fungerer, og om det er noget der er tillært eller hvordan, det er ikke noget der har med sport eller lignende at gøre det er måske mest noget med at være nysgerrig og ville ud, jeg har ikke rigtig nogen ordentlig og præcis definition af det men den der aktiv faktor vil jeg nok efterhånden synes er vigtigere end selve alderen.

[Mi55y]

Jeg var knap 35, da jeg fik den første, og bliver lige straks 37, nu hvor nr. 2 er på vej. Jeg mødte først min kæreste, da jeg var 32 efter at have været single i 8-9 år og havde egentlig affundet mig med ikke at blive mor. Sådan gik det heldigvis ikke.

Planen er ikke at få flere, men jeg er ikke kategorisk afvisende overfor en 3'er engang om 4-5 år. Men der går grænsen så også for mig - så ville jeg være omkring 60, før den yngste blev myndig. Min kæreste er et par år yngre.