Lone Elizabeth skrev:Føler mig ikke ovenpå. Men tror at for mange singler er for kræsne. Guderne skal vide at jeg i de 30 år gerne havde givet ham sparket. Men valgte at blive og derfor tror jeg også at ungerne har nemmere ved at tolerere deres kærestes forskelligheder. (Og her taler vi ikke om vold eller lignende)
Nu kender jeg ikke dig og din mands forhold, så følgende kommentar skal ikke ses som en udtalelse om jer. Men, det er bare ikke alle der har lyst til at blive og kæmpe for et forhold, hvis de bare ikke har det godt i det. Det er jo heller ikke altid at det kan betale sig. I mine forældres tilfælde kunne det godt betale sig, de havde en laaaaang periode hvor de ikke havde det godt, men fordi de stadigvæk elskede hinanden blev de sammen og kom igennem det. Men så er der det her andet par jeg kender, som også har været gift i 40+ år. De har det ikke særlig godt sammen mere, hvilket de selv har udtalt. De snakker stort set aldrig sammen mere, de sover ikke på samme værelse, de spiser aldrig mad sammen osv. De lever faktisk to forskellige liv, bare i samme hus. Så når de sidder og taler om nutidens unge der bare er for krævende, for de har jo formået at være sammen efter så mange år, så synes jeg sgu ikke at det er særligt imponerende at de har formået at leve de sidste 20 år i et fuldkommen kærlighedsløst ægteskab. Så ville jeg ærlig talt hellere give slip, og se om der ikke fandtes noget andet for mig.
Jeg synes ikke selv at jeg er krævende, men jeg vil bare heller ikke nøjes!
Nårh ja, så vil jeg faktisk gerne lige påpege at et langt og lykkeligt ægteskab bestemt ikke betyder at ens børn så også opnår det samme - min onkel og tante har været sammen siden de var 15år og kan snart fejre guldbryllup - alle deres fire børn har været gift og skilt igen, og har børn med flere forskellige partnere.
(og undskyld for sidespor, jeg smutter nu - måtte bare lige ud med det
)
Så er det bare om jeg skal sende den semi-klæbrige og pinlige "har jeg skræmt dig væk?"-besked eller lade den fare. Måske giver jeg den bare til på mandag. Eigh.
Så er der sat en alarm så jeg husker det 
