Dit bedste fødselstip

[Neenah]

Jeg føler bare ikke rigtig jeg har nogen som helst ide om hvad jeg foretrækker, synes eller tror om den fødsel. Jeg aner ikke hvordan min mand kan støtte, og jeg vitterligt gjort mig nul tanker om det andet end at jeg ikke vil føle mig forladt af JM og at jeg ikke er bleg for en epi nærmest fra start - jeg har jo mere eller mindre tænkt hele tiden at jeg ikke skulle føde. Og at de skal have helt styr på at alt er okay med baby hele tiden.

[Rapfisk]

I bogen Meyermetoden er der også en god beskrivelse af fødslens faser.

Jo, og et råd i den bog hjalp mig virkelig meget: Veer, der kan gå i sig selv, skal gå i sig selv. Det er selvfølgelig noget andet med igangsættelse, men grundlæggende er det vigtigt ikke at stresse sig selv for at få gang i en masse veer.

[Tibbler]

Hvis du får lagt en epi, så undgå at ligge på siden lige efter. Ellers risikerer du, at al bedøvelsen trækker ned i den ene side, og ikke rigtigt virker i den anden. Det var i hvertfald min oplevelse.

"Bistik" (saltvand, der bliver lagt ind under huden) hjalp super godt på vesmerterne i lænden

[Luffegås]

Væske. Masser af væske. Det hjalp med at få babys puls ned.
Og så masser afpositivitet. Hver ve er god for din kropm hvert smil gør det lettere. Du skal møde din baby om lidt!! Det er så fedt.. vær ærlig om smerter. Veerne hjælper dig. Positiv stemning hjælper virkelig meget. Masser af vejrtrækning, dyb vejrtrækning. Brug vepauser til lige at slappe af. Når en ve kommer så tæl til 60 mens du trækker vejret, bare fokuser på at en ve højst varer 1 minut ca.

[Sangius]

Det er så individuelt hvad der er godt, og hvad der virker for præcis den ene kvinde.

Jeg har aldrig gået til fødselsforberedelse.

Mit bedste råd er at fortælle jordmoderen hvad man ønsker, og sætte sin lid til dem.
Min erfaring er, at de er virkelig gode til at guide en igennem veerne, lytte til hvad man forsøger at fortælle, hjælpe med vejrtrækning osv.

Man må altid gerne sige "nej", eller selv komme med input - det er din fødsel ♡

Jeg har ikke fået nogen smertelindring ved mine fødsler, udover lidt lattergas. Lattergassen var nice, men tilbydes ikke alle steder.

Jeg ville ønske jeg kunne føde en enkelt gang mere. Men magter brik at få flere børn

[Undtagelsen]

Jeg føler bare ikke rigtig jeg har nogen som helst ide om hvad jeg foretrækker, synes eller tror om den fødsel. Jeg aner ikke hvordan min mand kan støtte, og jeg vitterligt gjort mig nul tanker om det andet end at jeg ikke vil føle mig forladt af JM og at jeg ikke er bleg for en epi nærmest fra start - jeg har jo mere eller mindre tænkt hele tiden at jeg ikke skulle føde. Og at de skal have helt styr på at alt er okay med baby hele tiden.

Jeg har født to gange og haft behov for noget vidt forskelligt under fødslerne, så mit råd er at lad være med at planlægge for meget, hvordan du vil have det.
Mærk efter undervejs og aftal med din mand og JM, at hvis du feks beder om epi, er det fordi du mener det og så skal det ikke diskuteres.
Tag imod guidance fra JM.
Og så tabletter med druesukker.

[Urtekussen]

Mht pressefasen, så fungerer det rigtig godt for mig at sidde på knæ på fødelejet.
Hovedstøtten kørt helt i oprejst, så man kan læne sig på den, og evt gribe i den, og så sidde på knæ og presse.
Så hjælper tyngdekraften også med.

Jeg ville ønske jeg havde vidst det med de to første fødsler også - skal jeg føde igen skal det helt sikkert være sådan.

[Urtekussen]

Jeg har også haft stor gavn af at blive undersøgt rimelig regelmæssigt undervejs og få at vide at der er fremgang. At det rent faktisk giver noget, at det gør ondt.

[billiebean]

Der er noget, der hedder vepauser! Veer kommer i bølger og der er altså en bølgetop, hvor veen er crazy og en bølgedal, hvor man nærmest har det normalt. Det vidste jeg ikke, men det var en kæmpe lettelse at det var sådan det var. Så får man lige et break til at drikke, evaluere om man gør det rigtige for at håndtere veen osv.

Jeg fokuserede meget på min vejrtrækning under veen og prøvede at lægge mærke til hvornår den var på vej op, peakede og klingede af - det gav en form for kontrol, og jeg tror ærligt talt, at det er fuldkommen ligegyldigt, hvordan man trækker vejret i veen, bare det støtter een i processen.

Og bare gør det du har brug for! Jeg havde både en ældre jordemoder der forsøgte at få mig til at trække vejret på hendes måde, og en anden ældre type der syntes jeg skulle lade være med at råbe under presseveerne. Som om man selv er i kontrol. Giv dig selv en helt masse plads til at være lige som du er og brug ikke unødig energi på at leve op til alt muligt du ikke magter under en fødsel.

