ManicNinja skrev:På den måde er angsten jo faktisk et ret "smart træk" af dig. For hvis han nu ikke er interesseret, kan du så bagefter sige til dig selv: "Det er også bare, fordi han kun har mødt generthedsudgaven af mig, at han ikke kan se, hvor charmerende og forførende en dame, jeg er".
Måske du lige nu og her bare skulle tvinge dig selv til at huske, hvordan andre afvisninger efter første date har været - og at du sikkert har håndteret dem heeeelt fint. Og at du sikkert ret hurtigt har været back in shape og hopla. Og så ellers bare lægge fortiden væk og se hvad der sker?
Være tryg i at hvad end der sker, kan du håndtere det.
Ja, det er helt klart forsvar, men ikke så meget det at kunne sige bagefter, hvis det gik galt, at "han så aldrig den rigtige mig". Men det er mere forsvar, at jeg får SÅÅÅ MEGET lyst til at aflyse og løbe skrigende bort. Og at jeg får overbevist mig om, at jeg da på ingen måde skal møde ham, og at mit liv er meget dejligere, som det er lige nu (og det er ret reelt også. Jeg elsker mit liv som single).
Jeg er, uden at skulle spille smart, aldrig blevet afvist af en fyr efter første date. Eller nærmest nogensinde. Det er altid mig, der er den afvisende. Så det gør det jo bare endnu mere mærkeligt, sådan objektivt. Men jeg er bare så bange for at blive såret. Kliché eller ej
Tak for dine ord