Har I nultolerancer i jeres forhold?

[Sangius]

Inspireret af en anden debat omkring indtagelse af stoffer. Har I en nultolerance i jeres forhold? Er der én ting, som jeres mand, kone, kæreste kan gøre, som uden videre, uden tvivl, ville få jer til at rykke teltpælene op?

Jeg kan ikke selv komme på noget. Udover sådan helt vilde ting... som hvis jeg f.eks. fandt ud af, at han var en øksemorder eller noget i den stil...

Jeg har aldrig rigtig forstået en 'nultolerance'. Jeg har giftet mig med min mand, og vi ender med at have børn sammen, skabe et liv, et hjem, en økonomi, osv. osv. Der er meget få dele af mit liv som ikke involverer ham på den ene eller den anden måde. At gå fra ham, er ikke noget jeg bare lige kan gøre, uden videre omtanke.

Der er masser af ting som ville kunne få mig til at forlade ham, men det er først noget jeg kan sige med sikkerhed, når jeg står i situationen. Der kan være tusind grunde til, at man gør noget man 'ikke må' i et forhold, og en hver situation fortjener at blive snakket om, før man smider mange år ud af vinduet, og giver alt op. Synes jeg.

Hvad mener I? Har I en nultolerance? Tror I, at I bare ville kunne gå fra jeres bedre halvdel uden tvivl, hvis denne blev brudt?

[Pityt]

Udover situationer så alvorlige som du ridser op (øksemorder ) så nej. Jeg tror ikke så meget på absolutter.

[JoyNips]

Ja. Jeg synes ikke alle situationer fortjener at blive talt om. Hvis han ikke accepterede et nej og voldtog mig, så synes jeg egentlig ikke, vi behøver at tale om tingene. Hvis han var voldelig overfor mig eller vores børn eller dyr, så ville jeg også gå.
Uanset at vi har været sammen i mange år og har sammenfiltret økonomi.

[Animi]

Hvis han blev voldelig, og slog mig (eller slog eventuelle børn)

[Vlad Kalashnikov]

Hvis hun ikke kan holde benene samlet eller opfører sig på en måde der er anstændig og ikke vækker mistanke er det ud. Cæsars hustru må end ikke kunne mistænkes. Jeg kontrollerer eller mate-guarder ikke, og verden er fuld af kvinder, jeg gider kun involverer mig med dem jeg kan stole på 100%.

[Mulan]

Hvis hun ikke kan holde benene samlet eller opfører sig på en måde der er anstændig og ikke vækker mistanke er det ud. Cæsars hustru må end ikke kunne mistænkes. Jeg kontrollerer eller mate-guarder ikke, og verden er fuld af kvinder, jeg gider kun involverer mig med dem jeg kan stole på 100%.

Dumt spørgsmål, men hvad mener du med at hun ikke vækker mistanke?

[Slettet bruger]

Jeg sætter grænsen ved ildspåsættelse af større offentlige bygninger. Magter ikke at gå igennem alt det en gang til.

[Vlad Kalashnikov]

Hvis hun ikke kan holde benene samlet eller opfører sig på en måde der er anstændig og ikke vækker mistanke er det ud. Cæsars hustru må end ikke kunne mistænkes. Jeg kontrollerer eller mate-guarder ikke, og verden er fuld af kvinder, jeg gider kun involverer mig med dem jeg kan stole på 100%.

Dumt spørgsmål, men hvad mener du med at hun ikke vækker mistanke?

Var engang sammen med en pige. Noget tid siden. En dag valgte hun at gå hjem med en mandlig ven efter en bytur og sove der. Hun insisterede på der ikke var sket noget, det gjorde alle hendes veninder højlydt også, det var der sikkert heller ikke. Men hun skulle have vist bedre end at skabe sådan en situation. Anyway, det var det med os.

[Mulan]

Hvis hun ikke kan holde benene samlet eller opfører sig på en måde der er anstændig og ikke vækker mistanke er det ud. Cæsars hustru må end ikke kunne mistænkes. Jeg kontrollerer eller mate-guarder ikke, og verden er fuld af kvinder, jeg gider kun involverer mig med dem jeg kan stole på 100%.

