Hvad bør afgøre folks løn?

[oOxXxOo]

Markedskræfter naturligvis

Jeg er i øvrigt pænt overrasket over at sosu assistenterne får knap 30.000 i løn som nyuddannede, jeg synes folk siger det er et lavtlønsjob?! Men jeg tør da absolut ikke sige de får for meget, for den mængde røde kort tror jeg ikke lige magter.

Men nej, generelt synes jeg ikke at nogle er for højtlønnede - eller jo, alle der har højere løn end mig, hvilket vil sige alt fra SU modtagere og opefter - men det er blot ren misundelse

Det er så heller ikke korrekt :-)

En Sosu får omkring 21.000 som nyuddannet, og her kan du se nogle gennemsnit (efter flere års erfaring):
http://xn--ln-lka.info/sosu-assistent-l%C3%B8n

Jeg er selv sygeplejerske, og min startløn var på hele 23.000,- efter 4 års uddannelse.

Jeg kan huske under konflikten hvor der blev fremturet at sygeplejersker tjente lige så meget som ingeniører, så derfor skulle de bare lade være med at brokke sig over deres løn. Problemet med denne udregning var bare, at man gik ud fra alle de tillæg som en spl. i aften/nat/weekend ville få, og ingeniørens løn var kun ud fra man-fre. i dagtimer.
Som lavtlønnet bliver man nødt til at hive nogle ekstra kroner hjem ved at arbejde skævt. Jeg har en ok løn nu, men det er kun fordi jeg arbejder hver anden weekend fra fredag til søndag kl. 14.45 - 23.00
Det er der så heller ikke mange der gider.

Står der noget om hvorvidt der omregnes til sammenlignelige størrelser? Sosu'er og sygeplejersker bliver jo ansat i det offentlige, hvor der er betalt frokostpause og andre fordele og det er ikke tilfældet for privatansatte. Det er muligt der omregnes, så bruttotallene reelt er sammenlignelige og det kan øge lønnen ret meget hvis den offentligt ansatte får 14% i pension og arbejder 8% færre timer og har en ferieuge mere.

Jeg nåede ikke længere end til dit indlæg og er lige nødt til at stoppe op og give mit besyv med, til det understregede.
Jeg kender desværre ikke meget til vilkårene for privatansatte, så jeg ved ikke hvilke andre "goder" der er end en betalt frokostpause?
Og med det sagt, så kan det godt være vi får betalt vores frokostpause, men det betyder ikke at jeg har 29 minutter til at spise min frokost i. Det betyder at jeg sætter mig ind og spiser når der er tid, og hvis jeg modtager patienter, så må jeg gå fra min mad og tage imod patienterne. Hvis man vil begynde at snakke om en betalt spisepause som en gode i det offentlige, så vil jeg gerne have at den frokostpause er uden afbrydelser, eller at jeg er sikker på at få den! For det er altså ikke nogen garanti at jeg får 29 minutters frokostpause hver gang jeg er på arbejde, nogen gange, er det slet ikke sikkert jeg får en spisepause, fordi det er tiden simpelthen ikke til. Så jeg synes ikke det er fair at regne den betalte spisepause med som en "gode".

[Daflo]

Jeg nåede ikke længere end til dit indlæg og er lige nødt til at stoppe op og give mit besyv med, til det understregede.
Jeg kender desværre ikke meget til vilkårene for privatansatte, så jeg ved ikke hvilke andre "goder" der er end en betalt frokostpause?
Og med det sagt, så kan det godt være vi får betalt vores frokostpause, men det betyder ikke at jeg har 29 minutter til at spise min frokost i. Det betyder at jeg sætter mig ind og spiser når der er tid, og hvis jeg modtager patienter, så må jeg gå fra min mad og tage imod patienterne. Hvis man vil begynde at snakke om en betalt spisepause som en gode i det offentlige, så vil jeg gerne have at den frokostpause er uden afbrydelser, eller at jeg er sikker på at få den! For det er altså ikke nogen garanti at jeg får 29 minutters frokostpause hver gang jeg er på arbejde, nogen gange, er det slet ikke sikkert jeg får en spisepause, fordi det er tiden simpelthen ikke til. Så jeg synes ikke det er fair at regne den betalte spisepause med som en "gode".

