Min kæreste er deprimeret....

[LaScrooge]

Hej i tråden. Tusind tak for jeres indlæg og al omsorgen.

Min kæreste er stadig ikke kommet hjem og jeg har ikke hørt fra ham. Jeg ved ikke hvor han er i forhold til det hele, men jeg er afklaret. Han er helt sikkert ikke den bedste udgave af sig selv lige nu, men han er syg og jeg har ikke tænkt mig at gå fra ham. Jeg vil spørge ham om han har lyst til at være samme med mig, og hvis han har, vil jeg foreslå at vi ser det som et projekt at få det til at fungere. Han går til psykolog og jeg vil tage nogle timer også for at få bearbejdet de ting, der er svære for mig og så skal vi i parterapi, med det samme. Selvom det sikkert bliver ved med at være hårdt noget tid, må vi se det som en investering i fremtiden. Selvfølgelig skal forhold ikke grundlæggende være hårde og svære, eller decideret ulidelige, som én skriver, men samtidig så kan man heller ikke komme uden om, at der i de fleste forhold vil være faser som ikke er som de skal være. Jeg er ikke parat til at give op, især ikke fordi jeg har en meget god idé om hvad mange af problemerne bunder i og at det er problemer der kan løses. I nogle tilfælde er der traumer der skal bearbejdes. Jeg tror ikke, at der er noget der bliver bedre af at vi går fra hinanden.

[Tibbler]

Hej i tråden. Tusind tak for jeres indlæg og al omsorgen.

Min kæreste er stadig ikke kommet hjem og jeg har ikke hørt fra ham. Jeg ved ikke hvor han er i forhold til det hele, men jeg er afklaret. Han er helt sikkert ikke den bedste udgave af sig selv lige nu, men han er syg og jeg har ikke tænkt mig at gå fra ham. Jeg vil spørge ham om han har lyst til at være samme med mig, og hvis han har, vil jeg foreslå at vi ser det som et projekt at få det til at fungere. Han går til psykolog og jeg vil tage nogle timer også for at få bearbejdet de ting, der er svære for mig og så skal vi i parterapi, med det samme. Selvom det sikkert bliver ved med at være hårdt noget tid, må vi se det som en investering i fremtiden. Selvfølgelig skal forhold ikke grundlæggende være hårde og svære, eller decideret ulidelige, som én skriver, men samtidig så kan man heller ikke komme uden om, at der i de fleste forhold vil være faser som ikke er som de skal være. Jeg er ikke parat til at give op, især ikke fordi jeg har en meget god idé om hvad mange af problemerne bunder i og at det er problemer der kan løses. I nogle tilfælde er der traumer der skal bearbejdes. Jeg tror ikke, at der er noget der bliver bedre af at vi går fra hinanden.

Jeg tager hatten af for, at du gerne vil blive og kæmpe videre sammen med ham, nu her hvor det er hårdt.

Kan kun gentage det vigtige i, at du passer på dig selv. Tænker at selvom han er syg, og nok derfor nogle gange skal have en lidt længere snor eller forståelse. Så er det super vigtigt, at der også er plads til, at du kan sige fra, eller få lov til at give udtryk for dine tanker og holdninger.
Parterapi kunne måske være en god hjælp til at få sat nogle rammer op for jeres forhold, som det er ligenu. Nogle rammer hvor der også er plads til dig. Nogle aftaler i forhold til, hvordan du kan komme af mine dine frustationer eller tanker, uden at det ender i en kæmpe konflikt.

[Fru Sunshine]

Men husk nu dig selv. Du har også selv gennemlevet en krise, som du selv har kæmpet dig igennem, og du er også skrøbelig.

[LaScrooge]

Jeg tager hatten af for, at du gerne vil blive og kæmpe videre sammen med ham, nu her hvor det er hårdt.

Kan kun gentage det vigtige i, at du passer på dig selv. Tænker at selvom han er syg, og nok derfor nogle gange skal have en lidt længere snor eller forståelse. Så er det super vigtigt, at der også er plads til, at du kan sige fra, eller få lov til at give udtryk for dine tanker og holdninger.
Parterapi kunne måske være en god hjælp til at få sat nogle rammer op for jeres forhold, som det er ligenu. Nogle rammer hvor der også er plads til dig. Nogle aftaler i forhold til, hvordan du kan komme af mine dine frustationer eller tanker, uden at det ender i en kæmpe konflikt.

