Min kæreste har løjet for mig.

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf Sangius » 21. mar 2016, 18:57

LadyFox skrev:
Sangius skrev:
LadyFox skrev:
Code71 skrev:
LadyFox skrev:
Ado skrev:
LadyFox skrev:
Ado skrev:Men nogle gange, ik'å, så har man måske bare heller ikke lyst til at dele alt med sin kæreste. Og det er vel også i orden. Manden har pjækket - han har ikke røvet en bank.

Næ. Men så kan man vel bare sige det?

Hvorfor? Altså, jeg kunne have fundet på det samme. Og jeg betegner mig selv, som en meget ærlig person. Nogle gange stikker man bare en hvid løgn. Det gør alle. Jeg vil i hvert fald gerne møde den person, der ikke gør.

Hvorfor ikke?
Jeg kan bare ikke se behovet for at lyve om det hvis man er i et forhold hvor der er plads til at sige "det har jeg ikke rigtig lyst til at tale om".
Jeg ser ikke at lyve om hvor man er som en hvid løgn. Som jeg ser det er det bare en løgn.
Jeg synes lidt det er en glidebane at undskylde løgne med at det er jo bare en hvid løgn, for det er stadig en løgn - og hvis man lyver må man jo gøre op med sig selv at det kan have konsekvenser hvis det bliver opdaget og om det i så fald er det værd. Det er vel de færreste der synes det er vildt fedt at blive løget for, uanset.
Altså, hvis man bliver bustet i at lyve er det da kun ens egen skyld hvis andre ikke stoler på en.


Ingen mennesker holder sig slavisk til sandheden altid. De der påstår at de gør, er fulde af løgn

Nej, de fleste har nok løget, og kommer til det igen. Men det kan jeg stadig ikke se hvorfor det skulle gøre at det ikke er helt forståeligt at det påvirker tilliden hos den der bliver løget for?
Og ja, jeg har da selv igennem mit liv løget - både om små og om større ting, men jeg anerkender fuldt ud hvis dem jeg har løget for ikke ser mig som verdens mest troværdige menneske, og jeg er fuld af forståelse overfor hvis de ikke stoler på mig en anden gang, for jeg har jo bevist at de ikke kan. Det er jo konsekvensen i at lyve og blive opdaget, og da det at lyve er et bevidst valg har jeg jo vurderet at et knæk i tilliden var løgnen værd.


Tror det er de færreste der står og vejer deres løgn på en guldvægt, og vurderer hvilke konsekvenser den måske/måske ikke kan få. Han har nok ikke tænkt, at denne løgn var 'det hele værd'. Han har nok bare tænkt at han ikke havde lyst til at konfronteres med noget, og havde brug for at opstille et glansbillede, så han ikke skulle stå ansigt til ansigt med det, som han ser som sin egen fiasko.
Vi er jo ikke perfekte, os mennesker. Så jeg synes der bliver lagt for meget i det, i dette tilfælde. Man må vel også kunne acceptere, at ens bedre halvdel ikke altid kan følge ens retningslinjer 100%? :)

Jeg tror nu heller ikke folk nødvendigvis spekulerer vildt meget i løgnen - men jeg tror godt de fleste normalt fungerende mennesker ved hvilke konsekvenser en løgn kan have. Jeg synes seriøst der er noget galt hvis man ikke selv kan regne ud at løgne kan medføre mistillid, især hvis man som TS' kæreste allerede ved at ens partner udfra tidligere erfaringer er ekstra følsom omkring ærlighed.
Jeg kan selv med min bedste evne ikke se hvad der skulle være forkert ved at blive påvirket af blive løget for.

Altså, set fra mit eget forhold kan jeg godt acceptere at min kæreste har gjort ting der ikke har harmoneret skide godt med MINE grænser, på trods af at han kender dem - sådan er det jo. Men altså det har stadig haft en eller anden form for konsekvens i forholdet - det kunne være midlertidig dårlig stemning, mistillid, alvors snakke, i værste fald har jeg taget lidt væk for at revurdere om jeg overhovedet havde lyst til at være i forholdet - og det synes jeg er helt okay. Handling og konsekvens.
Jeg har også selv gået over min kærestes grænse, men i de tilfælde så har jeg jo bare måtte betale prisen og snakke med manden om det, lytte til ham og acceptere hvis han har syntes jeg var et røvhuls hul. Har jeg gjort noget jeg vidste ville være yderst ubehageligt overfor ham, så ligger jeg vel som jeg har redt når han bliver skuffet/sur/bitter på mig.