Det er heller ikke alle privatansatte der kan holde pause i deres egenbetalte frokostpause.

Jeg kender ikke forholdene for offentligt ansatte til bunds, men jeg ved at der er flere forskelle i ansættelsesvilkårene mellem offentlige og privatansatte der betyder at de offentligt ansatte reelt har en langt bedre løn end det umiddelbart lyder som.

F.eks. ret til to barnets sygedage, mod en for de fleste privatansatte.
Fuld arbejdsgiverbetalt pension oveni lønnen, hvor nogle privatansatte slet ikke får pension.
5 feriefridage om året hvor jeg f.eks. ikke har nogen.
Ret til løn under barsel er heller ikke en selvfølge for privatansatte.
Også er offentligt ansatte beskyttet under forvaltningsloven.

Der er sikkert mere, men det er de ting jeg umiddelbart kan nævne.

[oOxXxOo]

Markedskræfter naturligvis

Jeg er i øvrigt pænt overrasket over at sosu assistenterne får knap 30.000 i løn som nyuddannede, jeg synes folk siger det er et lavtlønsjob?! Men jeg tør da absolut ikke sige de får for meget, for den mængde røde kort tror jeg ikke lige magter.

Men nej, generelt synes jeg ikke at nogle er for højtlønnede - eller jo, alle der har højere løn end mig, hvilket vil sige alt fra SU modtagere og opefter - men det er blot ren misundelse

Det er så heller ikke korrekt :-)

En Sosu får omkring 21.000 som nyuddannet, og her kan du se nogle gennemsnit (efter flere års erfaring):
http://xn--ln-lka.info/sosu-assistent-l%C3%B8n

Jeg er selv sygeplejerske, og min startløn var på hele 23.000,- efter 4 års uddannelse.

Jeg kan huske under konflikten hvor der blev fremturet at sygeplejersker tjente lige så meget som ingeniører, så derfor skulle de bare lade være med at brokke sig over deres løn. Problemet med denne udregning var bare, at man gik ud fra alle de tillæg som en spl. i aften/nat/weekend ville få, og ingeniørens løn var kun ud fra man-fre. i dagtimer.
Som lavtlønnet bliver man nødt til at hive nogle ekstra kroner hjem ved at arbejde skævt. Jeg har en ok løn nu, men det er kun fordi jeg arbejder hver anden weekend fra fredag til søndag kl. 14.45 - 23.00
Det er der så heller ikke mange der gider.

Står der noget om hvorvidt der omregnes til sammenlignelige størrelser? Sosu'er og sygeplejersker bliver jo ansat i det offentlige, hvor der er betalt frokostpause og andre fordele og det er ikke tilfældet for privatansatte. Det er muligt der omregnes, så bruttotallene reelt er sammenlignelige og det kan øge lønnen ret meget hvis den offentligt ansatte får 14% i pension og arbejder 8% færre timer og har en ferieuge mere.

Jeg nåede ikke længere end til dit indlæg og er lige nødt til at stoppe op og give mit besyv med, til det understregede.
Jeg kender desværre ikke meget til vilkårene for privatansatte, så jeg ved ikke hvilke andre "goder" der er end en betalt frokostpause?
Og med det sagt, så kan det godt være vi får betalt vores frokostpause, men det betyder ikke at jeg har 29 minutter til at spise min frokost i. Det betyder at jeg sætter mig ind og spiser når der er tid, og hvis jeg modtager patienter, så må jeg gå fra min mad og tage imod patienterne. Hvis man vil begynde at snakke om en betalt spisepause som en gode i det offentlige, så vil jeg gerne have at den frokostpause er uden afbrydelser, eller at jeg er sikker på at få den! For det er altså ikke nogen garanti at jeg får 29 minutters frokostpause hver gang jeg er på arbejde, nogen gange, er det slet ikke sikkert jeg får en spisepause, fordi det er tiden simpelthen ikke til. Så jeg synes ikke det er fair at regne den betalte spisepause med som en "gode".

Men tror du alle med selvbetalte frokostpauser blot sætter sig ned i de 29 minutter også aldrig nogensinde bliver forstyrret? At der ikke kommer noget de må tage sig af i deres selvbetalte frokostpause?

