Indlægaf Tanten » 16. mar 2016, 15:40
Engang var jeg ude at gå tur i Dyrehaven i Aarhus med min veninde og dennes to døtre, der dengang var 9 og 12.
Det var en våd dag, hvor der var en del mudder.
Langt ude i horisonten, ud af min øjenkrog, får jeg øje på en voksen mand, iført en gul regn-heldragt. Han ligger og vrider sig i en ordentlig mudderpøl og ser ganske velfornøjet ud.
Pigerne ser det også - og undres. Den yngste mener, det må være fordi, han er ved at teste, om hans regndragt holder tæt -moren og jeg giver hende hurtigt ret, mens vi virkelig tænker WTF og er ved at flække af grin samtidig.
Stien fører tættere på mudderhullet, og op stiger manden, stadig med et saligt smil om munden. Jeg, der altid tror, man kan afbøde pinlige situationer med en venlig kommentar, siger "Det ser søreme dejligt ud" - dét synes manden så også, og således opmuntret af mødet med en mulig ligesindet, følger han os nu rundt i dyrehaven i en afstand af max. 2 meter, indtil vi giver op og forlader etablissementet.
15