Min kæreste må godt have følelser og grænser, det samme må jeg - og det synes jeg faktisk også godt TS må. Og jeg synes måske bare ikke at ærlighed er skide meget at forlange.


Jeg tror vitterligt ikke man når at tænke så langt. For mig virker det bare til, at han havde brug for, at dagen ikke var unormal. Han havde brug for at leve i troen om, at folk stadig troede han var den person, han gerne så han selv var. Så han kunne ikke bare sige, at han 'ikke havde lyst til at snakke om det', for dette ville jo helt sikkert afføde flere spørgsmål, bekymring og behov for at få at vide, hvad der foregår.

At tage hele denne situation og vende den om, som værende et problem mellem kæresten og TS, det synes jeg er helt forkert tacklet. Og ligefrem begynde at være mistroisk omkring 'hvad man så ellers lyver om', synes jeg er en lidt dårlig forståelse for situationen.
1
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19609
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46091

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf LadyFox » 21. mar 2016, 19:10

Sangius skrev:
LadyFox skrev:
Sangius skrev:
LadyFox skrev:
Code71 skrev:
LadyFox skrev:
Ado skrev:
LadyFox skrev:
Ado skrev:Men nogle gange, ik'å, så har man måske bare heller ikke lyst til at dele alt med sin kæreste. Og det er vel også i orden. Manden har pjækket - han har ikke røvet en bank.

Næ. Men så kan man vel bare sige det?

Hvorfor? Altså, jeg kunne have fundet på det samme. Og jeg betegner mig selv, som en meget ærlig person. Nogle gange stikker man bare en hvid løgn. Det gør alle. Jeg vil i hvert fald gerne møde den person, der ikke gør.

Hvorfor ikke?
Jeg kan bare ikke se behovet for at lyve om det hvis man er i et forhold hvor der er plads til at sige "det har jeg ikke rigtig lyst til at tale om".
Jeg ser ikke at lyve om hvor man er som en hvid løgn. Som jeg ser det er det bare en løgn.
Jeg synes lidt det er en glidebane at undskylde løgne med at det er jo bare en hvid løgn, for det er stadig en løgn - og hvis man lyver må man jo gøre op med sig selv at det kan have konsekvenser hvis det bliver opdaget og om det i så fald er det værd. Det er vel de færreste der synes det er vildt fedt at blive løget for, uanset.
Altså, hvis man bliver bustet i at lyve er det da kun ens egen skyld hvis andre ikke stoler på en.


Ingen mennesker holder sig slavisk til sandheden altid. De der påstår at de gør, er fulde af løgn

Nej, de fleste har nok løget, og kommer til det igen. Men det kan jeg stadig ikke se hvorfor det skulle gøre at det ikke er helt forståeligt at det påvirker tilliden hos den der bliver løget for?
Og ja, jeg har da selv igennem mit liv løget - både om små og om større ting, men jeg anerkender fuldt ud hvis dem jeg har løget for ikke ser mig som verdens mest troværdige menneske, og jeg er fuld af forståelse overfor hvis de ikke stoler på mig en anden gang, for jeg har jo bevist at de ikke kan. Det er jo konsekvensen i at lyve og blive opdaget, og da det at lyve er et bevidst valg har jeg jo vurderet at et knæk i tilliden var løgnen værd.


Tror det er de færreste der står og vejer deres løgn på en guldvægt, og vurderer hvilke konsekvenser den måske/måske ikke kan få. Han har nok ikke tænkt, at denne løgn var 'det hele værd'. Han har nok bare tænkt at han ikke havde lyst til at konfronteres med noget, og havde brug for at opstille et glansbillede, så han ikke skulle stå ansigt til ansigt med det, som han ser som sin egen fiasko.
Vi er jo ikke perfekte, os mennesker. Så jeg synes der bliver lagt for meget i det, i dette tilfælde. Man må vel også kunne acceptere, at ens bedre halvdel ikke altid kan følge ens retningslinjer 100%? :)

Jeg tror nu heller ikke folk nødvendigvis spekulerer vildt meget i løgnen - men jeg tror godt de fleste normalt fungerende mennesker ved hvilke konsekvenser en løgn kan have. Jeg synes seriøst der er noget galt hvis man ikke selv kan regne ud at løgne kan medføre mistillid, især hvis man som TS' kæreste allerede ved at ens partner udfra tidligere erfaringer er ekstra følsom omkring ærlighed.
Jeg kan selv med min bedste evne ikke se hvad der skulle være forkert ved at blive påvirket af blive løget for.

