Rettigheder i parforholdet

[Hunkat]

Altså, alle har jo præferencer og nogle gange clasher man så lidt med sin partner. Det synes jeg godt man må påtale på en pæn måde forståes. Om man så vil nægte at følges med dem til fest hvis de ikke skifter eller hvordan.... mjah, det afhænger nok af situationen.

Generelt er jeg ikke fortaler for det er med at stikke til hinanden omkring ting men jeg gør det da også selv når det kommer til nogle helbredsting med min kæreste. Ikke fordi jeg tror han ville gå amok uden mig men jeg kan godt finde på at minde ham om at nu har han vist spist fastfood lige lovlig mange gange på det seneste. Det er ikke for at være ond eller at han ikke må blive tyk, hans krop kan altså ikke tåle det.

Det er nok mest af bekymring egentlig, sådan en 'du må ikke dø fra mig fordi du sjuskede med dit helbred for ti år siden'-ting.

[Studsgaard]

Hvad vi gør med hår, tøj og skæg og kropsudsmykning der mener jeg ikke vi kan stille krav til hinanden. Men jeg syntes det er helt ok at fortælle den anden hvad man foretrækker.
Vi kan også sagtens finde på at spørge hinanden om meninger i forhold til tøj m.m.

Lige den med skæg og stikpiller har jeg heller ikke selv været for fin til. Inden han groede sit fuldskæg, der havde jeg det ret svært med hans skægstubbe. Jeg syntes ikke det er rart at kysse, mine læber blev helt ømme. Så der kunne jeg godt kommentere på dem på en ikke alt for konstruktiv måde. Så var det jo så hans valg hvordan han modtog det.

[Anilara]

Men at stille krav... Det er lidt en svær størrelse synes jeg, for jeg vil ingen krav stille, men der er da helt sikkert ting han kunne gøre, som ville betyde at jeg forlod ham - og er det ikke på en måde et krav så? For hvad er konsekvensen ellers hvis krav ikke bliver overholdt?
F.eks ville jeg nok forlade min kæreste, hvis han over tid, uden nogen psykisk grund, tog 30 kilo på. Jeg ville ikke sætte krav om hvad han måtte spise spise, men hvis der er en konsekvens som jeg vurderer er stor, så ville jeg nok ikke kunne være sammen med ham. Og så er det jo et indirekte krav, at han laver om på sig selv.
Ligesom jeg ikke sætter krav om hvor meget han spiller på sin Playstation, men hvis han på et tidspunkt spillede 15 timer i døgnet i gennemsnit på trods af, han vidste det ville genere mig, jamen så ville der igen være en konsekvens ved det.
Jeg har jo valgt ham som kæreste fordi jeg har en forventning om, at han er en "type" jeg kan lide at leve sammen med, og hvis han så ændrer sig til at blive en, jeg ikke har lyst til at leve med, så smutter jeg. Og deri er der vel indirekte en masse krav, selvom jeg måske ikke selv vil kalde det krav?

[Kattefjæs]

Der er vist ikke rigtig noget vi bestemmer over hinanden på dén måde. Der er ikke en frisure/hårlængde/hårfarve jeg ikke har haft i løbet af de fire år vi har været kærester, og jeg tror da nok at min kæreste har været mere vild med det ene end det andet, men han er aldrig kommet med negative kommentarer som sådan, og han har heller aldrig stillet krav.

Jeg har vildt tørre læber og bliver fuldstændig ildrød, sprukken og får mange smerter på læberne og omkring munden hvis jeg skal kysse ham når han har skægstubbe, så hvis han vil kysse bliver han nødt til at barbere sig ordentligt. Men det gør han alligevel, og det er jo ikke sådan at jeg forbyder ham at have skægstubbe af æstetiske årsager. Det er bare upraktisk fordi det gør satans ondt på mig ellers. Jeg får heller ikke installeret metal-pigge i panden, det ville stikke ham og være træls (og grimt, men skidt nu med det).

Jeg synes ikke at jeg har ret til at bestemme de små ting, men er glad for at kæresten og jeg generelt er enige om det meste - det gør jo mange ting nemmere. Det er mere de store ting som job, bolig osv. som betyder noget, men da forventer jeg så også at det er noget vi finder ud af i fællesskab.

[LadyFox]

Men at stille krav... Det er lidt en svær størrelse synes jeg, for jeg vil ingen krav stille, men der er da helt sikkert ting han kunne gøre, som ville betyde at jeg forlod ham - og er det ikke på en måde et krav så? For hvad er konsekvensen ellers hvis krav ikke bliver overholdt?
F.eks ville jeg nok forlade min kæreste, hvis han over tid, uden nogen psykisk grund, tog 30 kilo på. Jeg ville ikke sætte krav om hvad han måtte spise spise, men hvis der er en konsekvens som jeg vurderer er stor, så ville jeg nok ikke kunne være sammen med ham. Og så er det jo et indirekte krav, at han laver om på sig selv.
Ligesom jeg ikke sætter krav om hvor meget han spiller på sin Playstation, men hvis han på et tidspunkt spillede 15 timer i døgnet i gennemsnit på trods af, han vidste det ville genere mig, jamen så ville der igen være en konsekvens ved det.
Jeg har jo valgt ham som kæreste fordi jeg har en forventning om, at han er en "type" jeg kan lide at leve sammen med, og hvis han så ændrer sig til at blive en, jeg ikke har lyst til at leve med, så smutter jeg. Og deri er der vel indirekte en masse krav, selvom jeg måske ikke selv vil kalde det krav?