Nej og det kan jeg heller ikke mindes at have skrevet Jeg skriver blot, at jeg ikke ser den betalte frokostpause , som vi afholder, som en gode, fordi det er relativt sjældent at vi har 29 minutters frokostpause og at vi ikke bliver forstyrret. Jeg kunne forstå at folk anså det som en gode, hvis det rent faktisk var fordi at vi gik ind i kaffestuen, lukkede døren og blev der i det fulde 29 minutter..

[Velvet-Goldmine]

Jeg har også været ansat i det private (ikke som sygeplejerske), og der havde vi godt nok mange små frynsegoder, som der intet er af i de offentlige stillinger, jeg har besiddet.

Kantine hvor vores månedlige selvbetaling var minimal eller rent over lønnen.
Kaffe/te/kakao/whatever.
Frugtordning.
Gratis massage i arbejdstiden (man kunne vist gå et par gange om måneden til massør der kom i huset).
Billigere telefon.
Benzinkort med større rabatter end man kan få som privatperson.
Julegaver.

Alle disse ting glemmer vi så at regne med i den 'løn' man får som privatansat - det løber ved Gud også op over en måned.

[oOxXxOo]

Men du er med på at den periode på 29 minutter - som du får betalt - får andre ikke betalt - mens I begge risikerer at skulle arbejde i de 29 minutter - hvor de så reelt set arbejder gratis, og du så får løn for det ... ergo er det jo en gode.

Og når ugen er gået, har den med betalt frokost været på arbejde 2½ time mindre end den anden. Det kan ikke regnes som andet end et gode.

Hvor har jeg i øvrigt hørt den forklaring fra lærere mange gange..."vi står jo til rådighed i vores frokostpause". Som om en skoleelev nogen sinde har kunnet komme forbi de bevæbnede vagter og landminerne ved lærerværelset, når der er frokost. For sygeplejersker og læger vil jeg godt tro på de ofte bliver afbrudt i frokosten, men der er dælme mange grupper inden for det offentlige, hvis frokostpauser er fuldstændig hellige. Af de 1200 børn på vores skole, da jeg var barn, var der måske fem der havde været i lærerværelset. Og en af dem var mig. Fordi min mor var lærer der.

Jeg medgiver, at der er grupper der får mindre ud af deres betalte frokostpause end andre. Men for virkelig mange, der er det altså bare 8% færre timer på jobbet.

Opstillet på den måde, kan jeg sagtens forstå at den betalte frokostpause kan ses som gode, jeg tog bare udgangspunkt i eget erhverv, og synes at betalt frokostpause er et nødvendigt unde, netop grundet de mange afbrydelser, og til tider ikke eksisterende frokostpauser som jeg oplever som sygeplejerske.

[oOxXxOo]

Markedskræfter naturligvis

Jeg er i øvrigt pænt overrasket over at sosu assistenterne får knap 30.000 i løn som nyuddannede, jeg synes folk siger det er et lavtlønsjob?! Men jeg tør da absolut ikke sige de får for meget, for den mængde røde kort tror jeg ikke lige magter.

Men nej, generelt synes jeg ikke at nogle er for højtlønnede - eller jo, alle der har højere løn end mig, hvilket vil sige alt fra SU modtagere og opefter - men det er blot ren misundelse

Det er så heller ikke korrekt :-)

En Sosu får omkring 21.000 som nyuddannet, og her kan du se nogle gennemsnit (efter flere års erfaring):
http://xn--ln-lka.info/sosu-assistent-l%C3%B8n

Jeg er selv sygeplejerske, og min startløn var på hele 23.000,- efter 4 års uddannelse.

Jeg kan huske under konflikten hvor der blev fremturet at sygeplejersker tjente lige så meget som ingeniører, så derfor skulle de bare lade være med at brokke sig over deres løn. Problemet med denne udregning var bare, at man gik ud fra alle de tillæg som en spl. i aften/nat/weekend ville få, og ingeniørens løn var kun ud fra man-fre. i dagtimer.
Som lavtlønnet bliver man nødt til at hive nogle ekstra kroner hjem ved at arbejde skævt. Jeg har en ok løn nu, men det er kun fordi jeg arbejder hver anden weekend fra fredag til søndag kl. 14.45 - 23.00
Det er der så heller ikke mange der gider.

