Panton skrev:Jeg har gået og hængt med mulen de sidste dage pga. jeg måtte lade en rigtig god ven gå (svigt) og det har min søn jo bemærket. Så imorges da vi stod og gjorde os klar havde jeg nok set trist ud eller lign, for han tog om mig og sagde
Ham: mor, det er ok at være ked af det, men du skal også komme videre
Mig: Ja det ved jeg godt, men jeg har lige brug for det, jeg har mistet en jeg faktisk elsker
Ham: men mor, du har jo ikke mistet en så god ven som du tror, så ville X ikke sladre jo. Og tænk på mor, hun har altså mistet dig og du er den bedste ven man kan få. Jeg elsker dig og kys og kram bagefter.
Åhh bette søde dreng
Sikke en klog dreng!