Jobjagter-tråden

[Rosa Espinosa]

Hvordan noterer man i en jobansøgning at man ville kunne starte med det samme?

Jeg skrev i bunden - inden min 'underskrift' - "Jeg kan begynde med det samme."

Super, tak for svar

[Wizzze]

Hvordan noterer man i en jobansøgning at man ville kunne starte med det samme?

"Er fleksibel mht. jobstart, kan starte straks hvis ønskeligt"

[Rosa Espinosa]

Bruger lidt af det hele i skriver og så prøver jeg også med humor denne gang. Det er en stilling som er meget specifik og det tror jeg godt de ved. Det som jobbet beskæftiger sig med, er ikke noget som man får afprøvet i praktikken eller på et studiejob, så kan ikke trække på en masse erfaring, som hvis det var en anden afdeling.

Alt det andet jeg har prøvet har ikke virket, så nu skriver jeg mindre stift og slutter af med lidt humor, for det er en stor del af mig. Så må det briste eller bære.

[Neenah]

Hvad gør I andre ved følelsen af bare at have ramt en mur?

Jeg søger og søger og søger og søger.. Ringer rundt, spørger interesseret, søger noget mere, forsøger at forbedre osv. mine ansøgninger, får hjælp/sparring til ansøgninger i mit netværk osv.

Efterfulgt af .. ingenting ?

Har været ledig over 7 mdr nu (i denne omgang, tæller videre på gammel periode) og der sker bare ingenting. Har været til 4 (mener jeg) jobsamtaler på den tid, hvoraf de 2 er på denne side af nytår.
Pga. barsel før ledighed, er det efterhånden ret længe siden jeg havde noget relevant på mit CV (til sommer er det 2 år siden min seneste ansættelse i et vikariat udløb) så derudover har jeg kun en virksomhedspraktik at skrive på.

Samtidig havde jeg kun et vikariat (deltid) på mindre end et år før min barsel, så jeg havde ikke optjent timer nok til ny dagpengeperiode (er fuldtidsforsikret), så jeg tæller videre på en gammel DP-periode (fra 2013) og er efterhånden ved at nærme mig langtidsledig.
Skal til møde med min sagsbehandler om en uges tid og derefter overhår jeg så til en anden sagsbehandler som tager sig af de langstidsledige.

Er lidt bange for jeg snart mister modet.

Jeg kunne også læse noget andet og det ligger da i mine tanker hele tiden - men jeg HAR jo allerede uddannet mig til det jeg ville.

Nå, sorry, det blev vist mest bare et længere indlæg om ingenting.

Tuder. Helt ærligt. Jeg har nok en tur eller to om måneden hvor jeg bare giver helt slip og lader min kæreste nusse mig i håret i en time indtil jeg er nogenlunde okay igen.

Jeg har mistet modet for et stykke tid siden, og er for længst holdt op med at ringe og gøre en ekstra indsats. Nu prøver jeg at høre jobcentret om jeg kan komme ind hos anden aktør fordi jeg har brug for noget selvtillid igen. Hvis det ikke lykkes, så ved jeg ikke hvad jeg gør.

Det er så sindssygt hårdt det her - det tror jeg bare man skal acceptere, trække stikket i en uges tid, råbe alt det røv man har lyst til, og så forsøge at kæmpe videre.

[2SHY]

Er man en møgkælling hvis man er glad for at andre også bryder sammen af og til? Så føler jeg mig ikke så alene når jeg har gjort det mens jeg søgte job

[2SHY]

Er man en møgkælling hvis man er glad for at andre også bryder sammen af og til? Så føler jeg mig ikke så alene når jeg har gjort det mens jeg søgte job

Jeg har lige gennemset flere forskellige sider for job alt imens jeg overvejede om jeg skulle tude eller skrige. ARGH.

og trøstekram til dig og alle i tråden

Selvom jeg er sygemeldt så kan jeg ikke lade være med at tjekke jobopslag. Så finder jeg af og til noget jeg normalt ville søge og så føler jeg mig forpligtet til at søge. Men jeg kan bare ikke

[JoyNips]

Nå, det var et afslag. Jeg var nr. 2. Men det er sgu ok, jeg havde jo også mine tvivl om, hvor tændt jeg egentlig var på stillingen. Og den var for god til at jeg ville have kunnet sige nej, hvis jeg fik den tilbudt. Så det er nok i virkeligheden den bedste løsning.
Nu har jeg en anden ansøgning ude hos et af de mellemstore firmaer, der søger til samme forretningsområde, men som nok har en lidt anden type klienter.

[Smiling_Goat]

Jeg er blevet inviteret til samtale

Eneste problem er, at jeg ved, de vil spørge ind til mit hul i CV'et, og hvorfor jeg kun har taget så kort tid på universitetet. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst håndterer det.

Der er to ærlige svar:

1. Jeg følte ret hurtigt, at det var den forkerte uddannelse, og jeg ville ikke spilde SU-klip på den.
2. Jeg har haft en psykiatrisk diagnose, der har besværliggjort uddannelse etc. Men jeg er i dag i fuld remission og modtager hverken medicinsk eller anden behandling.