Altså, set fra mit eget forhold kan jeg godt acceptere at min kæreste har gjort ting der ikke har harmoneret skide godt med MINE grænser, på trods af at han kender dem - sådan er det jo. Men altså det har stadig haft en eller anden form for konsekvens i forholdet - det kunne være midlertidig dårlig stemning, mistillid, alvors snakke, i værste fald har jeg taget lidt væk for at revurdere om jeg overhovedet havde lyst til at være i forholdet - og det synes jeg er helt okay. Handling og konsekvens.
Jeg har også selv gået over min kærestes grænse, men i de tilfælde så har jeg jo bare måtte betale prisen og snakke med manden om det, lytte til ham og acceptere hvis han har syntes jeg var et røvhuls hul. Har jeg gjort noget jeg vidste ville være yderst ubehageligt overfor ham, så ligger jeg vel som jeg har redt når han bliver skuffet/sur/bitter på mig.

Min kæreste må godt have følelser og grænser, det samme må jeg - og det synes jeg faktisk også godt TS må. Og jeg synes måske bare ikke at ærlighed er skide meget at forlange.


Jeg tror vitterligt ikke man når at tænke så langt. For mig virker det bare til, at han havde brug for, at dagen ikke var unormal. Han havde brug for at leve i troen om, at folk stadig troede han var den person, han gerne så han selv var. Så han kunne ikke bare sige, at han 'ikke havde lyst til at snakke om det', for dette ville jo helt sikkert afføde flere spørgsmål, bekymring og behov for at få at vide, hvad der foregår.

At tage hele denne situation og vende den om, som værende et problem mellem kæresten og TS, det synes jeg er helt forkert tacklet. Og ligefrem begynde at være mistroisk omkring 'hvad man så ellers lyver om', synes jeg er en lidt dårlig forståelse for situationen.

Jeg er sådan set slet ikke ude i at manden er en skurk, eller et dårligt menneske, på nogen måde. Det har jeg intet belæg for at mene. Jeg mener bare heller ikke at TS er det, eller er for meget, eller ikke har ret til sine følelser.

Jeg mener sådan set bare der er sket nogle ting, som er endt uheldigt og som er gået over en grænse - og det har nogle konsekvenser. For nogengange har ens handlinger bare en konsekvens, og det synes jeg der skal være plads til - for sådan er det at omgås andre mennesker med følelser.

Jeg er ikke helt uforstående overfor kærestens handling, jeg forstår ham faktisk godt - men derfor er han stadig gået over en grænse - og derfor synes jeg det ville være mest rigtigt at tage ansvar for sin handling og acceptere at den har gjort ondt. Hvilket han jo også har gjort.

Jeg synes ikke man kan lukke øjnene for at ens handlinger sjældent er helt gratis, tit og ofte påvirker de ens omgivelser og det kan være på godt og ondt.
0
...
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf Tanten » 21. mar 2016, 19:10

Jeg synes, det er træls, at han har løjet - mest fordi, jeg ville blive skuffet over, at han ikke har betroet mig, at han var så presset, at han havde behov for at pjække fra studiet.

Selve løgnen er en hvid løgn, men selvfølgelig reagerer man mere voldsomt på den slags, hvis man har uheldige oplevelser i bagagen mht. løgn og fortielser.

Jeg bemærker, at han tidligere har fortiet at have optaget kvicklån og at ryge hash. Det synes jeg straks er langt mere tricky - også selvom man ikke har fælles økonomi og reelt ikke kan bestemme, hvad den anden skal gøre med sit liv mht. økonomi og rusmidler.

Det lyder som om, han har lidt en tendens til at gemme de ting væk, som han frygter kan give problemer i form af indvendinger fra dig, og dét synes jeg, er uheldigt.
Senest rettet af Tanten 21. mar 2016, 19:21, rettet i alt 1 gang.
2
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf Sangius » 21. mar 2016, 19:14

Tanten skrev:Jeg synes, det er træls, at han har løjet - mest fordi, jeg ville blive skuffet over, at han ikke har betroet mig, at han var så presset, at han havde behov for at pjække fra studiet.

