Hvad betyder job for valg af date/kæreste?

[klumphen]

Når jeg sådan lige tænker over det, så synes jeg ikke umiddelbart at det betyder specielt meget. Dog har jeg en eller anden vag forestilling om at lige børn leger bedst, og det derfor sikkert ville passe bedst hvis vi havde nogenlunde samme længde uddannelse.
Men der er ikke nogen almindelige uddannelser / job jeg prioriterer over andre. Dog har jeg tænkt at det må være lidt belastende, hvis hun har et job med meget svingende arbejdstider eller ligefrem nattearbejde.

[Guldfisk]

Jeg er på tinder, og folks job betyder rigtigt meget for mig.

På den måde at jeg tit fortryder mit strøg til venstre, når min hjerne når at registrere, hvad der faktisk stod, og han arbejdede et eller andet sted, jeg synes godt om. Eller i en branche, jeg synes er interessant. Og jeg synes fx fødevarer, sundhed og transport interessante, så det spænder bredt.

Til gengæld har jeg aldrig slettet et match, fordi jeg fik øje på hans profession efterfølgende.

Folk uden oplysninger bryder jeg mig ikke om, fordi jeg forestiller mig, at de slet ikke laver noget. Det vil jeg ikke have. Plus at de oftest heller ikke har profiltekst, og det gider jeg ikke.

[Vaginetta]

Jeg har prøvet at være kæreste med en universitetsuddannet som elskede og levede for sit job. Han kom som udgangspunkt (smadret) hjem klokken 20 hver aften. Weekend-møder, rejser og diverse aften-arrangementer kom oveni. På en eller anden måde kom jeg til at føle mig som den evige andenprioritet, og det lærte mig at jeg aldrig skal være sammen med en karrieremand med stort K igen, der har den type job.

Ellers er jeg med på den med at personlighedstypen også typisk er knyttet til karrierevalg, så indirekte kan man godt sige at jeg går op i jobbetegnelsen. Jeg kunne således formentlig aldrig falde for en bartender, en ufaglært kassemedarbejder/serviceassistent/gadefejer eller en p-vagt. Men man ved jo aldrig. Det vigtigste er at han laver noget han brænder for og gerne vil udvikle sig.

[Craver]

Da jeg var på Tinder, betød jobbet egentlig ret meget for at jeg kunne danne mig bare et lille billede af, hvad det var for en person, jeg skrev med. Jeg har egentlig været ret ligeglad med deres job - de skal bare være interesserede i det og være glade for det. Det synes jeg er et kæmpe plus. Jeg har aldrig sorteret mænd fra pga. deres job. Jeg har dog haft en tendens til at matche med mænd, der også havde en professionsbachelor eller var igang med en Jeg mødte min kæreste på Tinder, og han er bygningskonstruktør.

Jeg har selv oplevet et massivt skift i interessen, hvis jeg skrev, hvad jeg beskæftigede mig med på Tinder - da jeg læste til sygeplejerske fik jeg langt flere matches, jeg fik langt flere beskeder om knalderi (heraf også nogle ret klamme forslag...), mange beskedåbninger med "Så er du sådan en omsorgsfuld en, når du læser til sygeplejerske" eller "Har sygeplejerskestuderende korte kittelkjoler på, på vagt?", "hvilken afdeling er du på, for så vil jeg da kigge forbi" - altså mange jobstereotype beskeder.
Da jeg så skiftede til jordemoderstudiet, fik jeg markant færre matches. Hvor jeg på sygeplejerskestudiet fik 30-40 matches om måneden, fik jeg max 10 om måneden efter mit skift. Jeg fik færre sextilbud, og jeg oplevede et stort skift i de første beskeder, der var langt mere seriøse end tidligere.

