Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40583

Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf Akehurst2 » 21. mar 2016, 09:48

Sådan lidt løst inspireret af en diskussion i "din upopulære holdning"-tråden så her et meget ustruktureret oplæg til debat: Siger antallet af forhold noget om ens evne til forhold eller måske endda noget om ens personlighed og evne til relationer i øvrigt?

Har I oplevet nogen, hvor I tænkte, at de nærmest havde udviklet en særlig personlighed på grund af mange eller få/ingen forhold, eller havde de bare den peronlighed allerede og det kan man så se på den måde, de forvalter deres forhold eller mangel på samme på?

Her er plads til både fordomme og anekdoter :) Jeg skal lige selv overveje nærmere, hvad jeg egentlig tror og tænker.
0
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf Animi » 21. mar 2016, 09:52

Der er sikkert nogen personer der på en eller anden måde er mærket af sine få/mange forhold. Men nej, det siger ikke automatisk noget om personer med x antal forhold.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 1217
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 267
Likede indlæg: 4288

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf Q-beben » 21. mar 2016, 10:04

Hm... det er et interessant spørgsmål.

Om det er personligheden, der bestemmer antallet af forhold eller omvendt, - begge dele gælder, tror jeg.

Min kæreste og jeg repræsenterer begge dele...

Min kæreste har kysset en masse "frøer", men har kun haft to seriøse forhold, - hans eks-kone, som han var sammen med i 100 år og fik børn med - og så mig. Han ville ikke skilles - det var hans eks-kones valg. Og han har den holdning, at når man har valgt at gå i forhold, så er det for livet. At når man elsker en person, holder man bare ikke op (medmindre den anden bliver psykisk syg eller på anden vis ændrer karakter), så det er værd, at man kæmper for at blive sammen. At de kriser, man overvinder, gør ens forhold stærkt.

Så har vi mig, der både har kysset mange frøer og har været i... rigtig mange forhold. Jeg vil gerne tro på det, som min kæreste tror på, men inderst inde tror jeg nok mest på serial monogami.

Jeg ville da ønske, at min kæreste har ret, for selvom jeg synes, jeg har lært meget af dem, jeg har været sammen med - og vil ikke have været nogen af dem foruden, så er det en hård proces at skulle bryde op hver gang.
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf Sangius » 21. mar 2016, 10:11

Man er vel ikke mærkelig.
Men hvis alle forhold man har gang på gang forliser efter kort tid, så har man da nok nogle adfærdsmønstre som ikke er voldsomt smarte. Enten forelsker man sig i typer, som man ikke dur sammen med, eller så giver man for hurtigt op i et forhold. Eller noget tredje, who knows.

Hvis man kun har haft langvarige forhold - tja. Der må man jo ind og vurdere de enkelte forhold, for at se, om man har haft nogen andre grunde til at blive i forholdet, end at man havde lyst til at være sammen. Hvis man kun bruger få uger på at komme over hvert langvarigt forhold, så ville man sikkert have godt af, at være lidt sig selv, og stå lidt på egne ben.

Men det er jo aldrig så sort hvidt, og man kan aldrig skære alle over en kam.
3
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
MOGA
Indlæg: 4029
Tilmeldt: 21. aug 2015, 20:34
Kort karma: 521
Likede indlæg: 7352

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf MOGA » 21. mar 2016, 10:17

Hvis vi udelukker ekstremerne, så er min holdning, at det nok siger mere om tilfældigheder end om ens evne til at bevare sociale relationer.
Men ekstremerne (i min optik) - fx person på 40, som aldrig har været i et forhold, eller som har været gift fem gange + alt det løse - siger nok noget mere om personlighed. Stadig ikke evnen til sociale relationer, synes jeg, for jeg kender nogle i begge ovenstående kategorier, og faktum er, at de har venner, bekendte osv.
0
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf JoyNips » 21. mar 2016, 10:20

Jeg synes ikke, hverken det ene eller andet er "mærkeligt".
5
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf LaScrooge » 21. mar 2016, 10:20