Selve løgnen er en hvid løgn, men selvfølgelig reagerer man mere voldsomt på den slags, hvis man har uheldige oplevelser i bagagen mht. løgn og fortielser.

Jeg bemærker, at han tidligere har fortiet at have optaget kvicklån og at ryge hash. Det synes jeg straks er langt mere tricky - også selvom man ikke her fælles økonomi og reelt ikke kan bestemme, hvad den anden skal gøre med sit liv mht. økonomi og rusmidler.

Det lyder som om, han har lidt en tendens til at gemme de ting væk, som han frygter kan give problemer i form af indvendinger fra dig, og dét synes jeg, er uheldigt.


Hvis det er en generel tendens i forholdet at der lyves, når glansbilledet ikke holder, så dur det jo slet ikke. Man skal stole på hinanden i et forhold, også når lokummet brænder. Ens partner bør være den person, man kan komme til med problemer som disse. :/
0
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf Sangius » 21. mar 2016, 19:15

LadyFox skrev:
Sangius skrev:
LadyFox skrev:
Sangius skrev:
LadyFox skrev:
Code71 skrev:
LadyFox skrev:
Ado skrev:
LadyFox skrev:
Ado skrev:Men nogle gange, ik'å, så har man måske bare heller ikke lyst til at dele alt med sin kæreste. Og det er vel også i orden. Manden har pjækket - han har ikke røvet en bank.

Næ. Men så kan man vel bare sige det?

Hvorfor? Altså, jeg kunne have fundet på det samme. Og jeg betegner mig selv, som en meget ærlig person. Nogle gange stikker man bare en hvid løgn. Det gør alle. Jeg vil i hvert fald gerne møde den person, der ikke gør.

Hvorfor ikke?
Jeg kan bare ikke se behovet for at lyve om det hvis man er i et forhold hvor der er plads til at sige "det har jeg ikke rigtig lyst til at tale om".
Jeg ser ikke at lyve om hvor man er som en hvid løgn. Som jeg ser det er det bare en løgn.
Jeg synes lidt det er en glidebane at undskylde løgne med at det er jo bare en hvid løgn, for det er stadig en løgn - og hvis man lyver må man jo gøre op med sig selv at det kan have konsekvenser hvis det bliver opdaget og om det i så fald er det værd. Det er vel de færreste der synes det er vildt fedt at blive løget for, uanset.
Altså, hvis man bliver bustet i at lyve er det da kun ens egen skyld hvis andre ikke stoler på en.


Ingen mennesker holder sig slavisk til sandheden altid. De der påstår at de gør, er fulde af løgn

Nej, de fleste har nok løget, og kommer til det igen. Men det kan jeg stadig ikke se hvorfor det skulle gøre at det ikke er helt forståeligt at det påvirker tilliden hos den der bliver løget for?
Og ja, jeg har da selv igennem mit liv løget - både om små og om større ting, men jeg anerkender fuldt ud hvis dem jeg har løget for ikke ser mig som verdens mest troværdige menneske, og jeg er fuld af forståelse overfor hvis de ikke stoler på mig en anden gang, for jeg har jo bevist at de ikke kan. Det er jo konsekvensen i at lyve og blive opdaget, og da det at lyve er et bevidst valg har jeg jo vurderet at et knæk i tilliden var løgnen værd.


Tror det er de færreste der står og vejer deres løgn på en guldvægt, og vurderer hvilke konsekvenser den måske/måske ikke kan få. Han har nok ikke tænkt, at denne løgn var 'det hele værd'. Han har nok bare tænkt at han ikke havde lyst til at konfronteres med noget, og havde brug for at opstille et glansbillede, så han ikke skulle stå ansigt til ansigt med det, som han ser som sin egen fiasko.
Vi er jo ikke perfekte, os mennesker. Så jeg synes der bliver lagt for meget i det, i dette tilfælde. Man må vel også kunne acceptere, at ens bedre halvdel ikke altid kan følge ens retningslinjer 100%? :)

Jeg tror nu heller ikke folk nødvendigvis spekulerer vildt meget i løgnen - men jeg tror godt de fleste normalt fungerende mennesker ved hvilke konsekvenser en løgn kan have. Jeg synes seriøst der er noget galt hvis man ikke selv kan regne ud at løgne kan medføre mistillid, især hvis man som TS' kæreste allerede ved at ens partner udfra tidligere erfaringer er ekstra følsom omkring ærlighed.
Jeg kan selv med min bedste evne ikke se hvad der skulle være forkert ved at blive påvirket af blive løget for.

