Jeg har ikke et problem med, at Breiviks sindssvage holdninger engang imellem kommer uden for isolationscellens fire vægge. I mine øjne gør det det muligt for alle os andre at forholde os til en hel stribe af ting, vi ellers måske ikke ville overveje:
1. selve indholdet af hans vanvidsytringer. Her overvejer man hvorfor de er forkerte og hvad der er forkert ved dem = man bliver stimuleret i sin egen refleksion, hvilket er grundlaget for dannelsen af solide holdninger. Dem kan man så bruge til at diskutere med andre som udviser tendenser til idioti magen til (selv i det meget små) og dermed måske være med til at påvirke samfundet i en bedre retning.
2. hvilke rettigheder man bør have som gerningsperson, om man bør have nogle, hvorfor og hvorfor ikke? og 2.a. straffens natur som sådan og hvem den er til for.
Her inspireres man til at overveje ting som hvorfor man straffer forbrydere; hvad der er god hhv. meningsløs straf og hvorfor; hvad der er meningen med straf i det hele taget; hvad der konstituerer straf overhovedet; og endelig, hvorfor TV er og internetadgang regnes for så vigtigt, at vi tænker det en rigtig grum og retfærdig straf at nægte det til indsatte
Altså, faktisk synes jeg hele denne tråd viser hvorfor det er en god ting, at en psykopat som Breivik indimellem siver ud i det omgivende samfund i form af krav om dette og hint. Der vil altid være Breiviker og den bedste måde at bruge det triste faktum på, er ved at overveje, hvordan vi hæver standarden som menneskehed generelt. Vi skal undersøge dem og vi skal undersøge vores egne reaktioner og umiddelbare indskyldeser kritisk. For nej, verden bliver ikke et bedre sted af, at straffede bliver banket ihjel i fængslet fordi ups, vi syntes ikke han fortjente at vi tog den risiko alvorligt når han selv havde dræbt så mange mennesker. Verden bliver heller ikke i bedre sted af, at vi straffer med følelserne. Ikke fordi ofre og omgivelser ikke skal tages seriøst, for det skal de, men fordi det giver et alt for ustabilt samfund og fordi vi har et meget stort vidensgrundlag i forhold til den præventive virkning af straf. Vi ved hvad der skaber forbrydere og vi ved hvad der fastholder dem i en kriminel løbebane og vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi forhindrer fremtidige forbrydelser - det er det primære formål med alt relateret til straf. Det kan man sjældent forholde sig så køligt til, når man er direkte påvirket.