Derudover har jeg prøvet en håndfuld gange at få en besked om, at det ikke ville fungere, da jeg ikke ville få en universitetsuddannelse (?!) og derfor ikke ville matche deres uddannelsesniveau. Rimeligt random, de kunne jo bare slette matchet

[DetSorteCirkus]

Da jeg var på Tinder, betød jobbet egentlig ret meget for at jeg kunne danne mig bare et lille billede af, hvad det var for en person, jeg skrev med. Jeg har dog haft en tendens til at matche med mænd, der også havde en professionsbachelor eller var igang med en Jeg mødte min kæreste på Tinder, og han er bygningskonstruktør.

Jeg har selv oplevet et massivt skift i interessen, hvis jeg skrev, hvad jeg beskæftigede mig med på Tinder - da jeg læste til sygeplejerske fik jeg langt flere matches, jeg fik langt flere beskeder om knalderi (heraf også nogle ret klamme forslag...), mange beskedåbninger med "Så er du sådan en omsorgsfuld en, når du læser til sygeplejerske" eller "Har sygeplejerskestuderende korte kittelkjoler på, på vagt?", "hvilken afdeling er du på, for så vil jeg da kigge forbi" - altså mange jobstereotype beskeder.
Da jeg så skiftede til jordemoderstudiet, fik jeg markant færre matches. Hvor jeg på sygeplejerskestudiet fik 30-40 matches om måneden, fik jeg max 10 om måneden efter mit skift. Jeg fik færre sextilbud, og jeg oplevede et stort skift i de første beskeder, der var langt mere seriøse end tidligere.

Det er vist et af de tilfælde, hvor kvalitet er bedre end kvantitet
Hvis man har bare lidt omløb i hovedet, må man da kunne regne ud, at det virkelig er dumt at lufte den slags bemærkninger om sygeplejersker overfor - en sygeplejerske.

[Craver]

Det er vist et af de tilfælde, hvor kvalitet er bedre end kvantitet
Hvis man har bare lidt omløb i hovedet, må man da kunne regne ud, at det virkelig er dumt at lufte den slags bemærkninger om sygeplejersker overfor - en sygeplejerske.

Helt sikkert
Men altså.. De sjofle beskeder stoppede hurtigt, hvis jeg nævnte kateter eller nåle. Det er jo kun plasibelt

[Madam Pomfrey]

Nu bliver det her jo ret teoretisk, da jeg ikke ligefrem er på udkigt efter en partner, men umiddelbart er jeg ikke uddannelses- og jobsnobbet.
Det der betyder noget for mig er arbejdsvilje, - trivel og -glæde. Så er jeg egentligt bedøvende ligeglad med hvad vedkommende har af etikette.

Jeg vil dog sige at det i en vis udstrækning har en betydning om vedkommende har en uddannelse, eller har tænkt sig at tage en - egentligt ligegyldt om den er kort, mellemlang eller lang, bare den fører til det personen gerne vil.
jeg kan dog se bort fra uddannelse i det i tilfælde hvor personen er auto-didakt, og i praksis kan det sammen som sine uddannede kollegaer, og også lønmæssigt belønnes for kompetancerne. En af mine venner har f.x. ikke andet end HHX som eksamensbevis, han arbejder med IT på et ret højt niveau og lønnes på lige vilkår som sine kollegaer der bl.a. har universitetsuddannelser. De eneste papirer han har på sin viden det er nogle certificeringer han har fået hen af vejen.

[Sukisaki]

For mig handler det mest om han er glad for det han laver. Har haft kærester der hadede deres job, og det var virkelig drænende for os begge to.

På Tinder o.lign. ville jeg nok også vælge dem fra hvis jobbet er farligt eller ville gribe for meget ind i vores privatliv. F.eks. hvis han var brandmand, en offentlig person eller arbejdede 60+ timer om ugen. Hvis jeg mødte en mand IRL og der var kemi, ved jeg ikke om det ville være en dealbreaker.

Han skal nok helst have en uddannelse, men det betyder egentlig ikke så meget hvilken. Det er vigtigere at vi matcher noglelunde på intelligens, værdier og ønsker for fremtiden.

