Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[Mani]

Jeg har i øvrigt igen som helst anelse om hvem vi taler om

[Thestral]

Hvem er "man" der tilråder det? Er der ikke bare blevet sådan, efter nakkefoldsscanninger blev normen, mon?
Har ikke oplevet nogen læge eller andre fagpersonale anbefale det, men jeg ventede da til efter 12 uger.
Men det anbefales vel ikke af nogen som sådan, det er bage blevet sådan, tænker jeg.

Nej, det har ikke noget med nakkefoldscanning at gøre, for min svigermor var tosset over at vi fortalte dem om graviditeten før de 12 uger, da jeg var gravid første gang - og det var før nakkefoldscanninger.

Der var heller ingen nakkefoldsscanninger i 98 da jeg fik barn. Der fortalte man heller ikke noget før efter 12 uge

[Karkluden]

Jeg kommer ikke til at holde kæft i 12 uger, når vi når dertil, medmindre der går 10-11 uger, før vi opdager det (og det ville ligne mig og min opmærksomhed på min krop dårligt).
Jeg skal stoppe med noget medicin, og det potentielt kan forringe min arbejdsevne under graviditeten, hvorfor jeg måske så skal på nedsat tid + det vil gøre, at jeg har noget mindre overskud, udover det der følger med evt træthed, kvalme osv. Derudover har jeg ikke LYST til at holde det hemmeligt i 2-3 måneder. Jeg vil gerne, at vi deler det hele vejen med min mor, svigerforældre, venner og veninder osv. En facebookopdatering kommer nok først efter 3 måneder, men de nærmeste + leder på jobbet osv får det altså at vide ret hurtigt.

Fair nok at andre vil holde det hemmeligt til efter uge 12, men jeg synes, det er underligt at dømme andre for at fortælle det før uge 12.

[Studsgaard]

Jeg gider ikke med tøsen op til gymnastik.

Det er så kedeligt at side der og vente.

[Guilded_Lily]

Jeg kommer ikke til at holde kæft i 12 uger, når vi når dertil, medmindre der går 10-11 uger, før vi opdager det (og det ville ligne mig og min opmærksomhed på min krop dårligt).
Jeg skal stoppe med noget medicin, og det potentielt kan forringe min arbejdsevne under graviditeten, hvorfor jeg måske så skal på nedsat tid + det vil gøre, at jeg har noget mindre overskud, udover det der følger med evt træthed, kvalme osv. Derudover har jeg ikke LYST til at holde det hemmeligt i 2-3 måneder. Jeg vil gerne, at vi deler det hele vejen med min mor, svigerforældre, venner og veninder osv. En facebookopdatering kommer nok først efter 3 måneder, men de nærmeste + leder på jobbet osv får det altså at vide ret hurtigt.

Fair nok at andre vil holde det hemmeligt til efter uge 12, men jeg synes, det er underligt at dømme andre for at fortælle det før uge 12.

Det er nemlig fuldstændig op til folk selv at bestemme!

Med min første fortalte jeg det til gud og hver mand ret hurtigt. Da jeg blev gravid anden gang, gjorde jeg det samme - men lige efter kunne jeg mærke, noget ikke var, som det skulle være, og ved en scanning i 8. uge viste det sig, der ikke var noget foster, kun en tom blommesæk, som jeg måtte abortere. Da det endelig lykkedes at blive gravid igen efter to års kamp, fik ingen andre end min mand noget at vide før 12.uge, da nakkefoldscanningen viste et fint barn. Jeg turde simpelthen ikke. Det var der heldigvis kun forståelse for.

[icelady]

Jeg ser frem til Thomas er bisat.



(Og dét må man absolut ikke sige i Randers og omegn)

[kidkomb]

Er der regler om, hvornår man må offentliggøre en graviditet?!

For ens egen skyld siger man vist, at man bør vente til efter 12 uger, da chancen for spontan abort bliver kraftigt formindste efter det punkt.

Men altså, når man er med i et tv-show, har man så overhovedet noget valg? Altså det skal de vel sige? Eller altså, måske synes man også bare at det er ok, at være åben om?
Jeg kan ikke helt se det odiøse må jeg indrømme.

Så vidt jeg kunne forstå på det de sagde i udsendelsen i går, ville de vente med, at fortælle det til andre end de nærmeste. I hvert fald indtil hun var ovre de første tre måneder.
Afsnittet i går er, så vidt jeg kan se, optaget sidste sommer og det er da først nu man får noget, at vide.

Jamen, så forstår jeg ikke helt, hvorfor der bliver talt om det? Så har de jo netop ventet? -øh, jeg er lidt blank nu....

Jeg forstår det heller ikke, men det var så ikke mig der mente, at man skulle tie stille med det.

Det var heller ikke mig

[Badesandalen]

Jeg ser frem til Thomas er bisat.



(Og dét må man absolut ikke sige i Randers og omegn)

Tror du at det stopper? Tror du ikke at folk vil fortsætte med at lægge blomster osv? Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på hvad han mon ville sige til alt den opmærksomhed han har fået nu hvor han ikke er her mere.

[DetSorteCirkus]

Jeg ser frem til Thomas er bisat.



(Og dét må man absolut ikke sige i Randers og omegn)

Nu siger jeg noget, man sikkert heller ikke må sige.