Ja, det er jeg helt enig i. Jeg er bevidst om, at jeg kan give for meget plads og sige for lidt fra, fordi jeg er usikker på hans skrøbelighed, så at sige, og at det er virkelig usundt. Det er en af grundene til at jeg tænker at jeg skal se en psykolog også - så jeg er sikker på, at jeg holder fast i mig selv. Men det skal være et samarbejde, hvor han gør noget, jeg gør noget og vi sammen gør noget. Der er ting vi skal have bearbejdet og ting vi skal have snakket igennem hvor det er godt at der er en mediator.

Men lige nu ved jeg ikke engang om han kommer hjem og ender det hele. Jeg har stadig intet hørt fra ham.

[Viskelæder]

Har du slet intet hørt fra ham? Ignorerer han dine beskeder?

Du kan da umuligt have det ret godt lige nu så?

[LaScrooge]

Har du slet intet hørt fra ham? Ignorerer han dine beskeder?

Du kan da umuligt have det ret godt lige nu så?

Tak for omtanken

Jeg havde ikke skrevet til ham, før for en halv time siden. Han har lige svaret, at han er hos den samme ven han sov hos i nat, men at han kommer hjem i aften, hvis jeg stadig gerne vil have ham hjem. Beroligende, for så skulle det være meget overraskende hvis han kom hjem og endte forholdet.

Det har været meget nemmere for mig i dag. Det hjalp at fortælle om det herinde, det dæmper min frygt betragteligt at få snakket om det. Og det har givet mig ro til at overveje hvad jeg selv gerne vil.

[Tanten]

En person kan ikke gøre for, at han er syg - men han kan gøre for, at han ikke opsøger og tager imod hjælp til at få det bedre.

Sådan som din kæreste opfører sig, giver det ikke mening at snakke om psykolog lige nu.

Jeg synes, du skal ringe til hans læge og fortælle, hvordan tingene står til. Lægen må ikke sige noget om din kæreste, men han må godt lytte til dig.

Når din kæreste giver lyd igen, skal du sige, at du trækker dig, hvis I ikke sammen går til hans læge, så han kan få den rette behandling i situationen.

Jeg forlod for snart 2 år siden min kæreste gennem 7 1/2 år. Han er en utrolig dejlig mand, når han ikke går i druk pga. svær, ubehandlet depression. Han valgte altid at stoppe med sin medicin, hvorefter han så selvmedicinerede med 30 bajere om dagen, når depressionen kom retur. Til sidst var der måske 10 % klog, reflekterende sjov mand tilbage og 90 % selvmedlidende, ansvarsfralæggende og selvdestruktiv drukmås.

[LaScrooge]

En person kan ikke gøre for, at han er syg - men han kan gøre for, at han ikke opsøger og tager imod hjælp til at få det bedre.

Sådan som din kæreste opfører sig, giver det ikke mening at snakke om psykolog lige nu.

Jeg synes, du skal ringe til hans læge og fortælle, hvordan tingene står til. Lægen må ikke sige noget om din kæreste, men han må godt lytte til dig.

Når din kæreste giver lyd igen, skal du sige, at du trækker dig, hvis I ikke sammen går til hans læge, så han kan få den rette behandling i situationen.

Jeg forlod for snart 2 år siden min kæreste gennem 7 1/2 år. Han er en utrolig dejlig mand, når han ikke går i druk pga. svær, ubehandlet depression. Han valgte altid at stoppe med sin medicin, hvorefter han så selvmedicinerede med 30 bajere om dagen, når depressionen kom retur. Til sidst var der måske 10 % klog, reflekterende sjov mand tilbage og 90 % selvmedlidende, ansvarsfralæggende og selvdestruktiv drukmås.

Tak for dit indlæg. Hvad tænker du er den rette behandling og hvorfor vil psykologhjælp efter din mening ikke hjælpe?

[Tanten]

En person kan ikke gøre for, at han er syg - men han kan gøre for, at han ikke opsøger og tager imod hjælp til at få det bedre.

Sådan som din kæreste opfører sig, giver det ikke mening at snakke om psykolog lige nu.

Jeg synes, du skal ringe til hans læge og fortælle, hvordan tingene står til. Lægen må ikke sige noget om din kæreste, men han må godt lytte til dig.

Når din kæreste giver lyd igen, skal du sige, at du trækker dig, hvis I ikke sammen går til hans læge, så han kan få den rette behandling i situationen.

Jeg forlod for snart 2 år siden min kæreste gennem 7 1/2 år. Han er en utrolig dejlig mand, når han ikke går i druk pga. svær, ubehandlet depression. Han valgte altid at stoppe med sin medicin, hvorefter han så selvmedicinerede med 30 bajere om dagen, når depressionen kom retur. Til sidst var der måske 10 % klog, reflekterende sjov mand tilbage og 90 % selvmedlidende, ansvarsfralæggende og selvdestruktiv drukmås.