Det synes jeg afhænger af forholdet.
Altså, jeg er indgået i mit forhold på den præmis at vi skal være sammen, så længe som det giver mening. Men at vi altså ikke behøver at være sammen. Og det at være i forholdet ikke er et mål i sig selv. At den enkeltes trivsel er det der vægter aller højest, og derfor er der heller ikke en forventning om at vi nødvendigvis er sammen forevigt.
Det vil også sige at hvis min kæreste har ambitioner om at leve på en måde jeg ikke kan med, det kunne f.eks. være et ønske om at leve som kendt - så vil jeg til hver en tid anbefale og opfordre ham at gå efter det, også selvom det bliver uden mig. Det synes jeg ikke er det samme som at kræve at han ikke skal være kendt, bare fordi jeg så ikke ville være en del af forholdet - for jeg kræver ikke at vi skal være i et forhold sammen, og jeg håber da at han vil vælge mig fra, hvis han oprigtigt har lyst til et kendisliv, eller bare hvis han virkeliggerne vil have et barn.

Jeg har også valgt mine kæreste udfra en forventning om hvilken type han er - men jeg også udfra forståelsen af at han nok ikke nødvendigvis er den samme type resten af hans liv.

[Purple Haze]

Jeg sætter ikke nogen forbud op og har ikke regler som sådan.

Men som andre har været inde på så er der nogle konsekvenser af den måde man vælger at agere på og se ud på.

hvis han nu stoppede med at børste tænder, og begyndte at leve af makrel i tomat. Så ville det sandsynligvis være slut med intimitet og fysisk nærhed. Ikke fordi jeg ville straffe ham, og ville ikke forbyde ham det, men jeg ville sandsynligvis miste lysten til ham.
Hvis han begyndte at være en super nar, så ville jeg nok ende med at slå op - men igen, ville ikke forbyde ham at være en nar.

Osv.

[oOxXxOo]

Man kan ikke pådutte et andet menneske en ting eller handling af personlig karakter, men man kan give udtryk for, hvad man ønsker.
Hvis der derimod er tale om grel tøjkrise, eller mangel på situationsfornemmelse så at sige, hvor manden ønsker at troppe op i shorts og bar overkrop til 50 års fødselsdag, så mener jeg godt man kan stille krav. Ligeledes mener jeg at der kan stilles krav, hvis hans indkøb af spil/tøj/sko eller lignende går ud over de fælles udgifter.

[Muspel]

Altså jeg havde engang en kæreste, der sumpede rimeligt meget til foran sin computer. Der sagde jeg en dag til ham, at jeg først ville have sex, når han havde været i bad. Tre uger senere gik jeg fra ham - uden sex havde indtruffet ( eller bad forstås). Det er vel en slags rettighed. Jeg forlanger bad for sex. Helt urimeligt. Ikke underligt, at jeg er single :d

[avdotja]

I princippet mener jeg aldrig man behøver tage sin partner med på råd; men man skal selvfølgelig leve op til sin del af de fælles forpligtelser. Så har man fælles økonomi, lejlighed eller børn, bør (væsentlige) beslutninger vedrørende dette altid ske i fællesskab.

Princippet gælder både små (tøj, udseende og lignede) og større (uddannelse, job og bopæl) ting. Men det er klart; finder man ud af at man vil flytte til den anden ende af landet, er sandsynligheden for at blive i parforholdet nok størst hvis man lige vender det med partneren inden underskrivelse af en ny lejekontrakt.

Af samme årsag ville jeg heller aldrig acceptere en partner der stillede krav; men han er da velkommen til at komme med sin mening. Som andre er inde på, vil "Wow, du er lækker i den kjole" virke en del bedre end "Bukser igen? Kan du ikke tage en kjole på en gang imellem? Du er så keeeedelig i bukser".

[Rapfisk]

Skægpest er træls. Jeg er med Frk. Cykelstyrt.

Dog synes jeg, at stikpiller er en dårlig måde at kommunikere på. Hvis man vil gøre sin indflydelse gældende i forhold til en partner, må man åbne munden og sige, at det betyder meget for én. Hvis det ikke betyder meget for én, bør man holde sin mening for sig selv.

[Dime]

Rettigheder tilkendes efter fortjeneste!

[vibbsen]

Min mand har ret til at holde kæft og gøre som der bliver sagt

[vibbsen]

Min mand har ret til at holde kæft og gøre som der bliver sagt

Det er lige som med arbejde... Man må arbejde alt det, man vil.

Præcis. "Hold kæft og se godt ud, skat"....

Min mand er heldigvis ikke på denne debat....Ellers ville jeg nok få frataget mine internet-rettigheder

[Dr_bp]

Han må ikke gå med strømper i sandalerne. Jeg er fuldstændig urokkelig på det punkt. Det er simpelthen så grimt og usexet, og den ene gang han gjorde det, blev jeg virkelig rasende på ham. Altså, jeg går heller ikke med skovmandsskjorter når nu han hader dem.

[kidkomb]

Jeg har samme ordning i mit forhold som Sunshine. Han barberer ikke sit skæg af, jeg klipper ikke mit lange hår kort.
Krav og krav.
Vetoret, ja, jeg er ikke sikker på at det er det samme.
Hvis det er så ja, så er det et krav at man lytter og forsøger at imødekomme ting, der er vigtige for ens kæreste.