HappyPaww skrev:LadyFox skrev:Animi skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Jeg kommer aldrig til at fri. Det er kæresten der har ambitioner om at blive gift så den måtte han selv stå for. Det gjorde han så også, og jeg sagde ja, og så sagde jeg nej. Og nu må han jo så vente på jeg beslutter mig.
Haha, for helved LadyFox. Du er sgu skøn. Jeg ku ikke lade være med at grine
Jamen, jeg er ikke særlig sød
Sådan hvis jeg skal være helt ærlig.
Må jeg spørge hvorfor du ombestemte dig?
(hvis ikke, så bare ignorer mit indlæg)
Der er flere grunde, dels kom vi ind i en hård periode et par måneder efter vi blev forlovet, dels fordi jeg synes til døden os skiller er rigtig langtid - og jeg ærlig talt ikke ved om jeg vil det samme om 10-20-50 år som jeg vil lige nu, og hvis vi gifter os er det 100% for min kærestes skyld, og som tingene ser ud så kan jeg ikke se mig selv til et bryllup til sommer.
Og så er det bedst bare at lade være, i hvert fald for nu..
Hvordan har han taget det?
Altså, han blev da ked af det da jeg afbrød det i sommers, men altså, den forlovelse gjorde ikke noget godt for vores forhold, og da han er en stor del af "problemet", så forstår han godt at jeg mentalt ikke nødvendigvis ser mig selv i det her forhold for evigt.
Min kæreste er alkoholiker, og selvom han har været ædru et stykke tid med meget få tilbagefald, så er jeg ikke der hvor jeg stoler helt på at tingene ikke pludselig vælter, og han begynder at drikke igen. Altså, det er hårdt for mig at støtte ham i ikke at drikke, og deale med alt det psykiske der følger med, der følger nogle hårde perioder med, og jeg er ikke på vej ud af mit forhold, men det bliver bare klaustrofobisk for mig at være i, hvis jeg ikke føler jeg har en vej ud af det, hvis det bliver for meget.
