Har du nogensinde tvivlet på dit forhold?

[Snudelpuss]

Jeg tror ikke på tvivlfrie forhold. Og ja, tvivl handler om tanker, og man kan godt vælge at skrue ned for sine tanker. Men jeg tror sgu også, at tvivl er et vigtigt vink til én selv om, at noget ikke er helt, som det skal være - noget gør ondt, kradser lidt eller hvad man nu kan sige. Det skal man tage alvorligt og forholde sig til. Og de tanker skal man - i hvert fald helt generelt - dele med sin partner.

Jeg sidder midt i en skilsmisse, som jeg ikke selv er i tvivl om. Men historien kunne måske have været anderledes, hvis jeg havde reageret anderledes på min tvivl, når den var der.

[Hester1972]

Ja. Jeg har både tvivlet på mine følelser til ham og på om vi kunne få det til at fungere - begge dele flere gange, jeg har også mistet følelserne for ham og fundet dem igen. Vi har ikke altid haft det let, og ingen af os er særlig lige-til som mennesker og begge med en masse lig i lasten. Vi er rimelig forskellige, og vi har kæmpet med mangt og meget, og vi har såret hinanden dybt og bestemt ikke altid været sunde for hinanden.

Men vi kan også meget sammen, og de gode tider gør det klart værd at kæmpe selvom vi begge er lidt svære i det.

Præcis hvad jeg kunne have skrevet - med den tilføjelse, at min mand også har mistet følelserne for mig og fundet dem igen. Vi har 22 år og 2 børn i bagagen, så alt har ikke været rosenrødt. Men jeg håber og tror, at vi skal være sammen resten af livet.

[Newsugar]

Måske en lille smule i starten, men ikke sådan seriøst tvivlet. Uanset hvor meget vi skændes/er uenige så ved jeg vi kommer videre og bliver sammen.

[OberstNasig]

Ja for fanden! Jeg kan blive sindssyg af at spekulere. Jeg har erkendt at det er min personlige forbandelse, at jeg ofte rammes af en nagende tvivl. Godt min kæreste ikke ved, hvor ofte jeg har været plaget af disse tanker. I starten af vores forhold indviede jeg ham i, hvordan jeg kunne have det, men jeg har aldrig givet ham den fulde indsigt, for det ville ikke gøre andet end at gøre ham ulykkelig på baggrund af noget, som dybest set er mit personlige issue, som ville forfølge mig i et hvilket som helst forhold.

For at undgå at ryge i spændetrøjen plejer jeg at afgøre spekulationer ved at spørge mig selv, om jeg ville være lykkeligere alene. Og så længe at jeg kan sige, at vores forhold på bundlinjen gør mig glad og tilpas, er det nok.

[PinkLady]

Jeg tvivler altid på alt hvad jeg foretaget mig, dog nogle gange mere end andre. Men jeg er også typen der over tænker ALT, så tit er jeg bare nødt til at lytte til mine mavefornemmelse, den har som regel ret.
Når tvivlen bliver for stor, tror jeg det er vigtigt at de rigtige følelser er der og at tvivlen ikke bliver ved med at dukke op igen og igen.

[*smb*]

Ja mig og min kæreste har været igennem en rigtig hård periode og må indrømme jeg var der hvor jeg ville gå, pga jeg lige var blevet opereret gjorde jeg ikke og så begyndte det at gå godt, men vi har fx lige haft en stor diskussion som har gjort min tvivl er kommet igen, fordi det er "for tæt på" vores rigtig dårlige periode... men jeg tror pt er jeg nok der hvor jeg ikke ved om det er rigtigt at blive eller gå og nok håber lidt på jeg bliver lidt afklaret.. jeg elsker jo manden inderst inde..
Plejer også det med at lytte til min mavefornemmelse, men pt er den bare ikke helt til nogle af siderne