Hvad er kærlighed?

[Moxy-lady]

Tror du ikke at det forvirrer dig yderligere at din familie er så skeptiske overfor ham og sætter spørgsmålstegn ved dine følelser? Det er da klart at du sætter spørgsmålstegn ved dine følelser hvis dine forældre (din mor) hele tiden siger at de ting du føler ikke kan passe?

[TryToBeHappy]

Jeg tror egentlig på at på det her område er det ikke dig der er noget galt med, men derimod dine forventninger til hvordan det burde være der ikke stemmer helt overens med virkeligheden.
Altså, det er da de færreste af os der lever med den der helt store film-kærlighed, virkeligheden er jo bare langt mere hverdagsagtig. Det er jo det film kan, det er underholdning, og det er overdrevent. Jeg synes ikke det lyder til at du ikke føler kærlighed, men mere som om at du tvivler fordi du selv har sat kærlighed op til en eller anden forestilling som det så ikke lever op til. Så jeg tror løsningen ligger i at skrue lidt ned for forventningerne.

Sådan som jeg oplever kærlighed er ved at jeg synes at min kæreste er sød og rar, han gør mig tryg, jeg har lyst til at bruge min tid sammen med ham, jeg har lyst til at lære ham endnu bedre at kende, jeg har lyst til at være noget for ham, og jeg har lyst til at han er noget for mig. Det er jo i virkeligheden ret simpelt, og egentlig slet ikke spor magisk.

Mon i virkeligheden ikke at det ville være ret belastende hvis kærlighed var helt lige som på film? Altså der er jo altid noget på spil når man har en relation til andre mennesker, men i film-kærlighed er det jo blæst så meget op at jeg virkelig ikke vil tro det var rart at være i, altså der er der jo pludselig virkelig meget på spil, hele tiden - der er det jo nærmest liv eller død.

Tror du har helt ret. Det er virkelig bare svært, at føle det man burde føle på dette punkt. Jeg mener stadig det, jeg skrev i teksten med at jeg elsker ham og alt det. Men hvordan kan det hænge sammen med, at det stadig føles rigtigt at gå?

[LaScrooge]

Kærlighedsfølelsen for mig findes i alt det, der vokser ud af, at jeg vil ham det allerbedste i hele verden. Det vil jeg, fordi jeg elsker ham. Det at jeg elsker ham motiverer en hel række følelser og tanker, som er særlige og knyttet til ham specifik. Det er ikke en enkelt, definérbar følelse, selvom jeg også har en "Jeg elsker ham"-følelse. Den føles som som en varme der spreder sig ud fra brystet og den har ham og hele hans væsen som sin kerne og sin genstand.

Jeg har også engang imellem haft det lidt som om jeg ikke kunne føle noget. Men det ved jeg at jeg kan, jeg tror bare jeg som regel er ret afbalanceret og ikke så fuld af stemninger hele tiden. Men når jeg tænker på, hvad kærlighed er for mig, så er jeg ikke i tvivl om at jeg elsker min kæreste, også selvom jeg ikke sidder og føler følelsen aktivt lige nu.

[vibbsen]

Nu lyder jeg måske som en sur gammel gås...Men jeg tænker faktisk lidt : Så slap dog af, kvindemenneske....

I stedet for at sætte dig ned og pille dig selv i navlen fordi du ikke ved hvordan du mærker om at du føler kærligheden, så tag dog og nyd det du selv kalder dit første voksne, seriøse forhold som vitterligt er dit drømme forhold.

Kærlighed er ikke nødvendigvis en følelse man kan mærke. Eller sætte ord på. Den er der bare. Det er den der får tingene til at fungerer i hverdagen når ungerne skriger, hunden har brækket sig i ens sko og mælken er sur....Kærligheden er det som gør at vi bliver sammen.

Og til jer der tænker : WTF...Ja, jeg er på krigsstien idag...Uden at vide hvorfor

[DetSorteCirkus]

Så vidt jeg husker fra en anden tråd, har du en udviklingsforstyrrelse på autismespektret og går på en særlig skole.
Jeg vil derfor mene, at noget af det sværeste for dig netop er følelser, både at definere dine egne og at sætte dig ind i andres. Det sidste er ikke bare et spørgsmål om empati; du har tydeligvis også besvær med at forstå andres skriftlige forklaringer på deres følelesliv, og derfor kan du heller ikke overføre dem til dit eget liv.

Lige nu, hvor din diagnose, så vidt jeg husker, er forholdsvis ny, og du er i gang med at forstå et nyt emne i dit liv, kærlighed, har du brug for at tale med mennesker, der ved, hvordan du sprogligt fungerer; at du fx. kan have svært ved at forstå/afkode metaforer, symbolske sammenligninger og erfaringer, der ikke kommer fra dit eget liv, men at du med den rette metode sagtens vil kunne komme til at forstå meningen i det, du får at vide.

I den forbindelse er det i øvrigt fuldstændig normalt, at du har taget kærlighedsfilm bogstaveligt. Det må du endelig ikke bebrejde dig selv. Får det andre til at kalde dig naiv eller barnlig, skyldes det, at de enten ikke ved, at du har en autismediagnose, eller at de ikke er klar over, hvad det betyder for din måde at tænke på.
Især hvis du i mange år har gået og undret dig over en hel masse ting, er det meget, meget forståeligt, at du har prøvet at finde forklaringer, hvor du nu lige har tænkt, at der var nogen at få fat i.

I din nuværende situation vil jeg anbefale dig at søge støtte, råd og sparring hos professionelle, der er vant til at tale med mennesker, der tænker som dig, så I kan finde et fælles sprog. Lærere på specialskoler ved godt, at kærlighed og generelt livet som ung kan være en ekstra stor udfordring for mennesker med en autismediagnose, og derfor vil de gerne støtte dig. Måske kan de selv hjælpe dig, og ellers ved de, hvor du kan få råd og vejledning.