Interessant spørgsmål. Jeg synes ikke det siger noget definitivt overhovedet, men jeg tænker en del over det og en masse om det, bl.a. i forhold til den familiehistorie folk har. Jeg synes at ane en tendens i retning af, at folk der er vokset op med forældre der har været sammen hele livet ofte også selv er i langvarige forhold, mens folk, hvis forældre har brudt eller som er vokset op med enlige forældre i højere grad har flere forhold, også selvom det er langvarige af slagsen. Jeg tænker, at folk det er vokset op i harmoniske familiesammenhænge har lært noget om hvordan man kommunikerer og løser problemer og at de tager det med sig i deres egne forhold. Der kan sikkert også være nogle værdier og normer der har smittet af, fx noget om at man bliver sammen selvom det er svært, at man prioriterer familie højt, og lignende. Jeg tænker, at der er nogle roller man får en indføring i når man er vokset op i et succesfuldt, monogamt forhold som man har nemmere ved at videreføre/finde sig til rette i i sit eget liv, som mennesker, der er vokset op i brudte eller enlige hjem ikke på samme måde har. Der skal man måske opfinde mere selv, så at sige.

Jeg er selv vokset op i et brudt hjem med en mere eller mindre enlig mor, men jeg har svært ved at adskille præcis dén indflydelse fra alle de andre indflyldelser, når jeg overvejer min egen forholdshistorik. Jeg har mere eller mindre uafbrudt været i forhold siden jeg var 21. Egentlig ikke altid med min gode vilje, hehe, men jeg er bare stødt på attraktive partnere så snart jeg var ledig. Jeg har haft 3 langvarige forhold på samlet 9 år, ud over det jeg er i nu, som jeg håber bliver det sidste.

Jeg kender mennesker af alle typer: folk fra harmoniske hjem der selv er i langvarige, harmoniske forhold. Folk, fra harmoniske hjem, der nærmest ikke har haft en kæreste og som heller ikke rigtig er interesseret i det. Folk, som ikke rigtig havde haft en kæreste før de mødte deres partner i midten/slutningen af 20'erne og nu har været sammen med dem i 8-10 år. Folk, som jeg selv, der har flere langvarige, seriøse forhold på bagen. Det eneste jeg ikke rigtig støder på i min omgangskreds og aldersgruppe, er dem, som har mange relationer de kalder forhold som varer under 6 måneder. Det hører sig i min opfattelse mest til teenageårene og måske de allertidligste 20'ere og det tænker jeg handler rigtig meget om at man 1. ikke kender sig selv, 2. ikke ved hvad man ønsker af et forhold, 3. kalder alle seksuelle og romantiske forbindelser for forhold, selvom de måske ikke rigtig kvalificerer til det. De 2 første ting tænker jeg i øvrigt i en vis grad har gjort sig gældende for mig. Mine forhold har været stærke rammer om min egen udvikling og jeg tror, at jeg har haft brug for den tryghed, der ligger i at være tæt på et andet menneske, fordi jeg overhovedet ikke havde den tryghed da jeg voksede op.

Så, jeg tror mit kendskab til mennesker af mange typer forhindrer mig i entydigt at forbinde egenskaber og evner med ens forholdshistorik (eller mangel på samme). Jeg har fx en ven som er sindssygt attraktiv, intelligent, morsom, lækker, afslappet og så videre ud af den lovprisende tangent, som ikke rigtig gider forhold og som så vidt jeg ved heller ikke har haft nogen de sidste mange år. Han er meget social, har en stor omgangskreds og mange venner og er også en god ven, så der er ingen sammenhæng mellem det ene og det andet dér.
3
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19608
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46087

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf LadyFox » 21. mar 2016, 10:29

Jeg har en veninde der nærmest har gjort det at være partner til en væsenlig del af hendes identitet, hun er nærmest altid i et forhold, og gør rigtig meget ud af de forhold hun har, de er altid højt prioriteret, og hendes rolle i forholdet bliver passet og plejet. Når hun så engang imellem ikke er i et forhold så er hun i krise, forvirret og apatisk. Hun trives altså slet ikke. Sådan har hun ikke altid været, det er noget der er kommet.