Hvor længe kan folk lige blive ved med at være så optagede af den sag? Ud fra dine indlæg virker det, som om det for mange mennesker i Randers i månedsvis har været det primære, de har gået op i.

Det undrer mig, for til sammenligning var hverken afsløringen af Amagermanden, endsige de enkelte af hans forbrydelser, drabet på Makrellen eller Blekingegadebandens meritter noget, man i længere tid snakkede om på Amager.

[Modesty Blame]

Nu ER det jo "det må jeg ikke sige" tråden, så vil bare sige.

Det er IKKE svært at være kræsen!
Men kan godt forstå at er svært at være så konfliktsky og misforstået "høflig", at man ikke bare kan siger nej tak på en pæn måde.

Ved man ikke først det, før man har været det? Altså sådan for alvor?

For mig er det svært at være kræsen - og jeg er ikke en skid konfliktsky. Jeg spiser ikke ting, jeg ikke kan lide, men jeg synes faktisk, det er træls, når jeg er nødt til at sortere eller springe over, fordi der er så mange, der lige skal kommentere på den dumme måde.

Det har du sikkert ret i, synes bare ikke historien handlede om at være kræsen, men om ikke at sige nej tak til noget man ikke har lyst til.
Og det skal man da have lov til ikke at gøre, synes bare det er lidt sært at "mugge" over det bagefter som om det er andres skyld, at man udsætter sig selv for noget man ikke har lyst til.

Har også nogle ting jeg ikke spiser, som andre er helt vilde med - så står nogen gange i situationen.
Spiser også nogen gange ting som jeg måske ikke helt kan lide/tåle for at være høflig/ikke gøre et nummer ud af det - men kunne aldrig drømme om bagefter at brokke mig over at andre har "tvunget" mig til det.

Men altså det ER selvfølgelig "det må man ikke sige" tråden, så på den måde hænger tingene selvfølgelig sammen.

Jeg synes, du misfortolker helt ekstremt. Denne tråd, fordi jeg ville blive helt enormt ked af det, hvis jeg havde lavet mad til en gruppe mennesker, og der så sad én, og udtrykte det, som jeg følte. Så derfor holdt jeg min kæft. Det var nemlig den eneste ret. Det var ikke en upassende ret i den konkrete situation, selvom jeg nok var blevet muggen, hvis jeg var inviteret til min brors fødselsdag, og han havde serveret det. Så ja, jeg mugger, fordi det er fanme ubehøvlet at sige nej, det der vil jeg ikke spise, når man er inviteret. Og fordi jeg som voksen kan holde ud at spise det, mens jeg lukker øjnene og tænker på gud, konge og fædreland - det kunne jeg ikke som barn. Men jeg vil ikke sige til vært eller øvrige gæster, hvor svært, jeg har det med lige præcist den ret, for det synes jeg, er ubehøvlet. Og herinde, regner jeg ikke med at blive "opdaget". Så da kan jeg udtrykke mit enorme mishag med en ret, som for mig har nogle rimeligt trælse associationer.

[icelady]

Tror du at det stopper? Tror du ikke at folk vil fortsætte med at lægge blomster osv? Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på hvad han mon ville sige til alt den opmærksomhed han har fået nu hvor han ikke er her mere.

At folk lægger blomster og tænder lys ved havnen er mig så uendelig ligegyldigt.

Jeg ser frem til hans bisættelse, for så kan der i Randers FB forhåbentligt blive fred ang den dreng. De sidste 4-5 opslag om ham er endt i "Hold nu kæft og smut over i mindegruppen vs Respekter dog dem, der vil mindes ham"-diskussioner. Og dét er jeg træt af.

[Badesandalen]

Tror du at det stopper? Tror du ikke at folk vil fortsætte med at lægge blomster osv? Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på hvad han mon ville sige til alt den opmærksomhed han har fået nu hvor han ikke er her mere.

At folk lægger blomster og tænder lys ved havnen er mig så uendelig ligegyldigt.

Jeg ser frem til hans bisættelse, for så kan der i Randers FB forhåbentligt blive fred ang den dreng. De sidste 4-5 opslag om ham er endt i "Hold nu kæft og smut over i mindegruppen vs Respekter dog dem, der vil mindes ham"-diskussioner. Og dét er jeg træt af.

Aah ja okay, det kan jeg godt se.

[Wolf]

- Jeg ville ikke vælge et barn fra, hvis det var handicappet. Uanset omfanget af handicappet. Jeg har fået en abort en gang før og gør det ikke igen. Det er ikke min opgave at bestemme over liv og død. Det lader jeg de højere magter om.

[Fru Sunshine]

Jeg var 6 uger henne med min ældste, da jeg bralrede ud med min graviditet til gud og hver mand. Det var i 1995 og bestemt ikke spor velset, når "han nærmest lige var kravlet af" - altså barnefaderen.

[POCKETKITTEN]

Jeg er simpelthen så ked af, at min kat blev kørt over for flere måneder siden, at jeg stadig ikke kan se på sjove kattebilleder på Instagram eller gå ind i tråde om folks kæledyr. Jeg er har bare så megaondt i hjertet.

Det må man ikke sige i min hverdagsomgangskreds. Der rynker man lidt på næsen af at have dyr - og endnu mere af at gå meget op i dem.