Indlægaf Nesnay » 27. apr 2022, 07:08
Ruth Reichl har skrevet nogle skønne, hyggelige (erindrings)bøger om mad og sit liv generelt. Hun er en af de helt store madanmeldere i USA. Jeg ved desværre ikke, om hendes bøger findes på dansk.
Bill Bryson skriver humoristisk om nærmest alt mellem himmel og jord. Han har også skrevet nogle lidt mere tekniske bøger, fx En kort historie om næsten alt, men det er ikke så meget dem, jeg tænker på her. Mere fx Fra en lille ø : rejser i England eller En tur i skoven : Amerika genopdaget på Appalacherruten (jeg har læst dem på engelsk, så kender ikke standarden af oversættelserne). Det ser ud til, at det primært er hans rejsebøger, der er oversat, men på engelsk findes der også fx Mother tongue, der var virkelig morsom. Hans klummer bliver til gengæld lidt for gammelmandsbrokkende til mig.
Der er også Emily på Månegården af samme forfatter som Anne fra Grønnebakken. Der er tre bøger i serien, og stemningen minder meget om Anne fra Grønnebakken.
1