Tak for dit indlæg. Hvad tænker du er den rette behandling og hvorfor vil psykologhjælp efter din mening ikke hjælpe?

Jeg tænker, at lægen kan vurdere, om der er tale om en middelsvær til svær depression, som er medicinkrævende. Hvis dette er tilfældet, vil medicin hjælpe på din kærestes tilstand. Når han er ude over den akutte fase af en middelsvær til svær depression, vil han kunne få udbytte af et psykologforløb. Det er pissehårdt at gå i terapi, og man skal kunne arbejde med sig selv og se sig selv og andre klart - dette er umuligt, hvis ens selvbillede og verdensbillede er forvrænget af depression.

Jeg stiller ikke diagnoser eller er fortaler for medicin som løsningen på alle psykiske kriser - men jeg synes klart, lægen her skal på banen og vurdere, om der er tale om noget, der kræver regulær behandling, før din kæreste kan profitere af et psykologforløb.

[LaScrooge]

Jeg tænker, at lægen kan vurdere, om der er tale om en middelsvær til svær depression, som er medicinkrævende. Hvis dette er tilfældet, vil medicin hjælpe på din kærestes tilstand. Når han er ude over den akutte fase af en middelsvær til svær depression, vil han kunne få udbytte af et psykologforløb. Det er pissehårdt at gå i terapi, og man skal kunne arbejde med sig selv og se sig selv og andre klart - dette er umuligt, hvis ens selvbillede og verdensbillede er forvrænget af depression.

Jeg stiller ikke diagnoser eller er fortaler for medicin som løsningen på alle psykiske kriser - men jeg synes klart, lægen her skal på banen og vurdere, om der er tale om noget, der kræver regulær behandling, før din kæreste kan profitere af et psykologforløb.

Hun har været på banen, han har fået en henvisning gennem hende. Og han har startet forløbet op. Jeg tænker, at det er en god idé og vente og se om han kan få noget ud af terapien alene, inden han påbegynder medicin. Det vil sikkert vise sig efter nogle gange med psykologen, som han også kan snakke om det med.

[Tanten]

Jeg tænker, at lægen kan vurdere, om der er tale om en middelsvær til svær depression, som er medicinkrævende. Hvis dette er tilfældet, vil medicin hjælpe på din kærestes tilstand. Når han er ude over den akutte fase af en middelsvær til svær depression, vil han kunne få udbytte af et psykologforløb. Det er pissehårdt at gå i terapi, og man skal kunne arbejde med sig selv og se sig selv og andre klart - dette er umuligt, hvis ens selvbillede og verdensbillede er forvrænget af depression.

Jeg stiller ikke diagnoser eller er fortaler for medicin som løsningen på alle psykiske kriser - men jeg synes klart, lægen her skal på banen og vurdere, om der er tale om noget, der kræver regulær behandling, før din kæreste kan profitere af et psykologforløb.

Hun har været på banen, han har fået en henvisning gennem hende. Og han har startet forløbet op. Jeg tænker, at det er en god idé og vente og se om han kan få noget ud af terapien alene, inden han påbegynder medicin. Det vil sikkert vise sig efter nogle gange med psykologen, som han også kan snakke om det med.

Jeg synes ikke umiddelbart, det lyder som om, jeres forhold har så meget tid?

Og kan han have fået det værre, siden lægen så ham - og har han været ærlig overfor hende om, hvor dårligt han reelt fungerer?

[StripesAddict]

Åh Scrooge, hvor må det altså være en svær situation.

Jeg synes det er al ære værdi at du ikke bare forlader ham og lader ham sejle i sin egen sø, og jeg forstår godt, hvordan det er at være syg. Og hvordan det føles ikke at kunne overskue noget så basalt som at gå ud og børste sine tænder f.eks. At indsats i hjemmet og initiativ generelt i en periode var ikke-eksisterende eller på meget lav blus, ville jeg således have forståelse for. Men jeg synes IKKE det er i orden at han er efter dig, som hjælper ham så meget, og jeg synes ikke det er i orden at han bliver ubehagelig (og sådan lyder det lidt, i mine ører).

Jeg kan godt udefra se hvorfor aftensmadssituationen kunne gå i kage, når I begge to er kørt ned til sokkeholderne - manglende overskud og lavt blodsukker gør heller ikke noget godt for vores omgang med hinanden herhjemme. Jeg tænker at det er nemmere at forventningsafstemme når man ikke står i situationen, da det så ikke lige så let kører op en spids. F.eks. at spørge om morgenen om han vil lave aftensmad, fordi du kommer sent hjem. Men det ved du sikkert godt, du virker meget velovervejet.