Altså, set fra mit eget forhold kan jeg godt acceptere at min kæreste har gjort ting der ikke har harmoneret skide godt med MINE grænser, på trods af at han kender dem - sådan er det jo. Men altså det har stadig haft en eller anden form for konsekvens i forholdet - det kunne være midlertidig dårlig stemning, mistillid, alvors snakke, i værste fald har jeg taget lidt væk for at revurdere om jeg overhovedet havde lyst til at være i forholdet - og det synes jeg er helt okay. Handling og konsekvens.
Jeg har også selv gået over min kærestes grænse, men i de tilfælde så har jeg jo bare måtte betale prisen og snakke med manden om det, lytte til ham og acceptere hvis han har syntes jeg var et røvhuls hul. Har jeg gjort noget jeg vidste ville være yderst ubehageligt overfor ham, så ligger jeg vel som jeg har redt når han bliver skuffet/sur/bitter på mig.

Min kæreste må godt have følelser og grænser, det samme må jeg - og det synes jeg faktisk også godt TS må. Og jeg synes måske bare ikke at ærlighed er skide meget at forlange.


Jeg tror vitterligt ikke man når at tænke så langt. For mig virker det bare til, at han havde brug for, at dagen ikke var unormal. Han havde brug for at leve i troen om, at folk stadig troede han var den person, han gerne så han selv var. Så han kunne ikke bare sige, at han 'ikke havde lyst til at snakke om det', for dette ville jo helt sikkert afføde flere spørgsmål, bekymring og behov for at få at vide, hvad der foregår.

At tage hele denne situation og vende den om, som værende et problem mellem kæresten og TS, det synes jeg er helt forkert tacklet. Og ligefrem begynde at være mistroisk omkring 'hvad man så ellers lyver om', synes jeg er en lidt dårlig forståelse for situationen.

Jeg er sådan set slet ikke ude i at manden er en skurk, eller et dårligt menneske, på nogen måde. Det har jeg intet belæg for at mene. Jeg mener bare heller ikke at TS er det, eller er for meget, eller ikke har ret til sine følelser.

Jeg mener sådan set bare der er sket nogle ting, som er endt uheldigt og som er gået over en grænse - og det har nogle konsekvenser. For nogengange har ens handlinger bare en konsekvens, og det synes jeg der skal være plads til - for sådan er det at omgås andre mennesker med følelser.

Jeg er ikke helt uforstående overfor kærestens handling, jeg forstår ham faktisk godt - men derfor er han stadig gået over en grænse - og derfor synes jeg det ville være mest rigtigt at tage ansvar for sin handling og acceptere at den har gjort ondt. Hvilket han jo også har gjort.

Jeg synes ikke man kan lukke øjnene for at ens handlinger sjældent er helt gratis, tit og ofte påvirker de ens omgivelser og det kan være på godt og ondt.


Det er jeg enig i :)
0
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf Fru Sunshine » 21. mar 2016, 19:24

Jeg synes måske, det vil være godt, hvis vi alle respekterer, at TS og kæreste har løst denne specifikke situation.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7465
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1761
Likede indlæg: 24400

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf Moxy-lady » 21. mar 2016, 19:30

Tanten skrev:Jeg synes, det er træls, at han har løjet - mest fordi, jeg ville blive skuffet over, at han ikke har betroet mig, at han var så presset, at han havde behov for at pjække fra studiet.

Selve løgnen er en hvid løgn, men selvfølgelig reagerer man mere voldsomt på den slags, hvis man har uheldige oplevelser i bagagen mht. løgn og fortielser.

Jeg bemærker, at han tidligere har fortiet at have optaget kvicklån og at ryge hash. Det synes jeg straks er langt mere tricky - også selvom man ikke har fælles økonomi og reelt ikke kan bestemme, hvad den anden skal gøre med sit liv mht. økonomi og rusmidler.

Det lyder som om, han har lidt en tendens til at gemme de ting væk, som han frygter kan give problemer i form af indvendinger fra dig, og dét synes jeg, er uheldigt.