[oOxXxOo]

Kærlighed har mange ansigter, og jeg synes du beskriver dem ret godt i dit indlæg.
Jeg har ikke oplevet den der vanvittige nyforelskelse som jeg oplevede første da jeg var 14, til trods for at jeg har været forelsket. Jovist kan jeg være nyforelsket, men i takt med at jeg er blevet ældre har kærligheden bare vist sig på andre måder. F.eks. ved at jeg føler mig hjemme/hel når jeg er sammen med min kæreste. Men fordi jeg ikke oplever den forelskelse som jeg oplevede da jeg var ung, er ikke det samme som at sige, at jeg ikke kan mærke kærlighed.

[.s.]

Ja... hvad er kærlighed?
Kærlighed for mig er at være glad for vedkommende, man elsker ringer en op - nogle dag mindre end andre, men glad for vedkommende, man elsker. Det er når der både er latter og kram, kys og hygge blandet sammen med hverdagens sure sokker, arbejde, stress og sporadiske konflikter over at skulle til moster Oda's fødselsdag eller den anden ikke har taget opvasken igen.
Kærlighed er ikke som på film... det kan være hårdt arbejde, det er for mig et valg, hvor man vælger en person, fordi man helt indeni holder af det menneske på en måde, som man gerne vil blive i og dele med den person.
Det er op- og nedture, hvor man står sammen og kommer gennem dem med oprejst pande. Selvfølgelig er der også tider i kærligheden, hvor nogle, også jeg, savner nyforelskelsens kaos og galskab, men så tænker man på sin elskede og husker alt det, vedkommende betyder for en, og så er den galskab måske ikke helt så spændende alligevel, for man ved jo godt nyforelskelsen ind imellem kommer snigende ind fra højre, når man mindst venter det også i kærligheden.

For mig er kærlighed en opretholdelse af en god cirkel. Jeg elsker dig, derfor har jeg lyst til at gøre dig glad og give dig plads til at være dig. Jeg elsker dig - ikke fordi du giver mig noget til gengæld, men fordi jeg bare gør.

Men at flygte fra det er nok ikke fremmed for alle. Det kan godt være skræmmende at elske nogen, specielt første gang og specielt, hvis man har en forestilling om, hvordan kærligheden bør være set gennem romantiske komedier. Jeg selv opdagede på et tidspunkt i mit liv, at jeg havde en forestilling om, hvordan kærligheden burde være - det var et billede skabt på baggrund af kultur, romantisk kultur og samfund. Men da jeg gav slip på alt det, der burde være og fandt alt det, det kunne være, så blev jeg meget mere fri og meget gladere, for kærligheden passer måske ikke altid ned i en lille firkantet kasse, man har i sit hoved... Nogle gange fylder den meget mere og udvider og bøjer sig i alle retninger, så man kan blive helt rundtosset og bange, men hvis man holder fast i den og lader den fylde en op, bliver man måske meget gladere, end man nogensinde har været før. Det kan jeg i hvert fald selv nikke genkendende til

[Hurrze]

Du overanalyserer helt vildt. For de ting du beskriver, det er jo følelser af kærlighed. Kærlighed er mange følelser, det er altså ikke en bestemt følelse, der konstant er i dit hoved, som du burde kunne mærke.
Det du beskriver, det er følelser for din kæreste, der alt sammen hører under "Kærligheds"-paraplyen. Det er som om du leder efter en håndgribelig bestemt følelse, der dækker det hele, og den finder du højst sandsynligt ikke.

Og jeg savner sgu også at være nyforelsket. Jeg savner helt vildt meget det første kys med en fyr, man har et crush på. Men til gengæld kan jeg tage min kæreste gennem mere end fem år i hånden, og mærke at jeg føler mig langt mere stærk, når jeg rører ved ham. Som om at jeg vil kunne klare alt i verden, hvis jeg bare har ham ved min side. Det er sådan jeg allermest tydeligt kan mærke kærlighed. Men hvis du ikke har det på samme måde, så betyder det ikke, at det er dig, der ikke kan føle kærlighed. For det har du jo lige beskrevet at du kan.

Helt enig... Kærlighed er nemlig mange følelser og ikke kun en følelse. Det er netop ikke en håndgriblig følelse, men mange følelser...

[Hurrze]

Kærlighed er mange følelser. Jeg ser også kærlighed som ikke at finde den person man kan leve med, men finde den person man ikke kan leve uden. At man vil gøre alt for denne person, elsker personen, føler sig tilpas osv, men kærlighed er igen en uhåndgribelig følelse. Det er mange ting, og ses hos hver person forskelligt og individuelt

Er også enig med Ladyfox om at du måske har forventet hvordan kærlighed skal være og skal føles, så du bliver skuffet fordi det ikke er det samme som du forventede det ville være. At du ikke kan se det, fordi du troede det ville være anderledes.
Er også enig med DetSorteCirkus. At du har fået de forventninger gør dig eller dem på ingen måde forkert(e). Du skal bare arbejde med at få dine forventninger ned, så du lærer at nyde det der er ordentligt. Det er noget jeg ikke tror vi kan hjælpe dig med. Der skal kyndige personer til, eller rettere sagt professionelle. Som f.eks. din psykolog. Har du prøvet at snakke med din psykolog om dit forhold og din relation og forventninger til begrebet kærlighed? Synes hvert fald det er vigtigt du får snakkeh med nogle kyndige om det, så de kan hjælpe dig til at nyde dit liv, dig selv og dit forhold.

Alt muligt held og lykke herfra