Jeg føler jo lidt, at jeg melder mig ude ved at vælge mulighed nr. 2, for hvem pokker vil ansætte en skør person? Samtidig kan svar nr. 1 få mig til at fremstå useriøs og flyvsk. Den vil også føre til en masse andre spørgsmål, og ingen af dem vil være helt troværdige, for de er jo ikke det 100 % ærlige svar.

Hvad ville I gøre?

Jeg har pga. min situation mulighed for fortrinsret for handicappede, men det er på mirakuløs vis lykkedes mig at få denne samtale uden. Nu ved jeg bare ikke, hvad jeg skal sige.

[Smiling_Goat]

Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.

Jo, det var selvfølgelig også min første tanke, men den taktik holder vel kun til de spørger om, hvad jeg fejlede?

(og tak for kortet)

[Smiling_Goat]

Jeg ville skifte psykisk sygdom ud med sygdom og holde fast i forklaringen.

Jo, det var selvfølgelig også min første tanke, men den taktik holder vel kun til de spørger om, hvad jeg fejlede?

(og tak for kortet)

Næææh. For det er en længere historie, du heldigvis har lagt bag dig

Tror du den går? Mon så ikke bare, de tænker, der er noget fordækt ved det, og de hellere må tage et sikrere valg. Som en med mere erhvervserfaring og uddannelse.

[Rosa Espinosa]

Der er endelig slået stillinger op på den arbejdsplads hvor jeg gerne vil arbejde, de er ellers lidt nærig med dem. Prøver ikke at hyperventilere og ligge i fosterstilling pga. nervøsitet, mens jeg prøver at skrive verdens mest perfekte ansøgning.

[Neenah]

Jeg er blevet inviteret til samtale

Eneste problem er, at jeg ved, de vil spørge ind til mit hul i CV'et, og hvorfor jeg kun har taget så kort tid på universitetet. Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst håndterer det.

Der er to ærlige svar:

1. Jeg følte ret hurtigt, at det var den forkerte uddannelse, og jeg ville ikke spilde SU-klip på den.
2. Jeg har haft en psykiatrisk diagnose, der har besværliggjort uddannelse etc. Men jeg er i dag i fuld remission og modtager hverken medicinsk eller anden behandling.

Jeg føler jo lidt, at jeg melder mig ude ved at vælge mulighed nr. 2, for hvem pokker vil ansætte en skør person? Samtidig kan svar nr. 1 få mig til at fremstå useriøs og flyvsk. Den vil også føre til en masse andre spørgsmål, og ingen af dem vil være helt troværdige, for de er jo ikke det 100 % ærlige svar.

Hvad ville I gøre?

Jeg har pga. min situation mulighed for fortrinsret for handicappede, men det er på mirakuløs vis lykkedes mig at få denne samtale uden. Nu ved jeg bare ikke, hvad jeg skal sige.

Jeg synes ikke mulighed 1 får dig til at fremstå flyvsk. Jeg synes ligeså godt det kan give et billede af dig som en ansvarsfuld person, der tør stå ved sine valg og tage konsekvenserne når ting udarter sig på en anden måde end man havde forventet.

[Smiling_Goat]

Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)

[2SHY]

De har slet ikke lov til at spørge ind til graviditet eller sygdom. Jeg er højest blevet spurgt om jeg ellers er sund og rask eller om jeg har nogle skavanker man skal tage hensyn til og der har jeg bare sagt af ud over min overvægt så er jeg rask og at der ikke var noget der skulle tilpasses mig

[Neenah]

Jo, jeg kan godt følge, hvad I siger, men man vil vel som arbejdsgiver undre sig, og hvorfor skulle man tage chancen med én, der har været så syg, at hun ikke kunne passe uddannelse/arbejde, når der (bogstaveligt talt) er mindst 117 andre, der ikke havde det problem og som derfor både er mere erfarne og uddannede?

Altså én ting er, at man tager chancen, når man får forklaringen, for det viser en slags tillid/investering i virksomheden, men hvis du ikke engang vil forklare, så virker det som om, at virksomheden bare skal tage en chance uden at ane hvorfor eller med hvad. Føler jeg.

Jeg forestiller mig en samtale ala:
"Hvordan kan det være?"
"Jeg gennemgik desværre et sygdomsforløb, der besværliggjorde uddannelse osv. Men det er heldigvis bag mig, og jeg er kommet videre"

Så tror I ikke, at de spørger: "Nåda, det lyder da ikke så godt. Må man spørge, hvad du fejlede?" For så skal jeg, som jeg forstår med jeres metode, sige: "Det har jeg ikke rigtigt lyst til at snakke om. Det er en del af min fortid, og nu vil jeg bare gerne videre"
Hvorefter jeg har virkelig svært ved at tro, at de tænker: "Fino, hende tør vi da godt tage chancen med, selvom vi skal snakke med 7 andre kandidater som alle har masser af erhvervserfaring."

Altså, jeg føler lidt, at jeg er nødt til at bruge jeres metode, for jeg tror, der er endnu mindre chance for at få pladsen, hvis jeg siger sandheden. Men det her stinker.

(Lortesygdom)

Jeg tror du overtænker det, virkelig. Jeg har også et par huller i mit CV, men jeg er aldrig nogensinde blevet spurgt om det.