Han har ikke løjet omkring at ryge hash, men jeg var bange for at han løj om det. Det med kviklånet passer dog og ja, det er alvorligt at fortie.

Ellers er jeg enig i dit indlæg.
1
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf Tanten » 21. mar 2016, 19:31

Moxy-lady skrev:
Tanten skrev:Jeg synes, det er træls, at han har løjet - mest fordi, jeg ville blive skuffet over, at han ikke har betroet mig, at han var så presset, at han havde behov for at pjække fra studiet.

Selve løgnen er en hvid løgn, men selvfølgelig reagerer man mere voldsomt på den slags, hvis man har uheldige oplevelser i bagagen mht. løgn og fortielser.

Jeg bemærker, at han tidligere har fortiet at have optaget kvicklån og at ryge hash. Det synes jeg straks er langt mere tricky - også selvom man ikke har fælles økonomi og reelt ikke kan bestemme, hvad den anden skal gøre med sit liv mht. økonomi og rusmidler.

Det lyder som om, han har lidt en tendens til at gemme de ting væk, som han frygter kan give problemer i form af indvendinger fra dig, og dét synes jeg, er uheldigt.


Han har ikke løjet omkring at ryge hash, men jeg var bange for at han løj om det. Det med kviklånet passer dog og ja, det er alvorligt at fortie.

Ellers er jeg enig i dit indlæg.


Beklager, jeg misforstod - der er en temmelig stor forskel. Knus.
1
Kisser
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 232
Likede indlæg: 2700

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf Kisser » 27. mar 2016, 14:17

Moxy-lady skrev:Min kæreste skal på ingen måde stå til ansvar overfor mig med hans studie, på ingen måde! Det synes jeg da heller ikke at jeg har givet udtryk for? Min kæreste og jeg deler vores hverdag og det er da klart at jeg gerne vil vide hvad der sker i hans liv (og vice versa) og dette indebærer selvfølgelig hvis han har en dårlig dag og ikke har lyst til at tage på studiet. Det er da vel meget almindeligt? Men nej, han skal ikke stå til ansvar på nogen måde. Men når han så lyver så er det da klart at jeg spørger ind til det.

Han læser i Odense og var hjemme omkring 17.30. I løbet af dagen har vi været i kontakt via sms, og han skriver at han er i dårligt humør. Dette skriver vi lidt frem og tilbage om og jeg spørger om jeg kan gøre noget og hvad han har lyst til at spise til aften, for så vil jeg lave det han har allermest lyst til. Efter han er kommet hjem går jeg over og handler ind og snakker samtidig i telefon med min mor der som en del af samtalen spørger hvor min kæreste var på vej hen kl 14.30 oppe på stationen. Dette forstår jeg selvfølgelig ikke, da han som sagt først var hjemme 17.30. Så selvfølgelig reagerer jeg på det. Her kunne jeg måske godt have ladet være med at blive udspekuleret men jeg ville gerne vide hvad der foregik og om han ikke var ærlig og jeg spørger ham derfor hvornår han tog fra skolen hvortil han svarer at han gik kl 15.

Jeg synes ikke at jeg har opført mig hverken tarveligt eller mistroisk før jeg finder ud af at noget ikke stemmer. Han har haft rig mulighed for at fortælle mig sandheden, hvilket han også har gjort før. Det er det der trigger min usikkerhed og følelse af svigt. Jeg er rummelig overfor ham og hans behov, og jeg synes at der er plads til at have dårlige dage. Det er ikke fordi jeg vil snakke det hele til døde eller noget. Jeg synes så også bare at det er fair at jeg så bliver ked af det når min kæreste så ikke er ærlig.


Jeg synes, at det er rigtig fint at din kæreste har lært at også hvide løgne er en dealbreaker, men jeg synes egentlig at det du skal tage med dig er, at du skal undlade at være "udspekuleret". Jeg må indrømme, at jeg egentlig også ser din "udspekulerethed" som en grad af uærlighed, for hvis du stoler på ham, så bør du jo netop ikke føle trang til at lave den slags fælder. Ikke at det ikke er ok at du spørger, men du kunne måske vælge at stå ved, at du ved at han ikke har været på skole.
1
Kisser
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 232
Likede indlæg: 2700

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf Kisser » 27. mar 2016, 14:39

Moxy-lady skrev:
Ado skrev:Men nogle gange, ik'å, så har man måske bare heller ikke lyst til at dele alt med sin kæreste. Og det er vel også i orden. Manden har pjækket - han har ikke røvet en bank.