Står der noget om hvorvidt der omregnes til sammenlignelige størrelser? Sosu'er og sygeplejersker bliver jo ansat i det offentlige, hvor der er betalt frokostpause og andre fordele og det er ikke tilfældet for privatansatte. Det er muligt der omregnes, så bruttotallene reelt er sammenlignelige og det kan øge lønnen ret meget hvis den offentligt ansatte får 14% i pension og arbejder 8% færre timer og har en ferieuge mere.

Jeg nåede ikke længere end til dit indlæg og er lige nødt til at stoppe op og give mit besyv med, til det understregede.
Jeg kender desværre ikke meget til vilkårene for privatansatte, så jeg ved ikke hvilke andre "goder" der er end en betalt frokostpause?
Og med det sagt, så kan det godt være vi får betalt vores frokostpause, men det betyder ikke at jeg har 29 minutter til at spise min frokost i. Det betyder at jeg sætter mig ind og spiser når der er tid, og hvis jeg modtager patienter, så må jeg gå fra min mad og tage imod patienterne. Hvis man vil begynde at snakke om en betalt spisepause som en gode i det offentlige, så vil jeg gerne have at den frokostpause er uden afbrydelser, eller at jeg er sikker på at få den! For det er altså ikke nogen garanti at jeg får 29 minutters frokostpause hver gang jeg er på arbejde, nogen gange, er det slet ikke sikkert jeg får en spisepause, fordi det er tiden simpelthen ikke til. Så jeg synes ikke det er fair at regne den betalte spisepause med som en "gode".

Men tror du alle med selvbetalte frokostpauser blot sætter sig ned i de 29 minutter også aldrig nogensinde bliver forstyrret? At der ikke kommer noget de må tage sig af i deres selvbetalte frokostpause?

Nej og det kan jeg heller ikke mindes at have skrevet Jeg skriver blot, at jeg ikke ser den betalte frokostpause , som vi afholder, som en gode, fordi det er relativt sjældent at vi har 29 minutters frokostpause og at vi ikke bliver forstyrret. Jeg kunne forstå at folk anså det som en gode, hvis det rent faktisk var fordi at vi gik ind i kaffestuen, lukkede døren og blev der i det fulde 29 minutter..

Men du er med på at den periode på 29 minutter - som du får betalt - får andre ikke betalt - mens I begge risikerer at skulle arbejde i de 29 minutter - hvor de så reelt set arbejder gratis, og du så får løn for det ... ergo er det jo en gode.

Jeg ved ikke hvordan det fungere i det private og kan ikke udtale mig, om hvor megen forstyrrelse der er. Jeg kunne fint forestille mig der er mere forstyrrelse når man er selvstændigt, men jeg synes stadig ikke det er en gode at få betalt frokostpause når størstedelen af ens frokostpauser ikke varer 29 minutter eller til tider må skippes. Og så begynder vi efterhånden at bevæge os nede i petitesser IMO, hvis man ser det som en gode at folk får betalt en frokostpause de måske reelt set ikke har. Som jeg også har skrevet, kan jeg fint se pointen i, at det er en gode, hvis man arbejder i et fag, hvor at frokostpausen, som udgangspunkt aldrig forstyrres og altid kan vare i 29 minutter. Men gud ved, hvor mange gange jeg enten ikke har fået frokostpause + har haft overarbejde oveni, eller at at frokostpausen er blevet afbrudt flere gange (En madpakke kan til tider snildt tage 1 time at få spist! og de fleste mennesker kan nå at spise en portion mad på omkring 10-15 minutter.) Det er mere reglen end undtagelsen.

[Akehurst2]

Det er heller ikke alle privatansatte der kan holde pause i deres egenbetalte frokostpause.

Jeg kender ikke forholdene for offentligt ansatte til bunds, men jeg ved at der er flere forskelle i ansættelsesvilkårene mellem offentlige og privatansatte der betyder at de offentligt ansatte reelt har en langt bedre løn end det umiddelbart lyder som.

F.eks. ret til to barnets sygedage, mod en for de fleste privatansatte.
Fuld arbejdsgiverbetalt pension oveni lønnen, hvor nogle privatansatte slet ikke får pension.
5 feriefridage om året hvor jeg f.eks. ikke har nogen.
Ret til løn under barsel er heller ikke en selvfølge for privatansatte.
Også er offentligt ansatte beskyttet under forvaltningsloven.