[Bergen]

Der er noget, der hedder vepauser! Veer kommer i bølger og der er altså en bølgetop, hvor veen er crazy og en bølgedal, hvor man nærmest har det normalt. Det vidste jeg ikke, men det var en kæmpe lettelse at det var sådan det var. Så får man lige et break til at drikke, evaluere om man gør det rigtige for at håndtere veen osv.

Jeg fokuserede meget på min vejrtrækning under veen og prøvede at lægge mærke til hvornår den var på vej op, peakede og klingede af - det gav en form for kontrol, og jeg tror ærligt talt, at det er fuldkommen ligegyldigt, hvordan man trækker vejret i veen, bare det støtter een i processen.

Og bare gør det du har brug for! Jeg havde både en ældre jordemoder der forsøgte at få mig til at trække vejret på hendes måde, og en anden ældre type der syntes jeg skulle lade være med at råbe under presseveerne. Som om man selv er i kontrol. Giv dig selv en helt masse plads til at være lige som du er og brug ikke unødig energi på at leve op til alt muligt du ikke magter under en fødsel.

Og så der vestorm. Ingen bølger. Ingen dale. Bare lige ud og hårdt uden pauser. Det kendte jeg ikke til før, at jeg stod i det.
Det ville jeg egentlig gerne gave haft, at fødselsforberedelse havde nævnt og evt givet nogle redskaber til.

Jeg tror, at mit bedste råd er at lytte til JM og hendes faglighed. Det gjorde forskellen for mig.

[BlueBunny]

Første gang jeg skulle føde så strejkede de længe på sygehusene, så jeg var ikke til nogen forberedelser af nogen art.

Jeg sagde det til jordemoderen, at jeg ikke havde været til forberedelser af nogen art, så hvis hun havde gode råd eller tip, så skulle hun endelig sige dem. Jeg havde jo set mange amerikanske film og serier, så vidste måske der ville være noget med vejtrækning

Jeg vil sige at det kom rimelig af sig selv. Følg din jordmoders anvisninger. Pres når der skal presses. Så kommer der er et barn

Det er hårdt og det er sandt når andre siger, at det er det hele værd

Et råd vil nok være at tage stilling til evt epidural før du ankommer. For den kan der være delte meninger om. Tænk over hvad du ønsker er bedst for dig

[pixienic]

Jeg har haft to ukomplicerede fødsler kun med lattergas som smertestillende. Bedste tip fra mig må være at visualisere sig, at babyen fysisk bevæger sig ned igennem dit bækken under veen. Jeg messede nogle gange “kom nu ud, baby” fordi det hjalp mig til at arbejde med veerne. Min umiddelbare reaktion på veerne var at klemme ben og baller sammen og prøve at undertrykke det, og der hjalp det for mig at tænke i konkrete ord som “tyngde”, “nedad”, “åbn bækkenet”. Jeg HADEDE at blive bedt om at slappe af (seriøst det gør jo ONDT) så jeg kanaliserede alle spændingerne ud i mine tæer mærkeligt nok fungerede det for mig at spænde dér

Og så synes jeg, du skal glæde dig. Hvis det går godt, er det virkelig en fantastisk oplevelse.

[Animi]

- Husk læbepomade og hårelastikker!

- At sidde i badekar er virkelig dejligt, også selvom man ikke vil føde i badekar

- Mine veer sad kun i lænden, og der hjalp det, at jeg blev trykket på, når veen stod på

- Inden jeg fødte, fyldte det der med, at man kan have afføring under fødslen ret meget. Jeg fik lavement, og mentalt var det ret rart at føle, man gjorde noget forbyggende.
At jeg så stadig pressede lidt afføring ud, det var jeg så uendeligt ligeglad med, da det stod på. Og jordemoder fjernede det hurtigt og uden at sige en lyd om det.

[MrsHyacinth]

Det kan gøre en verden til forskel, hvordan du står/ligger/sidder - både for opfattelsen af smerten og fødslens fysiske fremgang. Jeg elskede at ligge på knæ med hævet hovedgærde og overkrop/hovede på en stor pude. Det fik det til at virke mere som en fysisk udfordring end en passiv udholdenhedskonkurrence, og jeg kunne bedre gå ind i mig selv under veerne på den måde.

Mht epi er der ingen skam i at få sådan en, hvis behovet er der. Det tager toppen og lader dig spare på kræfterne. Havde jeg ikke fået en, var vi nok endt i KS pga udmattelse. I stedet kunne jeg efter tyve timers veer nøjes med tre presseveer, da jeg endelig nåede til pressefasen.

[MrsHyacinth]

Derudover: Tal med dine JM. Vær ikke bange for at sige, hvis noget ikke fungerer for dig. Min JM havde en studerende med hele vejen igennem, og da de undervejs talte en del sammen i uddannelsesøjened, var jeg på et tidspunkt nødt til at bede dem først informere mig om status og lege “hvad tror du, der sket nu” på et tidspunkt, hvor vi ikke stod på kanten af et evt AKS. Lige der var det vigtige for mig at få status på min baby fremfor at uddanne den nye generation af JM, og det er helt ok.

Tilsvarende bad jeg om at blive syet af den erfarne JM efter fødsel. Noget af det keg frygtede mest var bristninger, så det var et følsomt emne for mig, og jeg ønskede efter tyve timer desuden bare at blive færdig og var ikke fan af at blive forsøgskanin for hendes læringsproces.

Begge dele blev fint respekteret, men havde jeg ikke selv sagt tydeligt fra, havde jeg været ked af de ting efterfølgende.