Dumt spørgsmål, men hvad mener du med at hun ikke vækker mistanke?

Var engang sammen med en pige. Noget tid siden. En dag valgte hun at gå hjem med en mandlig ven efter en bytur og sove der. Hun insisterede på der ikke var sket noget, det gjorde alle hendes veninder højlydt også, det var der sikkert heller ikke. Men hun skulle have vist bedre end at skabe sådan en situation. Anyway, det var det med os.

Ah ok. Tak for uddybningen, fattede hat af hvad du mente. Hun skal undlade at gøre dig utryg ved at ikke gøre ting, som er ret på grænsen eller over. Agtigt.

[Moxy-lady]

Umiddelbart nej, bortset fra åbenlyse ting: Fysisk/psykisk vold mod mig eller vores barn, voldtægt, mord, pædofili, sex/vold mod dyr. Utroskab, måske, afhængig af hvordan og hvorfor. (selvom jeg ikke ved om vores forhold ville holde til det i længden, uanset om jeg valgte at tilgive.)

Der er en masse ting, som jeg ikke ville acceptere blev en almindelig del af vores liv, men som ikke ville være en deal-breaker ved første forsøg. Løgn, overskridelse af grænser med andre kvinder, misbrug af forskellig slags.

[Whoosh]

For 2.000 år siden fastslog Romerigets kejser Cæsar, at ‘Cæsars hustru må end ikke kunne mistænkes.’ Baggrunden dengang var hans hustru Pompeia, der holdt en fest til ære for gudinden Bona Dea. Ifølge traditionen måtte ingen mand være til stede ved denne fest. Alligevel gik rygterne, at politikeren Clodius havde sneget sig ind, forklædt som kvinde. Hvis det var sandt, stod Cæsars hustru med plettet dyd. En undersøgelse frifandt Pompeia. Alligevel lod Cæsar sig skille fra hende. End ikke mistanken kunne han leve med.

Kilde: Berlingske

[Karkluden]

... Altså ja. Men det som andre også nævner, hvis han voldtog mig, slog mig eller slog vores fremtidige børn. Eller slog venner/familie, hvor det ikke var i selvforsvar.
Ingen af scenarierne ser jeg lige ske, men altså fx hvis nu en af vores venner blev helt pippelip og slog ud efter sin kone/børn, og han så gik i mellem. Det ville være ok. Men hvis han slog først. Nej. Eneste undtagelse ville være hvis han havde fået en psykose. Der ville jeg ikke gå selv hvis han blev voldelig, for så er man syg, og det kan man ikke gøre for. Var han blevet kronisk psykotisk (altså hvor behandlingen ikke virkede, og han aldrig var ude af psykosen) ville jeg dog nok efter noget tid forlade ham romantisk set, men fortsat være i hans liv - ligesom hvis han blev dement i en tidlig alder. Fordi jeg trods alt har mange år foran mig. Men jeg ville aldrig lade ham i stikken, men være i hans liv alligevel, tænker jeg.

Og så den der creepy "ja, jeg ville skride NU": hvis han pludselig viste sig at være "Amagermanden". Nu sidder han jo i fængsel, men jeg tror, I forstår. Hvis jeg pludseligt opdagede, at han var forbryder på den der rigtig rigtig klamme måde. Så skred jeg. Og ville slet ikke være i hans liv.
Psykoser, demens, depression, misbrug, afhængighed etc - alt det kan jeg håndtere. Det kan man arbejde med. Men umotiveret vold, voldtægt og personfarlig kriminalitet begået udenfor en psykose ville jeg på intet plan kunne lære at leve med var sket.

[Karkluden]

Og muligvis er det lidt underligt at tænke psykoser osv ind, men jeg arbejder en del i psykiatrien for tiden med psykotiske patienter, og der er altså nogle, der ret umotiveret får det...

[hotlips]

Stoffer og så er jeg ligeglad med om han bare ryger tjald.

Så hellere utroskab hvis han endelig skal kvaje sig.

[Torn]

Umiddelbart nej.