Jeg er egentlig enig med dig, og det er også det jeg selv er kommet frem til. Men jeg synes alligevel ikke at det du skriver er helt fair og vil gerne lige knytte en kommentar til dit indlæg:

Grunden til at jeg reagerede så kraftigt var fordi jeg pludselig blev i tvivl om om han generelt set løj for mig. Om jeg kunne stole på at han var der hvor jeg troede at han var, og ikke enten var sammen med en anden eller sad og røg sig skæv. Det var ikke det at han pjækkede, på nogen måde.

Du har også haft nogle idioter af nogle ekser der, med løgn og manipulation har givet dig nogle ting som du har svært ved at rumme, så vidt jeg husker? Det betyder at når en partner man ellers stoler blindt på, og som man har fuld tiltro til laver en af de der fejl som man forbinder med idiotiske og utro ekser så kommer man om ikke andet til at tænke nogle tanker der hænger sammen med ens fortid. Jeg har en lang og stolt tradition for at stole på fyre der ikke var til at stole på, at være naiv og lukke øjnene for tydelige tegn på ugler i mosen. En af de ugler har været at blive taget i en løgn. Og når min kæreste så bliver taget i en løgn og hans forklaring er en jeg slet slet ikke forstår han har fundet nødvendig at lyve over, så sætter jeg spørgsmålstegn ved om det er den rigtige forklaring eller om det bare er endnu en løgn.

Jeg understreger lige igen, det er det at han følte at han blev nødt til at lyve/selve det at han løj og det jeg frygtede løgnen dækkede over og ikke det løgnen reelt dækkede over der gjorde mig så ked af det.


Lige en strøtanke: Jeg tænker også, at din reaktion er lidt voldsom, men at den giver mening ift. din historik. Jeg synes også, at den vidner om at du er kommer meget lang, at du reagerer på farersignaler istedet for at ignorere dem. Men når det så er sagt, så tror jeg, at du kunne have gavn af at arbejde lidt videre med det, så det så du kan blive bedre til at se nuancerne: At en hvid løgn ikke er det samme som, at han så sikkert også lyver om meget større ting. Igen, jeg synes det er super flot at du har været så hurtig til at "komme videre" ovenpå løgnen, men det kunne måske være meget rart, hvis du ikke reagerede så stærkt på det.
1
Brugeravatar
.s.
Indlæg: 28
Tilmeldt: 6. mar 2016, 16:47
Kort karma: 5
Likede indlæg: 44

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf .s. » 27. mar 2016, 18:22

Nu har jeg ikke læst hele tråden, men kun en del af første side, så der er sikkert kommet mange gode råd og perspektiver på din situation Moxy, men jeg vil alligevel give dig et råd med på vejen.

Du skriver, du tidligere er blevet svigtet af andre kærester, der har løjet for dig på måder, der ikke var i orden, jeg konkludere ud fra din reaktion, du måske har været udsat for utroskab i fortiden?
Mit bedste råd til din situation er, at HUSKE meget dybt, at det du føler faktisk ikke bunder i din kæreste, men i dig selv og de oplevelser, du tidligere har gjort dig i parforhold. Det er simpelthen en trigger, der går ind og trykker på noget meget sårbart i dig, virker det som om, som får dig til at miste tilliden og køre helt op i et rødt felt, der måske slet ikke havde været der, hvis du havde haft nogle gode forhold i fortiden eller havde sluttet fred med fortidens spøgelser.
Ja din kæreste løj over sin skolegang, men måske havde han en dårlig dag og ville ikke gøre dig ked af det eller var virkelig bange for, at du så skævt til ham. Ingen mennesker er perfekte hele tiden, og ind imellem fortæller alle af os (inklusive mig selv også) en lille hvid løgn for at slippe for at forklarer yderligere i en given situation. Hvis han altid har været sandfærdig og generelt er en god kæreste, som elsker dig, jamen så skal du måske ikke tage det så tungt, at han lig lod den slippe - specielt, hvis han faktisk også er rigtig ked af det og lover at prøve aldrig at gøre det igen.

