Jeg blev dårlig på arbejde igår. Dårlig som i: jeg begyndte at klamsvede og min venstre arm begyndte at sove og føltes følelsesløs. Både blodtryk og puls var højt, og jeg blev sendt i modtagelsen, fik taget blodprøver, ekg, og der blev lavet en hurtig neurologisk undersøgelse, alt sammen var fint. Jeg fik at vide at jeg var gået i gang med arbejde for hurtigt efter at have været syg, og at jeg skulle huske at lytte til min egen krop. Feber var også kommet retur.
Nu ligger jeg så herhjemme, med en blanding af dårlig samvittighed og skyldfølelse over ikke at være på arbejde. Jeg har ikke feber i dag, men kan se at vægten siger minus 2 kg siden i mandags, til trods for at jeg egentlig både har fået junk og ikke har spist nær så sundt som jeg plejer. Så der er måske et eller andet om det. Men alligevel har jeg det virkelig elendigt med det. Elendigt med at jeg ikke har haft kontrol over min krop, pinlig over at have reageret så kraftigt på ingenting. Pinlig over at jeg startede på arbejde i mandags, (efter en sygemelding) men mandag eftermiddag, var jeg nødt til at sygemelde til min nattevagt samme dag. Pinlig over at jeg så fik mig så raskmeldt til igår, og at ovenstående så sker. Jeg er led og ked af hele situationen, og ked af at jeg ikke nåede at afslutte de ting som jeg havde gang i på arbejde i går, selvom jeg inderst inde godt ved at det ikke nytter noget som helst. Og oveni, stod jeg i en situation på arbejde, som jeg aldrig har stået i før. Jeg troede først jeg fik en 50'er til kaffekassen, men det viste sig åbenbart kun at være til mig, og fik så ikke sagt fra- men jeg blev total paf, sikkert fordi kroppen i forvejen ikke var helt klar og det er bare med til at forstærke min dårlige samvittighed endnu mere fordi jeg ikke fik reageret som jeg skulle,
Lige nu føler jeg mig mest af alt som udskidt æblegrød rent mentalt, for kroppen lader til at have det okay så længe jeg ligger her på min sofa og stener ligegyldigt "Go' Morgen Danmark."
Jeg havde bare lige brug for at få luft for mine tanker og følelser.
Jeg tænker noget stress/angst relateret. Og det er kun fordi jeg selv har været i den situation jeg skriver sådan. Ikke for at male fanden på væggen eller noget. Uanset, rigtig god bedring 
