Næste gang, lyder kompliceret, men med lav forargelsesfaktor
"Jaqueline er perfektionist og har styr på både økonomi og karriere. Det har hendes kæreste, Søren, bestemt ikke. Rodehovedet Søren og UG-pigen Jaqueline er et ulige match, og Sørens laden-stå-til overfor blandt andet en gæld fra et kuldsejlet firma er blevet for meget for Jaqueline. Så nu har hun bedt Luksusfælden om at hjælpe hende med at få orden på sin kæreste og hans økonomi. Luksusfældens eksperter finder hurtigt ud af, at det ikke kun er Søren, der skal have en opsang. For med lange lister over, hvad Søren må og hvad han ikke må, skal Jaqueline overveje, om hun kan give slip på kontrollen og stoppe med at bebrejde sin kæreste. Eksperterne sætter hårdt ind, da Søren for første gang i mange år skal stå ansigt til ansigt med sin forretningspartner, som han længe har været bitter på. Og så skal parret beslutte, om de vil fortsætte med at være kærester og dermed have fælles økonomi, eller om eksperterne skal lægge separate budgetter for et kuldsejlet parforhold."