Nu står du så med nogle følelser som nager dig. Det lyder til at være følelser fra din fortid, som du bliver nød til at acceptere og arbejde på, for at de forsvinder. Når jeg selv får flashbacks til tidligere forholds dårlige tider, så siger jeg til mig selv, at jeg ikke vil lade fortiden ødelægge mit nuværende forhold og husker mig selv på, hvornår og hvordan min kæreste faktisk elsker mig, og hvordan han viser det. Fortiden er en kælling i nutidens parforhold, og den kan ødelægge meget. Det bedste vi kan gøre er, at lade fortid være fortid og prøve at huske os selv på, at nutiden er anderledes end da og huske at give os selv. Ja der er altid en chance for at blive såret, og selvfølgelig skal man ikke bare hovedløst vandre rundt uden at se sig for mod at fortiden kan gentage sig selv, men hvis vi lader fortidens spøgelser styre vores verden, kan de ødelægge mange ting, vi holder af, og som måske faktisk fortjener vores tillid og kærlighed, selvom de ikke er perfekte altid :)
0
StripesAddict
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 2. sep 2015, 15:58
Kort karma: 128
Likede indlæg: 1046

Re: Min kæreste har løjet for mig.

Indlægaf StripesAddict » 27. mar 2016, 18:51

Kisser skrev:
Moxy-lady skrev:Min kæreste skal på ingen måde stå til ansvar overfor mig med hans studie, på ingen måde! Det synes jeg da heller ikke at jeg har givet udtryk for? Min kæreste og jeg deler vores hverdag og det er da klart at jeg gerne vil vide hvad der sker i hans liv (og vice versa) og dette indebærer selvfølgelig hvis han har en dårlig dag og ikke har lyst til at tage på studiet. Det er da vel meget almindeligt? Men nej, han skal ikke stå til ansvar på nogen måde. Men når han så lyver så er det da klart at jeg spørger ind til det.

Han læser i Odense og var hjemme omkring 17.30. I løbet af dagen har vi været i kontakt via sms, og han skriver at han er i dårligt humør. Dette skriver vi lidt frem og tilbage om og jeg spørger om jeg kan gøre noget og hvad han har lyst til at spise til aften, for så vil jeg lave det han har allermest lyst til. Efter han er kommet hjem går jeg over og handler ind og snakker samtidig i telefon med min mor der som en del af samtalen spørger hvor min kæreste var på vej hen kl 14.30 oppe på stationen. Dette forstår jeg selvfølgelig ikke, da han som sagt først var hjemme 17.30. Så selvfølgelig reagerer jeg på det. Her kunne jeg måske godt have ladet være med at blive udspekuleret men jeg ville gerne vide hvad der foregik og om han ikke var ærlig og jeg spørger ham derfor hvornår han tog fra skolen hvortil han svarer at han gik kl 15.

Jeg synes ikke at jeg har opført mig hverken tarveligt eller mistroisk før jeg finder ud af at noget ikke stemmer. Han har haft rig mulighed for at fortælle mig sandheden, hvilket han også har gjort før. Det er det der trigger min usikkerhed og følelse af svigt. Jeg er rummelig overfor ham og hans behov, og jeg synes at der er plads til at have dårlige dage. Det er ikke fordi jeg vil snakke det hele til døde eller noget. Jeg synes så også bare at det er fair at jeg så bliver ked af det når min kæreste så ikke er ærlig.


Jeg synes, at det er rigtig fint at din kæreste har lært at også hvide løgne er en dealbreaker, men jeg synes egentlig at det du skal tage med dig er, at du skal undlade at være "udspekuleret". Jeg må indrømme, at jeg egentlig også ser din "udspekulerethed" som en grad af uærlighed, for hvis du stoler på ham, så bør du jo netop ikke føle trang til at lave den slags fælder. Ikke at det ikke er ok at du spørger, men du kunne måske vælge at stå ved, at du ved at han ikke har været på skole.


Jeg er ærlig talt uenig. Jeg stoler på min kæreste, jeg er ikke blevet "brændt" tidligere og jeg ville altså alligevel undre mig, hvis han sagde noget, der ikke stemte overens med hinanden. Det ville jeg også hvis det var en veninde eller min mor. Det synes jeg ærlig talt er en ret naturlig reaktion når nogen fortæller én noget, som ikke giver mening. Det betyder ikke jeg ville tro at han lavede noget han ikke skulle, men nærmere at jeg ville blive bekymret for ham.
0

Tilbage til "Forhold og sex"