[Fru Sunshine]

Jeg gider heller ikke en, der hader sit job. Find dog et andet, hvis det er så forfærdeligt.

Heldigvis elsker min mand sit arbejde.

[Tanten]

Job og uddannelse er ikke relevante i forhold til mine valg af partner, men det er derimod engagement. Uanset om vedkommende er direktør, fabriksarbejder eller førtidspensionist, skal han have indhold i sit liv og være engageret i, hvad der sker omkring ham.

[123million]

Jeg troede, at det betød noget, og jeg da jeg var på Tinder tænkte jeg faktisk over, hvilken uddannelse, den person jeg matchede eller skrev med havde. Jeg endte dog med at forelske mig hovedkulds i én, som ikke har nogen uddannelse, så nu har jeg ændret mening. Det, der betyder noget for mig, er at man laver noget, der gør en glad og tager initiativ til at arbejde i stedet for at ligge i sofaen hele dagen.

[OberstNasig]

Jobbet er absolut ikke det afgørende for mig, men det er heller ikke uden betydning. Selvfølgelig er der jobs, jeg finder sexede. Gerne dem, hvor der er et element af uniform, ansvar og maskulinitet

Men det eneste jeg ville stejle på, er faktisk manglen på job. Men det kommer an på, hvor længe det har varet og personens eget initiativ til at finde et.

Jeg indrømmer, at jeg også ville reagere på ufaglærte jobs, hvis vedkommende oveni hatten ingen ambitioner havde om at få et faglært. Men det handler ikke om selve jobbet eller indholdet. Det handler mere om, at jeg har gjort mig den erfaring, at jeg føler mig mest tilpas i en længerevarende relation, hvis vi har nogenlunde samme udgangspunkt. Faktisk har jeg aldrig set en mand, der var ufaglært, men det er helt ubevidst, at jeg har "Undgået" det. Jeg har ikke kendt deres baggrund på forhånd, når de har vakt min interesse.

[D.itsen]

Det betød en del mere for mig, da jeg var studerende end det gør nu. Eller jeg troede det betød noget, det var virkelig ikke noget jeg skænkede mange tanker, men det var bare nemmere at have noget tilfælles med folk der også studerede eller havde studeret (Eller i hvert fald kendte akademiker/studie-livet). I dag rager det mig en høstblomst, det handler om hans drive, arbejdsglæde og prioritering. Jeg har datet for mange mænd der var gift med deres job, det behøver jeg ikke mere af. På den anden side skal jeg også have en mand, der kan acceptere/forstå at jeg ind i mellem bruger 60 time rom ugen på mit arbejde.
Min kæreste er træt af sit job, fordi han ikke føler sig udfordret, og han er ved at planlægge hvordan han kan komme til at udfordre sig selv. Jeg havde dårligt magtet hvis han gik i årevis og brokkede sig, men ikke gjorde noget. Samtidigt passer det mig glimrende at han ikke bare skrider 5 min efter det begynder at kede ham

[Pityt]

Job og uddannelse er ikke relevante i forhold til mine valg af partner, men det er derimod engagement. Uanset om vedkommende er direktør, fabriksarbejder eller førtidspensionist, skal han have indhold i sit liv og være engageret i, hvad der sker omkring ham.

Jeg er 100% enig med Tanten

[Anilara]

Hmm. Jeg kan se mange siger, at vedkommende skal være glad for det personen laver/være engageret.
Jeg tror aldrig jeg kommer til at finde et job eller uddannelse hvor jeg bliver glad for det jeg laver. Jeg har fundet noget som jeg kan leve med, og som jeg er god til, og det er nok nogenlunde samme krav jeg har til personen - ikke at vedkommende er glad for sidst arbejde, for det kan jeg ikke engang selv opfylde. Jeg har mit engagement andre steder.
Jeg vil for altid være en, som arbejder for at kunne holde fri og for at tjene penge.