Mocca skrev:Rapfisk skrev:Hvordan glemmer man én, man har besluttet at være færdig med? Manden er en kraftidiot af dimensioner, og jeg har besluttet at glemme ham, men der er jo også en grund til, at jeg har følelser for ham.
Om dagen går det normalt godt, men så er jeg alene hjemme om aftenen og savner én til at holde om mig, eller jeg drømmer om ham om natten.
Det er nok fordi, jeg mangler noget, men det er godt nok svært at slippe. Sådan tror jeg ikke, jeg har haft det i omegnen af 15 år
Intet råd herfra
Jeg står i nøjagtig samme situation. Mit rationelle og fornuftige jeg siger, at jeg skal få givet slip på ham, der ikke
kan tage sig sammen til at ville mig 100%. Og, - hold nu fast, - det har stået på i næsten to år.
Dum, dummere, Mocca!
For helvede!
Tog på date med en anden i dag. Skøn og spændende mand, der vidste, hvad han stod for, og hvad han ville.
Alle sammenligninger ville falde ud til hans fordel.
Han var ret begejstret for mig, og lagde ikke skjul på det.
Og alligevel sidder jeg nu herhjemme og håber på, at høre fra den anden,
der ikke kan tage sig sammen til at tage chancen, og lukke mig helt ind.
Jeg véd, at såkaldt "gode råd" kan være pisseiriterende - og er alt for nemme at give til fremmede. Med det forbehold får du lige mit umiddelbart bedste råd til dig:
Hold op med at tænke på ham som én, der ikke kan "tage sig sammen til" at ville dig fuldt og helt.
Hvis noget er et spørgsmål om at tage sig sammen til, så er vi ude i et valg - og noget, man kan gøre, når bare alt muligt andet er lidt bedre, og man har overskuddet osv. På den måde har du allerede i din måde at tænke på hans opførsel forsvaret den - og givet dig selv en kattelem for at blive ved at håbe. På at han en dag "tager sig sammen", når bare alt muligt er blevet lidt bedre og anderledes. Det har du så nu - gætter jeg på - håbet på i det meste af to år, alt imens du oftere og oftere har fortalt dig selv, hvor dum du er at håbe. Og måske samtidig kæmpet for at "gøre dig fortjent". Begge dele ekstremt usundt for selvværdet.
Sagen er: Det er DIG, der skal tage dig sammen. Vende dig væk fra ham. Åbne dig for en anden på et tidspunkt. Og insistere på, at vedkommende er der fuldt og helt, hvis det er sådan et forhold, du ønsker - og hvis vedkommende ikke er, så træffe en beslutning om at gå i stedet for at stuve ansvaret over på modparten og vente på, at vedkommende aktivt vælger dig til. Eller evt. aktivt vælger dig fra. Dét gør de commitmentforskrækkede nemlig erfaringsmæssigt ikke. De har det jo sådan set, som de vil have det, når de er sammen med én, de kan "holde i skak" og ikke helt være sammen med alligevel.
Og så skal du have fundet ud af, hvorfor det var så svært for dig at vende dig væk. Hvad har han, som du higer sådan efter? Og har han det egentlig reelt - eller har du blot en gammel vane med at håbe og vente på kærlighed, hvor den ikke findes og derfor digte en historie om et eller andet, han har, som du længes efter?
Når du engang har afklaret disse ting, så bliver næste kæreste sandsynligvis ikke af den type, der kun kan give dig ganske få afgrænsede, fattige bidder ind imellem, konstant er på vej væk, aldrig vil planlægge mere end få dage ud i fremtiden, ikke vil lade dig møde sine venner eller familie osv., osv. Til den tid vil commitment phobics med al sandsynlighed vige uden om dig.
Uden at kende hverken dig eller ham gutten, der ikke kan forpligte sig ... Når den slags har stået på så længe, så ændrer sådan en mand sig ikke. Enten er han "i stykker" indeni og har af den ene eller den anden grund ikke evnen til at være i en tæt relation. Eller også passer jeres behov for graden af intimitet/samvær/nærhed bare ikke sammen. Så den adfærd dér handler ikke om ikke at kunne tage sig sammen. Den handler om, at han af den ene eller den anden grund ikke KAN give mere nærhed end den, du får. Og der er intet, DU kan gøre for at ændre dette.
Uanset så synes jeg, du skulle skille dig af med ham og så undersøge nærmere, hvad det er, der har gjort, at du har ladet dig nøje og - går jeg ud fra - håbet. På den måde ender han også med alligevel indirekte at have "hjulpet dig". Og dét kan nu være en rar følelse bagefter. Så føles sådanne to år bestemt ikke spildt.
Ja, jeg sagde det jo: Gode råd sutter røv.
Men nu har du så mine 50 cents.
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".
Winston Churchill