Der er sikkert mere, men det er de ting jeg umiddelbart kan nævne.

Hvordan det?

[Madam Pomfrey]

Det er heller ikke alle privatansatte der kan holde pause i deres egenbetalte frokostpause.

Jeg kender ikke forholdene for offentligt ansatte til bunds, men jeg ved at der er flere forskelle i ansættelsesvilkårene mellem offentlige og privatansatte der betyder at de offentligt ansatte reelt har en langt bedre løn end det umiddelbart lyder som.

F.eks. ret til to barnets sygedage, mod en for de fleste privatansatte.
Fuld arbejdsgiverbetalt pension oveni lønnen, hvor nogle privatansatte slet ikke får pension.
5 feriefridage om året hvor jeg f.eks. ikke har nogen.
Ret til løn under barsel er heller ikke en selvfølge for privatansatte.
Også er offentligt ansatte beskyttet under forvaltningsloven.

Der er sikkert mere, men det er de ting jeg umiddelbart kan nævne.

Det der handler ikke om privat vs. offentligt ansat, det handler om overenskomster.

Min mand er privatansat, under bankernes overenskomst.
Han har ret til 5 barn-syg dage i træk.
Han har en god pensionsordning
Han har ret til sin halve times pause, men forventes at kunne flekse ved akut behov, og får overarbejde hvis den må skippes
Han har 5 ugers ferie, han har 5 ferie-fri dage, han har 5 omsorgsdage
Han har ret til 4 ugers fædre-orlov (barsel) med fuld løn, (kvinderne har 6 mdrs barsel med fuld løn)


Det giver ikke den store mening at sammenligne privat vs. offentlig ansat, - det giver mening at sammenligne overenskomster på tværs af den private og offentlige og statslig sektor. Det giver mening at sammenligne fag der har væsentlige ting til fælles.

Dertil kommer at mange af de "offentlige faggrupper" faktisk også kan være ansat i privat regi, og på nøjagtig samme overenskomst og vilkår.
Der er sygeplejesker på privathospitaler, og i privatpraktiserende lægeklinikker. Der er pædagoger i private sociale botilbud, børnehaver og vuggestuer. Der er lærere der arbejder på privatskoler osv. På nøjagtig samme vilkår og med samme løn, som de ville gøre i offentligt/kommunalt regi.

[Daflo]

Det er heller ikke alle privatansatte der kan holde pause i deres egenbetalte frokostpause.

Jeg kender ikke forholdene for offentligt ansatte til bunds, men jeg ved at der er flere forskelle i ansættelsesvilkårene mellem offentlige og privatansatte der betyder at de offentligt ansatte reelt har en langt bedre løn end det umiddelbart lyder som.

F.eks. ret til to barnets sygedage, mod en for de fleste privatansatte.
Fuld arbejdsgiverbetalt pension oveni lønnen, hvor nogle privatansatte slet ikke får pension.
5 feriefridage om året hvor jeg f.eks. ikke har nogen.
Ret til løn under barsel er heller ikke en selvfølge for privatansatte.
Også er offentligt ansatte beskyttet under forvaltningsloven.

Der er sikkert mere, men det er de ting jeg umiddelbart kan nævne.

Det der handler ikke om privat vs. offentligt ansat, det handler om overenskomster.

Min mand er privatansat, under bankernes overenskomst.
Han har ret til 5 barn-syg dage i træk.
Han har en god pensionsordning
Han har ret til sin halve times pause, men forventes at kunne flekse ved akut behov, og får overarbejde hvis den må skippes
Han har 5 ugers ferie, han har 5 ferie-fri dage, han har 5 omsorgsdage
Han har ret til 4 ugers fædre-orlov (barsel) med fuld løn, (kvinderne har 6 mdrs barsel med fuld løn)


Det giver ikke den store mening at sammenligne privat vs. offentlig ansat, - det giver mening at sammenligne overenskomster på tværs af den private og offentlige og statslig sektor. Det giver mening at sammenligne fag der har væsentlige ting til fælles.