Ift. det der med at han ikke mener du laver noget, tror du så det kan handle om forskellige standarder for rod og ryddelighed? Min kæreste havde en periode hvor han efter eget udsagn mistede motivationen til at gøre rent, fordi han syntes her rodede (jeg rodede). Og det gør jeg også, og ind i mellem også mere ind jeg selv synes er fedt, men ikke så meget som han syntes). Han er nok mere pernitten med ryddelighed, og jeg er mere pernitten med rengøring, og det må man så finde en løsning på og en fælles standard til.

[Zombie]

Jeg føler et behov for lige at pippe om, at vores erfaringer med depression måske ikke betyder det store. Udover de individuelle forskelle i udtryk, så er der markant forskel på, hvordan depression oftest kommer til udtryk hos hhv. kvinder og mænd. Opfarenhed og øget temperament er bl.a. meget kendetegnende hos nogle mænd, hvor man ser det enten mindre eller på en anden måde hos kvinder.

Det betyder ikke, at man skal finde sig i alt muligt. Men der kan sagtens være en forskel og derfor skal vi være varsomme med, at trække på vores egne erfaringer som målestok.

Disclaimer: Jeg vil ikke skyde nogen dette i skoene, jeg vil bare sige det som en sidebemærkning.

[LaScrooge]

Jeg føler et behov for lige at pippe om, at vores erfaringer med depression måske ikke betyder det store. Udover de individuelle forskelle i udtryk, så er der markant forskel på, hvordan depression oftest kommer til udtryk hos hhv. kvinder og mænd. Opfarenhed og øget temperament er bl.a. meget kendetegnende hos nogle mænd, hvor man ser det enten mindre eller på en anden måde hos kvinder.

Det betyder ikke, at man skal finde sig i alt muligt. Men der kan sagtens være en forskel og derfor skal vi være varsomme med, at trække på vores egne erfaringer som målestok.

Disclaimer: Jeg vil ikke skyde nogen dette i skoene, jeg vil bare sige det som en sidebemærkning.

Det er rigtig nok, at det føles forskelligt for folk. Jeg har også selv haft en depression, som jeg skriver i startindlægget, men har ikke helt fornemmelsen af, at min kæreste reagerer på samme måde eller har de samme behov, som jeg havde. Jeg havde fx ikke brug for at blive ladt alene når jeg var helt nede i det sorte hul. Jeg syntes det var dejligt, at der var en anden til stede, som omfavnede mig og fik mig til at føle, at jeg var god nok og at man gerne ville have mig alligevel, selvom jeg med tomme øjne stirrede ind i det store mørke Intet. Min kæreste virker derimod til at pines over at jeg ser ham sådan og har derfor brug for at være alene når han har det værst. At han ikke er stærk og ikke kan være noget for mig og os, går ham rigtig meget på, som i rigtig meget. Det føles som et meget stort nederlag og som en god grund til at han ikke har fortjent kærlighed. Han har et par gange snakket om at det ville være nemmere hvis jeg ikke var der, fordi han så ikke hele tiden blev konfronteret med følelsen af ikke at slå til.

Jeg ser en stor værdi i at få de forskellige erfaringer beskrevet, fordi der kan være et match, noget jeg kan relatere til noget min kæreste gør og det hjælper mig. Jeg ved hvor kompleks depression er og hvor individuel og personlig en oplevelse det er og når jeg ikke kan opleve den inde fra ham, kan jeg få universet udvidet med andres erfaringer og derigennem muligvis større forståelse for hans reaktioner.

[LaScrooge]

Jeg synes ikke umiddelbart, det lyder som om, jeres forhold har så meget tid?

Og kan han have fået det værre, siden lægen så ham - og har han været ærlig overfor hende om, hvor dårligt han reelt fungerer?

Nej, der er ikke meget tid og det er meget skrøbeligt. Vi snakkede i går og det udviklede sig til at vi lyttede til hinanden og forstod hinanden og derfor nærmede os hinanden igen, men det han føler at han har været igennem i denne weekend har sat sig spor. Lige nu er det svært at bygge op, der rives kun ned hver gang der er en negativ oplevelse, så ruinen bliver større for hver ikke-positive, ikke-neutrale oplevelse. Jeg tror bestemt at han var ærlig, han har ikke svært ved at vise eller snakke om sine følelser og det skulle ikke undre mig om han har grædt foran lægen, fx, men jo, det kan sagtens være blevet værre siden.