Andre der er overbekymrede?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf LaScrooge » 12. mar 2016, 08:43

Jeg er på fra telefon, så mit indlæg bliver derefter.

Jeg kan ikke helt regne ud hvor dybt det stikker -er du så bekymret at du føler konstant uro eller er det mere en metatanke om din modus generelt?

Som en anden skriver, er bekymringer positive fordi de sikrer at vi tænker præventivt og tager forholdsregler som beskytter os. Men der er også ting man ikke kan gøre noget ved og det nytter det ikke at bekymre sig aktivt for. Det med at kategoriesere bekymringen som en af de to ting er et magtfuldt redskab til at give slip og finde ro.

I dit tilfælde tror jeg at du vil have godt af at meditere over virkeligheden og dine succeser engang imellem. Tænk på det du har, de mål du har nået og det der går efter dit hoved og tillad dig at føle taknemmelighed og glæde. Den banale om at man ikke kan spå om fremtiden er relevant her, for du skal i den meditation ikke tænke over hvordan ting bliver eller kan blive eller dine fremtidsdrømme, men udelukkende over det der er sket og situationen nu. Start indefra (helbred), bevæg dig udad (stærk krop, godt udseende), din nære verden (gode venskaber du har arbejdet for, din stil og garderobe, den orden du har i dit liv fx pga forsikringer, ikke-IKEA-møbler, dvs alle de ting du har skabt for dig selv), yderligere udad (uddannelsesmål og -succeser du har opnået, spændende rejser) osv. Tænk på alle de gode ting, det du har bedrevet og det du har som fungerer nu.
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf LaScrooge » 12. mar 2016, 08:49

^ eksemplerne ovenfor som du kan tænke på er bare hurtigt fundet på, telefonen crammer min style. Det er det der fungerer, dét du har styr på og de succeser du har opnået med mål du har sat du skal tænke på :)
0
And we both know: I will be delicious
pearlpix
Indlæg: 2
Tilmeldt: 27. feb 2016, 14:59
Kort karma: 1
Likede indlæg: 1

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf pearlpix » 12. mar 2016, 11:35

Jeg er så meget på dit hold. Har altid været meget tænksom og nysgerrig, men især efter et slemt kærestebrud for cirka 6 år siden brød tankerne og bekymringerne virkelig ud og har fyldt SÅ meget i mit hoved i nogle år. Så meget at jeg virkelig tit har troet, at jeg var blevet sindssyg. Psykolog-hjælp (og midlertidigt også angst- og depressionsdæmpende medicin) gav en forbedring. Men de virkelige ændringer er først sket efter behandlingerne og i mit videre liv. De ting, der har betydet noget for, at jeg slet ikke bekymrer mig så meget længere - og hvis jeg gør, så kan jeg bedre tackle det - vil jeg gerne prøve at videregive.

For det første mødte jeg min nuværende kæreste, som er en mere happy-go-lucky-fyr, der er evigt optimistisk og i øvrigt meget støttende. Han har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at bekymre sig, for som han siger: "Så lader jeg bare være med at tænke på det" :clap: Gad jeg fandme godt, at jeg bare kunne. Men jeg har virkelig lært meget af hans måde at tackle udfordringer på og har anlagt en mere "det skal nok gå"-indstilling, efter vi fandt sammen.

For det andet har jeg forsøgt at få prioriteret min tid, de mennesker jeg omgiver mig med, og de ting jeg laver. Det har været ret uvant og til tider også ubehageligt at slippe kontrollen i forhold til, hvad andre forventer, at jeg ville gøre, sige, opnå osv. Jeg fandt ud af, at jeg i høj grad har ladet andres vurdering af mig (eller dvs. min idé om andres vurdering af mig) styre alt for meget. Jeg ville virkelig gerne accepteres og beundres af andre, ingen skulle have noget på mig! Men det er altså nogle urimelige krav at stille til sig selv at skulle opnå alles anerkendelse. Og i øvrigt en stor illusion at tro, at man kan kontrollere andres opfattelse i en positiv retning. Det har været grænseoverskridende at skulle dukke uforberedt op til en eksamen, græde foran en veninde eller at gå en tur ned i byen uden makeup, men når jeg løbende slipper tøjlerne mere og mere, så bliver det efterhånden lidt mere okay.