Dertil kommer at mange af de "offentlige faggrupper" faktisk også kan være ansat i privat regi, og på nøjagtig samme overenskomst og vilkår.
Der er sygeplejesker på privathospitaler, og i privatpraktiserende lægeklinikker. Der er pædagoger i private sociale botilbud, børnehaver og vuggestuer. Der er lærere der arbejder på privatskoler osv. På nøjagtig samme vilkår og med samme løn, som de ville gøre i offentligt/kommunalt regi.

Han har gode forhold, det kunne være man skulle søge job i bankverdenen

[Daflo]

Det er heller ikke alle privatansatte der kan holde pause i deres egenbetalte frokostpause.

Jeg kender ikke forholdene for offentligt ansatte til bunds, men jeg ved at der er flere forskelle i ansættelsesvilkårene mellem offentlige og privatansatte der betyder at de offentligt ansatte reelt har en langt bedre løn end det umiddelbart lyder som.

F.eks. ret til to barnets sygedage, mod en for de fleste privatansatte.
Fuld arbejdsgiverbetalt pension oveni lønnen, hvor nogle privatansatte slet ikke får pension.
5 feriefridage om året hvor jeg f.eks. ikke har nogen.
Ret til løn under barsel er heller ikke en selvfølge for privatansatte.
Også er offentligt ansatte beskyttet under forvaltningsloven.

Der er sikkert mere, men det er de ting jeg umiddelbart kan nævne.

Hvordan det?

De har blandt andet krav på partshøringer ved afskedigelser. Der står lidt mere om det i dette dokument fra side 4. http://bf.dk/politikogpresse/~/media/Bi ... satte.ashx

[Fru Sunshine]

Men du er med på at den periode på 29 minutter - som du får betalt - får andre ikke betalt - mens I begge risikerer at skulle arbejde i de 29 minutter - hvor de så reelt set arbejder gratis, og du så får løn for det ... ergo er det jo en gode.

Og når ugen er gået, har den med betalt frokost været på arbejde 2½ time mindre end den anden. Det kan ikke regnes som andet end et gode.

Hvor har jeg i øvrigt hørt den forklaring fra lærere mange gange..."vi står jo til rådighed i vores frokostpause". Som om en skoleelev nogen sinde har kunnet komme forbi de bevæbnede vagter og landminerne ved lærerværelset, når der er frokost. For sygeplejersker og læger vil jeg godt tro på de ofte bliver afbrudt i frokosten, men der er dælme mange grupper inden for det offentlige, hvis frokostpauser er fuldstændig hellige. Af de 1200 børn på vores skole, da jeg var barn, var der måske fem der havde været i lærerværelset. Og en af dem var mig. Fordi min mor var lærer der.

Jeg medgiver, at der er grupper der får mindre ud af deres betalte frokostpause end andre. Men for virkelig mange, der er det altså bare 8% færre timer på jobbet.

Jamen Skum. Det der var jo i Ruder Konges tidlige barndom, ligesom min egen skolegang, hvor vi bestemt heller ikke kom på lærerværelset.
Nu tør børnene godt, og de tør også hente os i forberedelseslokalerne.

Jeg plejer at sætte mig ned en flok kolleger i vores klynge i spisepauserne. Det er hyggeligt, når eleverne kommer og vil sludre og nemt, hvis de har brug for os.

Så jeg har stort set ingen pauser, men det er ok, for jeg får min mad alligevel.

Jeg ville egentlig bare sige, at meget har ændret sig for mange både lærere og elever.

[Madam Pomfrey]

Han har gode forhold, det kunne være man skulle søge job i bankverdenen

Eller også kunne det være man skulle organisere sig (hvis man ikke er det) og opfordre sine kollegaer til at organisere sig, i en fagorienteret fagforening. Det er jo dem der sidder og forhandler de her goder - det er dem man er nødt til at have i ryggen.

Det er jo ikke fordi at stat, region og kommune, tidligere amterne, har siddet og tænkt "næææh lad os da forære pædagoger, sygeplejersker og lærer 26 ugers løn imens de er på barsel, og stakkels små puttebørn - de bliver jo syge, deres forældre skal ihvertfald have lov til at blive hjemme i 2 dage når det er. Og det er altså også urimeligt at de ikke er sikre på at kunne spise deres frokost uden afbrydelse, så den betaler vi også"

Det er jo altså nogle der har kæmpet for det her, og fortsat kæmper, for at skabe endnu bedre forhold, og bibeholde forhold.
Der er store overenskomstforhandlinger hvert andet år, hvor der gives, tages, stilles krav på kryds og tværs.