Men jeg tror det er svært at sigenoget generelt.
Senest rettet af LadyFox 21. mar 2016, 13:49, rettet i alt 1 gang.
1
...
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf Grissebassen » 21. mar 2016, 10:43

Ja, jeg synes det siger noget om ens personlighed, hvilken forholdstype man er.
Jeg har en veninde, som nærmest gjorde det til sin identitet at være single og kærestesøgende. Hun datede hele tiden en ny, og blev uendeligt skuffet, hver gang det ikke blev til noget. Havde hun blot skrevet lidt frem og tilbage med en ny mand, følte hun sig forpligtet overfor ham. Jeg har tit spurgt hende, hvorfor hun ikke tog en pause fra dating og sin uendelige søgen, men det hverken ville eller kunne hun.
Heldigvis har hun fundet sig en sød kæreste nu. Men personlighedsmæssigt afspejler hendes datingmønster meget det, at hun har svært ved at være alene, går meget op i hvad andre tænker om hende, og måske mangler noget selvstændighed. Vi har tit snakket om, at hun er vokset op i en kernefamilie i utroligt beskyttede og trygge rammer, og aldrig rigtigt har mødt modstand i livet. Og jeg tænker i hvert fald, at det kan have noget med at gøre, at hun kan have svært ved at stå på egne ben og altid har brug for nogen at læne sig op af, og derfor søger det i en mand. Jeg ved at det også er noget hun har talt med en psykolog om.
Nu er min veninde bare et eksempel. Jeg har også venner der eksemplificerer det modsatte. Men jeg synes bestemt at det siger noget om ens personlighed, hvor mange forhold man har haft - især også hvilken type forhold der har været tale om, om de er løse eller mere seriøse osv. Fx er jeg selv typen, der har utroligt svært ved at blive tryg ved nye mennesker, tager lang tid at lære at kende, kan være temmelig introvert og vægter min selvstændighed utrolig højt. Så jeg synes ikke ligefrem det er raketvidenskab, at jeg kun har haft et seriøst og langvarigt forhold i mit liv.
0
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8938
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18166

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf Mi55y » 21. mar 2016, 10:45

LadyFox skrev:Jeg har en veninde der nærmest har gjort det at være partner til en væsenlig del af hendes identitet, hun er nærmest altid i et forhold, og gør rigtig meget ud af de forhold hun har, de er altid højt prioriteret, og hendes rolle i forholdet bliver passet og plejet. Når hun så engang imellem ikke er i et forhold så er hun i krise, forvirret og apatisk. Hun trives altså slet ikke. Sådan har hun ikke altid været, det er noget der er kommet.

Men jeg tror det er svært at sigenoget genialt.


Jeg har en kammerat, der går fuldstændig i hundene, hver gang han er single. Sådan helt alvorligt med masser af alkohol og hash, depression og selvmordstanker. Og når så den næste dame melder sig på banen, så er alt pludselig godt igen. Jeg tror, det længste han har været single er 6 måneder.
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5380
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10394

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf lillebjoern » 21. mar 2016, 11:00

Jeg fik selv min første rigtig kæreste som 21-årig, og tjo, det syntes jeg da var sent, og jeg fik også tanker der kredsede omkring mig - om jeg nu var mærkelig eller hvad der var galt med mig. Men jeg har aldrig tænkt det om andre, heller ikke selvom de har været ældre. Jeg kan sagtens undre mig, hvis der var en midaldrende person, som ikke havde haft en kæreste, men det er aldrig noget, jeg ville tænke nærmere over. Det er mere fordi det er normen. Der kan spille så mange faktorer ind - hvor har man været/hvor er man i livet, hvilken personlighed har man, opsøger man det/opsøger man det ikke... Det er jo ikke altid man er heldig og møder den eneste ene dér hvor man lige er i sit liv.
0
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40583

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf Akehurst2 » 21. mar 2016, 11:28

Min egen mand havde ikke været i rigtige forhold (kun sådan noget løst, uforpligtende, kortvarigtig noget), da jeg mødte ham - og da var han 37. Jeg nåede heldigvis at blive glad for ham før vi havde drøftet den del ret meget, for jeg tror faktisk, at jeg havde været lidt nervøs ved det med at han slet ikke havde erfaring (hvilket så har vist sig helt ubegrundet, men det ved man jo først senere).