For det tredje havde en bestemt samtale med min mor en stor betydning for mig. Hun fortalte, hvordan jeg som barn altid kastede mig ud i nye ting, gik på eventyr og ikke lod mig gå på af noget. Jeg har nok - så længe jeg husker, dvs. fra midt i folkeskolen til nu - haft en fortælling om mig selv som en, der havde et besværligt sind og ofte var trist og bekymret. Det var som om, at mit "barne-jeg" var blevet overskrevet med en personlighedsfortælling, som jeg blev ved med at løbe panden mod muren med. Uden at det skal lyde alt for spacey. Men jeg ville gerne finde tilbage til den mere umiddelbare, sorgløse indstilling til livet, og det prøver jeg at huske mig selv på. Tænker nogle gange på, at Freud ikke har levet helt forgæves - det der overjeg kan være en ret dominerende størrelse!

For det fjerde har jeg fundet ud af, hvor sindsygt vigtig min livsstil er for mit psykiske velbefindende. Hvis jeg sørger for at træne næsten hver dag (eller cykle på arbejde i det mindste), holde mit blodsukker stabilt, gå tidligt i seng, undgå kaffe og alkohol og spise fiskeolie, jern, vitaminer ol. og bruge min terapi-lampe om morgenen, så er jeg virkelig nået et godt stykke vej. Bekymringerne og de negative følelser dukker slet ikke op i lige så høj grad, og jeg føler mig mere modstandsdygtig over for dem, hvis de gør. Det kan virke lidt omfattende, men det er virkelig det værd!

Orv, og en sidste: startede et nytårsforsæt for 3 år siden, som jeg kører hvert år. Forkorter det GSD: get shit done. Det er ret enkelt og handler om at gøre (især praktiske) ting straks (dem, der er mulige at udføre straks selvfølgelig) - om det så er at skrive en sms, få betalt en regning, hentet vasketøjet eller lignende. Det har givet en ro, at jeg ikke når ind i skal/skal-ikke-overvejelser og ender med at bruge en masse energi på at bekymre mig over de hængepartier, som jeg har.
Håber, at du måske kan bruge nogle af mine erfaringer til noget :)
Senest rettet af pearlpix 12. mar 2016, 17:13, rettet i alt 1 gang.
1
Brugeravatar
.s.
Indlæg: 28
Tilmeldt: 6. mar 2016, 16:47
Kort karma: 5
Likede indlæg: 44

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf .s. » 12. mar 2016, 14:45

Selvfølgelig bekymrer jeg mig fra tid til anden. Fremtiden kan især bekymre mig. Heldigvis er jeg med alderen blevet bedre til at leve mere i nuet og ikke gå helt i spåner over alle de ting, jeg ikke kan styre.
Til gengæld kan jeg sikkert godt blive for overbekymret ind imellem. For eksempel kan jeg godt få følelsen af, at jeg ikke har lyst til at tage i byen med mine venner og aflyser byture, fordi jeg ikke kan overskue at skulle gå selv hjem, for det kan jeg egentlig ikke lide - også selvom jeg egentlig ikke rigtig føler mig decideret bange for det. :D Det er en lidt underlig ting at bekymre sig over.

EDIT: Det der ultimativt bekymrer mig mest pt er den højre arbejdsløshed der er efter endt uddannelse som akademiker. Selvom jeg har forskellig erfaring og har taget flere praktikperioder og arbejdet frivilligt, har jeg en ide om, at jeg aldrig ville blive valgt, da jeg er helt nyuddannet og dermed ikke har noget virkelig erfaring med en fuldtidsstilling i min branche. Men det er til gengæld bekymringer, jeg tror, mange næsten-nyuddannede akademikere oplever.
Senest rettet af .s. 12. mar 2016, 14:49, rettet i alt 1 gang.
0
Thomas31
Indlæg: 2564
Tilmeldt: 12. mar 2016, 01:47
Kort karma: 86
Likede indlæg: 2390

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Thomas31 » 12. mar 2016, 14:48

Novella skrev:Thomas31, jeg tror at der stadig er et par ledige tråde, hvor du kan skrive et eller andet nedsættende om kvinder. Skal jeg finde dem til dig, eller kan du selv klare det, tror du?

Hint: du bliver ikke en stor mand af at prøve at tvære kvinder. Det virker mest lidt indskrænket. Ikke stort.