[avdotja]

Lønnen skal følge markedskræfterne. Det ville først og fremmest betyde at der ikke var arbejdsløshed, og det tror jeg betyder væsentligt mere for dem, der har søgt 3000 jobs, og er ved at bukke under for stress og depression end nogle ekstra lønkroner.

Samtidig skal overførselssystemet indrettes, så folk med lavtlønsjobs får suppleret deres indtægt med dagpenge, lidt ligesom jobs med løntilskud allerede findes. Det skal bare være noget, man automatisk får, og ikke som nu, hvor man først skal søge om løntilskudet.

Ja, automatisk statsstøtte til samtlige virksomheder er da en glimrende ide - endelig noget fornuftigt at bruge skattekronerne på!

Statsstøtte er når staten går ind og giver penge til private virksomheder, f.eks. ved at betale en del af personaleomkostningerne.

[A 7]

Lønnen skal følge markedskræfterne. Det ville først og fremmest betyde at der ikke var arbejdsløshed, og det tror jeg betyder væsentligt mere for dem, der har søgt 3000 jobs, og er ved at bukke under for stress og depression end nogle ekstra lønkroner.

Samtidig skal overførselssystemet indrettes, så folk med lavtlønsjobs får suppleret deres indtægt med dagpenge, lidt ligesom jobs med løntilskud allerede findes. Det skal bare være noget, man automatisk får, og ikke som nu, hvor man først skal søge om løntilskudet.

Ja, automatisk statsstøtte til samtlige virksomheder er da en glimrende ide - endelig noget fornuftigt at bruge skattekronerne på!

Statsstøtte er når staten går ind og giver penge til private virksomheder, f.eks. ved at betale en del af personaleomkostningerne.

1) Hvor i alverden skriver jeg at samtlige private virksomheder skal have statsstøtte?

2) Hvis alle kommer i job, så vil de statslige overførsler være væsentligt lavere end nu, fordi de lavestlønnede tjente en del af deres løn selv, frem for som nu, hvor de er arbejdsløse. Derudover ville samfundet spare en masse penge på alle de sagsbehandlere, coaches, jobsøgningskonsulenter, outplacementsvirksomheder osv. osv., der er engagerede i det enorme aktiveringscirkus, vi har nu.

[avdotja]

Lønnen skal følge markedskræfterne. Det ville først og fremmest betyde at der ikke var arbejdsløshed, og det tror jeg betyder væsentligt mere for dem, der har søgt 3000 jobs, og er ved at bukke under for stress og depression end nogle ekstra lønkroner.

Samtidig skal overførselssystemet indrettes, så folk med lavtlønsjobs får suppleret deres indtægt med dagpenge, lidt ligesom jobs med løntilskud allerede findes. Det skal bare være noget, man automatisk får, og ikke som nu, hvor man først skal søge om løntilskudet.

Ja, automatisk statsstøtte til samtlige virksomheder er da en glimrende ide - endelig noget fornuftigt at bruge skattekronerne på!

Statsstøtte er når staten går ind og giver penge til private virksomheder, f.eks. ved at betale en del af personaleomkostningerne.

1) Hvor i alverden skriver jeg at samtlige private virksomheder skal have statsstøtte?

2) Hvis alle kommer i job, så vil de statslige overførsler være væsentligt lavere end nu, fordi de lavestlønnede tjente en del af deres løn selv, frem for som nu, hvor de er arbejdsløse. Derudover ville samfundet spare en masse penge på alle de sagsbehandlere, coaches, jobsøgningskonsulenter, outplacementsvirksomheder osv. osv., der er engagerede i det enorme aktiveringscirkus, vi har nu.

Du skriver da at det offentlige automatisk skal supplere folks løn op, når virksomheden ikke selv ønsker at betale den fulde løn = det offentlige betaler en del af lønnen. Det vil der helt sikkert blive spekuleret kraftigt i. Som en anden nævner, behøver man ikke kigge længere væk end til løntilskud; noget flere virksomheder har udnyttet i stor stil.