Om ham siger det mest, at han er meget introvert og ret genert i forhold til kvinder. Så der er selvfølgelig en sammenhæng til hans personlighed og forholdsstatus, men som andre skriver betyder det jo ikke nødvendigvis noget i forhold til andre relationer, hvor han har et godt forhold til familien, mange venner og et udadvendt job.

Så hvor jeg tidligere var tilbøjelig til at mene, at det at man var blevet så gammel (altså langt oppe i 30'erne) før man fik en kæreste, måtte sige noget ufordelagtigt om en, så har mit eget forhold i hvert fald gjort mig mere nuanceret. Nu er det nok noget med at være 50+ og bo hos sin mor før jeg tænker, at der er noget med personligheden, der forhindrer et forhold.
1
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf HappyPaww » 21. mar 2016, 12:26

Jeg kan godt synes, at det er lidt trist med dem, som ikke kan fungere, hvis de ikke er i et forhold - eller de har i hvert fald aldrig prøvet/turdet.

Fx dem som skifter kæreste ved at være utro og blive kæreste med den nye, så der ikke er en mellemliggende singleperiode, hvor man lige kan finde sig selv. Sker det en enkelt gang eller to, så kan det selvfølgelig bare være tilfældigheder, men dem der har gjort sådan siden de var 15, og nu er 35 kan jeg godt mistænke for at have angst for at være alene og manglende selvværd.
2
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40583

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf Akehurst2 » 21. mar 2016, 15:59

lillebjoern skrev:Jeg fik selv min første rigtig kæreste som 21-årig, og tjo, det syntes jeg da var sent, og jeg fik også tanker der kredsede omkring mig - om jeg nu var mærkelig eller hvad der var galt med mig. Men jeg har aldrig tænkt det om andre, heller ikke selvom de har været ældre. Jeg kan sagtens undre mig, hvis der var en midaldrende person, som ikke havde haft en kæreste, men det er aldrig noget, jeg ville tænke nærmere over. Det er mere fordi det er normen. Der kan spille så mange faktorer ind - hvor har man været/hvor er man i livet, hvilken personlighed har man, opsøger man det/opsøger man det ikke... Det er jo ikke altid man er heldig og møder den eneste ene dér hvor man lige er i sit liv.


Måske et meget dumt spørgsmål, nu du sådan set skriver det helt kart og direkte, men synes du virkelig, det er sent som 21-årig?

Jeg havde en kæreste i gymnasiet, men det betragter jeg jo som noget ungdomsnoget, når det er fra vi var 16 til vi var 18 og boede hjemme og sådan, selvom vi var meget glade for hinanden, og fik så min første kæreste som voksen, da jeg også var 21 år. Og det har jeg aldrig tænkt som sent.
0
Brugeravatar
Marichen12
Indlæg: 751
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:14
Kort karma: 290
Likede indlæg: 2046

Re: Er man mærkelig hvis man har mange eller få forhold?

Indlægaf Marichen12 » 21. mar 2016, 19:05

adagio skrev:Jeg var over de 25 der blev nævnt, inden jeg fik et længerevarende forhold. Jeg mener ikke det er udtryk for at jeg er dårlig til at være i forhold, snarere er det udtryk for det banale at jeg er halvdårlig til at imponere kvinder. Heldigvis er jeg god nok til alligevel at være endt i et lykkeligt forhold.

Og jeg har da også både et godt socialt liv og arbejdsliv.


Jeg mangler iøvrigt stadig lidt en definition af længerevarende...hvad er det? Jeg havde 5 "forhold" fra jeg var 18-27. Nogen under et år og to af dem ca. 2 års tid. Herefter mødte jeg min mand, vi har været sammen 10 år nu. Jeg kan da godt se, at på skrift lyder det af mange, "korte" forhold, men de var skam seriøse nok dengang. Og jeg anser mig selv som et (relativt) normalt menneske, med gode relationer privat og arbejdsmæssigt :genert:
0
Mor til 4... :pompom: :preggo1:

Tilbage til "Forhold og sex"