Det er min opfattelse, at kvinder generelt bekymrer sig alt for meget om alt for mange ligegyldige ting. Her kunne kvinder lære af mænd. Omvendt kunne mænd sikkert lære at blive bedre til at bekymre sig om reelle problemer, så de gik til lægen, før de var halvt døde fx

Jeg beklager, hvis dette opfattes som voldsomt provokerende men gider ikke diskutere yderligere på dit niveau.
0
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1930
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 488
Likede indlæg: 5499

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Novella » 12. mar 2016, 15:11

Thomas31 skrev:
Novella skrev:Thomas31, jeg tror at der stadig er et par ledige tråde, hvor du kan skrive et eller andet nedsættende om kvinder. Skal jeg finde dem til dig, eller kan du selv klare det, tror du?

Hint: du bliver ikke en stor mand af at prøve at tvære kvinder. Det virker mest lidt indskrænket. Ikke stort.


Det er min opfattelse, at kvinder generelt bekymrer sig alt for meget om alt for mange ligegyldige ting. Her kunne kvinder lære af mænd. Omvendt kunne mænd sikkert lære at blive bedre til at bekymre sig om reelle problemer, så de gik til lægen, før de var halvt døde fx

Jeg beklager, hvis dette opfattes som voldsomt provokerende men gider ikke diskutere yderligere på dit niveau.

Du ved ikke noget om mit niveau.

Jeg gider ikke læse 50 'nye indlæg' af den samme debattør, når de mest handler om at kvinder er småtumpede, mest kan bruges til umælende bolleredskaber og så videre. Det er bare set så mange gange før. Prøv nu noget nyt, hvis du skal trolle, for fanden.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Fru Sunshine » 12. mar 2016, 23:30

Thomas31 skrev:Er det ikke lidt en kvindeting at bekymre sig over alt muligt og stresse med at klare sig godt med alle mulige eksaminer og bevise et eller andet overfor... ja hvem? og tjene penge og være uafhængig og stærk og få børn og bla bla.whatever.

Om 50 år er vi næsten alle døde. Et splitsekund. Uanset hvilken karakter man fik eller hvor mange klidbønner man fik til morgenmad. Jeg er mand og bekymrer mig vel nærmest for lidt. Den moderne verden byder på en levefod tidligere generationer end ikke kunne drømme om. Til gengæld er der også også øget potentiale for alle mulige bekymringer. Det er man nødt til at få styr på.

Nej. Gudskelov har jeg en mand, der også bekymrer sig.
Det er bare over nogle andre ting, end jeg gør, så vi er på forkant med det meste.
Jeg ville ikke kunne have med den flapsihapsi-holdning, du lufter, at gøre, og det kan min mand heller ikke.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Buller » 12. mar 2016, 23:45

Nah, bekymrer mig sjældent.

Jeg har en ret urokkelig tro på at jeg kan klare ca. alt hvad livet smider efter mig. Den bygger jeg bl.a. på at jeg har klaret det indtil nu, og at jeg generelt ikke er dårlig til at finde på løsninger.

Desuden har jeg som regel altid en plan B så hvis noget kikser så er det ret let at glide over på det nye spor. Jeg planlægger i stedet for at bekymre mig.. forskellen er at ved planlægning, der ligger magten hos mig, ved bekymring der svæver magten et eller andet sted uden for en selv. Jeg gider ikke være offer i mit eget liv, så jeg beholder magten hos mig selv.

Men jeg har så heller aldrig været en hvis liv skulle ligge i faste rutiner og som havde en hverdag hvor de store linjer altid var ens. Tror det hjælper mig til at håndtere modgang at jeg ikke har låst mig selv fast i en "sådan plejer livet jo at være" tankegang. Jeg er vant til at tilpasse mig og finde nye steder at sætte fødderne hvis der er behov for det, eller hvis jeg bare får lyst til at ændre det hele.
1
Brugeravatar
Elvispop
Indlæg: 2406
Tilmeldt: 14. aug 2015, 16:37
Kort karma: 263
Geografisk sted: 9900
Likede indlæg: 4555

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Elvispop » 12. mar 2016, 23:54

Før i tiden, bekymrede jeg mig en del.
Så rendte jeg ind i en depression.
Da jeg var allerlængst nede, fik min mor en blodprop i hjernen, og vi mistede hende næsten., (men hun kom sig fint)
Så nu er jeg blevet mester i at efterleve talemåden:
"Kan jeg ændre det? .... Nej? ... Så bruger vi ikke mere tid på det."

Og det har faktisk gjort mig lykkeligere at kunne sige "fuck det" til ting jeg ikke kan gøre noget ved.
1
Så tænd dog for helvede de baglygter
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Evapeva » 13. mar 2016, 20:09

Jeg kender i DEN grad til natlige bekymringer. De kan faktisk især slå ind i de tidlige morgentimer. Heri ligger nok grunden til, at jeg er udpræget B-menneske. :D

Mine to største bekymringer i livet går på noget med 1) "fuck, tænk hvis vi pludselig går på røven på grund af en uforudset KÆMPE-regning og må fra hus og hjem og så står vi dér!!!!" og 2) "fuck, tænk hvis de allesammen gennemskuer mig på arbejdet - jeg kan jo INGENTING!!!!"

Ad 1.
Jeg er et skvadderhoved til penge. Eller rettere til at tage mig sammen til at forholde mig til vores privatforbrug. Jeg går meget sjældent på netbank, fordi jeg er "bange" for det (wtf altså?!). Altså jeg har lagt budget og så videre, men det der med at følge op på, om pengene passer - puha, det kan jeg ikke lide. Fucked up. Og mit indre nattemonster ELSKER at køre i det!

Ad 2.
Jeg er blevet set over skulderen i snart et år, og jeg har fået kæmpe ros for mit arbejde på snart sagt alle ledder og kanter, men min NATUR er meget, meget doven. Fik den lov at bestemme, lavede jeg intet. Kom aldrig op af sofaen. De to ender mødes somme tider og forskrækker hinanden om natten, tror jeg. :gruble:

------

Jeg tror seriøst ALDRIG, at min mand har tanker, der bare ligner de skitserede. Han er aldeles ubekymret af natur! Fucking snyd, altså.

:panik:
4
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24611
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3193
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36730

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Daine » 13. mar 2016, 20:35

Jeg bekymrer mig meget, både om fremtiden, men også over situationer der ER sket hvor jeg tænker "jamen hvad nu hvis det var gået anderledes, så ..." Det et åndssvagt, for jeg kan køre mig selv helt op over noget, der ikke skete :stoned:

Men mest bekymrer jeg mig om fremtiden. Min fremtid. Stort og småt. Vil jeg kunne blive i mit lille skønne hus? Hvad med jobbet, overlever butikken det næste år? Ville jeg kunne finde et nyt job hurtigt, hvis det blev aktuelt? Kan jeg finde ud af af være haveejer? Skal jeg have kat? Burde jeg ikke have rygrad nok til at tabe mig? Vælger jeg det rigtige køkken? Burde jeg vente med nyt køkken? Klarer mine tænder det 10 år mere? Skal jeg gå til lægen med min dårlige hofte? Osv.

Jeg er desuden godt på vej mod de 36 - og jeg synes kun det bliver værre :afro:
Senest rettet af Daine 14. mar 2016, 06:25, rettet i alt 1 gang.
1
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Krølle » 13. mar 2016, 22:01

adagio skrev:Bekymrer du dig nu over at være bekymret?

Jeg har også været tilbøjelig til at bekymre mig for meget, men i mit tilfælde er det blevet markant bedre med alderen (jeg er 35). Jeg er bevidst om at jeg ikke skal bekymre mig for meget, men jeg tror ikke min bevidsthed har gjort forskellen, jeg tror bare det er en naturlig udvikling jeg har været igennem.


Samme her. Jeg er dog "kun" 33 men er heller ikke nået helt i mål - jeg vil glæde mig til at blive 35 og komplet zen :dåne:

Bekymring. Er. Spild. Af. Liv.

Punktum!
0
Brugeravatar
Hurrze
Indlæg: 607
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:05
Kort karma: 46
Geografisk sted: Sønderjylland
Likede indlæg: 429

Re: Andre der er overbekymrede?

Indlægaf Hurrze » 9. apr 2016, 01:01

Har det meget sådan. Faktisk hele tiden. Er nok bare en del af mig at jeg overtænker og overbekymret mig. Overtænker og overbekymrer mig næsten om alt. Lige fra hvad jeg skal spise til hvor jeg er om 10 år eller mere (og alt midt i mellem der). Ved godt, at det nogle gange ikke er sundt, at jeg tænker så meget og bekymrer mig så meget, men har endnu ikke fundet fidusen til at tage det mere roligt i forhokd til tankerne og bekymringerne. Så forstår udmærket hvordan du er det :)
0
"Life isn't about waiting for the storm to pass, it's about learning to dance in the rain"

Tilbage til "Livets forhold"